Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

140Likes
585Kommentarer
184160Visninger
AA

13. The Entern

"‘Cause I’d rather pretend
 I’ll still be there at the end"

Ellie Goulding - The Writer

 

Nina. P.O.V

Dagene begyndte at føles lysere igen, da jeg omkring en uge efter, mødte op på arbejde. Niall havde været i kontakt med Henry og forklaret om situationen, så jeg straks havde fået lov, at tage den tid det ville tage. Selvom jeg selv nu, stadig følte at jeg helst ville ligge derhjemme under min dyne sammen med Niall, så var det alligevel rart, at komme igang. Det var rart at komme ud for lejligheden, måtte jeg ærligt indrømme. 

Jeg havde i dagens anledning taget et langt bad om morgenen og ordnet mit udseende, så jeg ikke ville skræmme hele arbejdspladsen. Niall havde taget en kjole frem til mig, han syntes jeg skulle tage på, (Outfit findes i kommentar) Og så var jeg kørt af sted.

Dog endte jeg alligevel med at sidde frosent i bilen, da jeg nåede frem til bygningen inde i centrum. Mit hjerte bankede nervøst i brystet på mig og selv om jeg godt vidste, det var en dum tanke, så var jeg bange for at gå der op. Jeg var bange for blikkene.

Jeg sukkede tungt for mig selv, inden at jeg hev min mobil op af min lomme og ringede til Niall.

"Nina. Noget galt, baby?" Spurgte han, da han tog rører få sekunder efter.

"Kan jeg ikke komme hjem igen?" Spurgte jeg opgivende og lagde mit hoved i min hånd. Han sukkede tungt.

"Det hele skal nok gå fint, baby. Stol på mig." Lovede han, så jeg sukkede lidt lettere.

"Hvis bare du kunne være her med mig." Sagde jeg håbefuldt, så han kom med et fnis.

"Det skal nok gå, Ni, bare rolig." Lovede han trøstende, så jeg sukkede lidt.

"Jeg elsker dig, Niall." Sagde jeg med et lille smil, så han kom med et fnis igen.

"Jeg elsker dig mere. Gå nu op og læs nogle bøger." Sagde han, så det var min tur til at grine af ham.

"Udkast. Det er versionen før bogen." Sagde jeg. Han prustede og sagde "ja ja" inden jeg lagde på, og kiggede op på bygningen og kom med et sidste suk. Det hele skulle nok gå. Jeg havde ingen grund til at panikke eller være bange. Der var ingen grund til bekymring.

Jeg gik ud af bilen med oprejst pande og ind i bygningen og op af trapperne til de øverste etager, hvor publiceringsbureauet lå. Jeg stoppede hurtigt foran døren.

Det var bekymringer jeg selv skabte i mit hoved. De fandtes ikke. Det hele skulle nok gå. Niall havde bekræftet, at det hele nok skulle være okay. Jeg trak vejret dybt ind, inden jeg trådte ind og sagde:

"God morgen!" Jeg kiggede nøje ud på kontoret, da alle mine medkollegaer kiggede bagud og fik øje på mig. Den første reaktion jeg fik var, at Alice straks rejste sig fra sit bord og nærmest hvinede:

"Nina!" Hun gik straks over og krammede mig. Jeg smilede og krammede hende tilbage, inden at hun kiggede på mig.

"Klar på at læse? Henry har lige fået en ny sending ind." Sagde hun med et forsigtigt smil. Jeg kiggede hurtigt på de andre, som kiggede lidt ventende på mig, inden jeg sagde:

"Totalt! Jeg har ikke ventet på andet." Og så smilede Alice stort og krammede mig igen, inden at min arbejdsdag for alvor gik i gang igen. Niall havde ret, det hele skulle nok gå.

 

"Og du sagde dit navn var..?"

"James William."

"James William...?"

"James William Dean." Lød to stemmer. En velkendt og en fremmed. Vi var nået middagstid, da jeg hørte stemmer ude i fælles kontoret. Jeg havde sat mig ind på mit private arbejdskontor, da jeg arbejdede bedst i ro, men kiggede op, da døren ind til mit kontor blev åbnet og Henry og en fremmed fyr, trådte ind.

