Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177805Visninger
AA

23. Thoughts

"Take my hand and my
 Heart and soul, I will
 Only have these eyes for you"

Ed Sheeran - One

 

Niall P.O.V

Jeg skulle være far... Og endda til en pige! Bare tanken kunne bringe et permanent smil til mine læber og sprede en sådan lykke i kroppen på mig, så jeg var sikker på, at jeg aldrig havde oplevet sådan en stor og lignende lykke... Og samtidig, så skræmte tanken mig også fra vid og sans. Det fik mit hjerte til at banke hårdt i brystet på mig, og en klump til at samle sig i min hals, mens at tanker for rundt i hoved på mig, og som gjorde det svært for mig, at sætte ord på. Det var underligt.

Nina var allerede omkring 5 måneder henne nu, hvilket ville sige, at over halvdelen af tiden allerede var gået. Hvilket også betød, at det gik mere og mere op for mig, hvor tæt på realiteterne egentlig var. Ninas mave voksede også mere og mere, hvilket også var endnu en påmindelse om, hvad der egentlig foregik inden i hende. Det var også derfor, at jeg så småt var begyndt at snakke med hende omkring barsel fra arbejdet. Dog som Nina, som så ydmyg og høflig hun jo er, ville hun helst vente til allersidste øjeblik overhovedet, fordi hun syntes hendes fravær fra arbejdet allerede var rimelig højt i forvejen, og at en barsel på 6 måneder, måske ville få konsekvenser for hende. Også selvom jeg allerede selv havde snakket med Henry, og han nærmest bare glædede sig til, at den lille engel skulle komme, og vi kunne sende billeder til kontoret om processen, indtil at han endda selv kunne møde hende. Henry var en rigtig familiefar, hvis man skulle beskrive ham bedst.

Men det var også noget af det, som fik mig til at indse hvor hurtigt tiden alligevel gik. Ikke mindst fordi, min mor en dag, hvor jeg var hjemme i et par enkelte dage fra touren, kom på besøg og havde gaver med. Jeg havde faktisk straks følt en form for varme i kroppen, da jeg havde trukket den lille babybodystocking op fra pakken, og min mor så havde udtalt sig om, hvordan hende og Denise ikke kunne havde stået for den, da de så den i børnebutikken, da de skulle købe nye bukser til Theo. Jeg havde straks smilt af den hvide bodystocking med trykket "Made of Love" på. Det havde bare mindet mig om, at det lille vidunder, der opholdt sig inden i Nina, allerede var med store spænding og glædelse ventende. Der var mange, der glædede sig til at møde den lille Engel.
Det var underligt, at tænke på.

"Hvad så, buddy!" Hilste Harry, da han satte sig ned ved siden af mig på flysædet ved siden af mig. Vi havde efterhånden fløjet i en lille times tid, og kunne stadig forvente tre mere, da vi skulle hele vejen fra Spanien, til Cambridge. Europa var alligevel større, end man lige skulle tro.

"Ikke så meget. Jeg tjekker bare news og sådan." Sagde jeg og viste ham min Twitter-feed. Han smilede skævt.

"Hvad med pigerne?" Jeg kiggede hurtigt på ham, og kunne se, at han smilede lidt større, ved den lille bemærkning, så han også fik mig til at smile.

"Godt nok. Nina siger, at hun er begyndt at røre på sig.." Sagde jeg glad. Harry lyste endnu mere op.

"Virkelig?! Har du mærket det endnu? Føles det ikke fantastisk?" Jeg stivnede hurtigt lidt i kroppen.

"Nej... det har jeg ikke." Harry kiggede hurtigt underligt på mig.

"Hvorfor ikke?" Jeg ville ønske, at jeg kunne give ham et ordentligt svar, men sandheden var vel, at jeg ikke engang selv vidste det.

"Jeg ved det ikke. Nina sprudlede op en dag om at hun mærkede at spark, og kaldte så vildt efter mig... Men da jeg ville mærke... Kunne jeg ikke føle noget som helst." Jeg kiggede hurtigt ned i mit skød, mens at Harry sukkede lidt.

