Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6730Visninger
AA

4. 2.

*Ikke rettet*

(Btw, så skal det altså lige siges at jeg er en STOR Zerrie shipper - så no hate der!)

 

Zayn Malik

------------------------------------------------------------------

"Zayn forhelvede! Let din fede røv, så jeg kan få min mobil igen!". 

Jeg mødte Louis irriteret blik, med en forvirret rynke i panden - indtil det gik op for mig, at jeg havde sat mig lige ovenpå hans mobil, der af en tilfældig grund, lå og flød midt i sofaen. Typisk. Hurtigt rejste jeg mig, så han igen kunne få fingrene i sin afhængighed - inden jeg atter placerede mig i sofaen. Denne gang ved siden af Liam, der havde sit blik rettet fast mod tv'et, der nu havde kørt i godt og vel et kvarter. 

Vi var alle mødt op i studiet, pga. Simon havde nogle vigtige ting at fortælle os. Noget omkring et arrangement, med penge til fattige børn i Afrika. Drengene og jeg, var ikke blevet just overrasket - det ligner Simon at sende os til det ene arrangement efter det andet, for at holde vores popularitet i tops. Noget der ikke ragede os andre, specielt meget. Vi vil bare gøre det vi er bedst til og elsker - nemlig at synge. Så svært kan det da ikke være. 

"HARRY, DIT KENDIS CRUSH ER I TV'ET!".

Liams dybe stemme, der skar sig ind i mit venstre øre, fik mig til at spjætte let, da han råbte efter Harry. Jeg lod mit blik glide hen til skærmen, men nåede knap nok at fået et glimt af personen, før Harry kom farende og stillede sig ind foran det hele. "Harry, flyt dig lige lidt", sukkede jeg irriteret, imens han blot fortsatte med at stå klistret til tv skærmen. Til sidst, flyttede han sig dog. 

Et skævt smil, blev placeret på mine læber, da jeg så hvem det var Harry atter savlede over. Crystal Reed - selvfølgelig. Harry havde været helt væk i hende, fra første dag hun blev kendt. Man må dog også sige, at hun langt fra er grim. Hun er da både utrolig køn, utrolig tiltrækkende, og utrolig talentfuld. Ja, jeg havde da lyttet til noget af hendes musik, og hun var dygtig, dét kan man ikke komme udenom. Og dog var der et eller andet ved hende, der minder mig om noget, eller nogen - jeg ved bare ikke hvad, eller hvem. 

"Hun er så ... lækker", sukkede Harry, og stirrede drømmende på tv'et. Jeg kunne ikke holde min latter inde, og kastede derfor nakken tilbage, for at lade den fylde hele rummet. Harry så irriteret på mig, men jeg ignorerede det blot. Alle kan sgu da se det komiske i at han har et kendis crush, på verdens bedst kvindelig solist. Til tider, lyder han lidt som en liderlig 16 årig teenager, i stedet for en 20 årig, halvvoksen mand. 

Jeg vendte min opmærksomhed tilbage til tv'et, da jeg havde fået grint af. Crystal, var ved at blive interviewet af Ellen, fra The Ellen Show. Et tv-show som One Direction også havde været en del af, et par gange. 

"Drenge, sluk tv'et - jeg har gode nyheder!", Simon kom brasende ind af døren, med et udsædvanlig stort smil placeret på sine læber. Liam var hurtigt til at gribe fat i fjernbetjeningen, og slukke for tv'et, imens Harry gevaldigt brokkede sig over, at der blev lukket ned for hans crush. Vi vendte alle vores opmærksomhed mod Simon, der stadig smilede som en idiot. 

"Gæt hvem jeg har fået booket jer op med, til arrangementet med børnene fra Afrika?", spurgte han spændt. Vi andre, skævede forvirret til hinanden. Det måtte da være rimelig stort, siden Simon var meget op og køre omkring det. Det ligner ham slet ikke. "Nej, hvem?", lød det utålmodig fra Louis, der lignte en der skulle til at springe af bare spænding. 

