Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

138Likes
585Kommentarer
183791Visninger
AA

4. Three

"I come alive, I feel alive when you walk my way
 There's a room in my heart, do you wanna stay
 And I'll show you that you're all I'm thinking of"

Olly Murs - Ready for love

 

Nina P.O.V

Jeg vågnede op til at lyden af gardinerne blev hevet væk, så skarpt sollys straks ramte mine øjne, inden at en person hoppede i sengen. Jeg slog øjnene op og kiggede op på en storsmilende Niall.

"Hold op!" Bad jeg og trak min hovedpude over mit hoved. Jeg var langt fra et morgenmenneske.

"Du skal op. Vi har en meget lang dag foran os, min pige!" Sagde Niall og satte sig på knæ i sengen ned ved siden af mig.

"Kan vi ikke sove i dag og så udskyde det her til i morgen?" Spurgte jeg, mens jeg kiggede bedende op på ham, fra under min hovedpude. Han kiggede hurtigt sukkende på mig, inden han lagde armene bestemmende over kors.

"Jeg gider ikke fejre vores årsdag alene, din kegle!" Klagede han, så jeg indså, hvad han egentlig havde sagt og hurtigt satte mig op i sengen.

"Åh gud, åh gud, åh gud! Allerede?! Hvad i... Åh gud, Tillykke Niall! Eller tillykke mig... Tillykke os!" Udbrød jeg, inden jeg slog armene om hans hals og omfavnede ham. Han grinede højt, inden at han løftede mig op, og så bar mig væk fra sengen.

"Du er tosset." Grinede han. Jeg rakte bare tunge ad ham, inden at jeg kyssede ham på næsen.

"Med dig, ja." Sagde jeg hurtigt, så han grinede af mig, inden at vi begge gjorde os klar.

Vi havde faktisk længe aftalt planer omkring hvad vi skulle lave, på denne specielle dag. Dagen startede allerede fra morgenstunden af, fordi at Niall og jeg så vil lave en god morgenmad, der bestod af alt hvad et morgenmadshjerte kunne begære. Derefter tog vi begge tøj på, for så at sætte os ud i bilen og køre. Vi havde længe aftalt, at vores 3 årsdag, skulle være en rigtig typisk kæreste dag. Folk ville måske kalde os kedelige, men der var der ikke noget andet, jeg hellere ville.

Jeg havde det helt perfekt med, at vi startede dagen med at gå en lang tur i Hyde Park, for derefter at tage ind i byen og hygge os. (Dog måtte Niall stoppe op et par gange, på grund af fans, men det ødelagde ikke noget.)

Faktisk havde jeg vænnet mig helt til situationen omkring, at der var folk, som faktisk stoppede mig på gaden, for at spørge om Niall og drengene. Eller om de måtte få et billede af mig. Det var en mærkelig tanke, men det var efterhånden blevet en del af det liv jeg havde fået, efter at jeg havde fundet sammen med Niall.

"Nå, biograf og så mad, eller mad og biograf?" Spurgte Niall, mens han fingre var flettet sammen med mine og vi gik op gennem Londons gader. Jeg trak smilende på skuldrene.

"Fint, så siger jeg middag og så film." Sagde han og klemte mine fingre blidt mellem hans. Jeg mærkede sommerfuglefornemmelsen blafre vildt op i min mave og derefter sendte en varmende fornemmelse op til mine kinder.

"Perfekt." Sagde jeg og lænede mig ind til ham, mens vi gik længere ned af gaden. Lidt efter stoppede han op og kiggede ind på en lille restaurant.

"Kom." Sagde han og trak mig med ind. Vi blev mødt af den dejlige stuetempererede varme, som nærmest føltes brændede mod min kolde hud efter november vejret udenfor. Jeg kunne selvfølgelig også have valgt at tage noget lidt varmere på, end bare min kjole og tights, samt mine nye sorte støvler. (Outfit findes i kommentar)

"Skal vi sætte os?" Spurgte Niall. Jeg nikkede straks, så han smilede og vi satte os ned ved et ledigt bord, som en tjener viste os hen til.

"Her er virkelig hyggeligt!" Sagde jeg og kiggede rundt. Niall grinede og kiggede så på menukortet foran sig, så jeg også gjorde det samme. Menukortet så meget inspirerende og indbydende ud, så både Niall og jeg fandt hurtigt noget vi begge gerne ville spise. Niall fik tjeneren over, så hun kunne få vores bestillinger og vores drikkelse.

"Kunne jeg tilbyde jer husets vin?" Spurgte hun venligt. Niall kiggede hurtigt spørgende på mig, men så mærkede jeg nervøsiteten ramme mig, så jeg sagde:

"Ellers tak." Niall kiggede hurtigt undrende på mig, mens at tjeneren smilende skriblede ned på sin blok og så fortalte os at maden ville være klar snart og forlod os. Jeg kiggede på Niall og så at han stadig kiggede undrende på mig.

