Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

138Likes
585Kommentarer
183062Visninger
AA

23. Thoughts

"Take my hand and my
 Heart and soul, I will
 Only have these eyes for you"

Ed Sheeran - One

 

Niall P.O.V

Jeg skulle være far... Og til en pige! Bare tanken bragte et permanent smil til mine læber og spredte en sådan lykke i kroppen på mig, så jeg var sikker på, jeg aldrig havde oplevet så stor og lignende lykke... Og samtidig, så skræmte tanken mig fra vid og sans. Det fik mit hjerte til at banke hårdt og en klump til at samle sig i min hals, mens tanker for rundt i hoved på mig, og gjorde det svært for mig, at sætte ord på noget. Det var underligt.

Nina var omkring 5 måneder henne nu, hvilket betød, at over halvdelen af tiden var gået. Hvilket også betød, at det gik mere og mere op for mig, hvor tæt på det hele egentlig var. Ninas mave voksede også, hvilket var endnu en påmindelse om, hvad der foregik inden i hende. Det var også derfor, jeg så småt var begyndt at snakke med hende omkring barsel. Nina, så ydmyg og høflig hun jo er, ville hun helst vente til allersidste øjeblik overhovedet, fordi hun syntes hendes fravær fra arbejdet allerede var højt i forvejen, og en barsel på 6 måneder ville garanteret få konsekvenser for hende. Selvom jeg allerede havde snakket med Henry, og han nærmest bare glædede sig til, at den lille engel skulle komme, og vi kunne sende billeder til kontoret om processen, indtil at han endda selv kunne møde hende. Henry var en rigtig familiefar, hvis man skulle beskrive ham bedst.

Men det var også noget af det, som fik mig til at indse hvor hurtigt tiden gik. Ikke mindst fordi min mor en dag, hvor jeg var hjemme i et par enkelte dage fra touren, kom på besøg og havde gaver med. Jeg havde straks følt en varme i kroppen, da jeg havde trukket den lille babybodystocking op fra pakken og min mor havde udtalt sig om, hvordan hende og Denise ikke kunne stå for den, da de så den i børnebutikken, da de skulle købe nye bukser til Theo. Jeg havde straks smilt af den hvide bodystocking med trykket "Made of Love" på. Det havde bare mindet mig om, det lille vidunder, der opholdt sig i Nina, og som allerede med stor spænding og glædelse ventende. Der var mange, der glædede sig til at møde den lille Engel. Det var underligt, at tænke på.

"Hvad så, buddy!" Hilste Harry, da han satte sig ned ved siden af mig på flysædet. Vi havde fløjet i en lille times tid og kunne forvente tre mere, da vi skulle hele vejen fra Spanien, til Cambridge. Europa var større, end man skulle tro.

"Jeg tjekker bare news og sådan." Sagde jeg og viste min Twitter-feed. Han smilede skævt.

"Hvad med pigerne?" Jeg kiggede hurtigt på ham, og så han smilede lidt større, ved sin bemærkning, så han også fik mig til at smile.

"Godt. Nina siger, hun er begyndt at røre på sig." Sagde jeg glad. Harry lyste endnu mere op.

"Virkelig?! Har du mærket det endnu? Føles det ikke fantastisk?" Jeg stivnede hurtigt i kroppen.

"Nej... det har jeg ikke." Harry kiggede jurihy på mig.

"Hvorfor ikke?" Jeg ville ønske, jeg kunne give ham et svar, men sandheden var vel, at jeg ikke selv vidste det.

"Jeg ved det ikke. Nina sprudlede op en dag om at hun mærkede at spark, og kaldte efter mig... Men da jeg ville mærke, kunne jeg ikke føle noget som helst." Jeg kiggede hurtigt ned i mit skød, mens Harry sukkede.

"Det skal nok komme, det er heller ikke hver gang, de små skabninger laver kung-fu i timevis." Sagde han jokende. Jeg grinede hurtigt over hans joke og rystede så på hovedet.

"Jeg synes stadig, det er helt ufatteligt." Harry smilede.

"Livet er fyldt med små mirakler hver dag." Sagde han smilende. Jeg gjorde mig enig.

"Jeg må virkelig også sige, det kører for dig, Nialler... Om nogle få måneder har dig og Nina fået jeres første barn. Hvor syg er den tanke lige? Jeg synes i hvert fald, at tiden går hurtigt... For slet ikke at tale om dig og Nina. I har vel også et bryllup i snart skal have planlagt?" Spurgte han hurtigt. Dog rynkede jeg straks på brynene.

"Vi har hvad for noget?" Spurgte jeg. Harry smilede.