"Selveste Crystal Reed, drenge, i skal arbejde sammen med Crystal Reed! Verdens bedst kvindelig solist, og mest berømte amerikaner siden Elvis Presley!", Simon slog spændt ud med armene, for at se vores reaktion, men den eneste der nåede at reagere ordenligt, var Harry der begyndte at fangirle for vildt. Han skreg, og rejste sig op for at hoppe rundt i hele lokalet. 

"Harry, tag dig sammen!", Simon så lidt irriteret på ham, så han langt om længe holdt mund, og vi andre kunne komme ud med vores reaktioner. Både Niall, Liam, og Louis stod helt målløse - imens jeg så usikkert rundt i lokalet. At reagere vildt, på ting som dette, var ikke lige min stil. Om hun så var dronningen af Månen, ville jeg forholde mig i ro. Jeg tror det hænger lidt sammen med, at jeg selv ikke bryder mig om at folk skal reagere sygt voldsomt, når de får at vide de skal møde mig, eller os.

"Okay. Hvornår starter vi?", spurgte jeg roligt, og satte mig lidt op i sofaen. Simon sendt mig et smil, inden han atter åbnede munden for at begynde at forklare. "I starter i morgen, hvor et fly skal flyve os til New York klokken 11.00. Der skal vi mødes med Crystal og hendes manager, i et studie, hvor vi skal aftale detaljerene, inden i bliver kørt tilbage til et hotel, hvor i skal overnatte de næste par dage". Jeg nikkede stille. 

"I morgen?! Jamen, så har vi jo mega travlt!", lød det højlydt fra Harry, der så småt var begyndt at se frustreret ud. "Du har ret Harry", Simon kiggede kort på sit armbåndsur, "Tag hjem, få pakket og gjort jer klar til imorgen. Så mødes vi ved lufthavnen klokken 10". Han klappede hænderne sammen, og vi fik hurtigt rejst os fra vores forskellige siddepladser, for derefter at styrte ud efter vores overtøj. 

Gladeligt, knappede jeg knapperne på min jakke da vi alle stod ude i opgangen - inden jeg vendte mig mod de andre med et skævt smil. "Vi ses imorgen, guys", mumlede jeg hæst. De andre så op, og mumlede nogle lave, "Ses", imens de sendte mig nogle skæve smil. Uden nogen yderligere kommentar, vendte jeg ryggen til dem, og traskede ned af de mange trapper, som studiet havde fået placeret midt i hele bygningen. 

Da jeg nåede helt ned til udgangen, var jeg ikke et sekunds tøven om at skubbe den tunge dør op, for endelig at kunne indånde den friske vinter luft, der ikke mindst var ligeså kold som den var frisk. En hånd blev kørt let igennem mit hår, der for en gangs skyld ikke besad af noget hårvoks, inden jeg skyndte mig over til min sorte Porsche. En udsædvanlig lækker bil, men med en udsædvanlig dårlig varme - hvilket jo er en del upraktisk, når der er så pokkers koldt udenfor. 

Jeg gned let hænderne sammen, for at genskabe lidt varme, inden jeg fik fundet bilnøglen frem fra min jakkelomme. Min finger fandt vej frem til den store runde knap i midten, og kort efter blinkede bilen for at vise den var blevet låst op. Jeg rev bildøren op, og fik kæmpet mig ind på føresædet, hvor jeg uden tøven stak nøglen i, og fik tændt for motoren. Hurtigt, fik jeg bakket ud af parkeringspladsen, for derefter at trille ud på den store vej, lige udenfor studiet. 

Eftersom det hurtigt bliver kedeligt, at køre alene i stilhed - tændte jeg for radioen. Og dog fik jeg hurtigt slukket den igen, da lyden af Little Mix' pigerens stemmer, kort rungede ud af bilens højtaler.

