Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177788Visninger
AA

25. Shoking

"Hold me close, we're losing time

Hold me close, we're falling to the ground."

The Royal Concept - On Our Way

 

"Nå, Ninamus, hvordan føles det at vide, at du ikke længere skal arbejds før i er blevet til tre derhjemme?" Spurgte James mig, da ham og jeg gik ud af kontoret fra min sidste arbejdsdag, før jeg gik på barsel. Bare tanken virkede underlig i hovedet på mig. Vi gik ud af kontoret og kom ud til trappen ned til entréen. Dog måtte James give mig lidt støtte, da jeg havde en stor klump foran mig, som til tider gav mig lidt overbalance. James hjalp mig dog gerne.

"Hvad synes Niall om, at du egentlig har arbejde så meget det sidste stykke tid?" Spurgte han, da vi kom ned af trappen til entréen, hvor vi hurtigt tog vores jakker på den fælles knage. James måtte dog også hjælpe mig lidt her. Graviditeten var begyndt at være en kæmpe forhindring. Men Terminen var også ved at være tæt på efterhånden.

"Han har været rimelig striks om, at det nok var en dårlig ide... Men i kender mig, jeg hader at svigte arbejdet." Indrømmede jeg, og vidste godt, at mine rettigheder som kommende mor (hvilket efterhånden var begyndt at bankes godt og grundigt ind i hovedet på mig), at jeg faktisk måtte være stoppet med at arbejde for omkring en måneds tid siden... Men jeg følte mig bare virkelig usikker omkring det, fordi jeg allerede havde været så meget væk i løbet af året alligevel.

"Din arbejdsnarkoman." Drillede han flabet, så jeg hurtigt rullede øjne af ham, og så gik med ham ud i det kolde november vejr. Jeg kunne slet ikke fatte, at vi allerede var i november. Det betød to ting! At Niall kom hjem i denne måned... og at når denne måned var slut, ville vi nu være tre der hjemme. Det virkede en smule uvirkeligt for mig det hele.

"Hey!" Lød en genkendelig stemme hurtigt lidt længere oppe af vejen, så James og jeg hurtigt smilede stort begge to, da en velkendt blondine i dynejakke, kom os gående i møde.

"Hey smukke." Hilste jeg glædeligt til Sadie, da hun gav mig et forsigtigt kram, for ikke at mase sig mod mit opsvulmede mave. Jeg kiggede lidt smilende, da hun vendte sig mod James, og han så hilste lavt på hende, inden han lænede sig ned og kyssede hende på læberne. De havde efterhånden kommet sammen i en måneds tid eller to, efterhånden. Og jeg var sikker på, at jeg ikke havde set Sadie så glad længe! De var virkelig også søde.

"Nå! Cafe'?" Spurgte Sadie og kiggede smilende mellem James, som hun holdt i hånden, og mig. James og jeg nikkede bare glædeligt med det samme.

 

"Ihh, jeg glæder mig så sindssygt meget!" Hvinede Sadie og klappede lidt i hænderne, så James kiggede helt tryllebunden på hende. Han var vist virkelig dybt forelsket.

"Er det dig eller mig, der bærer et barn i maven?" Spurgte jeg grinende til hende, da vi efter cirka to timer, stadig sad på cafeen, og næsten var færdige med vores diverse kopper af varm drikkelse. Sadie sukkede dybt.

"Undskyld, at jeg glæder mig ekstremt meget, til at min bedste veninde skal være mor, og jeg skal være moster." Sagde hun undskyldende, men stadig med en bebrejdende tone, som om det var os, der var helt forskruede, og ikke hende. James fniste hurtigt, på den der stille hæse måde, som kun han kunne.

"Skal man ikke være relaterede, for at du kan blive moster?" Spurgte han grinende. Sadie sukkede igen, som om at det var dybt frustrerende, at vi ikke forstod hendes tankegang, som om vi var tankelæsere.

