Love Makes You Blind (Michael Clifford)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Igang
Mange ville sige at synet var deres vigtigste sans. Men hvad ville de gøre hvis de mistede den? Roxanna Forrest på 18 kom ud for en ulykke som 15 årig, og mistede synet. Da hun en dag går en tur, støder hun tilfældigt på ingen andre end Michael Clifford, som hurtigt finder hende interessant. Men at blive forelsket i en blind pige, når man er berømt, er ikke ligefrem det letteste. En masse drama, kommer hurtigt op, komplicerede følelser, bliver mellem dem. Og hvad med fansne? De bryder sig ikke rigtigt om Roxanna, og det er lettere at stoppe hende på gaden, og være led, når hun ikke kan se alligevel. En ting er i hvert fald sikker, kærlighed bliver ikke lettere ved at en af dem er blinde.

36Likes
15Kommentarer
2127Visninger
AA

5. 4.

Jeg sad i min sofa, med min mobil i min hånd. Jeg rullede twitter igennem, og sukkede lettere irriteret over at se billeder, fra i går over det hele. 

Var der virkelig så mange, som havde set os? 

Altså ja, det var der jo så åbenbart.. Men det virkede bare vildt.. Der var mange billeder, mange forskellige billeder. Taget fra alle vinkler, hvorfor? Hvorfor skulle de blande sig i det? 

Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg låste min telefon, og rejste mig fra sofaen. Jeg kiggede kort ud af vinduet, hvorefter jeg valgte at forlade huset. 

Roxanna's synsvinkel 

Jeg gik en tur i det dejlige vejr, hvilket jeg jo egentligt altid gør, så det var der jo ikke det store i. 

Jeg tænkte lidt tilbage på dagen med Michael i går.. Det var virkelig hyggeligt, og Michael virker til at være virkelig sød. Jeg ville gerne se ham igen, og håbede virkelig, at han også gerne ville se mig. Det virkede det til, på den måde han er. Han virkede til, gerne at ville ses med mig igen, hvilket egentligt bare gjorde mig virkelig glad. 

"Undskyld mig." Hørte jeg en stemme, så jeg stoppede op. Jeg lod mit hoved dreje til den side, hvor stemmen kom fra. "Ja?" Spurgte jeg forvirret. "Hvad tror du lige du har gang i?" Hørte jeg en ny stemme, sige, hvilket bare gjorde mig endnu mere forvirret. 

Hvad i al verden snakkede de om? Har jeg gang i noget? Jeg vendte hovedet mod den anden stemme. "Eh.." Mumlede jeg. "Hvad snakker i om?" Spurgte jeg så, og anede egentligt ikke hvor jeg skulle vende mit hoved hen, lige nu. Hvor mange var de mon? Var det bare de to, eller var der flere? 

"Hvad har du gang i, med Michael?" Hvordan ved de noget om det? Nej... Hvorfor ved de noget om det? Og hvorfor, blander de sig? "Det kommer da ikke jer ved." Sagde jeg, og ville til at gå igen, men mærkede en hånd på min skulder. 

"Jeg synes bare jeg ville fortælle dig, at du slet ikke skal nærme dig ham.. Hold dig langt væk fra ham, han ville aldrig finde interesse i en som dig." Sagde hun, og slap så min skulder igen. 

Jeg blev stående lidt. Hvem var det? En jaloux kæreste måske? 

Du godeste.. De er de værste... "Roxanna?" Hørte jeg pludselig Michaels stemme. Jeg vendte hurtigt hovedet mod den, og smilede, i retningen af den. "Hej Michael." Sagde jeg så. "Hey.." Mumlede han. Kort efter mærkede jeg et par arme rundt om mig, hvorefter jeg lagde mine om ham. Jeg trak mig ud af krammet igen, og smilede en smule. "Du skulle måske passe på... Din kæreste skulle nødigt blive for jaloux." Sagde jeg så, og smilede til ham. 

"Min kæreste?" Spurgte han forvirret. Jeg nikkede langsomt. "Ja.. Hun kom pludselig, og snakkede om at jeg skulle lade dig være... Er hun meget jaloux anlagt?" Spurgte jeg så. Der var bare stilhed fra Michael. "Michael?" Spurgte jeg derefter. 

"Eh Roxanna.. Jeg har ikke nogen kæreste." Sagde han derefter. Jeg følte mig et kort øjeblik meget, meget dum. "Men.. Hvem var det så, som kom?" Spurgte jeg forvirret. "Hvad sagde hun da?" "At jeg slet ikke skulle nærme mig, dig.. Og at du aldrig ville finde interesse i en som mig.. Hvad det så end betød." Sukkede jeg. 

"Er det noget jeg bør bekymre mig om?" Spurgte jeg, da han ikke havde sagt noget. "Nej!" Sagde han hurtigt. "Det.. Det sker ikke igen, det.... Det er jeg sikker på." Sagde han. Jeg nikkede langsomt. "Men hvorfor skete det nu? Kan det være en af dine venner?" Spurgte jeg derefter. 

"Nej Roxanna, hun.. Jeg tror ikke hun har været, en ven." Jeg blev bare endnu mere forvirret. Hvorfor vidste hun så, at vi havde set hinanden? Hvordan vidste hun, hvem Michael var? Hvorfor ville hun have mig til at lade ham være? 

Stod Michael og løj for mig? 

***

Jeg ved at kapitlet er meget kort, og  så videre, men jeg er nu startet i skolen igen, og er hjemme ved, 15 tiden, og har stort set lektier for hver dag, plus jeg er sindssygt træt når jeg kommer hjem. 

Så jeg får desværre ikke rettet kapitlerne igennem, medmindre jeg når det i weekenden, så i må lige leve med en fejl eller to. (: 

Hvis nogle af jer skulle være til 1D historier, udgiver jeg meget snart mine nye historie 'Broken'. 

Jeg er super glad for at se at der er 22 favoritlister, det er så fedt! :D 

Så tror jeg ikke jeg har mere at sige. (: 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...