"Du plejer da altid og ville have et glas vin?" Spurgte han undrende. Jeg bed mig i kinden... Tankerne vivlede rundt inden i mig. Tanker om hvordan jeg nogensinde skulle få sagt det her på den helt rigtige måde...

"Jeg..." Prøvede jeg, men blev afbrudt, da tjeneren kom tilbage med vores drikkevarer, da det jo som regel er det man får først.

"Hvad sagde du, baby?" Spurgte Niall igen, så jeg kiggede på ham. Jeg ville åbne munden, men det føltes forkert, som om at det rette øjeblik ikke var inde endnu.

"Jeg har bare ikke lyst til vin i dag." Sagde jeg og sendte ham et forsikrende smil. Han smilede bare mistroisk tilbage, inden at han rakte hånden over og lagde sine hænder med håndfladerne opad. Jeg forstod hentydningen og lagde mine hænder oven på hans, så han kunne lukke sine fingre om mine.

Det var utroligt hvor dejligt det føltes at have ham hjemme igen. Selvfølgelig kunne jeg altid plapre løs i flere timer om, hvordan det var at være kærester med popstjernen, Niall Horan, der var verdens førende popstjerne på det 6. år, med 5 udsolgte worldtours og et stadigt spirende band. Ja, det havde sine fordele og ulemper, med rygter, der blev spredt på grund af personers enkelte ord, som kunne blive drejet på de mest mærkværdigste måder. Det at drengene tit var væk og endda op til flere måneder af gangen. At når Niall så endelig var hjemme, var han dybt smadret de første par dage og at det påvirkede mig ret meget, at mit savn til ham til tider blev så stort, at jeg nærmest kunne blive helt ked af det og ikke var sikker på, at noget andet end hans hjemkomst kunne mundre mig op. For alt det, alle de små ulemper var jo også små beviser på de specielle fordele, der var ved det hele. For når de så havde været væk i lang tid, så vidste jeg, at han altid ville komme hjem til mig igen og jo længere tid han havde været væk, jo længere tid ville han være hjemme, inden han tog af sted igen. Så selv om han var dybt smadret de første dage, så kunne jeg nyde hans hjemkommende selskab ige, og endelig nyde at han var tilbage hos mig. Det at jeg savnede ham, gjorde det bare endnu bedre at se ham igen.

Ja, der var nærmest intet bedre, end følelsen af at vågne og vide, at dagen var kommet, hvor han ville kom hjem til mig igen. Jeg kunne bruge dagen på at gøre klar til hans hjemkomst, inden jeg så kunne hente ham i lufthavnen. Lige præcis det, var det bedste ved det hele. At se Niall træde ind af dørene i ankomstsalen, så jeg endelig efter uger eller måneder, kunne løbe hen og omfavne ham og nærmest skrige over tanken, at han endelig var hos mig, var det bedste. Efter hvad føltes som tusind år, kunne jeg føle og mærke ham igen. Kunne kysse og kramme og omfavne ham, så mit hjerte næsten ikke kunne kapere det.

Jeg havde vel efterhånden indset, at uanset hvad folk sagde eller om jeg endda sagde det til mig selv. Så var jeg stadigvæk, selv efter 3 år, inderligt og dybt forelsket i drengen, hvis armbånd jeg fandt.

Jeg kiggede hurtigt ned på mit håndled, da Nialls tommelfinger strejfede kæden, så den ramte min hud og vi begge kiggede ned på armbåndet med de to hjerter. Jeg smilede hurtigt og lænede mig så over bordet og kyssede ham på næsen, så han smilede og blinkede til mig, i det at tjeneren kom med vores mad og ønskede os velbekomme.

 

"Okay, en voldelig dødsgyser, eller en komedie?" Spurgte Niall grinende, da vi to timer efter havde bevæget os mod biografen. Jeg havde mine arme flettet ind i hans, mens han gik med hænderne i lommerne. Jeg kiggede opgivende op på ham.

"Hvis jeg skal holde dig vågen hele natten i frygt for forestillinger om bevægelige skygger og monstre, så er førstevalgtet et klart bud." Sagde jeg og kiggede på den ret klamme og uhyggelige film plakat. 

"Du må meget gerne holde mig vågen hele natten." Sagde han og blinkede flirtende til mig. Jeg rullede med øjnene af ham.

"Spasser." Grinede jeg lavt, så han lænede sit hoved ned for at kysse mig i håret.

"Jeg er din spasser." Sagde han og så helt selvstolt ud, så jeg grinede lavt.