"James, det her er Nina. Hun skal være din vejleder i dit forløb." Sagde Henry og pegede på mig. Jeg trådte frem og rakte fyren hånden.

"Nina." Sagde jeg venligt, så han hurtigt smilede skævt.

"James William." Sagde han. Jeg sendte ham et venligt smil, og funderede så over hans navn. Det var et lidt specielt navn, da det ikke var så tit jeg stødte på dobbeltnavne, eller såmen fyre af hans type. Jeg måtte indrømme, at jeg blev lidt overrasket over hans udseende. Det var ikke tit, at jeg stødte på drenge, med de såkaldte "stretches", hullede sorte jeans, læderjakke, og hvid T-shirt, så det var tydeligt, at hans overkrop havde tatoveringer. Han var en anderledes type, end jeg var vant til. Og dog syntes jeg alligevel, at have set ham før.

"Jeg regner med, at du ved, hvad du skal informere James William om, søde Nina. Ellers må i komme til mig." Sagde han venligt til os, inden han ønskede os held og lykke og gik ud igen. Jeg kiggede hurtigt på den fremmede fyr, inden jeg kiggede mig tænkende omkring.

"Okay, James William, jeg tænkte, at vi kunne starte med..."

"Bare James." Afbrød han mig dog. Jeg kiggede hurtigt tilbage på ham, så han sendte mig et forsigtigt smil.

"Du behøver ikke sige James William, James er fint nok." Sagde han forsikrende, så jeg smilede lidt genert.

"Okay... James.. Jeg tænkte, at vi kunne starte med at fortælle hinanden lidt om os selv, måske?" Spurgte jeg ydmygt, så han grinede lidt.

"Meget gerne!" Sagde han med et stort smil, så jeg smilede genert igen.

"Okay... Jamen, jeg kan vel sagtens starte: Jeg hedder Nina Andrews. Jeg er 21, og kommer fra Portsmouth, men flyttede her til byen med min kæreste sidste år..."

"Selvfølgelig har sådan en skønhed som dig en kæreste." Grinede James hurtigt, så jeg kiggede på ham.

"Ja... På 3. år faktisk. Rigtig sød, han er nærmest min bedre halvdel. Jeg kunne ikke forestille mig noget bedre." Sagde jeg.

"Aww, rigtig kærlighedsramt, kan jeg høre. Hvad er navnet på denne fyr så?" Spurgte James interesseret, mens han satte sig ned i stolen på den anden side af mit bord.

"Han hedder Niall Ho.."

"Niall Horan?!" Udbrød han overrasket. Jeg rødmede lidt og nikkede på hovedet.

"Altså ham fra det der band?" Spurgte han helt forbløffet. Jeg smilede skævt og nikkede igen.

"Så var det sgu da der jeg havde set dig før, jo! I to var jo i alle bladene for et par år siden, hvis jeg husker korrekt." Sagde han smilende. Jeg grinede lidt.

"Ja, vi trak et par overskrifter..." Indrømmede jeg ydmygt igen, så James grinede lidt.

"I virker som et rigtig godt par, hvis jeg selv skal sige det." Sagde han, så jeg grinede lidt.

"Mange tak, James. Det er jeg glad for, du synes." Sagde jeg ærligt, så han sendte mig et smil.

"Men hvad så med dig selv, fortæl mig noget om dig." Sagde jeg og kiggede venligt på ham. Han lænede sig forover og hvilede sine albuer på sine knæ og kiggede tænkende ud i luften.

"Tjoo... Jeg hedder James William Dean, men foretrækker helst James. Jeg er 22, er født og opvokset her i London. Jeg afsluttede college sidste år og har søgt efter diverse fripladser på bureauer inden for publicering, og var så så heldig, at Henry svarede tilbage med det samme. Meget god mand. Ellers har jeg bare trisset lidt rundt og arbejdet nede på Cafe' Burgins, som tjener..."

"Så kan det måske være der jeg har set dig!" Kom jeg hurtigt til at sige, så han kiggede på mig. Jeg kiggede hurtigt ned i flovskab af at have afbrudt ham.