"Det skal nok komme, det er heller ikke hver gang, at de små skabninger laver kung-fu i timevis." Sagde han jokende. Jeg grinede hurtigt over hans lamme joke og rystede så smilende på hovedet.

"Jeg synes bare stadig, at det er helt ufatteligt." Harry smilede lidt.

"Ja... Livet er fyldt med små mirakler hver dag." Sagde han smilende. Jeg smilede lidt og gjorde mig enig.

"Jeg må virkelig også sige, at det kører for dig, Nialler... Om nogle få måneder har dig og Nina fået jeres første fælles barn. Hvor syg er den tanke ikke lige? Jeg synes i hvert fald, at det bare for det hele til at føles som om, at tiden går for hurtigt... For slet ikke at tale om bare dig og Nina. I har vel også et bryllup i snart skal have planlagt?" Spurgte han hurtigt. Dog rynkede jeg straks på brynene og kiggede forvirret på ham.

"Vi har hvad for noget?" Spurgte jeg. Harry smilede hurtigt.

"Jeres bryllup, din nød! Jeg troede du havde spurgt hende?" Spurgte han. Jeg svarede ikke, men kiggede bare ud af vinduet.

"Niall for fanden, har du ikke spurgt hende endnu?!" Udbrød Harry straks. Jeg kiggede hurtigt forsvarende på ham.

"Hvad vil du have, at jeg skal sige? Det er altså ikke lige så nemt, som du går og tror!" Prøvede jeg.

"Hvad med: Søde Nina, dig jeg efterhånden har været kærester med i snart 4 år, og som jeg alligevel venter barn med. Hvad siger du til, at gifte dig med mig?"

"Det er altså ikke bare så simpelt, Harrold!" Sagde jeg hurtigt. Han kiggede overvejende på mig.

"Niall, hvorfor bliver du ved med at udsætte det? Regner du med den helt store kærlighedsroman og et krydstogt til månen? Vi ved alle, hvordan du føler omkring hende. Det har vi gjort lige siden dag 1 for helvede... Hvorfor spørger du hende ikke bare?" Spurgte han uforstående. Jeg sukkede lidt.

"Jeg synes bare, at det skal være specielt... Men tro mig, Harry... Jeg har faktisk prøvet, men det er bare som om, at øjeblikket føles forkert hver gang..."

"Øjeblikket?" Spurgte han. Jeg nikkede.

"Ja, øjeblikket. Jeg ved ikke, jeg synes bare, at et frieri skal føles magisk og unikt, og ikke bare noget, der aftales over aftensmadsbordet..." Sagde jeg forsigtigt.

"Jeg giver dig ret, Nialler." Hørte vi hurtigt over fra den anden side af os. Vi kiggede hurtigt over på hvor udtalelsen kom fra, og kiggede begge på Liam.

”Med hensyn til hvad, Payno?” Spurgte Harry, inden jeg selv gjorde det. Liam smilede lidt.

”At et frieri ikke er noget, der bare skal klares. Det er en meget vigtig og betydningsfuld ting. Det kan sagtens blive planlagt ned til den allermindste detalje.” Jeg smilede lidt. Det var jo rigtigt nok, at han omkring nytår havde fortalt os drenge, at han selv var gået ned på knæ for Sophia, og spurgt hende om de 6 betydningsfulde store ord. Dette havde jo været til store glæde for os fem gutter.

”Hvordan gjorde du da?” Spurgte jeg ydmygt, og kiggede over på ham. Han smilede skævt.

”Som sagt, så bør man først gøre det, når du føler at tiden og øjeblikket er til det… Og jeg havde faktisk efterhånden følt det i et stykke tid, så jeg gik faktisk ud og købte nogle ringe, og arrangerede en fin middag, der hjemme. I ved, hvordan Sophia er, jo enklere jo bedre, ikke noget alt for stort. Så jeg gjorde det simpelt og enkelt. Selvfølgelig med et par rosenblade og et glas champagne, eller to. Og så havde jeg lavet noget godt mad, og vi havde så siddet og spist, og jeg skulle egentlig til at hente desserten, da hun så sagde, at hun elskede mig, og jeg så bare følte øjeblikket.”