"Nina og jeg har kendt hinanden altid, vi er nærmest søstre. Derfor kan jeg sagtens være moster til den lille Engel inde i Ninas vidunderlige mave." Sagde hun og kyssede hurtigt James på kinden, så jeg hurtigt kunne mærke det lille stik det gav i mit hjerte. Lidt jaloux var jeg måske. Ikke ment i, at jeg ønskede jeg var i Sadies sted. Men mere sådan, at jeg var Sadie, og James var Niall. Jeg savnede ham virkelig meget de sidste måneder her, og kunne mærke, at jeg snart godt ville have, at han kom hjem til mig igen. Men jeg måtte lige vente omkring 3 uger endnu.

"Hvornår er det nu din termin egentlig ligger?" Spurgte James hurtigt. Jeg prustede tænkende ud.

"Den ligger vist omkring samme tid, som Niall kommer hjem igen, vil jeg mene." Sagde jeg og sendte ham et smil. Han nikkede forstående, men kiggede så interesseret på mig igen.

"Hvad med så noget med babyting... Og har i egentlig lavet et babyværelse?" Sadie kiggede også hurtigt nysgerrigt på mig, og sendte samme blik som James. Jeg prustede lidt.

"Tja, altså vi bor jo i en toværelseslejlighed, så jeg tænker vel, at det lidt giver sig selv." Sagde jeg. Sadie grinede lidt.

"Du har termin om 1 måneds tid, Nina, og du har ikke engang lavet et babyværelse endnu?" Spurgte hun og kiggede opgivende på mig, men med et smil. Jeg trak på skuldrene.

"Niall og jeg har bare ikke fået snakket om det, tror jeg." Indrømmede jeg og kiggede smågrinende tilbage på hende. Dog fik hun hurtigt et tænkende blik i sine øjne og kiggede overvejende på James.

"Hvad så?" Spurgte han sin kæreste. Hun smilede bare stort, inden hun kiggede over på mig igen.

"Terminen er jo om en måned... Hvad siger du til, at vi inden da, får skabt et ordentligt børneværelse?" Jeg kunne ikke lade vær med at grine hurtigt, og så smile, mens jeg mærkede hvordan mit hjerte varmede af mine venners høflighed og næstekærlighed.

"Det ville betyde rigtig meget for mig, mange tak!" Sagde jeg ærligt og rakte min hånd over for at give Sadies hånd et kærligt klem. Hun smilede bare glædeligt tilbage, inden hun fik et lumske blik igen.

"Hvad siger i til, at vi går i gang med det samme så?" Spurgte hun og kiggede mellem James og mig. James og jeg kiggede hurtigt på hinanden, inden vi kiggede på Sadie og så nikkede. Sadie hvinede hurtigt og klappede så i hænderne, inden vi besluttede os for at starte med det samme.

 

Vi var taget i et af de shoppingcentre, der lå inde i centrum. Sadie havde påstået, at hun havde set en masse sødt babytøj, som vi bare måtte købe. Jeg havde bare ladet hende føre an, mens jeg fortsatte roligt efter hende.

"Ihh, jeg glæder mig sådan!" Hvinede Sadie endnu en gang, så jeg grinede lidt af hende, og så fortsatte min gang ned gennem rækkerne af varer på hylderne. Hylderne var fyldt med alle mulige stykker tøj, og jeg smilede hurtigt, da jeg nåede til en hylde, hvor der lå en masse små nipsting, som i en lille rodehylde, som nærmest alle butikker og supermarkeder havde et eller andet sted. Jeg kiggede lidt på den lille palle, da jeg hurtigt fik øje på et lille stykke lyserødt stof. Jeg tog det op i mine hænder og smilede straks lidt for mig selv, da jeg så den lille babylyserøde T-shirt, hvor der var skrevet "Fars pige" på, så det straks varmede mit snart moderlige hjerte. Jeg tænkte lidt, inden jeg lagde den ned i min kurv, og så forsigtigt lagde min hånd over min mave, og aede den lidt, mens jeg hurtigt sukkede lidt af den efterhånden rimeligt store overvægt på min mave, som havde sine konsekvenser på min rygsøjle. Dog blev jeg hurtigt afbrudt i min egen lille stille stund, da en stemme bag mig, spurgte:

"Nina... Nina Andrews?" Jeg vil ønske, at jeg kunne sige, at jeg bare vendte mig om og kiggede smilende og imødekommende på ham, men bare det at genkende hans stemme, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, så jeg straks stivnede i hele kroppen.

