Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

138Likes
585Kommentarer
182970Visninger
AA

8. Work, work, work

Efterhånden som ugerne gik, faldt sneen mere og mere og havde lagt sig i et tykt lag, så den triste fornemmelse ikke længere dukkede frem, når det nærmest var sjap igen næste morgen, men blev liggende. Stemningen indenfor blev også bedre, specielt fordi jeg kom hjem den ene dag efter arbejde og Niall havde sat en fin lille lyskæde op, som gav den bedste julestemning. Jeg fortsatte med at spise hans vidunderlige småkager.

"Hvad tid er du hjemme i dag?" Spurgte han, da jeg en tidelig morgen gik rundt i stuen, for at finde min sorte nederdel til at tage over min skjorte, (Outfit findes i kommentar) så jeg kunne tage på arbejde. Vi havde ikke nogen specifik påklædning på bureauet. Henry anbefalede dog, at være ordentligt påklædt, hvilket betød at vi egentlig selv måtte bestemme vores påklædning, men den måtte stadig gerne være formel. De fleste af os gik med en fin skjorte og bukser, eller for os kvinder en kjole eller nederdel. Det var okay, for jeg gik jo alligevel i den stil til hverdag.

"Der er lidt tjept i dag, så det kan godt ende med at blive lidt sent." Sagde jeg, mens jeg tog en tår af den snart kolde te, som Niall havde lavet til mig, for at jeg skulle vågne lidt op. (Jeg blev aldrig et morgenmenneske) Niall grinede, da jeg hurtigt gik ud på toilettet for at lægge min mascara, rede mit hår og børste mine tænder.

"Så jeg skal bare varme noget til dig, når du kommer hjem?" Spurgte han og stillede sig i dørkarmen. Jeg kiggede taknemmeligt over på ham og smilede.

"Det ville jeg være meget glad for." Sagde jeg, inden jeg kiggede mig selv i spejlet.

"Hvornår ville den der praktikant starte?" Spurgte han. Jeg bed mig i kinden i et øjeblik, inden jeg kiggede på ham.

"Efter jul, vil jeg mene." Sagde jeg og nikkede bekræftende på mit svar. Han nikkede også, inden han gik til side, da jeg skulle ud af toilettet, for at gå over for at tage min jakke, taske og sko.

"Gud forbande mig og min langsomme hjerne!" Sukkede jeg irriteret, da jeg kiggede på klokken og så at jeg endnu en gang var sent på den.

"Bare rolig, baby. Jeg kører dig." Sagde Niall, så jeg kiggede op på ham.

"Gider du?" Spurgte jeg opgivende. Han grinede bare, inden han tog sine sko og jakke på og så tog bilnøglerne, der lå i kommoden ved siden af knagerne til vores jakker.

"Du bekymrer dig for meget." Sagde han og rejste sig op, efter at have bundet sine sko og gav mig et kys på kinden. Jeg nussede hans hånd, inden han åbnede døren og gik ud i entreen.

"Jeg skal bare lige..." Startede jeg, men blev, da han råbte:

"Kom så, i to!" Jeg kiggede hurtigt på ham og så at han blinkede til mig ud i entreen, så jeg kiggede overvejende på ham, inden at jeg tog min taske og lukkede døren bag mig.

"Du nyder rigtig de her graviditetsjokes, hva?" Spurgte jeg.

"Alt for meget." Jeg grinede og rodede ham hurtigt i hans allerede lidt uglede morgenhår, inden han tog min hånd og vi udenfor og fandt Nialls bil og satte os ind.

"Du kan købe et brød med hjem. Jeg tror vi mangler." Sagde jeg, da han kørte. Han nikkede, mens han tændte for radioen.

"Så køber jeg det med kernerne, vi har fået det andet de sidste tre gange." Sagde han smågrinende.

"Du bestemmer, Mr. Horan."

"Den der tone kan jeg godt lide, behold den!"

"Som om, din kartoffel."

"Er vi tilbage til de kiksede kælenavne? Jeg troede, de var døde." Sagde han grinende. Jeg smilede lidt, inden jeg tog hans hånd i min.