"Sikke en titel." Sagde jeg og rystede på hovedet af ham, mens han trak sine hænder op af sine lommer og jeg så viklede mine arme ud af hans, for at lade ham komme til disken, så han kunne bestille biletter til os. (Han bestilte to billetter til komedien. Lucky me!)

"Okay, snacks!" Sagde han, efter at have betalt for billetterne og fået dem udleveret. Jeg klemte hurtigt hans hånd.

"Åh ja!" Niall kiggede smilende på mig, inden vi gik over til disken.

"Hvad siger frøknen?" Spurgte han og desværre nåede jeg ikke at tænke mig om, inden jeg sagde:

"Popcorn, gerne med ekstra smør. En stor cola, gerne med isterninger. En pose vingummibamser... Jeg kunne også vildt godt spise nogle nachos, men dem kan vi jo dele... Øhh, nogle lakridsstænger,... Ja! Chokolade, og helst mælkechokoladen... med nødder... Nej, daimstykker. Eller knas?"

"Klap hesten, du kan da ikke spise alt det der!" Sagde han grinende, så jeg stoppede min talestrøm, men hurtigt ødelagde det endnu mere.

"Ha! Du skulle bare vide hvad jeg har spist sammen med Sadie de sidste uger!" Jeg stivnede hurtigt, da jeg hørte Nialls fnys, og så at han rystede grinende på hovedet, inden han bestilte lidt forskelligt til os begge. Jeg gav mig selv en mental lussing.

Flot Nina, very smooth!

Dog kommenterede han det ikke videre, men tog bare min hånd, også selvom han så ud til at være i nød med at holde det hele med kun en hånd og sin arm. Jeg smilede af ham, inden jeg tog noget af det og så tog billetterne fra hans hånd og gav dem til kontrolløren, så vi kunne gå ind i salen. Vi fandt vores sæder og fik sat vores ting, så vi kunne tage vores overtøj af og gøre det så behageligt som muligt. Jeg satte mig i sædet og lænede mig lidt tilbage, mens at Niall lagde sine arme på armlænene og så kiggede på mig. Jeg smilede hurtigt, inden at vi lænede os ind mod hinanden og blidt kyssede hinandens læber. Jeg elskede altid følelsen af kyssene, fordi Niall havde en tendens til at smile i slutningen af kysset og følelsen af det gjorde mig helt varm om hjertet.

"Glædelig 3 års dag, Nina." Hviskede han. Jeg kyssede ham hurtigt igen, inden jeg lænede mit hoved op ad hans skulder, mens reklamerne gik i gang.

Hele den her dag havde været så perfekt som noget overhovedet kunne være. Ikke noget stort, eller alt for fancy. Bare helt og særdeles ganske normale kæresteting. Ligesom vi begge to foretrak det.

At tænke på, at Niall og jeg havde været sammen i dag i tre år, fik nærmest mit hjerne til at koge. Specielt fordi at jeg stadig efter de tre år, stadig elskede og beundrede ham med hver en lille del af mig. Hvilket også var derfor, at jeg blev endnu mere spændt, for hvert minut der gik, hvor at jeg blev ved med at holde sandheden tilbage for ham... Men efterhånden så havde en plan så småt udformet sig i mit hoved, og jeg vidste at i dag var dagen... Jeg kunne efterhånden ikke længere holde det tilbage mere. Han fik det at vide i dag.

 

Filmen var rigtig god og der havde været mange sjove scener, hvor det næsten havde gjort ondt i min mave, efter at have grint så meget. (Enten det, eller mit snart velkendte ædeflip havde taget en smule overhånd denne gang.) Niall havde også grint og vi havde endda snakket om den hele vejen hjem i bilen.

Dog var det nærmest helt rart, da vi kom hjem til vores lejlighed igen. Klokken var også lidt over 11 og vi havde efterhånden været i gang med noget lige siden morgenmaden i morges, så det kunne godt mærkes at vi begge to var rimeligt smadrede. Jeg smed i hvert fald mine sko og jakke og hev så mine tights af, så jeg bare havde min kjole, men det var også befriende nok!

Jeg gik hurtigt ud i køkkenet og åbnede køleskabet for at hive den kande med smoothie ud, som jeg havde lavet til Nialls og min brunch her til morgen og hældte det over i et glas.

"Hvad er der med dig og de smoothies?" Spurgte Niall ovre fra køkkenbordet. Jeg drak af mit glas og kiggede hurtigt på ham.

"Jeg har bare lyst til smoothies... Ikke andet." Sagde jeg hurtigt. Han grinede lidt.

"Du har opført dig så underligt de sidste dage... Er du helt okay?" Spurgte han med et smil, men selv jeg kunne se, at der var noget seriøst gemt i hans spørgsmål. Min mave boblede og fyldte mig med en form for spændthed, men samtidig også nervøsitet, som gjorde at min hals føltes næsten tør.

