Livet i en syvkabale

William Waldemar, Jessica Victoria, Scott Mycroft, Sherlock Jaqluine, Eragon Simon, Nathaniel Gilan, Liam Orlando. Sportsidioten, Poptøsen, Fysiknørden, Fangirlen, Gameren, Drengerøven, Computergeniet. Søskende, hele bundtet. Wahl er deres efternavn. Et sæt firelinger på 18, en enkelt på 17 og de to sidste på 16. De lejede en hytte i skoven, oppe i bjergene i Norge. Det første de ser er en bog der påstår at indeholde profetier. En omkring en flok søskende på 7, som skulle kunne redde verdenen står forrest. Kan det være dem? Kan de 7 unge virkelig være heltene. Det tror de ikke selv. Ikke før en ung mand på 24 står inde i deres feriehytte oppe i skoven. Han påstår at komme langvejs fra for at få fat i dem. De er de 7. Men kommer deres søskenderivalisering til at få en indflydelse. De har allerede svært ved overleve zombieangrebene, fordi de ikke kan samarbejde. Så nu er spørgsmålet: kan en enkel mand ændre deres syn? Valg 2 i konkurrencen xD

0Likes
0Kommentarer
182Visninger
AA

1. Livet som den ældste

'Navn:'

Den blinkende streg der viste hvor man var kommet til hang efter det.

Det var ved at blive højere. Lydene oppefra altså. Jeg sad alene i kælderen og prøvede på at få de sidste informationer af sted før jeg tog skridtet til døden. Hvis jeg kunne nå det før De kom. De havde været der hele tiden. Lige over mig. En skide pest, der var blevet sluppet fri.

'Navn: Lucian Greyvian Tewantin

Fødselsdato: 24/5-07

Lokalition: Tolga, Norge, i ZAP hytten

Dato rapport er skrevet: 29/3-32'

Det var det første. Nu kom det svære. Historien om hvorfor jeg nu sad og skrev en rapport der kun skulles bruges til at læses af folkene på ZAP's hovedkvarter i Oslo, eller på deres transportable computer der var på vej mod mit hjemland. At jeg var blevet trukket, var noget møg. Jeg var blevet født i USA, men flyttede til Norge eftersom det var der de manglede folk. Efter at denne skide gruppe unge ikke kunne finde den manuelelås til kælderen, og den elektroniske var gået i stykker, skulle de sende en mand ekstra der op, fordi den første var blevet dræbt i et biluheld.

Totalt forfærdeligt. At dø på sådan en ordinær måde. At skulle blive dræbt af monstre var langt bedre. Men af lige denne pest her, nej tak. Jeg skulle aldrig blive en af dem. Så hellere en kule for panden.

Rapport er skrevet fordi:

Låsen til kælderen gik I stykker. En mand skulle nødt til at tage der op for at guide dem hen til det rigtige sted. Det blev mig, eftersom jeg er bekendt med den slags mekanismer. De kom der ned og slap zombierne fri. Efter en fiks ide fra den yngste – Liam Orlando, 16 år – kom de til at lukke flere ud, end bare de to det var sat som planlagt. 4 af de 7 søskende er døde af min hånd, de sidste 3 en af Dem.'

Jeg tog en dyb indånding. Jessica lå bag mig. Den sidste jeg skulle dræbe. Selvfølgelig lidt svært eftersom jeg fandt ud af at hun var virkelig lækker. Det hele var gået galt i starten. Flokken skulle være blevet dræbt i rækkefølgen: Drengerøv, Fangirl, Sportsidiot, Fysiknørd, Computergeni, Gamer og til sidst Poptøsen.

Sherlock Jacqulin - den yngste af de to piger - var blevet trukket af sted først. Jeg havde været hurtig og hævet pistolen mod Nathaniel. Et hurtigt skud og han var kollapset. De fem sidste havde ikke vidst om de skulle kigge mod mig eller løbe efter Jacqulin, for at redde hende for zombiens hænder.

Total baghistorie:

Jeg ankom. Spurgte om de havde læst profetien i bogen. Svaret var ja. Fik dem overtalt til at tro på det og lidt senere – med min hjælp – fandt de låsen til kælderen. Det var zombierne der blev valgt denne gang. Døren stod åben da Sherlock kom op. Derfra blev hun trukket ud i skoven af den. Jessica kom op nummer to og råbte op omkring det. Jeg skød Nathaniel, så det første var i orden. Drengerøv. Fangirl.

William overbemandede mig bagefter. De havde troet på profetien omkring at de kunne redde verdenen. Skulle have dræbt ham. Men nåede det ikke. Der røg mønsteret. Eragon og William begyndte at skændtes mens Jessica behandlede de få sår William nu havde påført mig. William trykkede af på aftrækkeren og en kugle fløj igennem Eragon. Noget af ham hænger på væggen i kælderen.

Tips: Vask hytten før den skal bruges igen. Der er meget blod’

Jeg kiggede på kommentaren. Jo, nok en god idé at have den med til hovedkvarteret. Jeg skrev videre.

’Jeg råbte efter ham og Jessica begyndte at græde. Det var lige fire for tidligt. Men igen. Det var her det gik op for mig at han ikke var en del af familien Wahl. Adopteret fra deres moders veninde.

Konklusion er at vi manglede en gamer. Hvad er jeg? En gamer, håber jeg kan bruges.

William løb vredt i skoven, dræbt af Dem, ligesom som Sherlock. Næste punkt: Scott. Han overtog lederskabet og begyndte at udspørge mig. Vi sad i kælderen – væk fra Eragons rester – ved denne computer. Her ligger Scotts døde krop. En gestus jeg gjorde efter 2 dage hvor vi havde været her nede. Liam røg for min hånd bagefter. Jessica stod bag mig, meget forstenet godt nok. Os to tilbage.

Vi blev i kælderen og’

Skulle jeg nu også skrive dette? Eller ville det bare være underligt. Jeg skrev det.

’Gjorde hvad to unge nu gør, når de kan lide hinanden.

Jeg er nu klar til at lukke zombierne ned, der blev mange fordoblet efter Liam fik hacket sig ind på computeren.

Jeg dræber mig selv som Gamer, slipper Jessica fri som Poptøs også burde den være der.

Sidste hilsen:’

Zombierne var kommet ind foroven. Jeg var klar. Nu skulle det ske.

’Jeg er klar til at dø. Håber det virker. Ses i himmelen eller helvede.’

Send. Sådan. Rapporten var kommet af sted.

Jessica sprællede nervøst, da jeg slap hende fri. Et skrig forlod hendes læber. Jeg kyssede hende blidt på kinden åbnede kælderlågen og så til mens den første Zombie begav sig ned. Pistolen satte jeg for hovedet kiggede ind i Jessicas brune øjne og….

Og så et lille glimt af medlidenhed? Virkelig? Det kunne jeg ikke tage. Med et hurtigt skridt pressede jeg læberne mod hendes lod pistolen falde om bag hendes ryg for at skyde et par væsener. Bare et lille øjeblik befrielse mere.

Vi slap hinanden.

Pistolen lå endnu en gang mod min tinding. Zombierne kom tæt på Jessica nu. Jeg skulle dø før hende. Et sidste smil. Et sidste blink.

Også et øredøvende brag mod øret der gjorde alt mørk.

Det er hvad jeg kan huske. Før jeg så lyset og flokken af søskende der vredt stirrede vredt på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...