"Jeres bryllup, din nød! Jeg troede, du havde spurgt hende?" Spurgte han. Jeg kiggede ud af vinduet.

"Niall, for fanden, har du ikke spurgt hende?!" Udbrød han straks. Jeg kiggede hurtigt forsvarende på ham.

"Hvad vil du have, jeg skal sige? Det er ikke så nemt, som du tror!" Prøvede jeg.

"Hvad med: Søde Nina, dig jeg har været kærester med i snart 4 år, og som jeg venter barn med. Hvad siger du til, at gifte dig med mig?"

"Det er altså ikke så simpelt, Harold!" Sagde jeg hurtigt. Han kiggede overvejende på mig.

"Niall, hvorfor bliver du ved med at udsætte det? Regner du med den helt store kærlighedsroman og et krydstogt til månen? Vi ved alle, hvordan du føler omkring hende. Det har vi gjort lige siden dag 1, for helvede. Hvorfor spørger du hende ikke bare?" Spurgte han uforstående. Jeg sukkede lidt.

"Jeg synes bare, det skal være specielt! Men tro mig, Harry... Jeg har prøvet, men det er som om, øjeblikket føles forkert hver gang..."

"Øjeblikket?" Spurgte han.

"Ja, øjeblikket. Jeg ved ikke, jeg synes bare, et frieri skal føles magisk og unikt, og ikke bare noget, der aftales over aftensmadsbordet..." Sagde jeg forsigtigt.

"Jeg giver dig ret, Nialler." Hørte vi hurtigt over fra den anden side af. Vi kiggede over på hvor udtalelsen kom fra, og kiggede på Liam.

”Med hensyn til hvad, Payno?” Spurgte Harry, inden jeg selv gjorde det. Liam smilede.

”At et frieri ikke er noget, der bare skal klares. Det er en meget vigtig og betydningsfuld ting. Det kan sagtens blive planlagt ned til den allermindste detalje.” Jeg smilede lidt. Det var jo rigtigt nok, at han omkring nytår havde fortalt os drenge, at han selv var gået ned på knæ for Sophia og spurgt hende om de 6 betydningsfulde store ord. Dette havde været til store glæde for os fem gutter.

”Hvordan gjorde du?” Spurgte jeg ydmygt. Han smilede skævt.

”Som sagt, så bør man først gøre det, når du føler tiden og øjeblikket er til det… Og jeg havde faktisk efterhånden følt det i et stykke tid, så jeg gik ud og købte nogle ringe og arrangerede en fin og simpel middag. I ved, hvordan Sophia er, jo enklere jo bedre, ikke noget alt for stort. Så jeg gjorde det simpelt og enkelt. Selvfølgelig med et par rosenblade og et glas champagne, eller to og noget godt mad. Vi havde siddet og spist, og jeg skulle egentlig til at hente desserten, da hun så sagde, at hun elskede mig, og jeg så følte øjeblikket.”

”Og så spurgte du hende?” Spurgte Harry. Liam nikkede.

”Og hun sagde ja med det samme.” Sagde han og smilede stort. Jeg mærkede varmen stige i kroppen på mig. Liams frieri lød så perfekt… men det var perfekt for ham og Sophia. Måske var hele grunden til, jeg endnu ikke havde spurgt Nina, fordi jeg simpelthen ville gøre det så perfekt som overhovedet muligt… men bare ikke vidste, hvad det var?

 

”Niall!” Hvinede Nina, da jeg trådte ind ad døren til lejligheden og blev mødt i en kærlig omfavnelse og kys.

”Hey babe.” Sagde jeg, så hun fik en dejlig rød glød i sine kinder, inden hun kyssede mine læber endnu en gang.

”Hvordan var flyturen? Gik det godt?” Spurgte hun høfligt, mens hun hjalp mig med taskerne. Dog tog jeg dem fra hende igen, så jeg fik et par rullende øjne af hende, men også et smil. Jeg havde læst, man helst ikke måtte løfte for meget under graviditeten, fordi det kunne give rygskader, og endda skade barnet.

”Fin fin. Ingen problemer, jeg er bare sulten.” Indrømmede jeg. Hun nikkede hurtigt.

”Jeg har også gemt en portion mad til dig. Du skal bare varme den, så er det klar.” Sagde hun hurtigt, så jeg ikke kunne lade vær med at smile stort, og så trække hende ind til mig og kysse hendes hoved.

”Hvad skulle min sultne mave dog nogensinde gøre uden dig?” Spurgte jeg smilende. Hun trak på skuldrene.

