I'm coming for you..

Owen er alene hjemme og ser tv, da telefonen pludselig ringer. Selvfølgelig tager han den, for Owen er den modige type - trods han er lidt overvægtig. Han løfter røret og hører et skrig mod øret. Han kaster telefon fra sig. Skriget forsætter nede fra røret, som nu ligger på gulvet. Han smækker røret på. Sikker en ond spøg, tænker han. Men telefonen bliver ved med at ringe. Og den skriger, hver gang.. Han samler vennerne Chris, Amanda, Jessica og Theodore, som hjælp til at finde ud af, hvor skriget kommer fra.. Og hvem det er, som ringer..

7Likes
4Kommentarer
572Visninger
AA

10. Drømmen.

Amanda satte sig op i sengen. Hun ser rundt i rummet, inden hun forstår, hvor hun er. Hun kiggede ned på sin telefon. Klokken var 3 om natten. Døren gik op med en højt knirk. Nu stod den på klem. Hun rejste sig op og gik mod døren. Stearinlysene i gangen brændte stadig, men der blev mørkere og mørkere. Hun åbnede døren og trådte et skridt ud. Hun stoppede brat op og holdte vejret. Hun gned sine øjne og kiggede efter igen. En pige med langt sort hår gik langsomt fra stearinlys til stearinlys og pustede dem ud. Hun trådte helt ud i gang.

"Hvem er du?" Mumlede Amanda. Men pigen reagerede ikke, og gik bare videre. "Pige? Hvem er du?" Spurgte hun igen. Pigen vendte sig om, men hun kunne ikke se hendes ansigt, for hendes sorte hår dækkede det. Hun svarede ikke, men Amanda kunne føle, at hun kiggede på hende. Hun sank noget spyt og gik ind i soveværelset igen. Hun puffede til Owen. "Owen. Vågn op. Der er en her!" Han vågnede med et sæt.

"Hvem?" Han rejste sig, og de gik ud i gangen. Der var helt mørk og ingen af stearinlysene brændte mere. Owen gik tilbage til soveværelset og fandt en lommelygte i hans taske. Han lyste rundt i gangen. Mens Amanda tændte stearinlysene igen. "Der er ingen Amanda. Hvem så du?" Han så træt på hende. Hun så en ekstra gang rundt. "En lille pige. Med langt sort hår. Og hun havde sådan en ødelagt balkjole på." De gik nedenunder for at kigge, men der var ingen. På vej op ad trapperne, syntes Amanda at de knirkede mere en første gang, hun gik op. Owen holdte godt fast i hendes hånd. "Vi leder i morgen." Gik han hele tiden og sagde. "Læg dig til at sove. Vi leder i morgen." Owen faldt hurtigt i søvn. Men Amanda sov ikke resten af aftenen. Der lød skridt ude på gangen. Gulvet knirkede højt, og der lød kliklyde fra dørene. Det lød som om de blev låst op.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...