~Forgetting Amnesia~

Jenna står uden forældre, og skal pludselig flytte over til sin tante i Australien. Hun er ramt af en ukendt sygdom, som var skyld i hendes forældres død. Uheldigvis nok møder hun en høj blond fyr, der vender alt om for Jenna, og får hende til at glemme alt om sygdommen, og om hvad hun har lovet sig selv. -han træk mig ivrigt i armen. "Jen, du må ikke gå" -jeg fokuseret nu istedet på ham. "Jeg beder dig. Bliv" tilføjet han, med en lavere stemme, og blanke øjne. Jeg sank en klump, og trak mig selv ud af grebet. Jeg undgik at sige noget, da min stemme sikkert ville knække, og mine øjne var allerede fulde at tåre. Jeg havde i forvejen slettet mit nummer fra hans mobil, mens han var i bad. Jeg gav nu bare et blegt smil fra mig, da min hånd rørte hans kind. (-Jeg beklager stavefejl)

29Likes
7Kommentarer
1626Visninger

1. 1.

Det var en dag i august min tante fandt ud af jeg ikke havde det godt, men hun prøvet som sædvanligt bare at bestikke mig. Hun var utroligt rig, og det var hendes forældre også, så hun regnede nok bare med det ville gøre mig glad at blive forkælet med en masse dyre ting, men det var bare ikke lige mig.

Jeg vidste hun havde det dårligt med at jeg ikke havde nogle forældre, og ikke nok med det, so skulle jeg også arve en latterlig sygdommen.

Det var kort varsel at jeg skulle flytte til Australien, hvor min tante boede og var vokset op. Hun ville så godt have et tæt forhold til mig, som jeg sargens kunne forstå, men desværre kan hun ikke erstatte mine forældre. Jeg kendte ikke rigtigt nogen i Australien, ud over min tantes venner, som hun sås med hver søndag, hvor de lavet et eller andet lamt, som at spille bingo.  

 

"Olga, jeg smutter lige ned i musikbutikken." fortalte jeg, og gav hende et blidt kindkys, da hun stod med en kæmpe opvask, og kæmpede derud af. "vær hjemme inden spisetid!" svaret hun, og smilte. "det skal jeg nok."

Jeg stod et øjeblik og betragtede opvasken, mens jeg tog et stykke frugt i min slidte nedbrugte taske, som jeg altid havde med mig når jeg så endelig var ude. "hvorfor ansætter du ikke bare en tjener?" spurgte jeg hende, da jeg igen tog et frugt, og begravede i tasken.

 

"en tjener?" gentog hun sig et par gange, og vendte sig om for at se på mig. Hun tilføjet et åbenlyst elevatorblik.  

Jeg smågrinte, tog så min taske på ryggen, og gik hen mod døren. "vent!" råbte hun. Jeg var slet ikke i tvivl om at det var mit tøj. "hvorfor ser du så tjekket ud" spurgte hun overraskende.

 

Jeg smågrinte igen. "må en ensom syttenårig pige nu ikke gøre noget ud af sig selv, om ny og næ." svaret jeg med et sarkastisk blik i øjet, og den sætning havde nærmest gjort hende mundlam, men kun til jeg nettop havde åbnet døren og skulle til at gå.

 

"skal du mødes med nogle?" spurgte hun, mistænksom, og stod og pudsede en gryde i døråbningen.

 

"jeg er hjemme inden spisetid" svaret jeg,  for at skifte emne. Hun vidste udmærket godt jeg ikke havde brug for at knytte bånd med nogle andre, og slet ikke lige i øjeblikket.             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...