Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177667Visninger
AA

8. Work, work, work

Efterhånden som ugerne gik, faldt sneen også mere og mere, og havde efterhånden lagt sig i et så tykt lag, så den triste fornemmelse ikke længere dukkede frem, når det nærmest var sjap igen næste morgen, men faktisk blev liggende. Stemningen indenfor blev også bedre, specielt fordi, da jeg var kommet hjem den ene dag efter arbejde, så havde Niall hentet kasserne med juletingene op fra kælderen, og var begyndt at pynte op i lejligheden. Det var så vidunderligt med de flotte små juleting som han havde sat op rundt omkring, mens at han i gangen mellem stuen og sove - og badeværelset, havde sat en fin lille lyskæde op, som gav den bedste julestemning. Jeg fortsatte bare med at spise hans vidunderlige småkager!

"Hvad tid er du hjemme i dag?" Spurgte han, da jeg en tidelig morgen gik rundt i stuen, for at finde min sorte nederdel til at tage over min skjorte, (Outfit findes i kommentar) Så jeg kunne tage på arbejde. Vi havde egentlig ikke rigtig nogen specifik påklædning på bureauet. Henry anbefalte os dog, at være ordentligt påklædt, hvilket betød at vi egentlig selv måtte bestemme vores påklædning, men den måtte stadig gerne være lidt fin. Det var hyggeligt nok, for de fleste af os gik bare med en fin skjorte og bukser, eller for os kvinder, en kjole eller nederdel. Det var okay, for jeg gik jo alligevel i sådan noget i den stil til hverdag, så det gjorde ikke mig noget.

"Der er lidt tjept i dag, så det kan godt ende med at blive lidt sent." Sagde jeg, mens jeg hurtigt tog en tår af den snart kolde kop te, som Niall havde lavet til mig, for at jeg skulle vågne lidt op. (Jeg var og blev aldrig et morgenmenneske) Niall grinede lidt af mig, da jeg hurtigt gik ud på toilettet, for at lægge min mascara, rede mit hår og børste mine tænder.

"Så jeg skal bare varme noget til dig, når du kommer hjem?" Spurgte han og stillede sig i dørkarmen. Jeg kiggede taknemmeligt over på ham og smilede så.

"Det ville jeg være meget glad for." Sagde jeg, mens jeg hurtigt rettede lidt på mit hår, inden jeg kiggede mig selv i spejlet.

"Hvornår var det den der praktikant ville starte?" Spurgte Niall hurtigt. Jeg bed mig tænkende i kinden i et øjeblik, inden jeg kiggede på ham.

"Omkring... efter jul, vil jeg mene." Sagde jeg og nikkede bekræftende på mit svar. Han nikkede også, inden han hurtigt gik til side, da jeg skulle ud af toilettet, for at gå over for at tage min jakke, taske og sko.

"Gud forbande mig og min langsomme hjerne!" Sukkede jeg irriteret, da jeg kiggede på klokken, og så at jeg endnu en gang var ved at være sent på den.

"Bare rolig, baby. Jeg skal nok køre dig." Sagde Niall, så jeg hurtigt kiggede op på ham.

"Ej... Gider du?" Spurgte jeg opgivende. Han grinede lidt og rystede så lidt på hovedet, inden han gik over og tog sine sko og jakke på, og så hurtigt tog bilnøglerne, der lå i kommoden ved siden af knagerne til vores jakker.

"Det går nok, Nina... Hold op med at være så ydmyg. Du bekymrer dig for meget." Sagde han og rejste sig op, efter at have bundet sine converse og gav mig et kys på min kind. Jeg smilede lidt og nussede så hurtigt hans hånd, inden han åbnede døren og gik ud i entreen.

"Jeg skal bare lige..." Startede jeg, men blev så afbrudt, da Niall råbte:

"Kom så, i to!" Jeg kiggede hurtigt på ham og så at han hurtigt blinkede til mig ud i entreen, så jeg kiggede overvejende på ham, inden at jeg tog min taske og lukkede døren bag mig, da jeg gik ud til ham.

"Du nyder rigtig de her graviditetsjokes, right?" Spurgte jeg. Han tog en hurtigt indånding, inden han kiggede på mig.

"Alt for meget." Jeg grinede bare og rodede ham så hurtigt i hans allerede lidt ulede bløde morgenhår, inden at han tog min hånd og vi så gik ned og udenfor, og så hurtigt fandt Nialls bil og satte os ind.

"Du kan købe et brød med hjem, jeg tror vi mangler." Sagde jeg, da han drejede ud og så kørte. Han nikkede lidt, mens han tændte for radioen.

"Så køber jeg det med kernerne, vi har fået det andet de sidste tre gange." Sagde han smågrinende. Jeg fnyste hurtigt.

"Du bestemmer, Mr. Horan."

"Den der tone kan jeg godt lide, behold du bare den!"

"Som om, din kartoffel."

"Er vi tilbage til de kiksede kælenavne? Jeg troede de var døde." Sagde han grinende. Jeg smilede lidt, inden jeg tog hans hånd i min.

