Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6735Visninger
AA

13. 11.

(Ikke rettet igennem)

Crystal Reed

-----------------------------------------------------------------------------

Mit hoved gjorde ondt, mine hænder var frosne, og mine kinder var våde - men jeg fortsatte alligevel med at gå. Jeg havde ingen anelse om hvad klokken var, men kunne godt regne ud at der var gået et godt stykke tid siden jeg forlod hotellet, da det var ved at være mørkt og gade-lygterne langsomt var begyndt at blive tændt. 

Jeg var sur, ked af det, og forvirret. Og lige som jeg var begyndt at tro på at der faktisk fandtes noget godt i Zayn, så vender det hele tilbage til det samme igen. 

Et snøft forlod min mund, idet jeg drejede om et hjørne. Mine arme var slynget tæt omkring min krop, og vinden blæste så voldsomt at det lignte mit hår havde en fest på mit hoved. "Har du brug for hjælp?", forskrækket vendte jeg mig om ved lyden af den hæse stemme, og var derfor lige ved at falde over mine egne fødder. Foran mig stod en høj, slank fyr, med lysebrunt/blond hår, store grønne øjne, og et skævt smil. Han så spørgende på mig. "Øh .. nej", svarede jeg tøvende, en smule skræmt over at han bare var en fremmede der sådan kom hen og snakkede til mig. 

"Nå okay. Du så bare helt lost ud", svarede han med et grin, som jeg fandt yderst tiltrækkende. "Kevin", han rakte selvsikkert hånden frem, og jeg tog den forsigtigt. "Crystal", svarede jeg, denne gang med et prøvende smil. Han trak hånden til sig, og der bredte sig en let akavet stilhed. 

Vinden var stadig kraftig, og jeg var udmærket godt klar over at jeg nok lignede lort lige nu, men da Kian sendte mig endnu et sødt smil og åbnede munden, kunne det hele være ligegyldigt. "Så, vil du have noget kaffe?", spurgte han, imens han nikkede overmod Starbucks der lå lige på den anden side af gaden. Jeg nikkede med et sødt smil. "Meget gerne", svarede jeg, inden vi sammen krydsede vejen. 

Da vi nåede over til cafeen, holdt Kevin døren for mig, og jeg gik gladeligt ind. "Gentleman", fniste jeg, og han sendte mig et stort smil. Var det her en drøm, eller havde jeg rent faktisk fundet en sød fyr, der også virkede interesseret i mig? 

"Hvad skal du have?", spurgte han og fik mig hermed revet ud af mine tanker. "Øh, bare en varm kakao tror jeg", svarede jeg, inden jeg begyndt at lede min jakke igennem efter min pung. Da jeg så kom i tanke om at den lå tilbage på hotelværelset, sukkede jeg højlydt og Kevin sendte mig et bekymret blik. "Hva' så?", spurgte han, og jeg svarede irriteret; "Jeg er lige kommet i tanke om at min pung ligger på mit hotel .. så ingen kakao til mig". Jeg kørte en irriteret hånd igennem mit hår, og Kevin slog en sød latter op.

"Du troede da ikke jeg vil lade dig betale? Nej, det hele er selvfølgelig på min regning", forklarede han og så mig dybt i øjnene. Jeg rødmede, og bed mig usikkert i læben. "Ej, det skal du altså ikke gøre..", protesterede jeg, men Kevin afbrød mig; "Jo, jeg vil gerne betale. Især når det er sådan en smuk pige, som dig", og rødmen tog endnu engang kraftigt til i mine kinder. Jeg lignede sikkert en fucking tomat lige nu. Kevin så charmerende på mig. 

"Så, lad mig spørge igen; Hvad skal du have?". 

 

"Og så vidste det sig at være min kusines bedsteveninde!", udbrød Kevin, og jeg flækkede bogstavligtalt af grin. 

Den sidste time, havde vi bare siddet og snakket om alt mellem himmel og jord. Jeg havde også fundet ud af at Kevin var 22 år, og arbejdede som fotograf. Og han havde fundet ud af at jeg var kendt, hvilket han åbenbart ikke vidste, men tog det rigtig pænt. Ellers havde vi bare haft det utrolig hyggeligt, og jeg elskede virkelig at være i hans selskab. Kevin var alt det, som jeg altid havde drømt om! Han så godt ud, han havde en fantastisk personlighed, et godt job, og nogle virkelig gode maner. 

Det var næsten for godt til at være sandt. 

