Love Makes You Blind (Michael Clifford)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Igang
Mange ville sige at synet var deres vigtigste sans. Men hvad ville de gøre hvis de mistede den? Roxanna Forrest på 18 kom ud for en ulykke som 15 årig, og mistede synet. Da hun en dag går en tur, støder hun tilfældigt på ingen andre end Michael Clifford, som hurtigt finder hende interessant. Men at blive forelsket i en blind pige, når man er berømt, er ikke ligefrem det letteste. En masse drama, kommer hurtigt op, komplicerede følelser, bliver mellem dem. Og hvad med fansne? De bryder sig ikke rigtigt om Roxanna, og det er lettere at stoppe hende på gaden, og være led, når hun ikke kan se alligevel. En ting er i hvert fald sikker, kærlighed bliver ikke lettere ved at en af dem er blinde.

36Likes
15Kommentarer
2141Visninger
AA

10. 9.

"Hvordan lyder rygterne efterhånden?" Hørte jeg Roxanna spørge. Vi lå på min seng, hvor hun lå med hovedet, på min mave, hvor jeg nussede hendes hår. 

"De tror stadig vi dater." Sagde jeg med et smil. "Hm." Mumlede hun med et smil. "Det er vel også, mere eller mindre sandt.." Sagde hun efter lidt pause. Hun havde ladet solbrillerne ligge på bordet, så hendes store grønne øjne, var fremme. Jeg smilede lidt over hende. "Jah, det er det vel." Sagde jeg, og grinede lavt. 

Efter vi havde kysset - hvilket jeg egentligt stadig ikke helt forstår at vi gjorde, jeg ved ikke hvad jeg tænkte, jeg.. Kyssede hende bare - havde vi begyndt at snakke lidt om, om det bare var et venskab, vi ville have. Det endte ud i flere dates, som altså også endte ud i, endnu flere kys. 

Og jeg ved ikke, om man kan sige at vi er i et forhold. Det er nok mere sådan noget.. 'Vi dater lidt, vi kan rigtigt godt lide hinanden, men vi er stadig ikke gået skridtet videre' agtigt. 

Jeg kiggede smilende på hende, og lænede mig ned mod hende, for kysse hende i panden. Et smil bredte sig langsomt på hendes læber. "Skal der bekræftes nogen rygter?" Spurgte hun så, stadig med et lille smil. 

"Måske.. Men den tid skal nok komme." Sagde jeg, og smilede til hende.

Roxanna betød virkelig meget for mig... Og hun begyndte hurtigt, at betyde en del for mig. Jeg havde stærke følelser for hende, men jeg var alligevel i tvivl. Jeg ville gerne, bekræfte rygterne, og sige at vi datede, men jeg var bange for at fansne ville hade hende, endnu mere. Det ville jeg ikke gøre mod hende. Aldrig. 

Hun skal bare have det godt og være glad, men kan jeg give hende det? Eller er jeg ikke den rette til det? 

"Hvad er klokken?" Spurgte hun derefter. Jeg kiggede mod uret, og så tilbage på hende. "Lidt over 5." Hun smilede lidt, og satte sig så op. Jeg gjorde det samme derefter. "Jeg må hellere se at komme hjem." Sagde hun så, og vendte ansigtet mod mig med et smil. Jeg lænede mig frem mod hende, og gav hende et kort kys, som hun gengældte. Jeg tog hendes solbriller, og gav hende dem langsomt på. 

"Charlie." Kaldte hun, og Charlie kom løbende ind til hende. Jeg tog fat i snoren, og gav hende den i hånden. "Tak." Sagde hun med et smil, og rejste sig langsomt op. Hun gik ud af rummet, og jeg fulgte efter hende. "Ses vi imorgen?" Spurgte jeg så. Hun nikkede langsomt. "Helt klart. Kan vi mødes ved springvandet?" Spurgte hun så. "Ja, det kan vi." Sagde jeg med et smil. 

"Så ses vi." Sagde hun og vendte ansigtet mod mig. Jeg smilede, og placerede endnu et kys på hendes læber. "Det gør vi." Sagde jeg med et smil, og lukkede døren da hun var gået. 

***

Jeg stod dagen efter ved springvandet, og ventede på hende. Og lidt længere væk så jeg hende komme gående, med Charlie ved sin side. 

Jeg mærkede et smil, brede sig på mine læber, i det at jeg gik hen mod hende. Charlie stoppede op da han så mig, og derfor stoppede Roxanna også. Jeg smilede til dem. "Hey." Hilste jeg, da jeg kom tættere. 

"Hej." Smilede hun til mig. Jeg lænede mig frem mod hende, og pressede blidt, min læber mod hendes. Hun fniste lavt, mellem mine læber, hvorefter hun blidt gengældte kysset, hvilket fik mig til at smile svagt. 

Jeg trak mig langsomt fra hende, og kiggede på hende. "Nu fik de vidst en bekræftelse på de rygter." Sagde hun, og grinede lidt. Jeg nikkede langsomt, og grinede selv lavt. "Ja.. Hvis nogen fik et billede." Sagde jeg og tog hendes hånd. Hun nikkede langsomt. 

"Ved du hvad? Det tror jeg faktisk at de gjorde." Grinede hun. 

Roxanna's synsvinkel

Det var virkelig rart at Michael var kommet ind i mit liv. Han havde virkelig vendt op og ned på det, men på en god måde. 

Dog var der også en hage... Fans.. Jeg sagde det ikke til ham, men de var ikke stoppet, med at stoppe mig på gaden, og bede mig om at lade Michael være. 

Hvis ikke de har noget værre at sige. 

Derfor, kunne jeg ikke helt blive enig med mig selv om, om jeg var glad for at Michael havde kysset mig i offentligheden, eller om jeg var lidt irriteret over det. 

Nu vidst fansne, at der var mere mellem os, end et venskab. Og det ville sikkert give dem, en ny grund til at hade mig. Jeg forstod det ærligtalt bare ikke.. Jeg havde jo ikke ligefrem gjorr dem noget? Hvorfor var de så sådan mod mig? 

Bare fordi jeg var sammen med Michael. Men hvad var der galt i det? 

Det var virkelig irriterende, men ingen af os, kunne vel rigtigt gøre noget, ved det. 

Jeg var bare forvirret. Michael havde en effekt på mig, jeg ikke havde prøvet før. Jeg følte mig tryg i hans selskab. 

Efter alt jeg havde været igennem med min familie.. Og at jeg ikke kunne gå, uden enten Charlie eller en stav... Det var rart, at have en som ham. Han gav mig en tryg følelse, og han var der for mig. Han bekymrede sig, og.. Han var vildt sød. 

Han var præcis som han skulle være, men jeg.. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste ikke hvordan jeg havde det, med at folk nu havde et bevis. Men jeg ville ikke være sur på ham, over det. Det ville være dumt, og desuden.. Jeg ville ikke kunne være sur på ham særligt længe.. 

Jeg vidste det bare ikke. Jeg var så forvirret.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...