Blå mandag

Sille har altid været en stille pige, som gerne ville gå i et i væggen så meget som muligt. Mens Fie vil gøre alt for at være en del af fælleskabet, men som ikke er det. En historie om at passe ind, og turde være anderledes, men også om at være den man er, og turde fortælle det til andre. Men alle har hemmeligheder som de ikke vil have frem. Det er bare et spørgsmål om tid før nogen opdager den for dem.

3Likes
0Kommentarer
603Visninger
AA

3. Trekløver

Sille fortæller

Der var næsten tomt inde i "Bog og idé" Der var ikke ret mange på vores alder som foretrak bøger fremfor tøj, men sådan var det med os, vi var nok såkaldte "nørder"

"Hvilken genre kan du bedst lide at læse?" Spurgte Cecilie mens hun bladrede gennem den enorme mængde af fantasy bøger, hun havde altid været fashineret at de levende døde eller overnaturlige ting, men hun hadede altid slutningen, så hun stoppede altid når den begyndte at ende godt.

"Realisme" Sagde jeg med en forsigtig stemme, jeg foretrak bøger som "The fault in our stars" det var nok også min yndlings bog, sådan en bog ville Cecilie kaste op over, hun hadede skønhedsidealer, kærlighed, og alt der havde med skønhed at gøre, selvom jeg forklarede hende at den bog var anderledes havde hun nægtet.

"Jeg forstår mig ikke på realisme, de siger de er realistiske, se som for eksempel "The Fault in our stars" kunne lige så godt være et eventyr, de ser en berømt forfatter, og elsker hinanden mere end noget andet, hvor tit sker DET lige i virkeligheden, hvis de ville skrive om realisme, så fortæl en historie om vores lorte klasse" fnyste Cecilie, mens hun tydeligvis samlede luft efter hendes prolog. Jeg tænkte lidt over hendes ord, og fandt ud af at hun havde fat i noget, mange realistiske bøger ender med det umulige kys, eller den lykkelige slutning, ikke ligefrem vores liv.

"Det kan jeg godt se" Sagde jeg, mens jeg prøvede at joine Cecilie i at kigge op mere fantasy bøger, der var en tæt lugt af 

"Jeg kan anbefale "Det gyldne kompas" Sagde hun og hev en bog frem, med et cover hvorpå der var en brunette og en isbjørn der brølede i baggrunden.

Jeg hev bogen ud af hånden på hende og læste resumeet. Den så faktisk ikke så dårlig ud. Ret overraskende af en Fantasy at være.

"Eller vil du hellere læse overfladiske fortællinger om glansbillede slutninger" Sagde Cecilie og rullede med øjnene. Hun smilede hen til mig.

Jeg lavede et lille grin, og stilte bogen tilbage på hylden, jeg låner den op biblioteket i stedet for.

"Hvorfor valgte Ida dem frem for os.." Hvæsede Cecilie mens hun var på vej ud af butikken, jeg mærkede en vis uro i maven, jeg hadede at bagtale på den måde, det var bare ikke min stil.

"Det ved jeg ikke" Sagde jeg med en fraværende stemme, så hun fik en hint om at jeg ikke gad at bagtale.

"Hun fedter virkelig for de andre, hun er ligesom Fie, hun lader som om hun er en af dem, bare for at være en del af noget, det er til at brække sig over" Sagde hun, mens hun stak en finger i halsen, som om hun prøvede at kaste op, jeg smilede lidt, og gemte mig bag mit kæmpestore blonde hår. Vi kom udenfor i den lune sommerluft, hvor der væltede med andre nykonfirmerede.

Jeg har aldrig forstået hvad Cecilie ville mig, det var i 0 klasse hvor ingen af os passede ind, pigerne sladrede og legede kysse tag fat med drengene. Mens jeg hellere ville sidde stille og obserere de andre. Allerede dengang var jeg meget stille, og Cecilie var bare sindsygt underlig, hun ville hellere lege monstre, og begrave sig i mudret. De andre grinede af hende fordi hun var anderledes. Så begyndte hun at sætte sig ved siden af mig, uden at spørge, begyndte hun at snakke som et vandfald, og intet kunne stoppe hende. I starten gik jeg bare tavst ved siden af hende mens hun snakkede, jeg synes også hun var underlig, og jeg ville egentlig helst have hun skulle lade mig helt være, så jeg kunne være for mig selv. Men til sidst fik jeg smag for hende, og jeg begyndte at lave små kommentarer til det hun sagde.

Så gik vi sammen, og det gør vi så stadig idag. Vi er det underligste par jeg nogensinde har set, hun er det snakkende vandfald, og jeg er meget stille, endda sammen med hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...