Bare lyden af Perries stemme, giver mig kuldegysninger. Ikke misforstå mig, Perrie er en super sød pige, men til tider har hun det med at være ret så omklamrende - noget jeg finder utrolig ubehageligt. Så er der også det, at fordi vi engang datede, tror hun stadig vi er 'meant to be'. Altså, enten ved hun ikke hvordan hun skal komme videre, eller også er hun helt væk i mig. Nok det sidste. Ikke for at lyde selvglad, men hun er altid virkelig nærgående, omkring mig, og det er ikke kun mig selv der kan se det. De andre drenge kan også, men i stedet for at bakke mig op, siger de at jeg skal give hende en change, hvilket er det jeg mindst har lyst til!

"SE DIG DOG FOR DIT SVIN!", et arrigt skrig, fik mig revet ud af mine tanker, og tilbage til trafikken. Hurtigt, fik jeg drejet fra, da det gik op for mig at jeg nær havde kørt en ældre dame, og hendes blomstrede cykel, ned. "Shit", mumlede jeg lavt, og skyndte mig at tage mine solbriller på, for ingen skulle opdage, at det var mig, som i Zayn Malik, der nær havde kørt en uskyldig person ned. Så vil der da først blive kaos. 

Mit hjerte sad nærmest helt op i halsen, og det blev ikke bedre da min mobil pludselig besluttede sig for at ringe midt i det hele. Jeg fik sådan et stort chok, at jeg måtte bide mig hårdt i læben, for ikke at komme til at skrige højt. Klodset, fik jeg fundet min mobil frem fra min bukselomme, og da jeg så det bare var Harry der ringede - kastede jeg den hen på sædet ved siden af. Harry, kunne sgu lige vente. 

Lettet, åndede jeg ud, da parkeringspladserne til det fine lejelighedkompleks jeg boede i, dukkede op. Jeg fik drejet bilen næsten 180 grader, inden jeg forsigtigt parkerede den på min faste parkeringsplads. Yes yes, der er hverken sparet på kvaliteten eller udseendet, her. Nu indrømmer jeg så gerne, at det heller ikke er helt billigt at have en lejelighed her. Huslejen er dyr, men det er helt klart det hele værd! 

Jeg steg ud, låste bilen, og små løb ellers over til opgangen, hvor min lejelighed befandt sig. De store glasdøre, åbnede sig automatisk, da jeg trådte hen til dem - og jeg kunne kort efter træde ind i luksus og varme. To ting, jeg holdt meget af. 

Jeg lod kort blikket glide rundt i opgangen, med hvide vægge, der var pyntet med fine malerier, og et marmorbesat gulv, inden jeg satte kurs mod elevatoren. Min lejelighed, ligger på øverste etage, fordi det er Penthouse - så jeg bruger altid elevatoren, da jeg ikke orker at tage kampen op med de mange trapper. Min finger, fandt vej til den store metalknap, og kort efter gled elevatordørene op, med det sædvanlige 'pling'. Jeg trådte ind i selve elevatoren, og så til imens dørene lukkede sig foran mig, inden jeg trykkede på knappen med et 15-tal på.

Jeg stod lidt og nynnede for mig selv, imens jeg utålmodigt trippede med foden, så det rungede i hele elevatoren. Efter godt og vel 2 minutter, stoppede elevatoren, og dørene gled atter op, for denne gang at afsløre en lang gang, med et rødt gulvtæppe som gulv, hvide vægge med små billeder, og lysekroner i loftet. Stedet var fedt nok, hvilket jeg vidst har påpeget et par gange nu ...

- Men indretning er lidt tøset, og var det ikke for den udsædvanlige lækre pool, gode trænings sal, og den fantastiske udsigt udover hele London - havde jeg skam fundet noget andet, med en lidt mere mandig indretning. 

