Reasons. | One Direction |

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2015
  • Status: Igang
19-årige Melody Edwards er ikke særlig kendt blandt folk, men det er hendes søster tværtimod. Hendes storesøster Perrie Edwards er nemlig medlem af Little Mix. Bryllupsklokkerne ringer for Zayn og Perrie og det betyder, at hele familien er inviteret ind til bryllup. Men når man er kendt, så skal der noget ekstra til. Hele familien og vennerne skal nemlig til Grækenland! Men når man er sammen med sin kendte søster, så får man pludselig massere af opmærksomhed, finder Melody ud af. Visse personer finder nemlig Melody interessant. -Og ikke fordi hun er Perries søster.

25Likes
14Kommentarer
552Visninger
AA

3. Kapitel 1.

Melody Edwards

 

''The most important thing is to enjoy your life—to be happy—it's all that matters.” 

- Audrey Hepburn

 

 

''Det bliver simpelthen bare fantastisk,'' hvinede Perrie og tog endnu en bid af den sandwich hun havde i hånden. Det var så underligt, at hun spiste en sandwich til morgenmad, men hun har aldrig været helt som andre. ''Jeg kan simpelthen ikke vente. Det er bare så uvirkeligt,''

 

''Jeg er så glad på dine vegne, Pezz,'' Vi snakkede om hende og Zayns bryllup, hvilket altid sendte hende op i skyerne.  Selvom det var hamrende irriterende altid at snakke om kjoler og sko, så var jeg glad på hendes vegne. Hun var lykkeligere end nogensinde. 

''Det bliver faktisk rimelig fedt at se dig gå ned af alteret med far. Tænk hvis du falder i din kjole, fordi du går med høje hæle,'' sagde jeg og grinede svagt, hvilket medførte til at Perrie rystede grinende på hovedet.

 

''Du er godt nok en underlig en,''

 

''Hvad? Jeg lavede jo bare sjov,'' sagde jeg og tog en tår af den jordbær smoothie jeg havde i hånden. Hvis der var noget jeg elskede, så var det jordbær smoothies.

''Når, hvornår er det så din tur?'' spurgte Perrie for at gengælde 'joken', som jeg havde lavet med hendes kjole. Hun ved godt at jeg hader når folk spørger mig om det, så hun er så fræk at bruge det imod mig. 

''Jeg er kun 19 år, du blev bare forlovet tidligt. Du er jo kun 21 og skal giftes om et 2 måneder,'' Hun rullede med øjnene af mig, hvilket fik mig til at smile svagt. 

'Hvornår kommer Zayn egentlig? Var der ikke fælles middag i dag? Mor tvang mig til at blive i dag, så jeg kunne hjælpe med maden. Jeg er sikker på det bliver det rene slavearbejde,'' sagde jeg og Perrie nikkede så kraftigt, at jeg undrede mig over, hvordan hendes hoved ikke var faldet af endnu.

''Han skulle ud på en 'mandetur' med Jonnie, far og hans egen far. Jeg aner ikke hvad det er, men de lovede at være tilbage til middagen,'' sagde hun og trak på skulderene. Jeg ville nok være bekymret på Perries vegne, hvis ikke at far havde 'godkendt' Zayn, hvilket med andre ord betød han mente, at Zayn var god for Perrie.

Jep, det var noget vores far gjorde, totalt gammeldags og latterligt. 

 

''Åh Gud, vi har ikke fundet brudekjoler endnu!'' sagde hun og gispede svagt. 

Ligeud sagt, så var min søster en dramaqueen. Hun overreagerede tit, over de mindste ting, men hun var også mega følsom. Vi var lidt modsætninger. Jeg var mere afslappet end hende, og så ville jeg aldrig græde offentligt. Aldrig.

''Der er stadig tid endnu, chill,'' svarede jeg og tænkte lidt over det, at min storesøster skulle giftes. Det var da for vildt.

''Jeg vil ikke chill, du finder altid alting i sidste øjeblik, jeg vil være sikker på alting er perfekt,'' sagde hun og drak noget vand fra hendes vandflaske. 

''Du er sådan en perfektionist,'' sagde jeg og rystede på hovedet. 

''Dit hår er pink, Melody,'' sagde hun med et svagt smil på læben.

''Er det ikke flot? Så er jeg i det mindste ikke en mini kopi af dig,'' sagde jeg fjollet, men det var stadig lidt sandt. Jeg farvede mit hår, fordi det var pænt, men også fordi jeg ikke ville ligne Perrie på en prik. For vi lignede virkelig hinanden.