"Nina?" Spurgte han igen, så jeg hurtigt holdt vejret, mens jeg vendte mig langsomt om, og så fik øjenkontakt med ham.

"J... Josh?" Sagde jeg, mens mine øjne konstaterede hvem personen egentlig var. Og desværre bekræftede de hurtigt min teori. Den samme høje person, med de samme brede skuldre, mørke hår, mørke øjne, og skæve smil. Ja, det var ham.

"Wow!" Sagde han som det første, mens han tog et ordentlig kig på mig. Jeg tog hurtigt min jakke og pakkede mig lidt mere ind i den, så jeg kunne prøve at gemme mig lidt væk.

"Der er sket meget de sidste 3 år, hva?" Spurgte han og sendte mig et skævt smil. Jeg nikkede forsigtigt.

"Ja, der er sket lidt af hvert."

"Kan ses." Sagde han hurtigt til sidst, så jeg ikke kunne lade vær med at føle mig helt lille under hans dominerende blik. Uanset hvor lang tid det var side, at affæren med Josh havde stået på, så havde jeg stadigvæk de samme følelser omkring ham i dag, som den gang.

"Hvem er faren?" Spurgte han og puttede sine hænder i sine jakkelommer. Jeg trak vejret tungt ind.

"Niall..."

"What?!" Udbrød han hurtigt. Jeg nikkede kort, så han smilede lidt større og så klappede i sine hænder.

"Det må jeg sige. Ægte kærlighed må man vel sandelig kalde det." Sagde han. Jeg sendte ham et forsigtigt smil og nikkede.

"4 år." Sagde jeg, så han smilede lidt mere, og så nikkede på hovedet.

"Jeg er imponeret." Jeg smilede bare igen, men strammede grebet om min jakke. Selv i dag, hvor det var år siden, at det hele skete, skræmte han mig stadig.

"Jeg.." Men han blev hurtigt afbrudt, da Sadie kom løbende over til mig, med et net økologiske appelsiner, som hun havde ledt efter til at lave en eller anden smoothie af, men da hun så, hvem jeg snakkede med, frøs hun lige på stedet, og tav.

"Sadie..?" Spurgte Josh overrasket. James, som kom lige i hælene på Sadie, men stoppede også selv op, da han så os alles nærmest frosne kroppe.

"Hvad sker der her..?" Spurgte han forsigtigt, men Sadie overhørte ham, og kiggede i stedet på Josh.

"Hvad.. Josh... Hvad laver du her?" Spurgte hun nærmest helt forbavset. Josh grinede lidt.

"Jeg skal faktisk have købt et par småting, inden jeg rejser her på torsdag." Sagde han. Jeg sank den klump jeg havde i halsen.

"Hvor skal du dog rejse hen?" Spurgte jeg, ikke fordi jeg ville vide det, men mere bare af ren høflighed, samt jeg følte han ikke burde have den magt over mig, ved at han stadig skræmte mig, her nærmest 4 år efter.

"USA... Ja, tro det eller ej, men jeg har en pige der over, som jeg skal flytte sammen med." Sadie fnyste hurtigt.

"Virkelig, hvem er den uhel..." Både James og jeg puffede hurtigt til hende, inden hun nåede at fuldføre sætningen, så hun hurtigt rettede det.

"Den heldige?" Spurgte hun og sendte ham et smil. Josh grinede lidt.