Min lejelighed lå som en af de sidste, så jeg måtte gå et godt stykke, inden min brune hoveddør endelig kom til syne. Hurtig, som jeg nu er - fik jeg låst døren op, og trådte ind i min entre, hvor jeg straks smed alt overtøjet midt på gulvet. Man kunne kalde mig mange ting, men et ordensmenneske er bestemt ikke en af dem. 

Varmen fra gulvvarme, omfavnede mine strømpebeklædte fødder, da jeg fik slæbt mig selv ind i stuen, hvor jeg var hurtigt til at smide mig selv i min gigantiske brune sofa. Jeg lagde mig godt til rette, med benene hvilende på mit hvide sofabord, inden jeg greb fat i fjernbetjeningen, og fik tændt for tv'et. I øjeblikket, var der reklame, alligevel lagde jeg fjernbetjeningen fra mig med et lavt suk, og lod blikket glide hen over skærmen,  for at vente på der kom noget nyt, og forhåbentligt, mere spændende. 

 

"Zayn? Er du vågen?". 

Jeg brummede utilfreds, og lagde mig om på maven, med hovedet ned i sofaens stof. "Bare lige 5 minutter mere ..", mumlede jeg, efterfulgt af et gab. "Zayn forhelvede, du kan sgu da ikke bare ligge og sove igennem det hele. Vi skal feste, har du helt glemt det?". Forvirret slog jeg øjnene op, for at blive mødt af totalt mørke. Da det gik op for mig jeg jo stadig havde hovedet nede i sofaen, skyndte jeg mig at dreje det til siden, imens en let varme bredte sig i mine kinder. 

"Harry, hvad laver du her?", spurgte jeg, endnu mere forvirret og satte mig halvt op, imens mit blik gled op og ned af min krølhåret ven, der så ud til at være kommet lidt for fint i tøjet, efter min mening. "Zayn, din lort. Vi skulle jo feste", sukker han, og slår håbløst ud med armene. "Huh?", er det eneste jeg lige kan få ud, da min krop allerede har besluttet sig for at falde i søvn igen. Noget den blev forhindre i, af en hvis Harry Styles. "Zayn, seriøst?", sukkede han, og placerede sig i ved siden af mig, med et dybt suk. 

Jeg så bare uforstående på ham. At jeg på noget tidspunkt havde aftalt med ham, at vi skulle en tur i byen - var vidst ikke noget min hjerne helt havde registret, for jeg husker intet om det. "Nevermind, det er vidst bedst hvis du bliver her, og for hvilet ud. Vi skal jo afsted tidligt i morgen, så ..". Jeg tror mest, Harry snakkede til sig selv lige nu, hvilket enlig passede mig fint, da jeg så ikke behøvede at komme med et eller andet ligegyldigt svar. 

"Hvordan er du enlig kommet ind?", udbrød jeg, og så på ham med en dyb rynke i panden. Harry smilte skævt, og rystede let på hovedet af mig, så hans krøller fløj blidt omkring hans ansigt. "Du havde ikke låst døren efter dig, paphoved", svarede han med en hæs latter, inden han klappede sig let på låret, for derefter at rejse sig fra sofaens bløde stof. Jeg rystede let på hovedet af mig selv, inden jeg også rejste mig. 

"Nåh, men jeg må afsted. Det kan være jeg lokke en af de andre med i byen, i stedet", lød det optimistisk fra Harry, imens jeg fulgte ham ud til døren. Han havde alt sit overtøj på, så det blev bare til et kort mandekram, inden han var smuttet. Jeg lukkede døren efter ham, og huskede mig selv på at låse den, inden jeg vendte tilbage til stuen. 

Jeg slukkede fra tv'et, og lagde fjernbetjeningen på plads, midt på sofabrodet. Så, fik jeg ellers fundet min vej du til badeværelset, hvor jeg straks begyndte at børste mine tænder. Efter det, fik jeg gjort det man nu gør på toilettet, vasket fingre, plaskede noget vand i ansigtet, og lagt mit tøj til vask i min sorte vasketøjskurv, der havde placering ved siden af badekaret, i midt gigantiske badeværelse. 