”Spise meget mere Nando’s?” Jeg grinede og kyssede hende hurtigt på næsen, inden jeg gik ud i køkkenet og hev tallerkenen med ris og kylling ud fra køleskabet og satte ind i mikroovnen, mens jeg hev en dåse Cola ud fra køleskabet.

”Du skulle have hørt publikum i Italien. Det er som om de bliver vildere og vildere hver gang vi er der!" Fortalte jeg hende ude fra køkkenet af. Jeg åbnede dåsen og tog den første tår, mens jeg ventede på min mad, og fortsatte med at snakke til Nina.

”Du skulle have set et af skiltene. Det er helt vildt, som nyhederne spreder sig, fordi et par piger holdt et skilt op, hvor der stod: ”Vi glæder os til den første 1D-baby!” Jeg tror endda Liam tog et billede. Jeg kan få ham til at sende det til mig, så du kan se…”

”Niall, kom lige!” Afbrød hun mig hurtigt, så jeg stoppede med at tale og kiggede over til stuen.

”Noget galt?” Spurgte jeg.

”Bare kom!” Råbte hun, så jeg straks satte min coladåse fra mig og gik ind til hende i stuen.

”Hvad så, baby?” Spurgte jeg og kiggede nervøst på hende, da hun stod med hænderne på den lille kuglerunde mave.

”Hun sparker.” Sagde hun og kiggede storsmilende op på mig. Jeg lyste hurtigt op i et smil.

”Min lille kung-fu pige.” Sagde jeg og skulle til at gå tilbage til køkkenet, da Nina hurtigt tog fat i min hånd og hev hen til sig, for at placere den midt på hendes mave.

”Mærk.” Sagde hun. Jeg smilede stort tilbage til hende og lagde begge mine hænder på hendes mave. Nina smilede stort til mig, mens vi begge to ventede på, det lille vidunder inden i hende, vil gøre opmærksom på sig selv. Dog kunne jeg hurtigt se, hvordan Ninas smil falmede, da ventetiden blev længere og længere. Jeg kyssede hende på kinden.

”Hvorfor vil hun ikke sparke, når du mærker?” Spurgte Nina fortvivlet. Jeg smilede skævt og trak på skuldrene.

”Måske kan hun ikke lide mig?” Nina sukkede og stillede sig på tæer, for at kysse mig og ae mine kinder.

”Ik sig sådan." Jeg sukkede lidt. Hun kyssede mig på kinden, og aede mig på skulderen, inden hun gik ud i køkkenet og jeg satte mig i sofaen. Hun kom tilbage med min varme mad og min cola. Jeg smilede taknemmeligt til hende og satte mig godt tilbage og tændte for fjernsynet, mens hun tog det tæppe, der lå på sofaens armlæn og lagde om sig, så hun kunne putte sig ind til mig. Vi sad sådan i et stykke tid, indtil jeg havde spist færdigt og så lagde min nu frie arm om hende, for at trække hende tættere ind til mig. Hun tog fjernbetjeningen og zappede lidt, men så prustede, da det viste sig, der ikke var noget godt i tv’et ud over reklamer og genudsendelser, så hun satte sig op og kiggede på mig.

”Hvad er dit yndlings pigenavn i hele verden?” Spurgte hun. Jeg grinede hurtigt.

”Har vi ikke allerede haft den her samtale før?” Spurgte jeg smilende. Hun grinede lidt.

”Jo, men det er fordi, jeg kom til at tænke på, vi faktisk ikke har talt om, hvad vi synes hun skulle hedde?” Spurgte hun genert, så jeg kiggede smilende på hende.

”Okay… Jeg har et enkelt lille forslag?” Spurgte jeg hurtigt. Hun nikkede og kiggede så ventende på mig, mens jeg trak tiden ud med vilje.

”Hun er irer! Hun er faktisk nødsaget til at hedde noget irsk!” Sagde jeg. Nina rullede med øjnene og klappede sig opgivende i panden.

”Niall, hvis du ikke har glemt det, så er du kun 50 procent af det her.” Sagde hun og pegede ned på sin kugleformede fodboldmave. Jeg hævede det ene øjenbryn, for at vise, jeg ikke forstod hendes pointe. Hun sukkede hurtigt, inden hun sagde:

”Jeg er englænder og de resterende 50 procent… Og så kan jeg godt lide navnet Isabella.” Jeg kunne ikke lade vær med at grine.

”Nina… Min egen. Vil du virkelig have, vores barn skal hedde Isabella Julia Horan? Det lyder altså lamt.” Pointerede jeg.

”Jeg tænkte faktisk at Isabella Andrews lød bedre… Men hvor får du Julia fra?” Spurgte hun hurtigt.

