Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6731Visninger
AA

11. 9.

(Ikke rettet igennem, sorry)

Crystal Reed

-----------------------------------------------------------------------------

Solens irriterede stråler, var denne morgen grunden til min tidlige vækning. Med et dyb suk, rakte jeg ud efter min mobil på natbordet, for hermed at finde ud af at klokken kun var halv syv. 

Halv syv - are you freaking kidding me?! 

Et utilfreds støn forlod min mund, idet jeg hamrede hovedet ned i en af hotellets udsædvanlige bløde puder. Mit hoved dunkede utrolig voldsomt, og mit humør var helt nede i kuldkælderen. Jeg var sur og træt, over det der skete igår. Lige så meget som jeg elskede Zayns læber mod mine - så var det forkert! Zayn, ham der havde totureret mig i så mange år, er sgu da ikke lige en man bare sådan går hen og bliver forelsket i. Forhelvede Crystal, dit kæmpe store paphoved

Endnu et suk forlod mine læber inden jeg endelig besluttede mig for at forlade sengens varme, til fordel for hotelværelsets kulde. Min gåtur hen til skabet endte kort, da jeg kom i tanke om at jeg jo var i Zayns værelse, og derfor alt mit tøj befandt sig i min kuffert som stod inde i stuen. Og siden Zayn ikke har sovet ved siden af mig, måtte han have sovet på sofaen. Og sofaen er inde i stuen. Sammen med min kuffert. Pis også .. 

Jeg kørte en hånd igennem mit uglede morgenhår, tog en dyb indånding, lukkede kort øjnene, inden jeg fik taget mig sammen til at liste på tær ind i stuen efter min kuffert, og mit elskede tøj. Da jeg gik fra soveværelsets dørkarm til stuens gulv, knirkede det lidt og jeg krympede mig straks. Forsigtigt kiggede jeg hen på Zayn, som lå og snork sov henne på sofaen - og åndede let op. Han havde ikke bemærket noget, heldigvis. Efter at have stået der i et lille stykke tid, bevægede jeg mig endelig videre. Min kuffert stod næsten helt henne ved 'hoveddøren', desværre også næsten ved siden af sofaen. 

Da jeg kun var få skridt fra kufferten, væltede noget uheldigvis ned fra sofabordet, og vækkede Zayn med et råb. Jeg lukkede øjnene hårdt i, imens jeg bad til at jeg på magiskvis ville blive usynlig, så Zayn ikke opdagede en skid. Men selvfølgelig virkede det ikke, hvilket jeg fik en bekræftelse i, da Zayns hæse morgenstemme lød ud i rummet. "Crystal?". 

Et dyb suk forlod (for tredje gang denne morgen) min mund, idet jeg åbnede øjne for at stirre direkte på en halv-sovende forvirret Zayn. "Jeg vil bare hente min kuffert", svarede jeg med en opgivende mine, og Zayn sendte mig en underlig grimasse, der nok skulle have været et smil. "Jamen okay så, værsgo", svarede han og lavede en håndbevægelse mod kufferten. Jeg nikkede og rakte så ud for hurtigt at tage fat i den. Så stod jeg lidt med min kuffert i hånden, imens Zayn bare sad/lå der i sofaen. Den akavede stilhed lagde sig straks over os, og kort efter rømmede Zayn sig. 

"Øh .. Jeg vil gå i bad så", meddelte han, og jeg skyndte mig at holde min kuffert frem og tilføje; "Ja, og jeg skal også have tøj på .. såeh ... ". Endnu mere akavet stilhed, og så besluttede jeg mig endelig for at skynde mig ind på værelset igen. Hårdt, smækkede jeg døren i efter mig, inden jeg åndede lettet op. Min kuffert blev hurtigt smidt ned på gulvet, og jeg fik den straks åbnet. 

Dynger af tøj og sko bugnede op af den lille lilla genstand, som jeg havde valgt at mishandle ved at proppe så meget muligt ned i. En hånd blev kørt igennem mit hår, inden jeg fandt en grå sweater frem, et par sorte leggins, og til sidst de samme prikkede hyggesokker som jeg også havde på igår. Da jeg ankom til Zayns værelse. Årh, jeg vidste bare det vil ende dårligt på et eller andet tidspunkt! Jeg skulle virkelig have protesteret, eller insisteret på at få lov til at bo hos en af de andre drenge. Men nej, selvfølgelig kunne jeg ikke få mig selv til at gøre det, efter alt det pres Juliane havde lagt i dette projekt. 

