Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177795Visninger
AA

6. Telling them

"Can you tell that you drive me crazy?

'Cause I can't get you off my mind"

Becky G - Shower

 

Efter at mine forældre og bror, samt hans familie tog hjem, var det som om, at der var en form for akavet stilhed. Specielt fordi Nina, forholdt sig helt tavst og intet sagde, før at hun et par timer senere ønskede mig godnat.

"Går du allerede i seng?" Spurgte jeg og kiggede undrende på hende, da hun stod i sin fine blomstrede pyjamas foran mig. Hun smilede skævt.

"Jeg er træt, så ja?" Sagde hun og grinede så lavt. Jeg smilede hurtigt tilbage til hende.

"Er du okay?" Spurgte jeg hurtigt og slukkede for fjernsynet, der ellers havde kørt i en times tid. Hun grinede hurtigt, inden hun trådte tættere over på mig.

"Hvorfor skulle jeg ikke være det?" Spurgte hun, mens hun bukkede sig ned mod mig. Jeg sukkede lidt... Det var måske bare mig selv, der havde bildt mig ind, at hun havde set lidt irriteret ud, da jeg havde nævnt overfor mine forældre omkring graviditeten?

"Jeg troede bare..." Startede jeg, men kiggede så op i hendes brune funklende øjne, så jeg for et sekund lige glemte at trække vejret, og så bare endte med at pruste opgivende ud.

"Ikke noget." Sagde jeg og lænede mig så frem, for at kysse hendes kind, så jeg derefter modtog et lille, men dejligt smil fra hende.

"Du er tosset, Niall Horan." Sagde hun og kyssede mig så på næsen, inden hun rejste sig fra sofaen og så rakte hånden ud til mig.

"Kommer du med i seng, eller skal jeg putte mig selv i søvne?" Spurgte hun og blinkede hurtigt til mig, så jeg grinede lidt, men så tog fat om hendes hånd og fulgte med hende ind i soveværelset. Hun hev hurtigt dynen op, inden hun lagde sig nedenunder, og jeg forsigtigt lagde mig ved siden af hende, på min vante plads.

"Jeg sover også bedre sammen med dig." Sagde hun, da jeg rakte armen ind over hende og slukkede for sengelampen på bordet i hendes side, og så derefter lod min arm falde ned omkring hende, så jeg kunne putte hende ind til mig.

"I lige måde." Sagde jeg og lod forsigtigt min hånd falde ned på hendes mave. Hun sagde egentlig ikke noget, men bevægede bare sin hånd ned mod min, for at lægge sin hånd ovenpå min arm, så vi begge holdt om hendes mave.

"Vi kommer til at blive en familie, Niall... Ved du det?" Spurgte hun lavt, mens hun forsigtigt strøg min håndryg med sin tommelfinger. Jeg smilede lidt, mens at jeg forsigtigt begyndte at nusse hendes mave.

"Jeg kan ikke tænke på andet." Indrømmede jeg. Hun grinede lidt, inden at hun så vendte sig om, så hendes front var mod mig. Jeg smilede til hende i mørket, da hun lagde sine hænder på mine kinder, og jeg i lyset fra måneskinnet kunne se, at hun smilede til mig, med sit unikke Nina-smil.

"Jeg var bange for, at du ikke ville blive glad for det." Sagde hun lavt. Jeg grinede hurtigt.

"Nina... Det er vores barn vi taler om... Intet har nogensinde gjort mig gladere." Sagde jeg og lænede mit hoved ned mod hendes og forsigtigt kyssede hendes læber. Hun grinede lidt, inden hun lagde sine arme om min nakke og så hævede sin nakke, for at vores læber mødtes igen, og jeg så hejste mig lidt, for at lægge mig ind over hende. Jeg smilede lidt, da hun forsigtigt rodede mig i håret. En af de få ting, som Nina vidste var mine svagheder. Jeg slap langsomt hendes læber, men beholdt min position hen over hende, mens jeg kiggede ned i hendes øjne.

"Jeg troede faktisk tideligere, at..." Jeg stoppede hurtigt. Jeg havde ikke helt lyst til at fortælle Nina om mine bekymringer, hvis det alligevel viste sig, at det bare var noget jeg selv havde bildt mig ind.

"Hvad?" Spurgte Nina hurtigt, så jeg sukkede og så kiggede på hende.

"Jeg ved ikke... Jeg syntes bare, at du så lidt... irriteret, eller sådan noget ud, da jeg fortalte mine forældre det.." Sagde jeg og kiggede så lidt usikkert på hende. Hun sukkede hurtigt, så min usikkerhed øgedes en smule med det samme.