”Og så spurgte du hende?” Spurgte Harry smilende. Liam grinede lavt og nikkede så.

”Og hun sagde ja med det samme.” Sagde han og smilede så selv stort. Jeg mærkede hurtigt varmen stige i kroppen på mig. Liams frieri lød så perfekt… men det var jo perfekt for ham og Sophia. Måske var hele grunden til, at jeg endnu ikke havde spurgt Nina, fordi jeg simpelthen ville gøre det så perfekt som overhovedet muligt… men bare ikke vidste, hvad det var?

* * *

 

”Niall!” Hvinede Nina  hurtigt glad og hvinende, da jeg trådte ind ad døren ind til lejligheden og blev mødt i en kærlig omfavnelse og et kys.

”Hey babe.” Sagde jeg smilende, så hun fik en dejlig rød glød i sine kinder, inden hun kyssede mine læber endnu en gang.

”Hvordan var flyturen? Gik det godt?” Spurgte hun høfligt, mens hun hjalp mig med tasker. Dog tog jeg dem hurtigt fra hende igen, så jeg fik et par opgivende øjne af hende, men alligevel et lille smil. Jeg havde læst, at man helst ikke måtte løfte for meget under graviditeten, fordi det kunne give rygskader, og endda skade barnet.

”Fin fin. Ingen problemer, jeg er bare lidt sulten.” Indrømmede jeg. Hun nikkede hurtigt.

”Jeg har også gemt en portion mad til dig. Du skal bare varme den, så er det klar.” Sagde hun hurtigt, så jeg ikke kunne lade vær med at smile stort, og så trække hende ind til mig og kysse hendes hoved.

”Hvad skulle min sultne mave dog nogensinde gøre uden dig?” Spurgte jeg smilende. Hun trak på skuldrene.

”Spise meget mere Nando’s?” Jeg grinede hurtigt og kyssede hende så hurtigt på næsen, inden jeg gik ud i køkkenet og hev tallerkenen med ris og kylling ud fra køleskabet og satte ind i mikroovnen, mens jeg hev en dåse Cola ud fra køleskabet også.

”Du skulle have hørt publikum i Italien. Det er som om de bliver vildere og vildere for hver gang vi er der..” Fortalte jeg hende ude fra køkkenet af. Jeg åbnede dåsen og tog den første tår, mens jeg ventede på min mad, og fortsatte med at snakke til Nina.

”Du skulle have set et af skiltene. Det er helt vildt, som nyhederne spreder sig, fordi et par piger holdt et skilt op, hvor der stod: ”Vi glæder os til den første 1D-baby!” Zayn og jeg grinede ret meget. Jeg tror endda Liam tog et billede, jeg kan få ham til at sende det til mig, så du kan se…”

”Niall, kom lige!” Afbrød hun mig hurtigt, så jeg stoppede med at tale og kiggede over til stuen.

”Noget galt?” Spurgte jeg hurtigt.

”Bare kom!” Råbte hun igen, så jeg straks satte min coladåse fra mig og hurtigt gik ind til hende i stuen.

”Hvad så, baby?” Spurgte jeg og kiggede lidt nervøst på hende, da hun stod med hovedet sænket ned mod sin mave og hænderne på den lille kuglerunde boldformede mave.

”Hun sparker.” Sagde hun og kiggede storsmilende op på mig. Jeg lyste hurtigt op i et smil.

”Min lille kung-fu pige.” Sagde jeg og skulle til at gå tilbage til køkkenet, da Nina hurtigt tog fat i min hånd og hev hen til sig, for at placere den midt på hendes mave.

”Mærk.” Sagde hun smilende. Jeg smilede stort tilbage til hende, og lagde så begge mine hænder på hendes mave. Hun smilede stort til mig, mens vi begge to ventede på, at det lille vidunder inden i hende, vil gøre opmærksomhed på sig selv. Dog kunne jeg hurtigt se, hvordan Ninas smil falmede en smule, da ventetiden blev længere og længere. Jeg sukkede lidt og kyssede hende så hurtigt på kinden.

