Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177810Visninger
AA

16. Problems

"Cover your eyes
 So you don't know the secret
 I've been trying to hide"

Ellie Goulding - Anything Could Happen

 

"Hvad så, smukke?" Sagde jeg grinende og slog armene ud til en alt for flov Sadie, der trådte ind af hoveddøren til lejligheden.

"Ti stille!" Bad hun flovt, og gemte sit ansigt i hænderne. Jeg lagde bare hurtigt armene om hende.

"Er du okay?" Spurgte jeg og hev hendes ansigt op, så hun kiggede mig i øjnene. Det var første gang efter 2 uger, at Sadie og jeg endelig var sammen igen efter hendes dramatiske fald til festen. Så vi havde meget at snakke om. Rigtig meget.

"Jeg har købt kage med." Sagde hun, da vi satte os over til sofaen i stuen, hvor jeg havde sat tekopper frem.

"Så... Festen?" Spurgte jeg lige ud, så Sadie straks kiggede opgivende på mig.

"Den var hyggelig, indtil at jeg slog hovedet og endte med at sidde bukket ind over et toilet resten af aftenen." Sagde hun sukkende. Jeg grinede lidt.

"Så var det da godt, at Harry hjalp dig." Sagde jeg, så hun hurtigt kiggede op på mig.

"Stop!" Bad hun hurtigt. Jeg grinede højt.

"Du kan altså ikke benægte det, Sadie... Han for nærmest hen til dig, som om du var en skønjomfru i nød." Sagde jeg og smilede stort til hende. Hun sukkede hurtigt, inden hun tog sig til hovedet.

"Jeg får aldrig noget med Harry, okay? Han er bare et boyband-crush!"

"Som du har hængt rimelig meget ud sammen med, siden Niall og jeg begyndte at ses." Pointerede jeg. Hun kiggede mig hurtigt i øjnene.

"Du har da hængt mere ud med ham, end jeg har!" Pointerede hun. Jeg kiggede hurtigt på hende.

"Sammen med Niall, ja... Ikke alene... Om aftenen, hvor vi sad tæt op af hinanden og så film!" Hun kiggede mig straks nervøst i øjnene.

"Ja.. Niall kom hjem med lidt sladder her den anden dag." Indrømmede jeg, så hun straks gemte sit ansigt i sine hænder endnu en gang, og jeg så grinede igen. Hun trak vejret kort ind, inden hun kiggede op på mig, og så kiggede mig oprigtigt i øjnene.

"Kan jeg være ærlig med dig?" Spurgte hun hurtigt. Jeg satte mig lidt mere komfortabelt til rette og nikkede med det samme med hovedet.

"Altid... Aldrig tvivl på det." Lovede jeg. Hun sukkede hurtigt.

"Harry og jeg hænger ud, ja... Og faktisk så er han en virkelig fed person, at være sammen med, og vi snakker faktisk også rigtig godt sammen... Og der var vel nok også et tidspunkt, hvor jeg ikke kun kunne lide ham som Harry Styles fra One Direction... men mere på den måde som du måske... kan lide Niall.." Sagde hun og kiggede lidt nervøst op på mig. Jeg kiggede straks forbavset på hende.

"Er du lun på Harry Styles?!" Udbrød jeg lidt for højt. Hun sukkede tungt igen, så jeg straks kunne se hvordan tvivlen strømme ind over hendes ansigt.

"Det troede jeg... Men så mødte jeg..."

"Har du mødt en?!" Råbte jeg nærmest forbavset, så hun gemte sit ansigt flovt ned i hænderne igen. Selv om det måske kunne være svært at tro, da Sadie altid havde været den person, som jeg gik til, når jeg havde drengeproblemer, så var der alligevel den underlige sandhed om, at Sadie aldrig rigtig selv havde haft en rigtig kæreste. Ja, der havde der været et par småflirts gennem årene, men af en eller anden grund, endte hun altid med at være alene igen efter kort tid. Så selv om Sadie egentlig virkede meget selvsikker omkring drenge, så var hun i virkeligheden virkelig genert på det emne. Hvilket kunne forklare hendes stammen og generthed nu.

"Nej... Eller jo... Eller nej... Eller måske ikke "mødt" og "mødt", men vi har da snakket lidt sammen, plus jeg fik hans nummer, og så inviterede han mig ud og spise..."

"Har du været på date, uden at fortælle det til mig?!" Udbrød jeg endnu mere forbavset. Sadie sukkede tungt igen.

