Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6710Visninger
AA

9. 7.

 

Crystal Reed

-----------------------------------------------------------------------------

Jeg savner Megan 

Dét var den første tanke der poppede op, da jeg vågnede her for et kvarter siden. Og som i nok havde gættet, var det fordi jeg savnede Megan. Meget endda, for hun måtte jo ikke komme med til det her arrangement, hvilket også betyder at vi skal undvære hinanden i lidt over 3 måneder. Jeg overlever jo ikke. 

I går havde rent ud sagt, været et mareridt. Juliette havde snakket i sin lorte mobil igennem hele flyveturen, så jeg ingen mulighed havde for at få nogen form for søvn. Og da vi nåede til lufthavnen, blev det hele kun værre. Skrigende fans havde omringet det hele, og vi måtte låne over halvdelen af lufthavnens sikkerhedsvagter, fordi det var så vildt. Men som i nok havde gættet, ankom vi dog alligevel til hotellet, efter Simon havde leget boss, ved bil uddelingen - og jeg kunne endelig komme til at ligge i en kæmpe stor dobbeltseng - hvilket også er der jeg ligger nu. 

Min plan havde været at ligge her hele dagen, indtil det for fem minutter siden, gik op for mig at det var idag at indsamling for alvor skulle skydes igang. Juliette og Simon havde forklaret mig, og drengene, alle regler. Så som at alt kommunikation og indsamling over elektroniske genstande, var tilladt, men man vil blive diskvalificeret hvis man blevet taget i at afpresse folk til at give penge, eller tage brug af andre former for snyd. Hvilket jo enlig er fair nok. Jeg ville da blive irriteret hvis personen der løb af med prisen, vidste sige at have snydt sig frem til halvdelen af sin indsamling

Vi havde også fået af vide andre ting, som mødesteder, og hvem vi skulle være makkere med. Ja, i hørte (læste) rigtige - vi skulle have en makker til det her skide arrangement. Og selvfølgelig havde Juliette ikke lige tænkt på at advare mig om det, så da vi sad til mødet, var jeg den eneste der ikke vidste det. Tak til Juliette, der hermed har vundet prisen for verdens mest åndssvage manager. Og det 'bedste' ved det hele, er jo selvfølgelig hvem jeg er blevet makker med. Selvfølgelig, skulle det lige blive Mr. Malik, altså.

Gud, hader mig virkelig. 

Jeg sukkede højlydt over min, som altid, underlige tankegang, inden jeg skubbede dynen til siden, og i et hop, fik transporteret mig fra sengen til gulvet. Mine ben vaklede lidt da jeg tog de første skridt mod det gigantiske walk-in closet, som var fulgt med mit lækre penthouse værelse. Men det var blot et morgentegn på min krop ikke helt var vågen endnu. Hvilket den sjældent er, når jeg for kæmpet mig ud af sengen. 

Da jeg når helt over til lågerne til walk-in closet', er jeg lige ved at snuble, fordi jeg helt glemte den simple ting at løfte sine fødder, når man går. En meget klog simpel ting - hvis man altså kan sige det ...

Boom, clap, the sound of my heart, the beat goes on and on and on and on and - Boom, clap, you make me feel good, come on to me, come on to me now -

Tonerene af Charli XCX's nyeste sang 'Boom Clap', som bare har været min fav lige siden Megan viste mig den, for nogle få uger siden - spillede ud i lokalet. "Ja, det er Crystal?", ordende fløj ud af min mund, inden jeg overhovedet nåede at få registeret mobilen, der gik fra at ligge på det hvide natbord, til at være klemt op af mit ene øre. " Det Juliette. Jeg ringer bare lige for at fortælle, at du har en aftale om 20 minutter, med din makker - Zayn - på en lille afsides cafe ved navn 'Luxe'. Bord nr. 19, vær der til tiden!", og så lagde hun ellers bare på. Jeg sukkede irriteret, og smed surt mobilen fra mig på den dobbeltsengen. 

Jeg kørte en hånd igennem mit uglede morgenhår, inden jeg atter lod et suk forlade min mund, for derefter at skridte bestemt over til skabet. Det skule vel bare overståes .. 

 

Som jeg stod her, udenfor den lille afsides cafe Luxe, og atter gennemgik alle de gange jeg skulle have taget chancen for at springe fra for det her arrangement - gik det op for mig, hvor ynkelig jeg enlig opførte mig. For helvede da. Jeg måtte sgu da bare tage mig lidt sammen, og se min frygt i øjnene.

Zayn vil ikke vove sig at krumme så meget som et hår på mit hoved, pga. alle de mennesker der altid forfulgt og overvågede ham - og selvfølgelig også mig, for den sags skyld, men det glemmer vi lige igen.

Fokusset på Zayn - det er ham der er problemet her, ikke medierne. 

