Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6714Visninger
AA

10. 8.

(OBS: Ikke rettet)

Zayn Malik

-----------------------------------------------------------------------------

Crystal & Zayn. 

Zayn & Crystal. 

Ej Zayn, bare stop dig selv.

Jeg sukkede dybt, inden jeg atter dukkede kroppen, for at undgå at få en af de puder i hovedet, som Niall og Harry lige nu legede pudekamp med.

Siden Crystal og jegs 'møde' på cafeen, for et par timer siden, har jeg ikke kunnet få hende ud af hovedet, og det faktum at hun havde kaldt mig sin kæreste - gjorde mig skør.

Om det bare var et tilfælde, eller om det var noget hun havde gjort med vilje - anede jeg ikke, men jeg kunne lide det. Tanken om Crystal, som min kæreste, virkede ikke ubehagelig for mig. En smule uvirkeligt, for hvornår ville hun nogensinde komme til at date sådan en som mig? Aldrig - men ikke ubehageligt. 

"Zayn, du er jo helt væk!", Liam så på mig med et håbløst blik. Jeg rystede stille på hovedet. "Nej nej, jeg har det helt fint", forsikrede jeg ham om, med et prøvende smil. "Zayn", sukkede han, men jeg sendte ham bare endnu et prøvende smil. 

"Hey guys, jeg tager altså ud for at finde en restaurant. Er der nogen af jer der gider at tage med?", Louis viste sig i dåråbningen med sin jakke over armen. Niall var hurtigt til at løbe hen til ham, efterfulgt af Harry, og kort efter rejste Liam sig også. "Vil du ikke med?", spurgte han, og jeg rystede hurtigt på hovedet. "Nej, jeg tror jeg springer over. Roomservice er helt fint, og så vil jeg nok også få set et par film", svarede jeg med et skævt smil. 

"Okay så. Vi er nok først hjemme ved midnat, men det behøves du jo ikke at bekymre dig om. Vi deler ligesom ikke værelse", svarede Louis med et smørret grin, inden han fik gennet ham selv og de andre, ud af døren. De sidste jeg hørte fra dem, var nogle højlydte råb, og så ellers lyden af døren der smækkede hårdt i.

Et suk forlod min mund. Jeg lod blikket vandre lidt rundt i 'stuen', som nu lå helt øde, efter drengenes forsvinden på jagt, efter mad. Jeg hverken orkede eller gad med, og desuden har jeg det fint nok med roomservice. Langsomt, fik jeg kæmpet mig op fra min plads i sofaen. Mit blik gled atter lidt rundt i rummet, inden jeg besluttede mig for at gå hen til telefonen, og ringe efter noget mad. Uheldigvis nåede jeg ikke længere end tre skridt - da jeg blev afbrudt af nogle hårde bank, på min dør. Forvirret, vendte jeg mig om, inden jeg skyndte mig ud i gangen.

Jeg småløb hen til døren, og fik den hurtigt åbnet. Synet der mødte mig, overraskede mig stort. Der stod Crystal, i ført en alt for stor blomstrede sweater, små natshorts,  og prikkede hyggesokker. I den ene hånd havde hun sin kuffert, og i den anden havde hun sin toilettaske. Hendes hår var uglet, og hun så ikke alt for glad ud, med et stramt ansigtsudtryk, og et borende blik. 

"Crystal, god-", "Må jeg komme ind?", hun skubbede mig til side, og trådte straks ind i hotelværelset. Med et forvirret blik, lukkede jeg døren efter hende, for derefter at dreje en omgang, så jeg stod med fronten mod hende. "Okay. Kan jeg få en forklaring på hvorfor du står her, iført det som jeg tror er dit nattøj, ?", spurgte jeg imens jeg kørte en hånd igennem mit hår. Hun sukkede, og pustede en tot hår væk fra sit ansigt.

"Jeg er blevet smidt ud af mit eget hotelværelse, og Juliette sagde jeg skulle bo her hos dig", svarede hun, inden hun smed kufferten fra sig på gulvet, og fortsatte videre ind i selve stuen. Jeg fulgte hurtigt efter, stadig forvirret. "Hvorfor blev du smidt ud?", spurgte jeg hende, da jeg nåede ind i stuen, hvor hun havde smidt sig i sofaen. Forsigtigt, lænte jeg mig op af dørkarmen, med krydsede arme. Hun sukkede dybt, og kørte en hånd igennem sit hår.

"Der var sket en dobbelt bookning, og ham den anden der skulle bo i mit værelse, var masse millionær med en dulle kæreste, der ikke kunne andet end at brokke sig over alt ting. Så jeg havde valget enten at bo med dem, eller dig", forklarede hun, imens hun satte sig op i sofaen. 

