Blå mandag

Sille har altid været en stille pige, som gerne ville gå i et i væggen så meget som muligt. Mens Fie vil gøre alt for at være en del af fælleskabet, men som ikke er det. En historie om at passe ind, og turde være anderledes, men også om at være den man er, og turde fortælle det til andre. Men alle har hemmeligheder som de ikke vil have frem. Det er bare et spørgsmål om tid før nogen opdager den for dem.

3Likes
0Kommentarer
615Visninger
AA

7. Velkommen hos Marie

Sille fortæller

Hele klassen sad samlet ved det aflange bord, som var dækket med en fin hvid dug, med egt par spredte røde roser, sikkert fra de andre piger. De havde alle sammen udvekslet, mens jeg havde udvekslet med Ida og Cecilie, men Ida havde også fået fra Fie, som ellers ikke plejer at give ting til sådan nogle som os.

Henne for enden sad Amanda og Marie, og hen langs bordet sad, Cheng, Lina, Fie, Ida, Joan, og Anna og Alberte, og til sidst mig og Cecilie. Jeg hadede ellers at sidde for enden, alle kunne se mig og lægge mærke til mig, men Marie og Amanda havde lavet bordkort, så selvfølgelig skulle vi placeres langt væk fra dem. Herovre hvor vi ikke fik duftet meget til roserne, fordi de stod i den anden bord ende.

"Hvem er med til en omgang s p eller k!?" Det var ikke engang et spørgsmål fordi alle pigerne kastede deres hænder op i luften, på nær mig og Cheng, som også var lige så intilligent til at vide, at det ville ende galt. Vi sendte hinanden et hurtigt blik, nervøst, og trak hurtigt vores blik tilbage igen. Nok egentlig mest mig, jeg var ikke vant til øjenkontakt, det gjorde mig altid nervøs.

"S, p eller k Lina?" Linas ansigt lyste helt, fordi hun blev valgt, hun valgte s. Klassisk.

"Hvis du var lesbisk, hvem ville du så helst kysse?" Jeg mærkede stenen falde i maven, nu begyndte det, "Amanda" sagde Lina hurtigt, som om hun skammede sig over det, men hun fik det hurtigt bedre, og ledte efter en ny hun kunne spørge. Drengene sad ved et andet aflangt bord et stykke væk fra os, de snakkede vist om fodbold.

"Cheng?" Chengs ansigt så afslappet ud, men jeg vidste godt at hun inderst inde havde lyst til at flygte, hun valgte p.

"Hvor mange procent sætter du på dine åndsvage forældre?" Sagde Lina, med et smørret smil om ansigtet, jeg fik lyst til at dukke mig, eller i det midste forsvare Cheng. Vi så hurtigt på hinanden igen.

"100% de er jo trods alt mine forældre!" Sagde Cheng og prøvede at ligne en der tog spørgsmået useriøst, men det var tydeligt at det havde såret hende.

"Amanda, S p eller k?" Sagde Cheng og lavede et venligt smil, hun valgte sandhed. Igen!

"Hvem fra klassen er du mest vild med?" Sagde Cheng, med en fnisende stemme. De andre piger begyndte at sukke højlydt.

"Helt ærligt Cheng. det er sådan noget pattebørn spørger om, Lina bare spørg igen!" Sagde Amanda med en grinende stemme, Joan, Lina, og Anna grinede nervøst, de andre kastede bare et blik af melidenhed hen til Cheng, som sad tilbage med blanke øjne. Jeg fik helt blanke øjne bare af at se på hende.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...