Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6731Visninger
AA

12. 10.

 

Zayn Malik

-----------------------------------------------------------------------------

Det var ikke af helt egen vilje, jeg var gået ind til Crystal for at 'snakke'. Jeg havde brugt en del tid, på at stå ude foran hendes dør og tvinge mig selv til at banke på. Men nu var det sket, og ordene havde forladt min mund. Intet af det kunne jeg trække tilbage igen. 

Hun sank en klump, og så tøvende op. "Hør Zayn, jeg ved ikke hvad du tror-", startede hun ud, men jeg afbrød hende. "Det her handler ikke om hvad jeg tror, Crystal! Det handler om at du forvirret mig, og jeg bare gerne vil have redt tingene ud". Min stemme lød en anelse irriteret, men det tog hun sig ikke af, da hun blot sendte mig et forvirret blik.

"Hvordan kan jeg forvirre dig?", spurgte hun, tydeligvis helt blank. Jeg sukkede og kørte en hurtigt hånd igennem mit hår.

"Ja, i aftes var du sød og flirtende, vi kyssede, du græd men var alligevel sød, og nu er du skide kold, du ignorere mig, og har nærmest ikke sagt noget til mig hele dagen!", forklarede jeg, med et håbløst ansigtsudtryk. Hun rynkede panden, men rejste sig så for at gå hen mod mig. Stilheden lagde sig over lokalet, som hun bevægede sig fra sengen og hen til dørkarmen hvor jeg stod. Forsigtigt, lagde hun en hånd på min kind, imens hun så mig dybt i øjnene, og jeg mærkede en varme brede sig i mig. 

"Det har aldrig været min mening at forvirre dig, Zayn. Undskyld. Jeg har bare ikke helt været mig selv her idag ..", hun sænkede blikket, men kiggede så op på mig igen. "Jeg kan rigtig godt lide dig .. men det her går bare ikke .. Det er så kompliceret", sukkede hun, inden hun rykkede sig væk, og kulden straks overtog min krop igen. Hendes blik var fæstnet til sine fødder, og det lød et øjeblik som om hun snøftede. 

Jeg tog mig kort til hovedet, rodede lidt rundt i mit hår, inden jeg så frustreret på hende. "Hvorfor Crystal?! Hvorfor er det så kompliceret?! Jeg forstår det ikke! Hvorfor?", halv-råbte jeg, og hun så forskrækket op. Hendes øjne var fyldt med tårer, og jeg tav straks. Det var aldrig min mening at gøre hende ked af det. 

Jeg tog et skridt mod hende, men hun veg væk. Pludselig var det ikke kun tårer der fyldte hendes øjne, men også væmmelse og utryghed. Hun tav ikke et sekund, med et løbe uden om mig og ud af værelset. Jeg fulgte frustreret efter. "Crystal! Det var ikke ment så-", mere nåede jeg ikke at sige før 'hoveddøren' smækkede i lige foran mig. "-dan", sluttede jeg sætningen, imens en tåre trillede ned af min kind. 

Hvorfor skal jeg altid fucke alt op?

 

"Hvor var det sidst du så hende, Zayn?", Simon så seriøst på mig, imens Juliette gik i cirkler i stuen med mascara ned af kinderne, og sin telefon holdt op mod det ene øre. "Her, lige midt i hotelværelset!", vrissede jeg sur, efter at have svaret på det samme spørgsmål fire gange. "Hun tager ikke telefonen! FOR FUCK I FANDEN I HELVEDE!", skreg Juliette op, imens flere tåre bandede sig vej ned af hendes makeupfyldte kinder. Jeg sank en klump, og slog blikket fra Simons bekymrede ansigt, over til hotelværelsets digitale klok. 

Det var præcis 6 ½ time siden Crystal forsvandt fra hotellet, og ingen af os har hørt fra hende lige siden, derfor var vi alle lige ved at rive hovederne af hinanden af bare skræk og vrede for om der var sket hende noget alvorligt.

Desuden var både Simon og Juliette helt pisset, da fonden der havde været med til at arrangere vores arrangement, havde aflyst hele lortet, fordi de pludselig ikke gad at arbejde sammen med os længere. Jeg tror seriøst Simon havde brugt hele sin telefonregning på at ringe dem op, blot for at råbe og skrige af dem. Til sidst truede de dog med politiet, og han holdt endelig op. 

De andre drenge sagde ikke så meget, men sad blot fordelt rundt i lokalet. De var alle tavse, bortset fra Niall der var ved at græde hans øjne ud, og Liam der i et håbløst forsøg, prøvede at trøste ham, imens han selv var ved at bukke under.

Som jeg sad og kiggede på skift på dem, fik jeg dårlig samvittighed. Det her var min skyld, alt sammen. Hvis jeg ikke havde været en idiot, var det aldrig endt sådan her, og Crystal vil sidde trygt ved siden af mig i sofaen, imens vi så en film eller blot et af de tv-shows der nu vil kører i tv'et en Torsdag aften. 

Uden rigtigt at tænke mig om, farede jeg op og ud i gangen. "Zayn, hvad har du gang i?!", jeg ignorerede Simons forespørgsel imens jeg tog mit overtøj på. Da jeg havde fået lynet min jakke og snøret mine sko, vendte jeg mig mod dem med et deprimeret ansigtsudtryk. "Det er min skyld at hun er væk, så det er også mig der skal sørge for at finde hende igen", svarede jeg bestemt inden jeg vendte mig mod døren og styrtede ud af hotelværelset. "ZAYN!", lød det fra hotelværelset, imens jeg styrtede ned af gangen. 

Jeg var fuldstændig ligeglad om min bedstemor så var død - jeg skulle finde Crystal og det skulle være nu! 

 

-----------------------------------------------------------------------------

 

Jeg må undskylde for kapitlernes længder .. Jeg ved godt at de her fortiden har været meget korte, men det er blot fordi jeg har rigtig travlt med så meget andet, såsom lektier, familie, venner, osv. Så det hele er lige lidt presset. 

Men det går :)

HUSK at LIKE!

Kys & Kram Isabella aka. Just_Me♥

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...