"Ikke endnu." Han grinede bare af mig, mens jeg smilede lidt af ham, inden han tændte for radioen og drejede til venstre ad vejen. Jeg kiggede hurtigt på ham og tog mig selv i at smile lidt mere. Det var sådan nogle morgener som disse, som betød noget specielt for mig. De her helt simple morgener, hvor Niall og jeg stod op sammen og bare tog det hele i et stille og roligt tempo, mens at vores samtaler omhandlede om små daglige og kedelige ting, som indkøb, vasketøj, familieliv... De her helt små uspecielle samtaler, som alligevel var det mest specielle for mig. Kun fordi, at Niall var den eneste jeg kunne have de samtaler med. Niall var den eneste, som jeg kunne have de her små samtaler med, og som fik det til at føles specielt. Alt var bedre med Niall.

"Så kører taxaen altså ikke længere, smukke." Sagde Niall, så jeg vågnede op fra mine tanker og så, at vi allerede var her.

"Jeg siger mange tak for turen, ærede chauffør." Sagde jeg og rækkede mig over og kyssede ham på kinden.

"Fornøjelsen er på min side, miss." Sagde han og nussede mig hurtigt på armen. Jeg smilede hurtigt til ham.

"Jeg ringer, hvis det er." Sagde jeg. Han nikkede hurtigt, inden at han så kyssede mig på kinden igen, så jeg grinede lidt og så gik ud af bilen og lukkede døren efter mig.

"Jeg skal nok købe det brød uden kerner!" Råbte han hurtigt, mens han startede bilen. Jeg grinede lidt.

"Du er alt for blødhjertet, Niall." Sagde jeg smågrinende. Han trak på skuldrene.

"Kun for din skyld, baby." Og så kørte han videre. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned af mig selv, inden at jeg tog mig sammen og tog op på arbejde.

 

Arbejde var absolut det som jeg havde allermindst lyst til i dag! Specielt fordi at to havde lagt sig syge, så Henry havde fordelt deres opgaver til os andre, da vi havde et ret stramt program, fordi Juletiden var over os, hvilket betød, at der snart kom et par dage, hvor vi ville have fri, og derfor ville falde lidt bag ud i forhold til produktionen... Så der var ekstremt hektisk i dag.

"Nina, har du tid lige to minutter?" Spurgte en af mine kvindelige kollegaer, Alice. Jeg kiggede hurtigt op fra mit udkast, og selv om jeg inderst inde var ved at skrige, fordi jeg virkelig var nødt til at koncentrere mig godt og grundigt om udkastet, fordi forfatterens grammatik desværre ikke var på sit højeste, samt jeg var omkring 50 sider bag ud, end hvad jeg egentlig burde være. Så smilede jeg bare og nikkede med det samme.

"Hvad siger du?" Spurgte jeg smilende, mens jeg fulgte med hende over til hendes skrivebord. Hun kiggede hurtigt undskyldende på mig, inden at hun trak et stort og tykt udkast op, og forsigtigt rakte over til mig.

"Nina, du ved jo, at min forlovede og jeg tager til Italien her i morgen, ikke?" Spurgte hun forsigtigt. Jeg nikkede og smilede hurtigt.

"Endelig! Jeg blev helt glad, da du nævnte det i sommers... Jeg er sikker på, at i får det så godt der nede!" Sagde jeg venligt og betænksomt. Hun smilede hurtigt og rødmede så lidt i kinderne. Alice var en ret privat person, så bare det at hun havde nævnt den lille kærestetur med hendes forlovede, han fået hende til at rødme i flere timer.

"Ja... Sagen er så dog det, at vi jo rejser tideligt i nat, og for at vi skal kunne nå det hele med pakningen og sådan, så har Henry givet mig tilladelse til at tage før fri... Men jeg har stadig et udkast tilbage, og mit tog går om en halv time, så hvis du ville gøre mig en kæmpe tjeneste..." Jeg sukkede hurtigt.

"Hør, Alice... Jeg vil virkelig gerne hjælpe, men jeg har selv to udkast liggende inde på mit bord, og jeg er ret bag ud og sådan..." Prøvede jeg.

"Nina, Please! Jeg lover, at jeg giver lidt credit til dig, til Henry til næste personale møde! Det vil være den største tjeneste!" Bad hun, og prøvede at bevise sin pointe, ved at flette sine fingre bedende sammen. Jeg sukkede lidt. Jeg hadede virkelig, at skuffe folk, eller gør andre kede af det... Men jeg kunne godt selv se, at hvis jeg tog i mod hendes udkast, så ville det kræve meget overarbejde, samt jeg ville være nødt til at sætte mit arbejdstempo endnu mere op, og så ville udkastene måske heller ikke blive rettet så godt igennem.

"Alice, jeg.."

"Nina, jeg beder dig! Fred og jeg har glædet os til den her tur, jeg vil nødig gøre ham ked af det, ved at tage et kæmpe udkast med på ferie... Vi har ventet på den her tur i tre år! Please, søde søde Nina!" Bad hun bønfaldende, så jeg hurtigt sukkede dybt, og så kiggede hende i øjnene.