Jeg tog en dyb indånding, og rettede lidt på mit udvalgte tøj, hvilket kunne have været tusinde gange pænere, men mere kan man vidst hellere ikke forvente af en slidt t-shirt med supermand logoet på, en sort hættetrøje, og et par slidte jeans, med få huller hist og pist. Ja, jeg havde overhovedet ikke gjort noget ud af mig selv, for det fortjente Zayn slet ikke. Med mindre han stod og truede mig med kvælertag - så skulle han ikke sætte sine forventinger, højere en dette. 

"Goddag Miss, hvad kan jeg hjælpe med?". 

Jeg var knap nok kommet ind i restaurantens hygge, før en tjener kom springende lige op i fjæset på mig, med et anstrengte ansigtsudtryk, og et smil der så ud til at være lidt for stort til hans fregnede ansigt. "Jeg skulle mødes her med en .. øh ..", jeg tøvede kort da jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle beskrive Zayn, men da tjeneren kiggede underligt på mig, skyndte jeg mig bare at slynge noget tilfældigt ud; "Min kæreste! Øh ja .. bord 19", det sidste kom ud som et halvt suk, imens jeg fantaserede om hvor meget jeg havde lyst til at slå mig selv ned med en stol, lige nu.

Min kæreste  - seriøst Crystal?! 

Tjeneren nikkede kort, og førte mig så ellers igennem restauranten, indtil vi stod foran bord 19, hvor Zayn selvfølgelig sad gemt bag sine store mørke solbriller, og sin sorte hat. "Din kæreste er kommet, Mr.", meddelte tjeneren, og nikkede overmod mig. Åh gud. Jeg sværger jeg kunne grave mig selv ned, da Zayn drejede hovedet og smilte smørret. "Ja, det kan jeg se. Tak", svarede han, og hentydede til tjeneren godt måtte gå igen, hvilket han også gjorde. 

"Nå, min kæreste?", spurgte han med et smørret grin, idet jeg trak stolen ud, for derefter at sætte mig ned på den. Jeg sukkede surt, og børstede noget hår væk fra ansigtet. "Lad vær med at spørge ..", mumlede jeg lavt, og kastede et blik ned på mine grimme, ned bidte negle, med resterne fra en mørkerød neglelak på. Zayn grinte hæst, men lod den så ligge - hvilket jeg er forevig taknemlig for.

"Nå .. skal du have noget?", spurgte Zayn, og holdt et menukort lavet af plastic, op. Jeg rystede straks på hovedet. "Har næsten lige spist, så det kan vidst ikke rigtigt betale sig", svarede jeg med et prøvende smil, og flyttede kort blikket fra mine negle, til Zayns ansigt, og tilbage til mine negle igen. 

Stemningen blev straks akavet, da ingen af os holdt samtalen igang.  

"Såeh ..", startede jeg akavet ud, imens jeg pillede lidt ved min negle rod. Zayn kiggede fra menukortet, op til mig. ".. Øh .. Vi skulle snakke om det der arrangement, ikke?", færdig gjorde jeg sætningen. Ikke særlig kreativt, men det kunne da forhåbeligvis starte en samtale igang. Zayn nikkede kort, og lagde menukortet ned foran sig. "Jeg har en ide", svarede han med et skævt smil, og krydsede armene, i takt med han lænte sig tilbage i den lille cafestol. 

"Så fortæl det dog!", hurtigt fik jeg klasket en hånd op foran munden, imens en varme straks begyndte at brede sig i mine kinder. Jeg fik dog taget hånden ned igen, siden det ville være pinligt at sidde med en hånd oppe foran sin mund. Zayn grinte hæst, hvilket jeg fik kuldegysninger over - og ikke på den gode måde.

Hvergang han grinte sådan her, mindede det mig utrolig meget om de få gange hvor han havde jagtet mig igennem skoven, hjemme i Bradford.

"Vi kunne arrangere nogle forskellige meet up's rundt omkring i de forskellige byer, og så kunne vi reklamere med det på de sociale medier, som Twitter, Facebook, Instagram, osv. Vi kunne også få vores fans til at gå rundt med sådan nogle bøtter, til at samle penge ind", forklarede Zayn, imens han lænte sig tilbage i stolen, med krydsede arme, tydeligvis godt tilfreds med sin ide.

Jeg nikkede tøvende. Det var faktisk en rimelig god ide, han havde det - også selvom jeg ikke helt vil indrømme det. "Joo .. det lyder vel fint, men er der nogen mulighed for at vi kan snakke om det her senere? Der er lige pludselig noget meget vigtigt jeg skal", svarede jeg hurtigt, imens jeg rejste mig fra stolen. Zayn så forvirret på mig. "Øh, ja ja, vi snakkes ved så-", resten af hans sætning blev mere og mere utydelig, da jeg var på vej udenfor igen.

Faktisk havde jeg ikke noget jeg skulle nå. Jeg havde bare brug for at komme lidt ud og få noget frisk luft.

Og for at komme væk fra Zayn. 

 

------------------------------------------------------------------------------


Hey Pepz.

Så blev kapitlet endelig færdigt!

Hvis i vil vide mere om mit fravær, så læs kapitlet før dette; *Reformen - VIGTIG LÆS*. 

HUSK og LIKE!

Kys & Kram Isabella aka. Just_Me  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...