Fighter - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2015
  • Status: Færdig
Crystal Reed - pigen ingen troede på og altid nedgjorde - er idag noget toppen af sin succes, med titel som verdens bedst kvindelige solist, på trods af hendes blot 20 år. Crystal kommer fra Bradford, og har i 17 år, levet med den verdenskendte Zayn Malik, som nabo og værste fjende. Zayn jagtede Crystal i flere år, imens han mobbede, krænkede, og ydmygede hende, med de mest drastiske metoder. Nu, 4 år siden Zayn droppede ud af skolen pga. One Directions opstandelse - lever de begge hver for sig. Crystal i midten af New York, og Zayn i centrum af London. Og dog fører et arrangement uventet de to gamle rivaler sammen, om at samle penge ind til de fattige i Afrika. Et problem er dog, at Zayn overhovedet ikke genkender Crystal. Og som de fleste ved, kommer ét problem, sjældent alene. Crystal for viklet sig selv ind i et spind af løgne, og ender med at miste kontrollen fuldstændig over sit ellers hidtil faste liv.

94Likes
62Kommentarer
6670Visninger
AA

3. 1.

 

Crystal Reed

-----------------------------------------------------------------

"Og, 1, 2, 3, 4!".

Jeg bevægede mig i takt med musikken, og begyndte straks at danse den velkendte rutine, da jeg havde noget til takt nummer 4. Elijah stod over ved det slidte musikanlæg, med hånden sollidt plantet i siden af sin hofte, og blikket vendt mod mine fødder.

Jeg svingede rundt, og endte i slut potion, i takt med at sangen endte. Tilfreds, rettede jeg på min hestehale, med blikket vendt mod det store spejl der pænt snoede sig foran mig - inden jeg vendte mig om mod Elijah, der mindst så lige så tilfreds ud, som mig selv. 

"Super godt Crystal", svarede han, og klappede et par gange i hænderne. Jeg smilte stort, imens jeg bukkede mig ned efter min vandflaske. "Tak. Det er nu heller ikke så svært når man har danset den samme rutine i snart et år", svarede jeg med et grin, inden jeg lod den kølige væske brede sig i min mund. Elijah smilte svagt til mig, og lod hurtigt sin venstre pegefinger finde vej frem til sluk knappen på musikanlægget, da den næste sang var begyndt at spille.

"Nej, det har du nu nok ret i. Well, du er færdig for idag, så du må gerne tage hjem igen", svarede han, og klappede atter sine hænder sammen. Jeg nikkede, stadig med et smil på læberne, og lod hermed vandflasken blive i hånden, imens jeg bakkede ud af glasdøren til lokalet. "Okay, vi ses så", råbte jeg og vinkede kort, inden jeg vendte ryggen til for at træde ud på den kolde gang. Jeg gøs stille, inden jeg trådte hen til de aflåste metalskabe, for at få fat i min jakke.

Hurtigt fik jeg indtastet koden, og låst mit skab op, så jeg endelig kunne lægge den varme jakke omkring skulderen. På trods af at vi er i midten af Maj - er temperaturen udenfor stadig ligeså frysende, som i December. Jeg rev elastikken ud af mit brune hår for derefter at kaste et kort blik i det lille spejl der hang på indersiden af lågen i skabet, inden jeg smækkede det i, og begav mig ned mod udgangen.

Det er Lørdag, og rigtig skulle jeg have tilbragt hele dagen sammen med Megan, min bedsteveninde, men det blev dog hurtigt lavet om, da jeg åbenbart skulle møde op til træning. Alligevel forståeligt, eftersom min Summer Tour jo er begyndt at nærmere sig. 

Et irriteret støn, forlod mine læber da jeg trådte ud i den bidende kulde udenfor. Min næse var sikkert allerede godt rød, på trods af jeg kun havde stået herude i få sekunder - men det havde den altid med at blive. Jeg fik kæmpet min vej, over til min elskede lille Fiat, for hurtigt at placere mig ind bag rettet. Uheldigvis var bilen ligeså kold som luften udenfor.

Bilnøglerne blev fundet frem for min jakkelomme, og kort efter kunne jeg skrue højt op for både sædevarme og radioen, imens jeg ræsede derudaf med kurs mod det lejelighedkompleks, som min lejelighed var placeret i.

Pludselig blev min nyeste sang, Fighter, spillet over radioen, og jeg kunne ikke lade vær med at smile stort. Bare følelsen af at høre sin egen sang i radioen, er helt ubeskriveligt! Jeg elsker det og jeg ville nok aldrig kunne få nok.

Jeg rokkede i takt til musikken, imens jeg højlydt sang med, og hermed afledte min opmærksomhed på noget andet end trafikken, hvilket resulterede i at jeg fik et par bilhorn kastet i nakken. Men fuck nu det, jeg har det fedt, og det er det der tæller. Og dog skruede jeg en tand ned for radioen, da min sang alligevel sluttede, og det velkendte lejelighedkompleks endelig kom til syne. Skarpt drejede jeg til højre, og lige ind på parkeringspladsen der tilhørte de boende i lejelighederne. 

