One shots - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 24 aug. 2014
  • Status: Igang
En række one-shots med One Direction som hovedpersoner. - Jeg laver gerne personlige, hvis jeg kan lide ideen, så bare skriv i kommentaren.

9Likes
8Kommentarer
386Visninger
AA

3. Liam - Right now

Du udstødte et utilfredst støn, og nærmest rev den rosa kjole af igen. At give kjolen skylden ville være forkert, for det var ikke dér problemet lå. Problemet var, at din krop havde besluttet sig for at se grim ud i alt tøj, en time før du skulle møde din kærestes fire bedstevenner.

“D/N?” Liams velkendte blide stemme lød fra den anden side af døren. “Ja?” Råbte du tilbage, og var evigt taknemmelig for at døren var så tyk, fordi den forhindrede Liam i, at høre den nervøse klang i din stemme. “Er du okay?” Nej. “Jeg har det fint. Jeg er færdig om lidt.” Eller aldrig. Nervøsiten havde vidst forstået at den ikke skulle påvirke din stemme, for den var helt forsvundet. Men indeni… tja, der sad den så godt som svejset fast. (dårligt eksempel, i know)

Skridtene på den anden side af døren, informerede dig om at Liam igen var gået, og fik dig til at sukke lettet. Det sidste du havde brug for, var en samtale som skulle berolige dig, for det havded i prøvet før, og det endte med at du blev endnu mere nervøs.

Du havde aldrig været den mest udadvendte person, men dét her var alligevel ikke normalt for dig. Hvad var der overhovedet at være bange for? Du ville lyve hvis du sagde at tøjet var grunden til at du var nervøs. Bare ordet One Direction, fik dig til at gyse. Før i tiden havde du ikke kunne undgå at se plakater med dem overalt, for ikke at nævne alle dine veninder som var fuldstændig skudt i dem.

Med et dunk satte du dig på sengen, og begyndte at lege med dine finger. Hele situationen fik dig til at føle dig dårligt tilpas. Hvorfor skulle de også lige være verdensberømte? Hvis det havde været fire almindelige drenge, som studerede i London, ville det være noget andet. Så ville du sikkert føle dig smuk, med et kostume fra en Katy Perry musikvideo.

Med et frustreret suk gled dit blik over på uret som hang på væggen.

17:36

Dine øjne blev store og du nærmest sprang op af sengen. I skulle køre om fire minutter, og du havde ikke engang fået tøj på endnu! Med ét fløj du over til skabet og rev det første ud, som var en gul enkel kjole, men du var egentlig lidt ligeglad. Du skulle bare være færdig, og det skulle være lige nu.

Med lidt besvær fik du den på, uden at ødelægge den, og trak derefter hurtigt i et par lave hvide Converse. Det hjalp ikke ligefrem på dit stress da Liams stemme igen lød udenfor døren. “Jeg kommer nu!” Råbte du tilbage, og greb din taske, før du skyndte dig over til døren.

Liam stod udenfor med et løftet øjenbryn, og da han hørte hvor forpustet du var rystede han på hovedet.

I kom ud af døren, på ingen tid, hvilket nok skyldes at Liam havde været klar i lang tid, og bare havde ventet på dig. Ups. “Hvad tid skulle vi være der?” Spurgte du interesseret, mens Liam trykkede på knappen der viste en pil nedad. “Klokken seks” svarede han og sendte dig et smil. Du nikkede langsomt og kiggede ned af dig selv. Liam’s tøjvalg havde været meget mere afslappet, men du gik altid i kjole, og i dag skulle ikke være en undtagelse. Alligevel fortrød du en smule, at du også havde sat håret op. De ville sikkert tænke på dig som en dulle nu.

En velkendt hånd sneg sig ind i din, og flettede jeres fingre sammen, hvilket fik varmen til at sprede sig i din mave. Du rettede dit blik mod Liam, og opdagede at han sendte dig et kærligt smil. “Du er smuk.” Du smilede forlegent og mærkede varmen sprede sig i dit ansigt. Du rødmede altid foran ham, og du kunne forbande dig selv lang væk for det, men sandheden var at der var intet at gøre. Det var en effekt, han havde på dig, og det kunne du ikke gøre noget ved. Det var ligesom en magt han havde over dig, men på en god måde.

Elevatordørene gik op, og i steg begge ind, stadig med fingrene flettet sammen. I havde snart datet i fire måneder, og alligevel havde du ikke mødt de andre bandmedlemmer. Du blev ved med at udskyde det, fordi du var bange. Bange for at de ikke kunne lide dig. Du havde aldrig haft selvtilliden med dig, og i sådanne situationer blev du usikker.

Du blev revet ud af dine tanker, da elevatordørene igen gik op, med den velkendte pling-lyd. Liam førte an ud af bygningen og hen til hans bil som holdt parkeret. Mørket var i fuld gang med at lægge sig om byen, og gjorde automatisk luften kølig.