”Din mor?” Sagde jeg indlysende. Hun kiggede undrende på mig.

”Skal hun være opkaldt efter min mor?”

”Nej, bare mellemnavn. De fleste har et mellemnavn og det plejer at være bedsteforældres, eller en anden slægtning.”

”Jeg har ikke noget mellemnavn? Og hvorfor ikke din mors navn? Så kan vi jo bruge noget irsk der?” Sagde hun foreslående. Jeg tyggede på det.

”Maura… Det kunne måske godt bruges?” Tænkte jeg højt. Nina smilede hurtigt.

”Okay, så har vi det på plads… Jeg er stadig på Isabella.”

”Nina, mit barn skal ikke hedde Isabella.” Sagde jeg hurtigt.

”Så kom med noget.” Sagde hun hurtigt. Jeg tyggede mig i kinden, mens jeg tænkte over navne, jeg syntes lød gode.

”Clara?” Spurgte jeg. Nina rynkede dog på næsen.

”Sophie?” Spurgte jeg.

”Minder det ikke meget om Sophia? Ville hun så nærmest ikke tro, at vi opkaldt hende efter hende?” Spurgte Nina tøvende. Jeg sukkede tungt. ¨

”Darcy så? Det er da sødt.” Nina kiggede opgivende på mig.

”Niall… Jeg navngiver ikke min datter et navn, som Harry vil opkalde sit barn efter. Vi kan ikke forvirre de små stakler.” Sagde hun. Jeg sukkede hurtigt.

”Jeg ved det ikke så. Har du nogle forslag?” Spurgte jeg. Nu var det Ninas tur til at bide sig tænkende i kinden.

”Hvad med Nellie?” Jeg kiggede på hende.

”Nellie?” Spurgte jeg og lagde hurtigt mærke til den søde klang navnet havde.

”Ja, eller bare Ellie? Jeg tænkte, at begge vores navne starter med N, og så kunne det være sjovt, hvis vi… Ja, førte det videre?” Foreslog hun genert og kiggede på mig. Jeg tyggede på navnet.

”Nellie… Ellie..” Sagde jeg et par gange for mig selv, mens Nina nikkede forsigtigt med hovedet. Jeg endte dog med at smile stort.

”Jeg kan godt lide det.” Sagde jeg, så Nina sendte mig et stort smil.

”Vi kunne jo altid døbe hende Nellie, og så kalde hende Ellie ved kælenavn, måske?” Foreslog jeg. Nina smilede endnu større og satte sig, så hun kiggede ned på sin store mave.

”Kan du lide det, Nellie?” Jeg smilede lidt, mens Nina aede sin mave og så smilede stort til mig.

”Nellie Maura Andrews. Det lyder godt, ikke?” Spurgte hun smilende. Jeg grinede lidt.

”Men ikke lige så godt som Nellie Maura Horan.” Sagde jeg og blinkede drillende til hende.

”Barnet får altid morens efternavn, og mit efternavn  er ikke Horan, din nød.” Sagde hun og grinede. Jeg smilede hurtigt, men mærkede så, hvordan tankerne begyndte at spinde i mit hoved, og uden at tænke mig om, fik jeg alt for hurtigt sagt:

”Det kunne det.” Nina kiggede hurtigt på mig og jeg kunne se, hendes smil falmede lidt, mens vi et det tavse øjeblik kiggede hinanden i øjnene. Hun kiggede tænkende på mig, så jeg kunne mærke, hvordan der var et eller andet magisk, der fyldte rummet, så det fik mig til at åbne munden og næsten starte det hele. Desværre kom hun mig i forkøbet, da hun grinende sagde:

”Jeg skifter ikke navn til Horan, det kan du beholde. Vi kan altid se på det til den tid og nyde vores lille Ellie indtil videre, ikke?” Spurgte hun, mens hun rejste sig fra sofaen og kyssede mig på kinden. Jeg smilede til hende, inden hun meddelte, at hun gik i bad og så efterlod mig alene i stuen tilbage med tanker om, om hun overhovedet havde forstået det jeg havde prøvet at sige… og om grunden til, hun havde svaret sådan, var en hel anden end jeg ønskede…

Måske ville hun slet ikke gifte sig med mig?

______________________________________________________________________________________________

Efter ufatteligt mange gode forslag, kunne jeg se, et navn, der gik lidt mere igen, og som jeg faktisk også selv havde tænkt over til at starte med. Så her er det. Er det fint nok? Jeg er personligt rigtig vild med navnet Nellie/Ellie, og synes det ligger ret godt i munden, som Niall selv siger ;) Det er kært <3
Men hvad så med her til sidst, tror i Niall har ret? :I

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...