Jeg sukkede dybt, og slukkede lyset i hele rummet, inden jeg forlod det, til fordel for mit soveværelse. Min seng stod, som sædvanligt, uredt, og mit tøj, samt nogle diverse ting, lå spredt godt ud over hele gulvet. Jeg trådte igennem en bunke med lidt forskelligt tøj i, for at nå hen til klædeskabet. Normalt, sover jeg kun i boxers, men eftersom det simpelhent er for koldt til det - trak jeg en gammel, forvasket t-shirt ud, som jeg fik over hovedet, inden jeg smed mig selv ned i sengen. Jeg klappede et par gange i hænderne, og lyset blev straks slukket. Tilfreds, puttede jeg mig godt indtil min dyne, og lukkede øjnene helt i. 

Lige da søvnen var ved at overvinde mig - kom jeg i tanke om noget. I morgen skulle vi rejse til New York, og jeg havde ikke fået pakket en skid. "Fuck!", mumlede jeg frustreret og satte mig op i sengen. Det fandme flot Zayn. Typisk. Jeg fik atter tændt for lyset, inden jeg rev dynene til side, og måtte kæmpe i mod min træthed, for at rejse mig op og gå hen til mit klædeskab, for anden gang denne aften. 

Jeg fandt nogle randomme sæt frem, bukser, t-shirts, skjorter, langærmet bluser, strømper, beanies, caps, jogginbukser, hættetrøjer, og min læderjakke. Jeg lagde det i nogle pæne bunker, på min seng. Vi havde ikke fået at vide hvor meget, vi skulle pakke, men jeg regnede med at det her var nok til godt og vel en uge - så måtte jeg jo købe det der manglede, for i sidste ende, er det da ikke penge jeg mangler. Langt fra. 

Jeg stillede mig på tæer, og fik trukket min sorte kuffert ned fra øverste hylde i skabet. Hurtigt, fik jeg lagt den ned på gulvet, åben, inden jeg begyndte at pakke alt mit tøj ned i den. Da det hele var kommet på plads, kunne jeg ikke andet end at smile tilfreds, imens jeg besluttede mig for at pakke resten, som toiletsager osv, i morgen. 

Med et lettet suk, smed jeg mig i sengen. Gladeligt, slukkede jeg lyset, inden jeg atter kunne krumme mig helt sammen, og lade søvnen overtage. 

 

---------------------------------------------

 

Hey pepz.

Undskyld at det har taget så lang tid, men jeg har været i sommerhus hele den her uge - hvilket vil sige minus internet og computer, hermed ingen mulighed for at lave kapitler til jer :(

Bwt, så blev jeg stukket af en fucking hveps lige over øjet, så jeg de sidste tre dage har gået rundt med et virkelig hævet øje - ja, det er endda stadig hævet lidt endnu. 

Sidespor. 

- Men nu, blev jeg langt om længe færdig med dette kapitel, og jeg håber da i kan lide det :)

Så vil jeg også lige give min BFF @Josephine C. stor kredit, for at have reklameret og bakket mig op, her på det seneste. Og selvfølgelig, skal hun da have lidt igen. 

Gå over, og tjek hendes profil ud! Hun er en utrolig dygtig forfatter, der fortjener mange flere fans, der gider at støtte og bakke hende op. Her på det seneste har hun haft en mindre skriveblokering, men den er væk nu, og man må sige hun har taget sit comeback med storm, med sin helt nye og absolut fantastiske movella; Your My Brother - 1D. 

Hun er en helt igennem fantastisk pige, og hun fortjener comeback på sine historier - så for anden gang - tjek hende da lige ud! 

HUSK at LIKE!

Kys & Kram Isabella aka. Just_Me♥

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...