Det tog mig blot få sekunder at parkere min lille bil, inden jeg atter skulle ud i den bidende kulde igen. Jeg skuttede mig kort, imens jeg stod og låste bilen, for derefter at gå i et hurtigt tempo, overmod opgangen til det første lejelighedkompleks aka. der hvor min lejelighed befinder sig. Med endnu et irriteret støn, skubbede jeg den tunge trædør op, for derefter at træde ind i lejelighedkompleksets tomme opgang. 

Mine skridt gav højt genlyd, som jeg bevægede mig op af de mange trapper, og det ville ikke undre mig hvis man kunne høre det helt udefra på gaden. Jeg gik stille og nynnede, imens jeg lod blikket glide over navneskiltene på de forskellige døre, indtil mit eget selvfølgelig dukkede op.

Crystal V. Reed.

Ja, faktisk så har jeg et mellemnavn, men det er kun mig, Megan og så (uheldigvis) Zayn, der kender til det. Men ærligt talt, hvor dumt lyder det ikke lige; Crystal Valentina Reed? Godt så, det tænkte jeg nok. Jeg hader det, specielt fordi det endnu er noget der er skabt under mine forældres kreativitet. 

Mine hænder rystede af kulde, da jeg langt om længe vendte tilbage til 'virkeligheden' efter at have været stået lidt i mine tanker, og jeg fik hurtigt fumlet mig frem til min nøgle der lå gemt væk helt inderst i min venstre jakkelomme.

Uden tøven stak jeg nøglen ind i låsen, og trådte kort efter ind i min varme entre. Min jakke blev pænt hængt på den lysebrune stumtjener, og skoene blev fint stille ned i mit hvide skoskab - inden jeg begav mig igennem stuen, og ind på mit kæmpestore soveværelse. Det her klamme træningstøj skulle bare af, og det var lige nu!

Jeg trak min pink sportstop over hovedet, og derefter fik mine klistrede jogginbukser, klamme svedbånd, og halv våde ankelstrømper, samme tur. I bund og grund, endte det hele i min hvide vasketøjskurv, der ligeså fint var placeret i et hjørne af mit soveværelse.

Efter det fandt jeg min vej til badeværelset, hvor jeg fik tændt for bruserens varme vand. Jeg havde lige fået alt mit tøj af, da min mobil pludselig ringede inde fra stuen af. Et tungt suk forlod mine læber, idet jeg viklede et violet håndklæde omkring mig, og ellers fik skyndt mig ind i stuen, hvor jeg hurtigt holdt den hvide mobil op til øret.

"Ja, det Crystal?", svarede jeg, og bed mig blidt i læben. En underlig vane jeg havde fået. "Hey babe, ville bare lige høre om alt gik godt?". Jeg smilte stort, og lod mig glide ned i sofaen, med et stramt greb omkring håndklædet. "Heeey Megs. Ja, det hele gik fint nok, bare den samme gamle rutine. Hvad med dig?", spurgte jeg og lænte mig op af en af mine mange bløde puder. Megan har været en af de eneste - ja faktisk den eneste - veninde jeg har tilbage fra dengang jeg ikke var kendt, som jeg stadig kan stole på. 

"Oh, det lyder da trist", hun holdt en kort pause for at slå en lille latter op, "Glæder mig til din tour! .. Jeg har ikke lavet andet end at være en hurtigt tur på Starbucks med Lucas, inden han atter skulle på arbejde ..", svarede hun med et suk. Jeg rullede let med øjnene.

Lucas er Megans kæreste, og i hendes øjne er de 'soulmates forever' - men i hans øjne, tror jeg det er noget lidt andet. Generelt bryder jeg mig bare ikke om ham. Han arbejder for meget, og opfører sig som et røvhul, når han endelig for tid til at være sammen med Megan. Hun fortjener så meget bedre, og det fortæller jeg hende nærmest hele tiden. 

"Smukke, du må altså tage at droppe ham! Jeg ved godt at jeg har sagt det her mange gange, men nu siger jeg det lige igen - Du fortjener så meget mere end hvad han kan give dig! Seriøst, Megs, du er det sødeste mennesker nogensinde, og han er bare et røvhul. Face it", snakkede jeg ud i en køre, imens jeg lavede nogle spastiske håndbevægelser med den ene hånd, som hun - til mit held - alligevel ikke kan se.

"Hm .. Jeg vil ikke snakke om det lige nu. Men hey, ved du hvor du skal starte din tour henne?". Hun skiftede emne, typisk. Det gør hun altid, når hun føler sig utilpas omkring det man forsøger at snakker med hende om. Hvilket gør det rigtig svært, at snakke med hende om det. "Ja, det har jeg da vidst længe", svarede jeg i sådan en 'duh' tone, inden jeg fortsatte, "Jeg skal starte her i New York, og så skal jeg ellers videre til San Fransisco, LA, og Miami - inden jeg skal til et nyt land". 