“Så.. er du klar?” Spurgte han da i havde sat jer til rette i hans bil, som var ret dyr. Hvilket mærke den var, havde du ingen ide om, og du var egentlig også ligeglad. Du sendte ham et smil, og nikkede. Lidt efter fik han startet bilen, og kørte ud i Londons gader. Og lige som du havde glemt alt om nervøsiteten, banede den sig frem og fik dig til at ryste kort. Diskret tog du en dyb indånding  så Liam ikke ville lægge mærke til det, og det så ud til at virke, for han kommenterede det ikke. De skulle nok elske dig. Det blev de nød til.

Dit blik gled ned af dig selv, fra din gule kjole, til dine efterhånden blege knæ, til dine ben som var glatbarberet, og til sidst til din fødder som sad i et par fine Converse, og trippede. Det var en dårlig vane du havde. Hver gang du blev usikker eller nervøs, trippede du med din fod. Og selvfølgelig lagde Liam mærke til det, for kort efter blev en hånd lagt på dit lår, og fik dit hoved til at dreje over mod hans. Han sendte dig et opmuntrende smil, og det skulle ikke komme bag på dig, hvis han havde kendt til din usikkerhed hele dagen, og bare ladet være med at kommentere det. Men så let slap du ikke.

“Du skal ikke være nervøs, de vil elske dig ligeså højt som jeg gør.” Han gav dit lår et kærligt klem før han trak sin hånd til sig, da han skulle brug den for at stoppe op ved et lyskryds. “Det håber jeg…” Sukkede du stille og hvilede hovedet op af vinduet. Selvom det var iskoldt, var det som om at det fik nedkølet dit hoved, så du igen kunne tænke klart. Det skulle vise sig at være en fordel, da i fem minutter senere, holdt ind på en parkeringsplads.

I steg begge ud af bilen, og foran dig var der en stor bygning, som mindede ret meget om den Liams lejlighed lå i. Med flettede fingre gik i over mod indgangen, ind og forbi dørmanden. Han måtte vel kende Liam, siden han ikke sagde noget til ham. Det ville vel heller ikke være underligt, når hans bedsteven, som var berømt, boede i bygningen. Og oveni det, hvem ville så stoppe Liam Payne fra at gå ind i en bygning? Sikkert mange mennesker, men det var ligegyldigt.

Turen op til fjerde sal gik alt for hurtigt. For din skyld, måtte den gerne have været gået i stå. Så kunne dig og Liam få en hyggelig aften, hvor du ikke behøvede at være hverken utryg eller nervøs. Men sådan gik det ikke for få minutter senere stod i foran en dør, hvorpå et fint lille guld skilt var placeret.

‘L. Tomlinson’

Du vidste udmærket hvem det var. Du havde nærmest stalket dem på twitter, da du fandt ud af at Liam faktisk var interesseret i dig. Jeres første møde havde foregået på din arbejdsplads aka Starbucks. Han var en fast kunde, hvilket nok skyldtes at hans hjem, kun lå en gade væk, og derfor kunne han let hente morgenkaffen.

Det gik op for dig at Liam faktisk havde ringet på døren, da den gik op og et ansigt, som var godt og grundigt klistret ind i et kæmpe smil, kom til syne. Selveste Louis Tomlinson. Liam havde ikke snakket forfærdeligt meget om dem, hvilket nok skyldtes din usikkerhed omkring emnet. Hvis du kunne, havde du udskudt dette møde endnu mere, men det var ikke muligt. Når Liam virkelig ville have noget, så fik han det, og i dette tilfælde ville han havde sin kæreste til at møde hans fire bedste venner. Og det var i fuld gang med at ske.

Louis gav Liam et stort kram, som fik Liam til at slå en hæs latter op. Derefter gik han videre til dig, hvor han sendte dig et varmt blik. Hans øjne strålede, hvilket måtte betyde at han havde ventet på dette. Han ville sikkert blive skuffet. Det var du overbevist om at han ville.

“Det er dejligt endeligt at møde dig, D/N! Liam har snakket vildt meget om dig, nogen gange ved vi slet ikke hvordan vi skal få ham til at tie st- Av!” Han blev afbrudt af Liam, som gav ham en albue i siden, mens han kiggede panisk på ham. Du slog en latter op, mens Louis rullede for sjov øjne af ham, og kiggede igen over på dig, mens han rakte hånden frem mod dig. Hurtigt tog du imod den og rystede den kort mens et stort smil var placeret på dine læber. Det gjorde du når du prøvede at skjule din nervøsitet. Et kæmpe smil på, og så skulle det hele nok gå! Or not.

Nu tænkte han sikkert at du var mærkelig.

Igen kom et af de øjeblikke, hvor alting gik for hurtigt, for pludselig stod der fire hoveder og overgloede dig, bag Louis. Og det var ikke behageligt. Men du fik ikke tid til at blive usikker, for straks begyndte de og præsentere sig, og få samtaler i gang, og det viste sig, at du slet ikke havde nogen grund til at være nervøs. For de var nogle søde drenge, som tog godt imod dig.

Og den aften blev starten på nye venskaber.



Right now - One Direction

---

Undskyld det lorte kapitel :(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...