 

 

''Din næse er lidt mindre, faktisk er du bare mindre end mig overalt, din øjne er en kraftigere farve og så er dine tænder lige, oh, og så din hårfarve,'' sagde hun og jeg himlede med øjnene.

''Det ligger man jo også totalt mærke til,,''

''Vi ligner hinanden, men vi ligner ikke hinanden,'' sagde hun og smilede svagt.

''Ja, og så har du talentet,'' sagde jeg og grinede svagt. 

''Du tegner da godt, det også talent,'' sagde hun i håbet om, at jeg selv troede hende. Hun troede sikkert, at jeg var vild efter at have et talent, men jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad.

''Perrie, jeg stoppede med at tegne, da jeg fyldte 16,'' sagde jeg og kiggede forvirret på hende. Hun kom med en svag 'oh,' lyd og nikkede så.

 

''Det stadig et talent, selvom du ikke bruger det.''

 

 

 

 

 

 

''Melody, gør dig dog klar!'' sagde min mor bestemt, da hun så mig ligge på sofaen i pyjamas, når gæsterne var her om små 12 minutter. Jeg havde hjulpet hende med maden, selvom jeg nok ikke var til specielt meget hjælp. 

 

''Der stadig tid, jeg ser fjernsyn,'' svarede jeg blot, så min mor var nød til at komme udfra køkkenet og stå foran fjernsynet. 

''Melody,'' sagde hun bestemt og lagde armene over hinanden.

''Hvorfor er din bagdel så stor? Hvorfor skal den absolut dække skærmen? Hvorfor fik jeg ikke en mor, hvis bagdel ikke skjulte skærmen, når hun stod foran det?'' sagde jeg og slog ud med armene.

''Hvorfor fik jeg sådan en fræk og skør 19-årig,'' svarede min mor blot, men jeg kunne se et svagt smil i hendes mundvige.

''Fint!'' udbrød jeg, og rejste mig op for at gå op og skifte. 

''Hvem kommer overhovedet? Du sagde 'fælles middag,', men ikke hvem?'' spurgte jeg så, da jeg underligt nok havde glemt at spørger. 

''Du spørger altid i sidste øjeblik, Melly. Zayns familie kunne ikke komme, desværre, så pigerne fra bandet og hele One Direction!'' Jeg tabte næsten munden.

''Det er der ikke plads til,'' sagde jeg, selvom jeg godt vidste vi havde rigeligt med plads.

''Der massere af plads, gør dig nu klar,'' sagde hun og slog mig i bagdelen med forklædet hun havde i hånden.

''Det der er børne plageri,'' sagde jeg og hun himlede med øjnene. ''Jeg melder dig til myndighederne,''

''For det første, så du ikke et barn, for det andet, så gider jeg ikke mere, Melody. Gør dig klar!'' sagde hun og gik ud i køkkenet igen.

 

Jeg gik op ad trapperne hen imod mit værelse for at hente noget flot at tage på. Eftersom at der kom massere mennesker, og jeg forventede at det ikke kun blev en middag, så ville jeg tage noget fint på. 

 

Jeg tog noget rent undertøj og et håndklæde, da jeg nok lige kunne nå at tage et hurtigt 5-minutters bad. Normalt så tog det mig 30-40 minutter, men det var fordi jeg havde en vane ved bare at stå under bruseren. 

 

Jeg gik hen imod badeværelset og skyndte mig under bruseren for at vaske mig. Jeg tog noget jordbær shampoo, som havde samme farve som min hårfarve og satte det i håret. Det duftede fantastisk, siger jeg dig. 

 

Jeg vaskede det hurtigt ud og vaskede kroppen for, så at gå ud og tage tøj på. Jeg kiggede mig omkring, og slog min selv i hovedet for ikke at have taget andet en undertøj med herinde. Der var alligevel ikke andre en mor og Perrie, så det var nok også ligemeget. 

 

Jeg tog hurtigt undertøjet på, viklede et håndklæde rundt om mig og gik så ud af badeværelset. 

''Du ved godt de skulle være her om 3 minutter, ikke?'' sagde en stemme, som tilhørte min søster, Perrie.

''Jeg når det nok,'' svarede jeg og trak på skulderene.

''Du har aldrig mødt drengene, vel?'' spurgte hun så om, og jeg rystede på hovedet. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det?

''Næ, det også ligemeget,'' mumlede jeg svagt, men blev pludselig lidt nervøs over, at jeg mødte dem første gang idag. 