"Altså jeg..." Jeg blev afbrudt af en høj brummen, der kom ovre fra min lomme ved gangen, så jeg satte mit glas og hurtigt løb over for at tage min telefon. I mellemtiden gik Niall forbi og kyssede mig i panden, inden at han gik over i stuen og satte sig i sofaen.

Opkaldet var fra Sadie som hurtigt skulle høre om vi stadig havde en aftale en af de følgende dage og hendes samtaler tog altid lidt mere end et par minutter. Da jeg endelig fik lagt på, gik jeg ind i stuen og så at Niall sad helt fredeligt med en kontroller i hånden, mens at han kiggede på fjernsynet, hvor et typisk fodbold spil kørte hen over. Tankerne kørte rundt i mit hoved og før jeg havde set mig om, tog jeg mod til mig og tog det første skridt over mod ham. Jeg lagde begge hænder på hans skuldre, så han kiggede op på mig og sendte mig et sødt smil, før at jeg satte mig ned ved siden af ham. Han lænede sig tilbage og lagde armen om mig, så jeg kunne putte mig ind til ham, mens han lagde sin hage oven på toppen af mit hoved og kiggede på skærmen. Mit hjerte bankede hurtigt, mens at tankerne om, hvordan jeg skulle gøre det her, kørte rundt i hovedet.

"Niall..?" Formodede jeg dog at sige, mens at modet kom til mig. Han "hmm'ede" kort, så det var min tur til at sige noget igen.

"Hvad er dit yndlingspige navn?" Spurgte jeg.

"Nina." Svarede han kort, så jeg fnyste.

"Okay... drengenavn så?" Spurgte jeg og kiggede på ham. Han tyggede sig lidt i kinden, inden han sagde:

"Niall." Jeg opgav og prøvede at tænke lidt.

"Ingen andre?" Han grinede lidt.

"Ikke lige hvad jeg kan komme i tanke om lige nu... Hvorfor spørger du?" Spurgte han, men jeg svarede ikke. Jeg kiggede hurtigt tænkende ud i luften. Jeg blev nødt til at sige det!

"Niall?" Spurgte jeg.

"Ja?"

"Hvad er 2 plus 1?" Han grinede hurtigt.

"3, Nina." Jeg prøvede at holde et grin inde.

"Hvad er så to mennesker, plus et menneske?" Spurgte jeg, så jeg så hvordan forvirringen sneg sig ind over hans ansigt. Han trykkede kort på et par knapper og pausede sit spil, så han kiggede ned på mig.

"3? Nina, hvad handler det her om?" Spurgte han forvirret. Jeg tog en hurtigt indånding, mens at et smil pressede sig på, på mine læber.

"Hvad sker der når to mennesker elsker hinanden rigtig meget og slår sig ned?" Spurgte jeg og kiggede ham i øjnene, for at se, hvornår han ville forstå.

"Det ved jeg ikke... Hvad sker der?" Spurgte han. Jeg lod smilet komme lidt frem, mens at jeg rykkede mig tættere ind til ham.

"Når to personer elsker hinanden meget, og har gjort det i tre år... Så sker det, at noget tredje opstår." Sagde jeg. Han spærrede hurtigt øjnene lidt op.

"Og så ender to mennesker, pludselig med at blive til..."

"Åh gud, Nina!" Udbrød Niall hurtigt, inden han hoppede op fra sofaen og tog fat om livet på mig.

"Please sig, at du er i gang med at sige, det jeg tror du er i gang med at sige?" Spurgte han og lagde sine hænder tættere ind på midten af mig, så jeg hurtigt mærkede sommerfuglene blafre rundt.

"6. uge på lørdag." Jeg kunne se, hvordan han straks lyste helt op i sine øjne. Han tog fat om livet på mig og hev mig op fra sofaen.

"Åh gud, Baby...!" Sagde han, mens jeg bed mig nervøst i læben.

"Jeg ville gerne have fortalt dig det tideligere... Men jeg tænkte at det var lidt for specielt, til bare at blive sagt uden nogen grund." Sagde jeg nervøst. Han rystede på hovedet, inden han svang mig rundt, så jeg grinede højt.

"Jeg kan slet ikke tro det, det må være en drøm!" Sagde han, mens det største smil jeg længe havde set på hans læber, viste sig.

"Glædelig 3 års dag, Niall." Sagde jeg smilende til ham, mens han kiggede på mig og hurtigt holdt sin hånd på min nygravide mave.
______________________________________________________________________________________________

AAARGH, HVAD SIGER I SÅ!!?
Kan det accepteres?

Jeg er i hvert fald edderspændt på det hele nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...