Blå mandag

Sille har altid været en stille pige, som gerne ville gå i et i væggen så meget som muligt. Mens Fie vil gøre alt for at være en del af fælleskabet, men som ikke er det. En historie om at passe ind, og turde være anderledes, men også om at være den man er, og turde fortælle det til andre. Men alle har hemmeligheder som de ikke vil have frem. Det er bare et spørgsmål om tid før nogen opdager den for dem.

3Likes
0Kommentarer
616Visninger
AA

5. Kampen

 Det var ret synd for Cecilie, jeg vidste hvor meget hun ikke kunne fordrage Amanda, og hvor meget Alberte irriterede hende, men heldigvis skulle vi ikke lave så mange kampe endda, kun et par stykker. Men det er rigeligt for mig, jeg havde haft ondt i maven hele turen herop.

Arenaen lugtede af kattetis, og der var ikke et eneste vindue i nærmeste omkreds, der var mørkt, men så man kunne se noget, og en masse papkasser stod placeret ovenpå hinanden som man kunne gemme sig bagved, og så en lidt malplaceret discokugle i loften, noget siger mig manden var fuld da han valgte den discokugle, og de skulle til at ansætte sig en rengøringsdame! Helt ærligt, i det mindste sparye med en deo når der tydeligvis lugter så dårligt!

"Sille for helvede! Stop med at stå og glo! Kom nu i gang!" Fie skreg mig direkte ind i hovedet, mens hun løb rundt med hendes kæmpe skyder, og gjorde hvad hun kunne for at ligne en der vidste hvad hun lavede, men hun var tydeligvis helt forvirret. Jeg mærkede at jeg rødmede, og havde fået tinitus.

"Sille kom nu!" Skreg Jack fra den anden ende, som tydeligvis gik vildt op i at vinde. Jeg begyndte at bevæge mig langsomt fremad, uden af vide hvor hen. Så så jeg en fra det andet hold komme farende frem. Det var Cecilie.

"Gud fri mig vel Sille, det her er som "Saving private Ryan" i krigscenen, elsker du ikke det her!?" Sagde hun og havde julelys i øjnene, hendes hår stod i en kruset ring omkring hende, hun lignede en der oprigtigt troede at jeg kunne lide at gå rundt med skydere, og blive tydeligt lagt mærke til! Jeg rystede på hovedet, og begyndte at mærke mine arme gøre ondt af at holde det stærke gevær.

"Seriøst? Du som er lige så nørdet som mig? Nå ja, du er jo også dig!" Sagde Cecilie, jeg fik lyst til at spørge hvad hun mente, men så vendte hun sig om for at gå tilbage til sit hold. Hvad mente hun med det?.

Jeg hørte en lyd af skud der blev lydt, og da jeg vendte mig om stod Amanda og skød mig, jeg stod dumt og gloede på hende.

"Kom nu Sille, kæmp imod, hold op med at være så fimset, det er til at få spat af!" Sagde Amanda og jeg kunne mærke at min pande lyste op, som betød at jeg var død. Jeg mærkede mine kinder blive helt røde, og jeg blev faktisk ret ked af hele tiden at blive nedgjort af Amanda, og Fie, og ja selv Cecilie var ikke særlig sød idag.

Amanda sænkede pistolen, og stilte sig i en afslappende posistion.

"Du tror du er usynlig, og at ingen lægger mærke til dig, men tro mig Sille, vi synes du er vildt irriterende, og du burde altså virkelig leve livet en gang imellem!"

Jeg tabte mit gevær ud af hænderne, rettere sagt, jeg smed det faktisk, og så stod jeg og mærkede tårerne brænde bag øjenlågene, men så erfarne som mine tårer er, vidste de at jeg ikke gjorde det offentligt.

"Jeg siger det ikke for at være ond, men bare som et lille tip ik'? Sagde Amanda og gik videre hen for at skyde nogle flere.

Jeg samlede min skyder op, fandt en papkasse som stod oven på en anden, helt henne i hjørnet af lokalet, og så satte jeg mig bag dem, her  blev jeg i det mindste ikke skudt på, men her lugtede virkelig af kattetis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...