''Skynd dig lidt, de skal ikke have en dårligt udtryk af dig allerede, vel?'' sagde Perrie og gik ned af trapperne.

''Du lyder som mor,'' mumlede jeg svagt, selvom det ikke var meningen at hun skulle høre det.

''Jeg tager det som en kompliment,'' råbte hun, da hun var helt nede af trapperne, uden at kigge sig til og gik hen imod køkkenet.

 

Jeg rystede på hovedet og gik hen imod mit værelse.

Jeg kiggede i skufferne for at finde ud af, hvad jeg skulle tage på.

 

Det endte med at blive en ferskenfarvet nederdel, som gik mig til lidt over knæene, en sort top, en halskæde som matchede nederdelen og et par sorte sko. Jeg droppede dog de høje hæle, da jeg ikke orkede gå i dem. Jeg tog et par sorte strømper frem istedet, og tænkte jeg godt kunne gå i dem, siden vi var hjemme.

 


 

Det var faktisk meget finere end, hvad jeg normalt gik med, men hvorfor ikke?

 

Jeg tørrede mit hår med en hårtørrer, så det blev helt tørt og begyndte at rede det. Jeg satte det dog op i en høj hestehale og brugte lidt mascara, samt en ferskenfarvet læbestift. Jeg kiggede så i spejlet, og jeg få faktisk ikke værst ud.

''Melody!'' råbte Perrie nedefra, så jeg nærmest fik et chok. Jeg sukkede bare, og gik så hen ned til hende. 

''Jah?'' spurgte jeg og kiggede på hende. Hun var iklædt en knælang blomstret kjole, gennemsigtige strømpebukser og et tørklæde rundt om halsen. 

''Skulle bare fortælle, at Zayn sagde var her snart, så du kunne hilse med. Ja, de var lidt forsinkede. Og hvor ser du fremragende ud!'' sagde hun og kiggede op og ned ad mig. ''Sokker?'' 

''Jeg gad ikke høje hæle,'' sagde jeg og lavede thumbs up til hende. 


Pludselig ringede det på døren og Perrie begyndte at hvine.

Har jeg fortalt, hvor meget jeg hader hendes hvin? Hun laver den højeste lyd, som giver en hovedpine. Hvordan Zayn holdte det ud, forstod jeg ikke, men han skal have et klap på skulderen, for ikke at have kommenteret det.

 

Perrie åbnede døren, og velkendte ansigter kom til syne. Det var ikke One Direction, det var resten af pigerne fra Little Mix.

Fuck, hvor bliver det pinligt, at være den eneste der ikke var med i et band. Ja, altså det er jo kendte, mor, far, og jeg aner ikke om Jonnie kommer. Mor og far er gamle, så det tæller vel ikke. 

 

''Melody!'' sagde Jade og gav mig et tandpasta smil, som jeg ikke kunne andet en gengælde. Det var anderledes med Perries band, dem kendte jeg. 

''Hey, Jade!'' sagde jeg og gav hende et hurtigt kram.

''Ej, hvor ser du flot ud!'' sagde hun og kiggede på mig. Jeg smilede genert og gav hende så en kompliment igen, det er jo det man gør, ikke? 

''Ilm!'' sagde jeg og kiggede på hendes trøje med Minnie Mouse på. Disney klædte Jade, og det klædte ingen andre. Sådan var det bare, accepter det.

 

''Hej, piger! Hvordan går det?'' sagde min mor, da hun var kommet ud af køkkenet med et stort smil.

''Super godt!'' sagde pigerne i kor, som om de nærmest var robotter.

Tænk hvis de var? Det ville være fucking fedt.

''Sæt jer bare ned indtil drengene er her!'' Typisk min mor at omtale dem, som 'drengene' og Little Mix som 'pigerne'.

 

Der gik kun lidt tid før boybandet var her. Ja, jeg kaldte dem boybandet, hvad skulle jeg ellers kalde dem?

 

1. Zayns band.

2. One Direction.

3. Perries forlovedes band.

 

Jeg ville ikke kalde dem 'drengene', for jeg kendte dem ikke.

 

''Åbner du ikke, Melly?'' spurgte min mor og jeg gav hende et svagt dræberblik. Hun ignorerede dog mit blik, så jeg var nød til at rejse min op og åbne for dem.

 

''Hey Perrie! Ny hårfarve?'' spurgte drengen med det blonde hår, også kendt som Niall Horan. Ja, jeg kendte dem rimelig godt. Medier.