"Okay... Jeg skal nok gøre det." Sagde jeg hurtigt, hvilket resulterede i at hun straks slog armene om halsen på mig.

"Du er min redning, søde Nina. Tusind, tusind tak!" Sagde hun og krammede mig endnu en gang, inden at hun smilede stort og så rakte mig det tykke udkast, og så gik ud i gangen, hvor vi hang vores jakker.

Jeg sukkede hurtigt for mig selv, mens jeg bladrede det ret så tykke udkast igennem, og hurtigt kiggede på sidetallet på den sidste side. 418. Jeg havde nærmest lige skudt mig selv, det var jeg sikker på. Jeg gik en smule opgivende tilbage til mit skrivebord og kiggede en enkelt gang på min computerskærm, hvor at en hjemmeside for mandetøj viste sig, da jeg tideligere havde kigget efter julegaver til Niall. Jeg sukkede hurtigt for mig selv, inden at jeg tog min telefon frem fra min taske, som hang på min stol og ringede Niall op.

Den gik hurtigt igennem, heldigvis.

"Det er Niall." Sagde han hurtigt, så jeg allerede smilede bare ved lyden af hans stemme.

"Hey dejlige." Sagde jeg, mens jeg bladrede om på den næste side af mit første udkast, og besluttede mig for at rette det, mens jeg snakkede med Niall, for ikke at falde mere bagud.

"Hey babe! Hvad tid er du færdig? Jeg er nemlig ude at handle nu, så jeg kunne godt tage dig med hjem, hvis det var." Sagde han betænksomt, så jeg sukkede lidt.

"Ja... lige omkring det, så ved du jo, at vi har lidt overarbejde på grund af juletiden og sådan, ikke?" Spurgte jeg, mens jeg nærmest kunne forudse, hvordan Niall ville reagere på det her.

"Ja?" Spurgte han. Jeg sukkede igen.

"Alice er lige smuttet, fordi hun skal på ferie, hvilket betyder hun har tilbagelagt et helt udkast... Og Henry dræber hende, hvis det ikke er færdigt inden jul, så jeg bliver et par timer, og retter det for hende..." Sagde jeg hurtigt, men hørte så straks hans dybe suk.

"For helvede, Nina..."

"Niall, det er kun et par timer... Jeg skal nok klare den. Jeg køber lidt mad ovre på cafeen, og..."

"Nogle gange er du alt for godhjertet, Nina. Du bliver altså nødt til at sige fra, bare en gang i mellem... Du ved, jeg ville hade..." Startede han, så jeg allerede kunne høre hans bekymrede tone.

"Niall, det er kun et par timer. Det er jo ikke verdens undergang!" Prøvede jeg forsvarende. Han grinede lidt, men det var tydeligt, at det var et irriteret grin.

"Sorry... Jeg havde bare sådan glædet mig til endelig at være hjemme og have mulighed for at se min kæreste, men jeg vil selvfølgelig ikke ødelægge dine planer..." Man, hvor jeg hadede når han gjorde det der.

"Niall, det er jo ikke det jeg siger. Det er kun et par timer... Jeg er hjemme i aften, det lover jeg!" Sagde jeg, og håbede på, at han ikke ville være sur. Han sukkede lidt i røret.

"Jeg forstår, Nina... Bare rolig... Jeg siger ingenting. Bare... Få læst den skide bog, og kom hjem, okay?" Spurgte han lidt mere roligt. Men igen, efter tre år, så vidste jeg, at han nok stadig var lidt småmuggen.

"Det er et udkast, Niall... Ikke en bog." Sagde jeg, og prøvede at grine lidt, for at prøve at lette humøret hos ham. Han grinede heldigvis også lidt, men jeg var alligevel lidt usikker på, om han mon virkelig var sur?

"Udkast, bog... Whatever! Bare kom hjem, all right?" Spurgte han. Jeg smilede skævt.

"Jeg elsker dig, Niall." Sagde jeg.

"I lige måde." Sagde han bare kort, så jeg sukkede opgivende og så lagde på. Jeg kunne mærke irritationen ramme mig, og tog så hurtigt fat i mit udkast og prøvede kun at fokusere på det, i stedet for Niall.

Jeg kunne godt klare det her, hvorfor skulle han altid bekymre sig så meget?

______________________________________________________________________________________________

Okay! Endelig kom det ud, efter en masse små tekniske problemer...

Nogle af jer nåede måske at læse den tideligere version af dette kapitel, så jeg håber at i kan leve med de små ændringer, som jeg lavede i den her nyere version.

Men nu til spørgsmålet. Er i på Nialls, eller Ninas side?

Kan det have konsekvenser, at Nina arbejder mere? Eller er Niall bare egoistisk, fordi han savner hende?

Skriv skriv skriv! Og så vil jeg gerne takke for de 102 favoritter! En' måned, og vi er allerede oppe over de 100 favoritter og 74 likes! I er de bedste... ELSKER JER! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...