"Hun hedder Rebecca." Sadie og jeg stivnede hurtigt begge to, inden jeg spurgte:

"Det er vel ikke Rebecca Torre's, du taler om vel?" Josh rynkede hurtigt sine bryn sammen.

"Kender i Becca?" Spurgte han. Jeg kunne mærke, at jeg blev svimmel og greb hurtigt lidt mere fat i min jakke, selv om det ikke var den største støtte. Sadie kiggede nervøst på mig, men kiggede så hurtigt tilbage på Josh.

"Nina mødte hende, da hun var i USA med Niall... Sød pige, skulle jeg have hørt?" Løj hun og kiggede smilende på Josh. Han grinede lidt.

"Ja, Becca er noget for sig... Men hun er nu en engel. Jeg har en ide om, at vi et eller andet sted, altid har været bestemt for hinanden." Indrømmede han, men jeg kunne bare mærke, hvordan det føltes som om, at alt kom tilbage på en enkelt gang, og det føltes ikke særligt bekvemt.

"Men... Jeg må også se, at komme videre." Sagde Josh hurtigt, mens Sadie hurtigt lagde en hånd støttende på min ryg, og James også sendte mig et uforstående nervøst blik.

"Men i må have det godt, ikke?" Spurgte han. Sadie nikkede bare smilende, mens James gav et forsigtigt nik, og jeg bare holdt mit blik rettet ned mod jorden. Desværre trådte Josh hurtigt lidt tættere på mig, og lagde sin hånd på min albue, så jeg kiggede ham op i øjnene.

"Hils popdrengen fra mig, ikke?" Spurgte han og sendte mig  så et blink med øjet, og et (lidt for hårdt) klem i min arm, inden han trådte væk og så gik sin vej fra os.

Det der, havde jeg aldrig nogensinde ventet ville ske.

"Hvem var han?" Spurgte James, og var den første til at bryde tavsheden. Sadie sukkede tungt.

"En idiot som Nina og jeg gik i skole med. Han skabte lidt problemer for hende og Niall i starten, men heldigvis kom han vist lidt på plads." Fortalte hun, så minderne om den allerførste tid med Niall, hvor Josh lovede at gøre mit liv til et levende helvede kom tilbage til mig, så en masse billeder viste sig for mig.

"Nina, er du okay?" Spurgte Sadie, mens jeg fortsat kiggede forstenet ud i luften. James gik op på den anden side af mig, men slap mig hurtigt.

"Øv, nogle har spildt et eller andet... Pas på, Nina, det ligner du har trådt i det." Informerede James mig hurtigt, så jeg kiggede ned, og så forsigtigt hævede mit hoved igen, da jeg indså det hele.

"Nina... Hey, Nina! Hvad er der galt, det ser ud som om, at du har set et spøgelse?" Spurgte Sadie og kiggede nervøst på mig. Jeg vendte mit hoved mod hende, og kiggede ind i hendes panikslagende blå øjne.

"Ring til Niall." Sagde jeg, og mærkede hurtigt hvordan jaget gik gennem hele kroppen på mig, så jeg straks gav efter i benene, og greb fat i James, som kiggede lige så nervøst på mig som Sadie.

"Hvad... Hvorfor? Nina, hvad sker der?!" Spurgte Sadie nervøst. Jeg kiggede bare hurtigt op på hende, og sagde så;

"Vandet er gået."

_____________________________________________________________________________________________

FØDSLEN GÅR I GANG NU!! Er i lige så spændte som jeg er? Det her er nærmest en drøm, der går i opfyldelse for mit lille Ninall-hjerte, siden jeg begyndte at indbringe tanken om en familie mellem dem sidste år i Summer Love 2, og jeg er så über spændt, at jeg er sikker på, at jeg nok skal prøve, at komme ud med et kapitel, også selv om jeg rejser til Mallorca i hele næste uge! Bare rolig! Det kommer!!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...