Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6736Visninger
AA

6. 4.

 

Zayn Malik

--------------------------------------------------------------------

Som jeg sad her, i hotelsuitens kæmpe store sofa, med fødderne smidt op på sofabordet, og tv'et tændt - kunne jeg ikke lade vær med at tænke tilbage på igår. Det havde klart været en ære at møde Crystal, men hun virkede en smule usikker. Hendes væremåde viste også tydeligt, at hun ikke brød sig særlig meget om os - noget Harry var blevet knust over. 

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, da jeg skulle præsentere mig. Hun virkede så utryg, at det halve kunne være løgn. Og selvom jeg syntes vores hænder passede perfekt sammen, havde hun revet sin til sig så hurtigt, at man skulle tro hun havde brændt sig. Jeg havde været forvirret, det var tydeligt, og forvirringen blev kun større da hun spurgte mig, om jeg ikke havde noget at sige til hende? Ja, efter hvad jeg ved, havde jeg ikke noget specielt at sige til hende, så jeg vidste ikke lige hvad hun havde forventet. Det virkede på hende som om vi havde mødtes før. Men eftersom jeg ved, at det har vi ikke - måtte det vil bare være en underlige følelse. 

"Dont stoooop, doing what you're doin' - Cause' everytime you move to the beat, it gets harder for me, and you know it, know it, know it. Dont stooooo-"

Jeg afbrød min ellers ret så fantastiske ringtone, ved at tage røret og ligge mobilen op til mit ene øre. "Ja, det' Zayn?", svarede jeg, og lod blikket vandre rundt i stuen, imens jeg ventede på svar fra personen i den anden ende af røret. "Hey Zayn, få din røv ned på Nandos, og mød os ved bord nr. 8", blev der sagt af en stemme jeg hurtigt kunne genkende som Louis, inden røret blev lagt på. 

Jeg sukkede stille, og proppede mobilen tilbage i baglommen, for derefter at rejse mig fra min ellers ret så behagelige siddeplads, i sofaen. En hånd blev kørt igennem mit hår, og jeg besluttede mig for at tage en beanie på, i stedet for at prøve at sætte det. Tsk, dårlige hårdage. Jeg småløb hen til mit værelse, hvor en tilfældig beanie blev trukket hen over hovedet - inden jeg forsatte videre ud i gangen. 

Mine slidte støvler, blev trådt på, og min sorte frakke, hurtigt smidt over skulderene, inden jeg var ude af lejeligheden, på få sekunder. 

 

"Zayn, det var fandme på tide!", lød Louis' bebrejdende stemme, da jeg langt om længe trak stolen ud ved bord nr. 8 for at sætte mig ned. Jeg sukkede og lagde mine bilnøgler, fra mig på bordet. "Undskyld, men trafikken har altså været rimelig voldsom her til middags", forklarede jeg med et skuldetrak, og rakte ud efter nogle af Liam's pomfritter, da det var den mad der stod nærmest. 

"Zayn, det er mine pomfritter!", beklagede Liam så højlydt, men de andre drenge var hurtigt til at tysse på ham. "Liam, folk må sgu da ikke høre os!", hviske-råbte Louis, og så på Liam med et er-du-dum-blik. Af ren refleks, trak jeg lige lidt i min beanie, for at den skjulte mig bedre.

"Nå. Må jeg så få af vide hvorfor jeg er blevet skyndt herned?", spurgte jeg lavt, og tog atter en af Liams pomfritter. Louis lænte sig lidt tilbage i stolen, med sin kyllingbruger i hånden. "Okay, der er to grunde. 1, Vi var alle sultne, og tænkte du sikkert gerne vil joine vores frokost. 2, Vi tror Crystal gemmer på noget, og vi vil finde ud af hvad det er". Jeg hævede et øjenbryn og så rundt på dem. "Seriøst? Drenge, prøv lige at tage en slapper. Det er jo ikke sikkert hun har en såkaldt 'hemmelighed', bare fordi hun ikke kan lide os, vel?", sukkede jeg, og så underligt på dem. Nu tror jeg da vidst lige der går lidt for meget undercover i den.

Louis rettede sig atter op, og tog en stor bid af sin burger. "Nej ..", han tyggede lige maden i sin mund færdig, før han fortsatte, ".. Jeg er altså sikker på hun gemmer et eller andet ..", mumlede han og lagde burgeren fra sig, for at tage sin sodavand op for at tage en tår. "Hey guys, prøv lige se hvem der er kommet", udbrød Niall nervøst, og pegede overmod indgangen. 

Ingen anden end selveste Crystal, og en anden pige, kom gående ind af dørene. Jeg fulgte dem begge med blikket, som de skridtede igennem restauranten, og satte sig ved bordet, lige foran os. De havde tydeligvis ikke opdaget at det var os - ellers vil jeg vædde med, de ikke havde sat sig der. Crystal var iført nogle sorte skinnyjeans, og en oversize sweater, i en hvid farve med en lille læderlomme syet på hendes ene bryst. Hendes hår bølgede let, og hang ned langs hendes ryg. Hun havde et par raybans foran sine øjne, men man kunne let genkende hende. Mit blik faldt på hendes læbestift beklædte læber, der bevægede sig i en hurtigt talestrøm, til den anden pige - som jeg gik udfra er hendes veninde eller sådan noget.