”Hvorfor vil hun ikke sparke, når du mærker?” Spurgte Nina fortvivlet. Jeg smilede skævt og trak bare på skuldrene.

”Måske kan hun ikke lide mig?” Nina sukkede hurtigt, og stillede sig så på tæer, for at kysse mig, og hurtigt ae mine kinder.

”Ik sig sådan… okay?” Jeg sukkede lidt.

”Okay.” Hun kyssede mig hurtigt på kinden, og klappede mig så på skulderen, inden hun gik ud i køkkenet, og jeg så satte mig ned i sofaen. Nina kom tilbage med min nu varme tallerken mad og min cola. Jeg smilede taknemmeligt til hende og satte mig godt tilbage og tændte for fjernsynet, mens hun tog det tæppe, der lå på sofaens armlæn og lagde om sig, mens hun puttede sig ind til mig. Vi sad sådan i et stykke tid, indtil jeg havde spist færdigt, og så lagde min nu frie arm om hende, for at trække hende ind til mig, mens hun tog fjernbetjeningen og zappede lidt, men så hurtigt sukkede, da det ikke viste sig, at der var noget godt i tv’et ud over reklamer og genudsendelser, så hun hurtigt satte sig op og kiggede på mig.

”Hvad er dit yndlingsnavn i hele verden?” Spurgte hun. Jeg grinede hurtigt.

”Har vi ikke allerede haft den her samtale før?” Spurgte jeg smilende. Hun grinede lidt.

”Jo… men det er bare fordi, at jeg kom til at tænke på, at vi faktisk ikke har talt om, hvad vi synes hun skulle hedde?” Spurgte hun genert, så jeg hurtigt kiggede smilende på hende.

”Okay… Jeg har et enkelt lille forslag?” Spurgte jeg hurtigt. Hun nikkede bare og kiggede så ventende på mig, mens jeg trak tiden lidt ud med vilje, for så at sige spændt.

”Hun er halvt irer! Hun er nærmest nødsaget til at hedde noget irsk så!” Sagde jeg. Nina rullede hurtigt med øjnene og klappede sig opgivende i panden.

”Niall, hvis du ikke har glemt det, så er du kun 50 procent af det her.” Sagde hun og pegede ned på sin kugleformede fodboldmave. Jeg hævede bare det ene øjenbryn, for at vise, at jeg ikke forstod hendes pointe. Hun sukkede hurtigt, inden hun sagde:

”Jeg er englænder og de resterende 50 procent… Og så kan jeg godt lide navnet Isabella.” Jeg kunne ikke lade vær med at grine.

”Nina… Min egen. Vil du virkelig gerne have, at vores barn skal hedde Isabella Julia Horan? Det lyder altså lidt lamt.” Pointerede jeg.

”Jeg tænkte faktisk at Isabella Andrews lød bedre… Men hvor får du Julia fra?” Spurgte hun hurtigt.

”Din mor hedder Julia?” Sagde jeg. Hun kiggede smilende på mig.

”Skal hun være opkaldt efter min mor?”

”Nej, bare mellemnavn. De fleste har jo et mellemnavn, og det plejer at være bedsteforældren, eller en anden slægtning.”

”Jeg har ikke noget mellemnavn… Og hvorfor ikke din mors navn? Så kan vi jo bruge noget irsk der?” Sagde hun foreslående. Jeg tyggede lidt på det.

”Maura… Det kunne måske godt bruges?” Tænkte jeg højt. Nina smilede hurtigt.

”Okay, så har vi det på plads… Jeg er stadig på Isabella.”

”Nina, mit barn skal ikke hedde Isabella.” Sagde jeg hurtigt.

”Så Kom med noget selv.” Sagde hun hurtigt. Jeg tyggede mig lidt i kinden, mens jeg tænkte over navne, jeg syntes lød gode.