"Ikke endnu." Han grinede af mig, mens jeg smilede af ham, inden han tændte for radioen og drejede til venstre ad vejen. Jeg kiggede på ham og tog mig selv i at smile lidt mere. Det var sådan nogle morgener som disse, som betød noget specielt for mig. De her helt simple morgener, hvor Niall og jeg stod op sammen og tog det hele i et stille og roligt tempo, mens at vores samtaler omhandlede små daglige og kedelige ting, som indkøb, vasketøj, familieliv... De helt små uspecielle samtaler, som alligevel var det mest specielle for mig. Kun fordi, at Niall var den eneste jeg kunne have de samtaler med. Niall var den eneste, som jeg kunne have de her små samtaler med og som fik det til at føles specielt. Alt var bedre med Niall.

"Så kører taxaen altså ikke længere." Sagde han, så jeg vågnede op fra mine tanker og så at vi allerede var her.

"Jeg siger mange tak for turen, ærede chauffør." Sagde jeg og rækkede mig over og kyssede ham på kinden.

"Fornøjelsen er på min side, miss." Sagde han og nussede mig hurtigt på armen.

"Jeg ringer, hvis det er." Sagde jeg. Han nikkede, inden at han kyssede mig på kinden igen, så jeg grinede og så gik ud af bilen og lukkede døren efter mig.

"Jeg skal nok købe det brød uden kerner!" Råbte han hurtigt, mens han startede bilen. Jeg grinede lidt.

"Du er alt for blødhjertet, Niall." Sagde jeg. Han trak på skuldrene.

"Kun for dig." Og så kørte han videre. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned af mig selv, inden at jeg tog mig sammen og tog på arbejde.

 

Arbejde var absolut det jeg havde allermindst lyst til i dag. Specielt fordi at to havde lagt sig syge, så Henry havde fordelt deres opgaver til os andre, da vi havde et ret stramt program, grundet Juletiden. Det betød, at der snart kom et par dage, hvor vi ville falde bag ud i forhold til produktionen. Så der var ekstremt hektisk i dag.

"Nina, har du tid to minutter?" Spurgte en af mine kollegaer, Alice. Jeg kiggede op fra mit udkast og selv om jeg inderst inde var ved at skrige, fordi jeg virkelig var nødt til at koncentrere mig godt og grundigt om udkastet, fordi forfatterens grammatik desværre ikke var på sit højeste, samt jeg var omkring 50 sider bag ud, så smilede jeg og nikkede med det samme.

"Hvad siger du?" Spurgte jeg. Hun kiggede hurtigt undskyldende på mig, inden at hun trak et stort og tykt udkast op, og rakte over til mig.

"Nina, du ved jo, at min forlovede og jeg tager til Italien her i morgen, ikke?" Spurgte hun forsigtigt.

"Endelig! Jeg blev helt glad, da du nævnte det i sommers. Jeg er sikker på, at i får det så godt der nede!" Sagde jeg venligt og betænksomt. Hun rødmede lidt i kinderne. Alice var en ret privat person, så bare det at hun havde nævnt den lille kærestetur med hendes forlovede, havde fået hende til at rødme i flere timer.

"Ja... Sagen er så dog det, at vi jo rejser tideligt i nat og for at nå det hele med pakningen og sådan, har Henry givet mig tilladelse til at tage før fri. Men jeg har stadig et udkast tilbage og mit tog går om en halv time, så hvis du ville gøre mig en kæmpe tjeneste..." Jeg sukkede hurtigt.

"Hør, Alice... Jeg vil virkelig gerne hjælpe, men jeg har selv to udkast liggende inde på mit bord og jeg er ret bag ud og sådan..." Prøvede jeg.

"Nina, Please! Jeg lover, at jeg giver lidt credit til dig til næste personale møde! Det vil være den største tjeneste!" Bad hun og flettede sine fingre sammen. Jeg hadede virkelig, at skuffe folk, eller gør dem kede af det. Men jeg kunne også se, at hvis jeg tog i mod hendes udkast, ville det kræve meget overarbejde, samt jeg ville være nødt til at sætte mit arbejdstempo endnu mere op og så ville udkastene ikke blive rettet så godt igennem.

"Alice, jeg.."

"Nina, jeg beder dig! Fred og jeg har glædet os til den her tur. Jeg vil ikke gøre ham ked af det, ved at tage et kæmpe udkast med på ferie. Vi har ventet på den her tur i tre år! Please, søde Nina!" Bad hun bønfaldende, så jeg sukkede dybt og kiggede hende i øjnene.

"Okay, jeg skal nok gøre det." Sagde jeg hurtigt, hvilket resulterede i at hun straks slog armene om halsen på mig.

