~Forgetting Amnesia~

Jenna står uden forældre, og skal pludselig flytte over til sin tante i Australien. Hun er ramt af en ukendt sygdom, som var skyld i hendes forældres død. Uheldigvis nok møder hun en høj blond fyr, der vender alt om for Jenna, og får hende til at glemme alt om sygdommen, og om hvad hun har lovet sig selv. -han træk mig ivrigt i armen. "Jen, du må ikke gå" -jeg fokuseret nu istedet på ham. "Jeg beder dig. Bliv" tilføjet han, med en lavere stemme, og blanke øjne. Jeg sank en klump, og trak mig selv ud af grebet. Jeg undgik at sige noget, da min stemme sikkert ville knække, og mine øjne var allerede fulde at tåre. Jeg havde i forvejen slettet mit nummer fra hans mobil, mens han var i bad. Jeg gav nu bare et blegt smil fra mig, da min hånd rørte hans kind. (-Jeg beklager stavefejl)

29Likes
7Kommentarer
1627Visninger

3. 3.

Jeg havde kendt Luke i en del tid nu, og vi havde været en masse steder hende. Vi var netop på vej hjem fra bowling, for at Luke kunne møde min tante som han så gerne ville, og for at se den film vi har snakket så meget om vi begge ville se, og jeg tilfældigvis havde..  

 

"Olga! Jeg er hjemme!" råbte jeg, da jeg åbnede hoveddøren. Der kom intet svar. "Olga?"

 

Jeg smed nøglerne på køkkenbordet. "jeg har en ven med!" råbte jeg højere. Hun var rimelig gammel, og huset var kæmpe stort. "en ven!?" råbte hun tilbage, og kom luntende ud i køknet, hvor mig og Luke stod.

 

"det her er Luke."

"hyggeligt at møde dig" fortalte Luke til Olga, og gav hende hånden. Hun nikkede bare med et stort smil. Jeg vidste lige nøjagtigt hvad der kørte rundt i hovedet på hende.

Jeg kunne aldrig ses med en dreng i mit hjemland, hvor hun var på besøg, uden hun troede det var en kæreste.

 

"vi vil gå op og se en film nu." forklaret jeg. "hyg jer!" råbte hun da vi var nået på trappen.

 

Luke tog fat i min lillefinger, og vi gik ind på mit værelse.

 

"er alle rum i det her hus lige så store." spurgte han overrasket, og så sig nøje omkring. "næh. Jeg var bare heldig at det her rum var ledigt da jeg skulle flytte herned, og så skal jeg kun bo her midlertidigt. Jeg er jo sytten. Jeg kan jo snart flytte ud, og at bo hos min tante er ikke lige sagen."

 

Vi satte os i sengen, uden jeg gav slip i hans hånd. Jeg nød virkeligt at røre ved ham, og være ved hans nærværd, det var næsten helt forkert.

 

"Jenna?"

"Ja Luke?"

 

Han rykkede tættere på, så jeg kunne mærke hans åndedrag. Han lænet sig op af mig og hviskede i mit øre;

 

"elsker du mig, lige så meget som jeg elsker dig?". Jeg kunne mærke ham smile.  

 

Det var et ret svært spørgsmål at svare på lige nu. Jeg trak mig tilbage igen, og skubbet blidt hans hårde brystkasse væk.

"luke.." Jeg blev afbrudt af mig selv. "hvad nu?" spurgte han.

 

 "det kan du ikke bare spørge om.."

 

Han tog sig til nakken, og blev en smule nervøs, ligesom jeg selv gjorde. Min temperatur steg en hel del.

"jeg kan ikke beskrive det. men mærk". Jeg tog hans hånd op på mit hjerte, som dunkede hurtigere end det nogensinde har. Han smilte stort, og det samme gjorde jeg.

 

Vi nærmede os igen, og begyndte at kysse. Mere og mere heftigt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...