De åbnede begge deres menukort, og gik igang med at læse det igennem. Crystal beholdt sine solbriller på, nok for forklædningens skyld. Jeg kunne ikke lade vær med at sidde og betragte hende, som hendes hår let faldt ind foran hendes ansigt, og hun adskillige gange viftede det irriteret væk - derfor opfattede jeg heller ikke, at Louis faktisk sad og talte til mig. 

"- Er du enig, Zayn?".

Jeg så forvirret op på ham. "Undskyld hvad?", spurgte jeg, og lød mærke til en varme der bredte sig i mine kinder. Drengene grinte højt, og jeg kunne ikke lade vær med at synke lidt ned i stolen. Hvor var det altså pinligt, de havde taget mig at totalt overglo Crystal. Men hey, nu er det jo så heller ikke fordi hun er jordens grimmeste pige - tvært imod. "Jeg spurgte, om du ikke var enig i at vi nok hellere må smutte før, hun opdager os", Louis talte nu utrolig lavt. Jeg nikkede stille, og vi rejste os lydløst. Drengene lagde nogle sedler på bordet, og Liam gjorde tegn til at vi skulle gå. Uheldigvis, skulle vi forbi Crystal og pigen's bord, for at nå hen til indgangen. Og ja, det gik så ikke helt som vi havde håbet på. 

"EJ OMG, DET ER ONE DIRECTION!", var der pludselig en der skreg, da vi var noget halvvejs.

Pis og lort.

Crystal så forvirret op fra menukorter. Drengene krympede sig, og forsøgte at liste overmod udgangen, men forgæves - vi var allerede blevet omringet af skrigende teenagepiger. Og for det ikke skulle være løgn, fik jeg øjenkontakt med Crystal. Hun rynkede panden, og vendte sig pludselig mod sin veninde, for at kort sige noget, inden de rejste sig op. Lige som de skulle til at gå forbi os, greb Crystal ud efter min hånd. Jeg så chokeret op på hende. Hun lænte sig frem mod mig, og hviskede i mit øre, for at overdøve de skrigende fans.

"Følg med", hun så mig kort i øjnene, inden hun slog blikket væk, og trak mig med. Hurtigt fik jeg kontakt til de andre drenge, og de fulgte kort efter med, men med forvirrende ansigtsudtryk. Vi løb alle sammen ud i køkkenet, med de skrigende pigerene efter os. Crystal fandt frem til bagindgangen, og vi styrtede straks ud af den. Flere piger stod udenfor og skreg, imens et par paparazziaer uheldigvis også var dukket op. 

Crystal var hurtigt til at føre os hen til sin bil, hvor vi alle blev mast ind. Der var slet ikke plads, og Niall måtte sidde på skødet af Liam. Crystals veninde måtte sidde på Harry, men vi andre fik heldigvis en plads alene. Crystal tændte bilen, og trådte speederen i bund, ud af parkeringspladsen. 

Der var nogle få piger der løb efter bilen, med deres mobiler hævet højt i luften - men efter noget tid, opgav de heldigvis. Jeg puste lettet ud, og lænte hovedet op af ruden. En ubehagelig stilhed, lå nu ud over os, og ingen havde vidst lyst til at starte en samtale. Alligevel endte Crystals veninde, med at sige noget. "Øh, Hej jeg så hedder Megan", præsenterede hun sig lettere akavet, og rakte hånden til Harry, der allerede havde sin hånd frem mod hende.

Der blev ikke rigtig sagt noget resten af turen, og da vi pludselig stoppede foran et fremmede lejelighedkompleks, fortrød jeg det lidt. Jeg kunne da sagtens have sagt et eller andet for at lette stemningen  lidt. Typisk mig .. 

"I kan sove hos mig i nat, men kun i nat!", lød det kold var Crystal, inden hun låste bilen, og førte os ind i opgangen, og op af de mange trapper. Da vi nåede op til hendes hoveddør, kunne jeg ikke lade vær med at ligge mærke til at der stod; Crystal V. Reed - af en eller anden grund, mindede det navn mig om et eller andet .. 

"Ned af gangen, og til venstre ligger der nogle madrasser. Dem kan i sove på i nat", sukkede Crystal idet hun åbnede døren, og trådte ind i sin entre. Vi hængte alle vores jakker på hendes stumtjener, og stilte vores sko pænt på række. Crystal og Megan var hurtigt til at forsvinde - og drengene og jeg, forsøgte så at finde frem til de madrasser som Crystal havde været så venlig at tilbyde os, natten over. 

Halleluja. 

 ----------------------------------------------------------------------

 

Hey Pepz. 

Undskyld at dette kapitel bliver lidt kort, men jeg har haft meget travlt, og derfor har jeg ikke haft tiden til at lave et langt kapitel. 

Men det er vel bedre med et kort kapitel, end slet intet - ikke? :)

HUSK at LIKE!

Kys & Kram Isabella aka. Just_Me♥

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...