 

Jeg rødmede svagt, da Zayn slog ham på armen og hævede øjenbrynene. 

''Oh.. Undskyld, jeg troede du var, ja, Perrie,'' sagde han og kløede sig akavet i nakken.

 

''Det er jeg ved at vænne mig til,'' sagde jeg og trak irriteret på skulderne. Jeg åbnede dog døren, så de kunne komme ind, men jeg måtte indrømme, at jeg mit førstehåndsindtryk ikke ligefrem var fantastisk.

 

Jeg lukkede døren efter mig, og vente mig om, da jeg lagde følte, at nogle kiggede på mig. Mit blik mødte Nialls, så han hurtigt kiggede væk igen. Underligt ..

 

''Du har vidst ikke mødt drengene før,'' smilede Zayn stolt og kiggede på mig. 

''Jeg går udfra at du kender vores navne?'' smilede drengen med krøllerne. Harry Styles. 

''Fordi, i er kendte?'' spurgte jeg dumt, så Zayn så forvirret på mig.

''Fordi, jeg er med i bandet?'' svarede Zayn og jeg nikkede så akavet.

''Når, men ja, jeg kender navnene,'' sagde jeg og smilede så.

''Kan vi ikke bare sætte os, inden jeg flover mig mere?'' sagde jeg så, og pludselig begyndte de at grine. Jeg forstod det ikke, sagde jeg noget morsomt?

''Du er godt nok speciel, Melody,'' sagde Zayn og klappede mig på skulderen, inden vi gik hen til køkkenet.

 

 

 

 

 

''Så ja, vi holder ferie ligenu, men så skal der indstiles album,'' svarede Harry smilende, da min mor havde spurgt til, hvad de var igang med her for tiden.

 

De havde været her i lang tid nu, og jeg havde ikke snakket specielt meget, hvilket jeg plejer, spørg selv alle. Jeg havde svaret når de havde spurgt mig om noget, og jeg havde lagt mærke til at Perrie hele tiden prøvede at inddrage mig i samtalerne. Jeg vidste godt, at hun gjorde det for min skyld, men det begyndte at blive irriterende.

 

''Hvad med dig, Melody? Hvad laver du?'' spurgte Liam og kiggede spørgende på mig. Jeg rømmede mig kort og satte mig så ordentligt op.

 

''Jeg er lige begyndt på college, så ja, jeg laver ikke rigtigt noget specielt,'' sagde jeg med et skævt smil.

 

''Hold nu op med at være så genert, Melody. Selvfølgelig er det stort, du mit eneste barn, som bare har tænkt, at de vil gå på college!'' sagde min far med et stolt blik i øjnene, hvilket gjorde at jeg faktisk følte mig god tilpas.

 

''Ja, faktisk er du den eneste under 25, som har gået eller går på college her,'' sagde Perrie smilende og tog en tår af hendes vand. 

 

''Og i er sangere, det da også ret meget,'' sagde jeg i håbet om, at opmærksomheden ville vende et andet sted hen. 

''Kan du ikke synge?'' spurgte Harry og jeg rystede på hovedet. 

''Jeg fik intelligentet, Perrie fik talentet,'' sagde jeg med et svagt grin og Perrie kiggede fornærmet på mig.

 

''Kalder du mig uintelligent?'' spurgte hun og lagde armene over hinanden. Selvfølgelig lavede hun sjov.

 

''Nej, jeg tror bare, at jeg er lidt klogere,'' sagde jeg og rækkede tunge. Jeg havde helt glemt, at der var tilskuere på.

''Hvor gammel er du egentlig?'' spurgte Louis og kiggede på mig. Sig mig var det, 'spørg Melody' dag?

''Jeg er 19, bliver 20 i december,''

''Ej, hvor fedt! Jeg har også fødselsdag i december,'' sagde han og lagde hånden frem, som tegn på at jeg skulle give ham high five, som jeg også gjorde.

 

''Cool,'' sagde jeg og følte pludselig, at jeg nok skulle komme godt ud af det med drengene. De var ikke så værst endda. 

 

Jeg kiggede hen på ham, og så i øjenkrogen at Niall igen stirrede på mig. Jeg mødte hans blik i et kort sekund, også gav han sig til at kigge væk.

 

Jeg ved ikke, hvorfor han stirrede på mig, men jeg tog det ikke som en positiv ting. Han stirrede på mig på, som om jeg havde gjort ham noget. '

 

Hvad jeg havde gjort, det vidste jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...