One shots - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 24 aug. 2014
  • Status: Igang
En række one-shots med One Direction som hovedpersoner. - Jeg laver gerne personlige, hvis jeg kan lide ideen, så bare skriv i kommentaren.

9Likes
8Kommentarer
387Visninger
AA

4. Harry - Unfaithful

 

Hun nynnede en lille fin melodi, mens hun skænkede dig lidt ‘te’. Du havde fået en fin lille tiara på, og det samme havde hun. Din var lilla, og hendes var lyserød. Lyserød. Det var alle små pigers ynglingsfarve, og Darcy var ingen undtagelse.

“Tak søde,” Smilede du, mens du tog en tår af teen. Alle hendes bamser var også med til det lille teselskab. Den store teddybjørn, Harry havde taget med hjem fra hans tour året før, og Minnie som var en bamse hun havde fået i Disneyland for et par måneder siden. De sidste bamser, var nogle hun havde fået foræret af diverse familiemedlemmer og venner.

Egentlig gik Darcy slet ikke op i tingenes fortid. Så længe de var der i nutiden, var hun skam glad. Det var en fordel hos hende. Hun var god til at tilgive. Hendes lyse klokkeklare stemme, nynnede stadig den lille melodi, og den virkede bekendt, men hvilken en det var, kunne du stadig ikke sætte en finger på.

“Hvad synger du?” Du studerede hendes ansigt grundigt mens hun vendte sine mørkebrune øjne mod dine. De udstrålede varme og glæde som de altid gjorde. “Ariel.” Mumlede hun og nynnede så videre. Hun hyggede sig, det var tydeligt. Hun elskede når nogen gad at lege med hende, og det gjorde du tit. I holdt teselskab. Som nu.

Små lyde, som mindede dig om en samtale, kom fra nedenunder. Harry var hjemme, men du mindes ikke, at han havde selskab. Med et undrende ansigtsudtryk, rejste du dig, og gik hen mod døren.

“Mor?” lød Darcys stemme, som led af både forvirring og usikkerhed. Hun hadede at være alene, og nu forlod du hende. “Jeg kommer om lidt,” du kiggede hende kort i øjnene for at vise at det var okay, inden du vendte rundt og forsvandt ud på gangen.

Lyset var slukket hvilket gjorde det helt mørkt. Klokken var syv, og når det var vinter blev det jo hurtigt mørkt. Du fulgte lydene, som førte ned af trappen. For hvert skridt du tog, blev det tydeligere. Det var både Louis og Harrys stemmer, som skar igennem din øregang.

I stedet for at gå ind i spisestuen som lå i rummet ved siden af stuen (hvor trappen førte ind til), blev du stående i stuen og lyttede.

“Harry, det er bare ikke i orden!” Louis hævede stemmen en smule, men den var stadig meget lav. “Bare lad vær at blande dig, Louis. Jeg har det hele under kontrol!” vrissede Harry, og irritationen var ikke til at tage fejl af.

Et højt suk lød, og hvis du ikke tog fejl, kom det fra Louis. Og det blev du bekræftet i da han hvislede: “Så siger vi det.” Nogle skridt lød og få sekunder senere blev hoveddøren smækket i.

Et suk lød fra Harry, og han virkede frustreret. Godt nok kunne du ikke se ham, men hans suk sagde bare det hele. Lidt efter lød nogle skridt, og derefter smækkede en dør. Denne gang var det bare ikke hoveddøren.

Du havde det egentlig lidt dårligt med at lytte til deres skænderi, men nysgerrigheden var bare større end den dårlige samvittighed. Du havde ligesom regnet ud at Harry var ude i køkkenet, da det var den eneste dør, som ikke var hoveddøren, der lå i spisestuen. Derfor listede du ind i spisestuen.

Din plan havde egentlig været at gå ud til Harry og spørge hvad der var galt, men noget på spisebordet fangede din opmærksomhed. Et blad. Stadig med listende skridt, trådte du hen til bladet. Dine øjne fangede bladets forside og lige dér, var det som om alting gik i slowmotion.

Det var et billede af Harry og en pige der kyssede. Men pigen var ikke dig. Hendes tøj var luderagtigt og hendes hår var fuldstændigt afbleget, så det ikke længere var kønt.

Du kunne ikke fatte det. Harry, din elskede kæreste som du elskede til månen og tilbage igen, og som ovenikøbet var far til dit barn, havde været dig utro? Det kunne han da ikke! I havde en familie. Hvis du var typen der blev vred, var du sikkert blevet det, men det var du ikke. I stedet trillede den første tåre ned af din kind. Den gled ned over din blush-beklædte kind, og landede på bladets forside. Du var ulykkelig. Hele din verden ramlede sammen under dig, samtidig med at spørgsmålene væltede ned over dig. Hvorfor? Hvor længe? Havde han været i seng med hende? Elskede han hende? Der var mange spørgsmål, men det største af dem alle, var elskede han dig?

Nej. Det gjorde han ikke. Hvis han elskede dig, ville han ikke have kysset hende. Han ville ikke så meget som skænke hende et blik hvis han elskede dig. I hvert fald ikke hvis han elskede dig lige så højt som du elskede ham.

Mens du stod i chok, og kiggede på billedet var tårene begyndt at vælte ned af din kinder. Eller hvis man kunne kalde det at kigge på billedet. Du kiggede på det, men du så det ikke. Dine øjne var åbne men du kunne ikke se noget.

Først da en sagde dit navn ovre fra din venstre side, kom du ud af din trance. Langsomt drejede du hovedet og lod dine øjne møde hans. Hans blik var fuld af rædsel og nervøsitet, men også dårlig samvittighed. Før du vidste af det havde du drejede om på hælen og var løbet op af trapperne, direkte i på jeres soveværelse, og låst døren.

Dine vejrtrækninger var ude af kontrol, og hulkende forlod din mund i en endeløs strøm. Du nærmest væltede ind i døren og gled ned af den så du sad ned. Dine ben fik du trukket op under dig, og dit ansigt blev gemt i dine hænder.

Harry som åbenbart var løbet efter dig, stod på den anden side og kaldte dit navn, mens han bankede hårdt på døren, og bad dig om at lukke op. Men aldrig ville du lukke ham ind igen. Han havde knust dit hjerte, og nu ville du bare sidde derinde indtil du døde af sult.

Rihanna - Unfaithful

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...