"Altså... Jeg ved ikke.." Startede hun, så jeg hurtigt sukkede.

"Hør, Nina... Jeg ville bare..."

"Nej, nej, nej... Niall, det er slet ikke sådan! Bare rolig!" Sagde hun hurtigt, og lagde sine hænder på mine kinder, så jeg fokuserede på hende igen, og så at hun gav mig et forsikrende lille smil.

"Jeg tror bare, at det er fordi at det hele er så nyt... Vi kan jo ikke engang se det, så måske er jeg også bare selv i gang med at forstå det hele." Sagde hun, mens hun strøg mig i nakken. Jeg forstod pludselig det hele lidt mere. Lige så meget som det hele var nyt og overraskende for mig, så var det jo faktisk også det samme for hende... Hvis ikke mere?

"Men nej... Bare rolig, jeg er ikke sur. Jeg har også lyst til at skrige det ud til hele verden." Sagde hun og grinede lidt, så jeg også begyndte at grine.

"Du er cute, når du er gravid... Ved du det?" Spurgte jeg, så hun hurtigt fniste lidt og så skubbede lidt til mig, så jeg grinede og så lagde mig ned på ryggen igen.

"Du er underlig, Nialler." Sagde hun og lagde sig ind til min skulder. Jeg grinede lidt, inden at en ide hurtigt slog mig, og jeg så lænede mig over til bordet i min side af sengen. Nina vendte sig hurtigt om og kiggede uforstående på mig.

"Hvad laver du?" Spurgte hun undrende. Jeg trak hurtigt min telefon ud fra opladeren nede på gulvet, og tog den op til mig, for at låse den op og gå ind under kontakter.

"Du sagde du havde lyst til at skrige det ud til hele verden, ikke?" Spurgte jeg hende. Hun nikkede forsigtigt med hovedet, mens hun observerede mine handlinger, da jeg tastede nummeret ind, og så tog telefonen op til øret.

"Niall, klokken er halv 1 om natten... Hvem ringer du til?" Spurgte hun smågrinende. Jeg vigede lidt med øjenbrynene, mens at jeg kunne høre, at telefonen gik i gennem i den anden ende.

"Niall, hvad fanden... Jeg lå og sov!" Mumlede den søvnige person i den anden ende, så jeg grinede lidt.

"Sorry Harold, det er bare det at... Nina og jeg har noget meget vigtigt at fortælle dig." Sagde jeg og kiggede på Nina, som bare rystede grinende på hovedet af mig, inden at jeg fortalte Harry om Nina.

 

Nina P.O.V

Nogle af de sjoveste ting ved at fortælle folk, at Niall og jeg ventede barn, var helt klart folks reaktioner! Selv om Niall havde givet mig ret i et par dage senere, at det nok var en smule tidligt, allerede at fortælle folk det, da vi ikke engang havde været til den første ultralydsscanning endnu... Men prøv lige at følg os/ham/mig. Det var et barn vi talte om! Vores barn... Starten på vores familie. Jeg kunne aldrig blive træt af at have den tanke i mit hoved. Faktisk så var jeg sikker på, at jeg faktisk aldrig havde været så glad, som jeg var i de her dage. Jeg følte mig så fyldt med glæde og lykke, fordi at Niall var helt oppe over skyerne, og fordi det altid gjorde mig glad, af at se Niall glad, plus jeg oveni alt det her, også selv var virkelig glad, så man kunne vel nærmest sige, at jeg var helt over skyerne af ren glæde og lykke.

Det samme kunne man næsten også sige, omkring mine forældre og drengenes reaktioner på nyheden. Min mor begyndte nærmest at smågræde over det, mens min far fablede op om, at han for alvor var blevet en gammel mand, fordi han nu skulle tænke på sig selv som en bedstefar. Min mor og jeg havde bare grint af ham, så han havde vrisset af os, at det at blive bedstefar betød fuldskæg, stok og grå hår. (Jeg tror ikke han ved, at han allerede har skæg og grå hår?) Vi grinede i hvert fald bare af ham.

Drengene var en helt anden side af sagen. Niall havde ringet til dem alle og fortalt dem om det, og deres reaktioner havde været helt forskellige. Louis var blevet en smule tøsefornærmet (Men heldigvis kun ganske kort) Over, at vi havde fortalt det over telefonen i stedet for face to face, da sådan en nyhed var for stor til bare et sølle telefonopkald. Fyren glemte måske lidt, at han sad 4 timer væk fra os, på en ø sammen med sin familie, på ferie. Tosse!