"Det lyder da mega fedt! Nåh, jeg må desværre smutte nu, kys", hun lød pludselig en del stresset, hvilket blot fik mig til at grine. "Ja, kys", nåede jeg lige at svare, inden der blev lagt på. Jeg rystede let på hovedet af hende stadig med et grin, og smed så mobilen fra mig midt på sofaen, da jeg pludselig kom i tanke om at jeg jo var på vej i bad. Hurtigt skyndte jeg mig ud på badeværelset, hvor jeg hurtigt smed håndklædet, og trådte ind under det nu brændende varme vand, for at lade det skylle den forfærdelig lugt af sved af mig.

 

Jeg brummede utilfreds, imens jeg for anden gang vendte og drejede mig i min store seng. På trods af at klokken kun var halv otte, var jeg gået i seng, pga. jeg havde et stort interview imorgen klokken 07.00, og lad os bare sige at jeg ikke er den bedste til at komme op om morgnen. Det ved Megan alt om, efter alle de gange hvor vi har haft sleepovers.

En tom pizzabakke, havde dog idag fået æren af at være min siddemakker her i sengen, pga. jeg, rent ud sagt, var for doven til at lette røven, gå 20 meter, og smider bakken ud i skraldespanden ud i mit halvstore køkken. Dovenskab, længe leve. 

Et højlydt suk forlod min mund, i takt med at jeg atter drejede mig selv en omgang, så min dyne blev viklet helt omkring mig. "Det er jo forgæves, det her shit", mumlede jeg lavt for mig selv, og satte mig kort efter op i sengen. En lok af mit hår, faldt straks ind foran mine øjne, og jeg pustede det irriteret væk. Mit blik gled en tur rundt i værelset, inden jeg besluttede mig for at kort at lette røven, og hente min elskede Macbook, overpå mit skød. 

Jeg åbnede op for den, og lod straks mærke til alle de mails der poppede op i min indbakke. Med vilje undlod jeg at tjekke dem, for selvom der tit er nogle rigtige søde fanbreve, så er det også der hvor alle rygterne, og haten popper ind. Hvilket er noget jeg ikke lige føler for at tage del i, lige nu. Det er aldrig en specielt god ide lige før man skal sove.

Normalt, er jeg heller ikke så god til at lade hate upåvirke mig - mest pga. min barndom. 

Med musen, fandt jeg frem til det lille logo, med internettet på, og kort efter sad jeg på Twitter. Jeg scrollede ned af siden, og begyndte straks at smile over alle de søde fanbeskeder folk havde sendt mig. Jeg elsker mine fans, de er seriøst noget af det bedste. Hvis det ikke var for dem, ville jeg jo heller ikke være nået så langt som jeg er nået idag. 

Mit smil forduftede dog straks da mit blik landede på en tweet fra den person, jeg mindste havde forventet at se poppe op på min skærm. Zayn Fucking Malik. Hvordan hans tweet var landet på min skærm, var et mysterium, for jeg fulgte ham bestemt ikke, og havde da heller ikke i tankerne at gøre det på noget tidspunkt. Drengene ødelagde forfanden da mit liv!

Frustreret, klikkede jeg voldsomt på tweetet for at få det til at gå væk, i stedet endte jeg dog med at like det - hvilket absolut ikke var det der skulle være sket. Panisk, forsøgte jeg at unlike det, men så forsvandt mig internet pludselig mit i det hele. "Forhelvede da!", vrissede jeg irriteret, og smed computeren fra mig, for at række ud efter min mobil der havde lagt på mit hvide natbord i snart to timer. Jeg klikkede mig ind på Twitter, og fik hurtigt unliket hans tweet, inden jeg med et lettet suk, lod mig glide ned i de mange puder jeg havde fået til vane at sove med. 

Jeg kørte en hånd igennem mit hår, og lagde atter mobilen fra mig på natbordet. Med endnu et suk, trak jeg den varme dyne godt hen over mig, og forsøgte atter at falde i søvn. Jeg lukkede øjnene, og lagde mig på siden - hvilket er den position jeg bedste kan lide at ligge i om natten. Kort efter, sov jeg. 

 

-------------------------------------------------------------------

 

Hey Pepz. 

Så fik vi lige sat endnu en movella igang. 

Den her kom faktisk sådan lidt ud af det blå, da jeg er blevet totalt forelsket i Christina Aguilera's sang Fighter. 

Well, håber i gider at læse med, da jeg har store planer med denne movella. Jeg ville nemlig gøre den til min bedste movella, indtil videre. Hvilket dog kræver lidt arbejde, men jeg skal da nok klare det ;D 

HUSK at LIKE!

Kys & Kram Isabella aka. Just_Me♥

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...