”Clara?” Spurgte jeg. Nina rynkede dog hurtigt på næsen.

”Sophie?” Spurgte jeg.

”Minder det ikke meget om Sophia? Ville hun så nærmest ikke tro, at vi opkaldt hende efter hende?” Spurgte Nina tøvende. Jeg sukkede tungt. ¨

”Darcy så? Det er da meget sødt.” Nina kiggede bare hurtigt opgivende på mig.

”Niall… Jeg navngiver ikke min datter et navn, som Harry vil opkalde sit barn efter… Vi kan ikke ende med at forvirre de små stakler.” Sagde hun. Jeg sukkede hurtigt.

”Jeg ved det ikke så… Har du nogle forslag måske?” Spurgte jeg så. Nu var det Ninas tur til at bide sig tænkende i kinden.

”Hvad med Nellie?” Jeg kiggede hurtigt på hende.

”Nellie?” Spurgte jeg, og lagde hurtigt mærke til den søde klang navnet egentlig havde.

”Ja, eller bare Ellie måske? Jeg tænkte bare på, at begge vores navne starter med N, og så kunne det måske være sjovt at… Ja, føre det videre?” Spurgte hun genert og kiggede på mig. Jeg tyggede lidt på navnet.

”Nellie… Ellie..” Sagde jeg et par gange for mig selv, mens Nina nikkede forsigtigt med hovedet. Jeg endte dog med at smile stort.

”Jeg kan godt lide det.” Sagde jeg, så Nina hurtigt sendte mig et stort smil.

”Nellie… Vi kunne jo altid døbe hende Nellie, og så kalde hende Ellie ved kælenavn, måske?” Foreslog jeg. Nina smilede endnu større og satte sig så, så hun kiggede ned på sin store mave.

”Kan du lide det, Nellie?” Jeg smilede lidt, mens Nina aede sin mave og så smilede stort til mig.

”Nellie Maura Andrews... Det lyder ret godt, gør det ikke?” Spurgte hun smilende.  Jeg grinede dog lidt.

”Men ikke lige så godt som Nellie Maura Horan.” Sagde jeg og blinkede drillende til hende.

”Barnet får altid morens efternavn, og mit efternavn  er ikke Horan, din nød.” Sagde hun og grinede så lidt. Jeg smilede hurtigt, men mærkede så, hvordan tankerne begyndte at spinde i mit hoved, og uden at tænke mig om, fik jeg alt for hurtigt sagt:

”Det kunne det blive.” Nina kiggede hurtigt på mig, og jeg kunne se, at hendes smil falmede lidt, mens vi et det tavse øjeblik kiggede hinanden i øjnene. Jeg kunne se, hvordan hun kiggede tænkende på mig, så jeg kunne mærke, hvordan der var et eller andet magisk, der fyldte rummet, så det fik mig til at åbne munden og næsten starte det hele. Desværre kom hun mig i forkøbet, da hun grinende sagde:

”Jeg skifter ikke navn til Horan, det kan du beholde selv. Vi kan altid se på det til den tid og bare nyde vores lille Ellie indtil videre, ikke?” Spurgte hun, mens hun rejste sig fra sofaen og hurtigt kyssede mig på kinden. Jeg smilede bare til hende, inden hun meddelte, at hun gik i bad, og så efterlod mig alene i stuen tilbage med tanker om, om hun overhovedet havde forstået det jeg havde prøvet at sige… og om grunden til, at hun havde svaret sådan, var en hel anden end jeg ønskede…

Måske ville hun slet ikke gifte sig med mig?

______________________________________________________________________________________________

Efter ufatteligt mange gode forslag, kunne jeg se, et navn, der gik lidt mere igen, og som jeg faktisk også selv havde tænkt over til at starte med. Så her er det. Er det fint nok? Jeg er personligt rigtig vild med navnet Nellie/Ellie, og synes det ligger ret godt i munden, som Niall selv siger ;) Det er kært <3
Men hvad så med her til sidst, tror i Niall har ret? :I

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...