Zayn, der som regel er den lidt stille type, havde faktisk snakket helt vildt, for en gangs skyld, og var helt overgearet over nyheden, og ønskede os tillykke nærmest flere hundrede gange. Liam derimod, var den tavse. Han havde nærmest været helt stum, og havde kun udtalt korte sætninger, med spørgsmål, om vi var helt sikre? Jeg tror, det havde chokeret ham en lille smule... Specielt også fordi, at han ringede Niall op flere gange efter, for at bekræfte, at vi rent faktisk havde sagt det. Han var så skøn!

Harry havde haft den vildeste reaktion af dem alle. Fordi morgenen efter, at Niall havde ringet til ham om natten, så var vi kun lige nået at stå op, og begyndt at lave morgenmad, inden at det bankede på døren ind til lejligheden, og Harry så nærmest stormede ind, for direkte at gå over og tage fat om livet på mig og svinge mig rundt, mens han jublede og huede over, at han skulle være onkel. Harry var dog endelig faldet til ro, efter at Niall (der havde haft et mindre latteranfald) Havde budt ham på te, og vi så alle havde sat os ned og spist morgenmad, mens Harry stille og roligt stillede os en masse spørgsmål omkring barnet.

Hvornår barnet cirka ville komme. Om jeg havde forventninger til, hvor stor jeg ville blive. Om hvor vi ville have et barneværelse. Om hvem vi troede barnet ville ligne mest. Om barnet ville blive en dreng eller en pige. Og det ene, og det andet, og det tredje. Og selv om Niall og jeg var enige om, at vi ingen ide, havde om noget af det, og helst bare lige nu, så frem til, at de små tegn på, at der rent faktisk var et liv inden i mig skulle vise sig. Selv om jeg mente, at min trang til smoothies, og nogle gange cherious, var en form for tegn... Men Niall mente nok mere de fysiske, som at min mave ville vokse. Selv det, havde jeg ikke engang tænkt rigtigt over.

Det var underligt... Selv om jeg efterhånden havde indset, at der var et mikroskopisk lille liv inden i mig, så havde jeg alligevel ikke gjort de største tanker omkring det. Eller... havde jeg?

Jeg havde efterhånden vænnet mig til, at jeg nogle gange dagdrømte mig hen til den her lille fremtidige verden, hvor at jeg ville komme hjem fra arbejde og så møde to høje latre, som jeg på et splitsekund ville kunne genkende som Nialls og vores lille barn. Derefter ville jeg så gå ind i stuen, hvor Niall ville spille en lille bold med peterplys frem og tilbage mellem ham, og den her lille tumling med de flotteste funklende øjne, og det sødeste halvkrøllede kastanjebrune hår, som så ville vise sine bittesmå halvnye formælketænder, hver gang et grin kunne høres fra det kære lille barn. Og så når jeg havde beundret de to vidunder en smule, ville Niall kigge op på mig, og så smile stort, inden at han ville tage fat i det lille barn og hive det op i sine arme og så gå over til mig, og kysse mig goddag, mens at vi begge ville grine lidt over den lille dreng i den blå bodystoking i Nialls arme.

Jeg ved ikke hvad det var, der altid gjorde, at jeg dagdrømte om at Niall og jeg ville få en dreng... Var det de små scenarier, der havde kørt i mit hoved, den gang de på mystisk vis var dukket op dengang i USA? Eller var det sådan først rigtig nu, hvor at det rent faktisk var reelt for mig, at jeg ville få et barn?

Jeg vidste det ikke helt. Det eneste jeg vidste var bare, at jeg efterhånden glædede mig mere, og måske endda så meget, at de næste 7 måneder nærmest ville blive det langsommenste i hele verden!

_____________________________________________________________________________________________

De her "babyforberedelser" er simpelthen for cute at skrive!

Tænkte, at det ville passe lidt godt ind, hvis i hørte omkring, hvordan de alle sammen havde reageret på nyheden...

Glæd jer til Harry ;)

Ellers så ud over det, så endnu en gang for alle de mange likes og favoritter som historien allerede har fået, det er sådan en stor inspirationskilde!

Jeg har fundet billeder til Summer Love serien på min insta, så den skulle meget gerne være oppe at køre igen, så i kan få nogle stemningsbilleder ;D

Ellers så hvis det er, så må i meget gerne skrive, hvad i tror, der vil ske i historiens gang, eller hvis i har spørgsmål.

Elsker at skrive med jer, og læse jeres kommentarer! I er alle de bedste babes <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...