"Du er min redning! Tusind, tusind tak!" Sagde hun og krammede mig, inden hun smilede og rakte mig det tykke udkast og gik ud i gangen. Jeg sukkede hurtigt, mens jeg bladrede det tykke udkast igennem og kiggede på sidetallet på den sidste side. 418. Jeg havde lige skudt mig selv, det var jeg sikker på. Jeg gik opgivende tilbage til mit skrivebord og kiggede en enkelt gang på min computerskærm, hvor at en hjemmeside for mandetøj viste sig, da jeg tideligere havde kigget efter julegaver til Niall. Jeg sukkede hurtigt, inden at jeg tog min telefon frem fra min taske og ringede Niall op. Den gik hurtigt igennem, heldigvis.

"Det er Niall." Sagde han hurtigt, så jeg smilede bare ved lyden af hans stemme.

"Hey dejlige." Sagde jeg, mens jeg bladrede om på den næste side af mit første udkast og besluttede mig for at rette det, mens jeg snakkede med Niall, for ikke at falde bagud.

"Hey! Hvad tid er du færdig? Jeg er nemlig ude at handle, så jeg kan tage dig med hjem." Sagde han betænksomt, så jeg sukkede lidt.

"Ja... lige det, så ved du jo, at vi har lidt overarbejde på grund af juletiden og sådan, ikke?" Spurgte jeg, mens jeg nærmest kunne forudse, hvordan han ville reagere.

"Ja?" Spurgte han. Jeg sukkede igen.

"Alice er lige smuttet, fordi hun skal på ferie, hvilket betyder hun har tilbagelagt et helt udkast... Og Henry dræber hende, hvis det ikke er færdigt inden jul, så jeg bliver et par timer og retter det for hende." Sagde jeg og hørte straks hans dybe suk.

"For helvede, Nina..."

"Niall, det er kun et par timer... Jeg køber bare lidt mad ovre på cafeen, og..."

"Nogle gange er du alt for godhjertet, Nina. Du bliver altså nødt til at sige fra, bare en gang i mellem... Du ved, jeg ville hade..." Startede han, så jeg allerede kunne høre hans bekymrede tone.

"Niall, det er kun et par timer. Det er jo ikke verdens undergang!" Prøvede jeg. Han grinede, men det var tydeligt, at det var et irriteret grin.

"Sorry... Jeg havde bare sådan glædet mig til endelig at være hjemme og have mulighed for at se min kæreste, men jeg vil selvfølgelig ikke ødelægge dine planer..." Jeg hadede når han gjorde det der.

"Niall, det er jo ikke det jeg siger. Det er kun et par timer. Jeg er hjemme i aften, det lover jeg!" Sagde jeg og håbede, han ikke ville være sur. Han sukkede lidt.

"Jeg forstår, Nina... Bare rolig, jeg siger ingenting. Bare få læst den skide bog, og kom hjem, okay?" Spurgte han lidt mere roligt. Men igen, efter tre år, så vidste jeg, at han nok stadig var småmuggen.

"Det er et udkast, Niall... Ikke en bog." Sagde jeg og prøvede at grine lidt, for at lette humøret hos ham. Han grinede heldigvis også, men jeg var alligevel usikker på, om han mon var sur?

"Udkast, bog... Whatever! Bare kom hjem, all right?" Spurgte han.

"Jeg elsker dig, Niall." Sagde jeg.

"I lige måde." Sagde han bare kort, så jeg sukkede opgivende og lagde på. Jeg kunne mærke irritationen ramme mig, og tog så hurtigt fat i mit udkast og prøvede kun at fokusere på det, i stedet for Niall.

Hvorfor skulle han altid bekymre sig så meget?

______________________________________________________________________________________________

Okay! Endelig kom det ud, efter en masse små tekniske problemer...

Nogle af jer nåede måske at læse den tideligere version af dette kapitel, så jeg håber at i kan leve med de små ændringer, som jeg lavede i den her nyere version.

Men nu til spørgsmålet. Er i på Nialls, eller Ninas side?

Kan det have konsekvenser, at Nina arbejder mere? Eller er Niall bare egoistisk, fordi han savner hende?

Skriv skriv skriv! Og så vil jeg gerne takke for de 102 favoritter! En' måned, og vi er allerede oppe over de 100 favoritter og 74 likes! I er de bedste... ELSKER JER! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...