"Du må meget undskylde. Men jeg kan ikke lade vær med at tænke på tanken om, at jeg har mødt dig et eller andet sted før også?" Spurgte han ydmygt og kiggede så op på mig igen. Han kiggede tænkende på mig.

"Var dig og Niall ude og handle her nede i den lokale for et par uger siden?" Spurgte han. Jeg tænkte mig om.

"Altså Niall og jeg handler for det meste der nede, ret mange gange, så det kunne det muligvis godt have været... hvorfor?" Spurgte jeg undrende. James grinede.

"Kan du huske den lille bamse du fandt ved partivarerne?" Spurgte han, så jeg straks kiggede med store øjne på ham.

"Åh gud!" Udbrød jeg og grinede lidt, da jeg indså det.

"Undskyld jeg fik banket ind i dig, jeg så mig ikke for og..."

"Ej, undskyldningen er helt på min side! Jeg var helt fordybet i mine egne tanker den dag. Tænk, så var det rigtigt, jeg havde set dig før." Grinede jeg åbenlyst, så James også grinede og nikkede sig enig.

"Verdenen er lille." Jokede han, så det var min tur til at nikke mig enig. Vi kiggede hurtigt på hinanden, så jeg lagde mærke til, hvordan han rynkede lidt oppe ved øjnene, når han smilede.

"Hey, jeg læste for resten noget her for et par uger siden." Sagde han, så jeg kiggede ventende på ham.

"Kan det passe, at der var lidt smårygter om en graviditet?" Spurgte han, så jeg hurtigt mærkede hvordan jeg stivnede i hele kroppen. Åh nej.

Jeg vidste jo godt, at uanset hvad, så var det nødsaget til at slippe ud på et eller andet tidspunkt. Jeg havde også set et par enkelte tweets fra nogle her fra London, som mente at have overhørt Niall og jeg snakke om det, en dag vi var taget på cafe. Efter 3 år havde jeg vænnet mig til at mit liv nok aldrig ville blive det samme igen med hensyn til privatliv og hemmeligheder, efter at jeg var sammen med Niall. Der var dog stadig øjeblikke, hvor jeg ikke brød mig om, at fans vidste ting om mit liv før jeg nærmest selv gjorde.

"Øhm... Jo.. Jo, det ved jeg." Sagde jeg, så James spærrede øjnene op.

"Wow... Er du gravid? Jamen, tillykke. Det må vel også forklare Nialls overbeskyttelse over dig i supermarkedet, da du faldt... Plus bamsen..."

"Nej." Stoppede jeg ham, så han straks kiggede på mig.

"Ikke?" Spurgte han og kiggede undrende på mig. Jeg rystede på hovedet og kiggede på ham. Jeg kunne mærke, hvordan det dunkede i mit hjerte ved tanken om sandheden omkring hele situationen. Men det var bedst på den her måde.

"Det var bare et dumt rygte. De lavede endda noget hen af det samme for et par år siden, hvor Niall og jeg var i USA på touren. Det sker nogle gange." Sagde jeg og sendte James det mest troværdige smil jeg kunne. Han smilede bare hurtigt tilbage.

"Skide pressefolk... Godt man bare er ukendt." Sagde han og rejste sig fra sin stol og gik lidt over til min reol, hvor jeg havde diverse ordbøger, opslagsbøger, retskrivningsordbøger, hæfter og andet skrive/rette-materiale stående.

Jeg smilede lidt, mens nogle tanker hurtigt kørte rundt inde i hovedet på mig. I stedet for at fortælle folk og bekymre dem med mit tab og sorg, så var det vel et eller andet sted lettere, ikke at sige det og så bare holde det skjult. Hvad var der alligevel af glædelige nyheder i sorg? Ingen.

"Ja, men burde vi ikke komme i gang?" Spurgte jeg og rejste mig. James smilede bare hurtigt.

"Jeg glæder mig allerede!" Udbrød han glædeligt.

______________________________________________________________________________________________

Hvad syntes i om det? Og tror i James kommer til at betyde noget specielt?

Og hvad med det, at Nina bare fortiger aborten?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...