I'm coming for you..

Owen er alene hjemme og ser tv, da telefonen pludselig ringer. Selvfølgelig tager han den, for Owen er den modige type - trods han er lidt overvægtig. Han løfter røret og hører et skrig mod øret. Han kaster telefon fra sig. Skriget forsætter nede fra røret, som nu ligger på gulvet. Han smækker røret på. Sikker en ond spøg, tænker han. Men telefonen bliver ved med at ringe. Og den skriger, hver gang.. Han samler vennerne Chris, Amanda, Jessica og Theodore, som hjælp til at finde ud af, hvor skriget kommer fra.. Og hvem det er, som ringer..

7Likes
4Kommentarer
574Visninger
AA

4. Hjælp!

Det lyder en mandlig dyb vejrtrækning inde i røret. Owen er klart til at smække røret på. Han ser ned mod kontaktlisten. Han tæller cifrene. Der er otte. Han ånder lettet op.

"Hey Owen. Hvad så?" Det Theodore. Owens ven fra folkeskolen, hvor de spillede basket sammen. Owen vender så mod Amanda og gør tegn til, at det er falsk alarm. "Er din nye lejlighed fed?" Han smiler lettet.

"Ja vildt fed. Kommer du ikke over til Amanda og mig? Du kan tage de andre med." Owen satte sig i sofaen. De blev enige om, at de alle fem skulle mødes hos Owen. Han lagde på og gik ud i køkkenet igen. "Theodore." Sagde han. De grinte lettet. Hun plantede et kys på hansbløde læber. Owen. Hendes dejlige Owen. De havde mødt hinanden gennem Theodore. Theodore og hende havde været venner siden børnehaven. Og da Theodore tog hende med til den store kamp med basketballholdet, havde hun lagt ekstra meget mærke til Owen. Og han havde vidste også lagt mærke til hende.

Der gik lidt over en halv time, før de alle sad i Owens sofa. Chris i hans gamle lænestol. Amanda, Jessica og ham selv i sofaen og Theodore på gulvet. Theodore var en speciel person. Han satte sig altid på gulvet. Chris havde, som sædvanligt taget snacks med. Der sad de og spiste chips klokken 10.42 om morgenen. Det var altid hyggeligt at være samlet.

"Her er virkelig fedt her." Lagde Jessica ud.

"Ja, super fedt at du bor alene nu." Sagde Theodore. De spiste de sidste chips.

"Ja, men han bor jo ikke helt alene. Amanda bor her da også på en måde." Sagde hun og sendte et smil til Amanda. Jessica og Amanda havde også kendte hinanden siden børnehaven. De to og Theodore havde været, som en trekløver dengang. Owen forlod stuen. Chris så lidt efter ham. Owen stod i køkkenet og kiggede i køleskabet. Det var næsten tomt, eftersom han ikke havde nået at handle endnu.

"Owen!" Lød det fra stuen. Det var Jessica. "Telefonen ringer!" Han lyttede lidt. Den var god nok. Den larmende ringetone væltede ud i rummet. Han lukkede køleskabet i fart og styrtede ind i stuen. Men det var for sent. Hun havde allerede taget den. Hun holdte røret lidt ud fra sig, og lagde hånden mod sit øre.

"Av for fanden," Jamrede hun. "Sikke en idiot!" Hun skulle til at smide røret på. "Vent!" Skreg Owen. Hun rakte ham røret. Han holdte røret mod røret. "Hjælp! Hjææælp!!"

"Hvem er det? Hallo?" Røret skreg vidre. Intet svar. "Hvem er det?" Gentog han. Skriget blev mere voldsomt, og pludselig blev der lagt på i den anden ende. Han så målløs på de andre. Hvor kom det fra?

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...