I'm coming for you..

Owen er alene hjemme og ser tv, da telefonen pludselig ringer. Selvfølgelig tager han den, for Owen er den modige type - trods han er lidt overvægtig. Han løfter røret og hører et skrig mod øret. Han kaster telefon fra sig. Skriget forsætter nede fra røret, som nu ligger på gulvet. Han smækker røret på. Sikker en ond spøg, tænker han. Men telefonen bliver ved med at ringe. Og den skriger, hver gang.. Han samler vennerne Chris, Amanda, Jessica og Theodore, som hjælp til at finde ud af, hvor skriget kommer fra.. Og hvem det er, som ringer..

7Likes
4Kommentarer
575Visninger
AA

2. Telefon fejlen.

Owen satte sig tungt i sofaen. Ventede på, at telefonen ville ringe igen. Men det gjorde den ikke. Måske var det Amanda? Var det Amanda som skreg ind i telefonen? Han greb telefonen og tastede hendes nummer ind, og trykkede ring. Det varede lidt, og han blev mere og mere nervøs, for hver gang telefon bippede. Men endelig tog hun den.

"Owen, er det dig?" Sagde hun. Hun lød meget træt, men det var jo klart. Klokken var næsten 2 om natten. "Hvorfor ringer du så sent? Er der sket noget?"

"Kommer du ikke over? Her er så tomt." Svarede han bare. Det ville hun gerne, og hun ville være der om en halv time. Han gik ud i køkkenet for at kigge efter hende. Der var kulsort udenfor og ikke en sjæl at se. Han satte kaffe over og ventede lidt. Han hørte skridt på opgangen og pludselig bankede det på. Han gik mod døren og så ud af dørspionen. Der stod hun. Med det dejlige røde uglede hår og fregner. Han låste op og så på hende. Så åbnede han favnen og gav hende et hårdt kram.

"Hvad sker det Owen?" Mumlede hun mod hans bryst. Han slap hende igen.

"Jeg ved det ikke. Jeg tror jeg er blevet udsat for en dårlig joke. Men så blev det så uhyggeligt." Han så mod telefonen. "Der var en der ringede til mig og skreg mig ind i øret. Og det lød bare så forfærdeligt. Som en der havde brug for hjælp."

De gik ind i stuen og sad og drak deres kaffe. Amanda gik lidt rundt i rummet og endte hos telefonen. Hun kiggede grundigt på opkaldslisten. "Og du har ingen ide om hvem det kunne være?" Spurgte hun uden at se på ham. Han rystede på hovedet. "Plejer et telefon nummer ikke bestå af otte cifre?" Hun vendte sig mod ham.

"Jo." Han rejste sig og gik hen til telefonen. De stod og kiggede på telefonlisten. "Det må være en fejl. Der er jo kun syv." Amanda gabte.

"Måske skulle vi vente til i morgen?" Spurgte hun. Han nikkede og lagde sig på sofaen. Og hun lagde sig tæt op ad ham.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...