Nu er der virkelig heller ikke noget der kan gøre det værre! 

 

"Megan, jeg mener det her seriøst! Det hele er bare noget lort lige nu", sukkede jeg ind i telefonen. Det var endelig lykkes mig at ringe Megan op, og nu havde jeg ligget på min seng (teknisk set Zayns) hele dagen, og snakket med hende.

"Men lad mig lige få noget på det rene .. Altså i kyssede? Sådan rigtig kyssede, ikke bare et lille et på munden?". Jeg sukkede endnu engang, og rullede lidt med øjnene. "Hvor mange gange skal jeg forklare dig det? Ja, vi kyssede sådan rigtigt, og lige siden har alt været et helvede! Jeg ved fandme ikke hvordan jeg skal overleve det her projekt", halv-råbte jeg ind i mobilen.

"Rolig rolig, ingen grund til at få stress på", lød Megans lamme berolignings-metode - hvilket jeg bestemt ikke fik det bedre af. "Jeg er bange for det allerede er sket", sukkede jeg, imens endnu en hånd blev kørt igennem mit hår. Jeg havde gjort det til en dum vane, at gøre det hele tiden. Og det irriterede ikke kun mig selv, men også de mennesker der var omkring mig. 

"Hør det skal nok gå .. og hvis det kan trøste dig lidt, så er det slut mellem Lucas og jeg", lød det en smule deprimeret fra hende. Og selvom jeg havde ondt af hende, kunne jeg ikke lade vær med at smile stort. Endelig var der en positiv ting. "Ej, det er jeg ked af søde", svarede jeg trøstende, selvom hun udmærket godt vidste, at det var jeg ikke. Lucas var en idiot, og det var på tide hun endelig fik øjnene op for det. 

"Nah, det skal du skam ikke være. Han var en idiot, og det vidste jeg godt. Men det var lidt som om det først gik op for mig, da jeg tog ham i at være mig utro for TREDJE gang i forgårs! Jeg endte med at tage mine ting, og så ellers bare skride. Og jeg gav ikke efter. Heller ikke selvom han næsten jagtede mig hele vejen hjem med sine platte undskyldning", svarede hun, næsten stolt, og jeg smilte skævt.

"Hvor er jeg stolt af dig, Megs", drillede jeg, og der lød nogle fnis fra hende. "Arh, jeg er SÅ træt af at jeg ikke kunne komme med dig! Så kunne vi ellers have været to om dine problemer, og vi kunne have ledt efter en ny fyr til mig", sukkede hun, og nu var det min tur til at fnise. "Slap nu lige lidt af, du. Du har knap nok været single i tre dage, og du er allerede på udgik efter noget nyt. Take a chill pill", svarede jeg, og hun brød ud i en højlydt latter. 

"Se dét er grunden til at jeg elsker dig så højt, Crissy! Nå, men jeg må desværre smutte nu. Maden kalder. Vi ses smukke!". Jeg skyndte mig straks at tilføje; "Ses, elsker dig!", inden der blev lagt på.

Stadig med et smil på læben, lagde jeg mobilen fra mig, inden jeg rullede om på maven, for derefter at bruge hænderne som støtte til hovedet. Sådan lå jeg lidt, fordybt i mine tanker, da der pludselig blev banket på den lyse trædør. Selvom jeg godt vidste hvem det var, svarede jeg alligevel; "Kom ind!". Døren blev straks åbnet, og Zayns hoved tittede frem. Han så usikkert på mig, og jeg skyndte mig at flytte blikket for at undgå øjenkontakt. 

"Crystal .. vi bliver nødt til at snakke". 

 

-----------------------------------------------------------------------------

 

Hey pepz!

Et super kort kapitel til jer - jeg ved det godt, men alt er stadig lidt stressende igen. 

Faktisk gik jeg på et tidspunkt helt ned med stress :( .. Men jeg er ved at være på toppen igen, og så har jeg lige været en helt uge på ferie på Rhodos, med bare ren afslapning - hvilket har hjulpet mig rigtig meget med at få et lille pusterum fra skolen og dens forbandede lektier. 

Well, håber i kan lide kapitlet på trods af dens længde, og HUSK at LIKE!

Kys & Kram Isabella aka. Just_Me

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...