"For at komme ind på noget helt andet", afbrød Kevin mig i mine tanker, "Så tror jeg faktisk du ville være en fantastisk model til mine vinterbilleder ..", han så genert på mig, og jeg grinte sødt. "Prøver du at spørge mig om jeg vil være din model?", spurgte jeg drillende, og en rødmen bredte sig i hans kinder. Jeg grinte endnu engang. 

"Selvfølgelig vil jeg det!", svarede jeg med et stort smil, og Kevin grinte lavt, inden han kastede et blik på sit armbåndsur, og smilte langsom forsvandt fra hans læber. "Pis, jeg skulle have været hjemme nu!", mumlede han, inden han hurtigt rejste sig fra stolen. Jeg så forvirret på ham, inden jeg også rejste mig. 

"Crystal jeg har virkelig nydt at være sammen med dig! Du er en super sød og fantastisk pige, og jeg håber vi snart ses igen", svarede han med et sødt smil, inden han krammede mig, og efterlod sig et brændende kys på min kind, for derefter at styrte ud. 

Smilet på mine læber, var så stort at det helt gjorde ondt. Langsomt fik jeg pakket mine ting sammen, og da jeg forlod cafeen gik jeg helt i mine egne tanker, og jeg opdagede derefter ikke en skikkelse der stod lidt længere nede af gaden. 

"Så. Er han sød?". Jeg så forvirret op da skikkelsen snakkede til mig, og da jeg så det var Zayn, gispede jeg lavt. Hans hår var uglede, og hans øjne var røde og fyldt med sorg. "Zayn, jeg-", "-Nej Crystal!", afbrød han mig en smule vredt, og jeg så forskrækket på ham. Jeg kunne ikke lide når han råbte af mig, da det mindede mig om dengang.. 

"Jeg troede virkelig du kunne lide mig", fortsatte han, og mine øjne blev straks fyldt med tårer. "Men jeg tog vidst fejl", svarede han, og en tårer trillede stille ned af hans kind. "Zayn-", prøvede jeg endnu engang, men han cuttede mig af. "Er du klar over hvor længe jeg har rendt rundt og ledt efter dig, Crystal?! Fire timer, FIRE TIMER! Og imens er du allerede igang med en ny fyr!", råbte han, og jeg tog chokeret et skridt tilbage. 

"Men sådan er du jo! Du er skide egoistisk, Crystal! Er du godt klar over det?!", råbte han, og han tog hårdt fat i min arm. Et skrig forlod min mund, og tårene begyndte straks at flyde ned af mine kinder i en endeløs strøm. Jeg havde svært ved at trække været, og ubehagelige minder flød hen over mig. "Nej, du må ikke slå mig! Jeg beder dig! Please, jeg vil gøre alt!", bad jeg hulkende, og Zayn slap mig straks igen. 

Han så på mig med en blanding af forvirring og forskrækkelse. "Hvad får dig dog til at tro at jeg nogensinde vil slå dig, Crystal?", spurgte han stille, og jeg så ned i jorden. "Det ville ikke være første gang du gjorde det", svarede jeg lavt, og Zayn så chokeret på mig. "Hvad mener du? Crystal, jeg har da aldrig-", "- JO DU HAR ZAYN! OG DET VÆRSTE VED DET HELE ER AT DU OVERHOVEDET IKKE GENKENDER MIG ELLER KAN HUSKE DET!", skreg jeg, imens mit blik blot blev mere og sløret af alle de tårer der blev ved med at flyde ned af mine kinder.

"I 17 ÅR, ZAYN! SYTTEN ÅR, HAR DU EFTERFULGT MIG, MOBBET MIG, NEDGJORT MIG, TÆSKET MIG, ØDELAGT MIG, OG JA, BARE ØDELAGT MIT LIV! MEN DU HUSKER INTET! DU ER ET FORFÆRDELIGT MENNESKE ZAYN, OG JEG HÅBER DU VED DET!", skreg jeg, og Zayn stod helt mundlam med tårende rendende ned af sine kinder. 

"Crystal Valentina Reed?", hviskede han lavt, og jeg nikkede hulkende. Han gispede højt, og trådte et skridt frem mod mig, men jeg veg væk. "Hold dig fra mig Zayn!", min stemme rystede af vrede da jeg vendte ryggen til ham, og løb. 

 

-----------------------------------------------------------------------------

 

Hey Pepz!

Jeg var seriøst ved at begynde at græde, da jeg skrev det her :(( 

Stakkels Crystal, men også lidt Zayn. 

Jeg har ondt af dem begge -.-

Kom endelig med et bud til hvordan i vil have det nu skal forgå mellem de to personer, og hvordan Kevin skal forholde sig til historien! 

HUSK og LIKE!

Kys & Kram Isabella aka. Just_Me♥

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...