"Okay ... Men så kan vi da gøre vores samtale færdig", forslog jeg, inden jeg bevægede mig over, og satte mig ned ved siden af hende. Hun rystede hurtigt på hovedet. "Kan vi ikke vente med det til imorgen?", spurgte hun, imens hun drejede hovedet, og så bedende på mig. Jeg nikkede, og lænte mig så ned i sofaen. 

"Hvad skal vi så lave?", jeg så spørgende på hende. Hun kiggede lidt ud i luften, inden hun vendte sig mod mig med et smil. "Hvad med filmaften?", forslog hun, og jeg kunne ikke lade vær med at lade en lav latter slippe ud. Filmaften, havde altid været sådan noget åndssvagt noget som Louis og Harrys havde inviteret os til, hvor de hele tiden forsøgte at skræmme os med uhyggelige film, og pranks. Men ja, hvis Crystal vil have en filmaften - så skal hun da få en. 

"Okay så. Jeg tror vidst Louis tog nogle film med", svarede jeg imens jeg rejste mig fra sofaen, og bevægede mig ind på mit soveværelse, hvor Louis havde efterladt sin 'håndbagage'. Hurtigt greb jeg fat i den sorte, halv ødelagte, rygsæk og fik den så ellers slæbt med ud til Crystal, der stadig sad i værelsets kæmpe store sofa. 

"Her", forklarede jeg, og hældte så ellers hele indholdet af rygsækken ud på gulvet. Crystal sprang straks op fra sofaen, og vi satte os sammen på hug, ned for at lede efter nogle gode film.

 

"Hahaha, omg!", Crystal fald skraldgrindende om på gulvet, for tredje gang, da jeg atter var færdig med at fortælle endnu en historie om Harry, der havde dummet sig for groft. Denne gang, var det historien om dengang Harry nær havde haft et one night stand, med en homoseksuel. Er du gal, drengene og jeg var flade af grin, da han næste dag ringede til os over skype, og fortalte den flove oplevelse. 

"Fuck Harry er altså bare en lort nogen gange", fik Crystal sagt imellem sine grin, der langsomt var ved at dø ud. Vi havde begge placeret os på gulvet. Crystal, nu liggende med hovedet på mit skød, og mig siddende med sofaen som ryglæn. Jeg grinte stille. "Ja ..", svarede jeg stille, imens jeg blidt børstede en brun lok, væk fra Crystals kønne ansigt. Hendes mørkebrune mødte straks mine, og det var som om jeg forsvandt.

Så sad vi i et stykke tid. Med min hånd hvilende på hendes kind, og vores øjne smeltet sammen, indtil Crystal afbrød det ved at gøre noget helt uventet. Hun greb spontant fat om min nakke, og trak mig blidt ned af, indtil mine læber langt om længe, blev presset sammen med hendes. Det var fantastisk. Følelsen der sprang rundt i kroppen på mig, var ubeskrivelse. Jeg følte mig helt varm, og lykkelige, og blev næsten helt ked af det, da hun trak sig tilbage igen.

"Undskyld", mumlede hun lavt, inden hun skyndte sig at rejse sig op, og løbe ud på badeværelset, hvor hun kort efter låste døren. Jeg sad som forstenet, og der gik først nogle minutter, før det gik helt op for mig hvad der lige var sket. "Crystal", råbte jeg, imens jeg rejste mig op. Jeg var hurtigt henne hos badeværelses døren, og banke på. Intet svar. 

"Crystal, det er okay. Kom nu ud", prøvede jeg igen, men der kom heller intet svar. Intet andet end et lavt snøft. Sig mig, græd hun? 

"Crystal, please. Lås nu døren op, og lade mig komme ind. Det er okay", forsikrede jeg hende om. Til sidst blev døren endelige låst op. Jeg skyndte mig ind på badeværelset, hvor en grædende Crystal mødte mig. "Hey hey hey. Hvad sker der?", spurgte jeg, imens jeg omfavnede hende, og vuggede hende stille. Hun snøftede ned i min trøje. 

"De-det intet, du skal bekymre dig om", snøftede hun, og jeg trak mig væk fra hende, så hun kunne se mit ansigt. "Intet jeg skal bekymre mig om? Men du græder jo. Hvordan kan jeg ikke bekymre mig om det?", spurgte jeg undrende, inden jeg atter trak hende ind til mig. Hun snøftede lavt, og var stille i et stykke tid, inden hun selv trak sig ud af min favn. "Jeg tror bare jeg skal have noget søvn", svarede hun, imens hun tørrede sig under øjnene, med sit ærme. Jeg nikkede stille. "Okay så, hvis det er det du har brug for", mumlede jeg lavt. Hun sendte mig et taknemlig smil. 

"Tak Zayn", hun stillede sig på tæer, og efterlod et brændende mærke af hendes læber på min kind, inden hun vendte sig om og forsvandt ud af rummet. Jeg stod forvirret tilbage. Et suk forlod min mund. 

"Det var da så lidt, tror jeg". 

 

----------------------------------------------------------------------

 

HUSK og LIKE!
 

 

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...