"Undskyld, du ved jeg hader, når du ikke selv siger noget... Men... du kender mig!" Argumenterede hun hurtigt.

"Ja ja, men alligevel... Det er din pligt, at sige sådan noget!" Argumenterede jeg selv tilbage. Hun sukkede tungt igen.

"Undskyld... Venindekram?" Spurgte hun med en trist mine og rakte armene ud, men jeg så godt hendes finte.

"Hallo! Ik' snak uden om! Vi er inde på et meget seriøst emne, så tal, kvindemenneske!" Sagde jeg, så hun lavede sin triste mine om til en sur en, og så sukkede opgivende.

"Jeg ved jo ikke engang, om det vi har overhovedet er noget?" Prøvede hun, men jeg rystede bare på hovedet.

"En date er noget! Altid tænk sådan på det." Sagde jeg, så hun straks sukkede endnu mere opgivende.

"Fint, okay, jeg siger det... Hvis du virkelig brænder sådan for det!" Opgav hun, så jeg straks klappede fnisende i mine hænder, som den indre lille teenagepige gemt inden i mig, men som kun kom frem i nærvær med Sadie, gjorde.

"Det er James fra dit arbejde." Sagde hun hurtigt, så jeg ikke engang nåede at bearbejde ordene, før jeg tabte kæben.

"James Dean?" Spurgte jeg hurtigt, for at bekræfte, at det faktisk var ham. Hun nikkede med hovedet, og jeg tog hurtigt hendes hænder i mine.

"Wow... Wow, det havde jeg slet ikke troet, men... Tillykke da! Hvor nuttet!" Sagde jeg oprigtigt glædesfuldt på hendes vegne. Hun trak lidt på skuldrene.

"Det er ikke det store, jeg ved ikke engang om vi skal på en anden date, endnu.."

"Endnu." Sagde jeg hurtigt, så hun fniste lidt og så nikkede med hovedet og kiggede på mig, før hun brød ud i en glædesfuldt latter, så jeg straks vidste, at hun et eller andet sted, selv var lige så meget oppe at køre over det, som jeg var.

"Hvad med dig og Niall?" Spurgte hun, da vi havde fnist færdigt. Jeg smilede hurtigt.

"Han er i byen med drengene... Noget med et møde, eller sådan noget." Sagde jeg, så hun hurtigt smilede, inden hun lænede sin hånd op af hovedet, med albuen på sofaens ryglæn, så hun kiggede lidt mere alvorligt på mig.

"Og hvad med jeres... 'projekt'?" Spurgte hun. Jeg kiggede hurtigt på hende, og kunne mærke, hvordan det fik noget inden i mig til at røre på sig.

"Hvad med det?" Spurgte jeg hurtigt uskyldigt.

"Ja... Hvordan går det?"  Spurgte hun. Jeg sukkede lidt, og trak så ærligt på skuldrene.

"Jeg ved det ikke... Jeg tror jeg vel på en eller anden måde har... givet op." Indrømmede jeg. Sadie sukkede tungt.

"Hvad sker der, smukke?" Spurgte hun hurtigt omsorgsfuldt. Jeg trak vejret dybt ind.

"Ingenting... Og det er det, der er problemet. Jeg føler, at uanset hvor meget vi prøver... så er der intet, der ændrer sig..." Sagde jeg trist. Sadie bed sig tænkende i kinden.

"Hvordan ved du det overhovedet? Har du overhovedet taget en test... Det kunne jo være?"

"Sadie... Min menstruation har altid været ret uregelmæssig, så et par uger eller to har aldrig påvirket mig så meget, men nej... Der sker jo ikke noget." Sagde jeg lidt berørt af det. Sadie lagde hurtigt sin hånd på min kind.

"Er du gået over tid?" Jeg trak på skuldrene.

"Vi snakker omkring to uger, men det kan jeg da ikke måle noget ud fra... kan jeg?" Spurgte jeg. Sadie tænkte lidt igen.

"2 uger... Det er aftenen for festen... I tog lidt tideligt hjem, gjorde i ikke?" Spurgte hun hurtigt, med et lille smil på læben. Jeg sukkede hurtigt.

"Det har ingen betydning, Sad..."

"Men hvad hvis det har?" Spurgte hun med en positiv glæde i stemmen. Jeg kiggede hurtigt op på hende.

"Hvad siger du til, at vi to tager et hurtigt smut ind til byen, og ser om det her er værd at give op på?" Spurgte hun med et forsigtigt smil, og tog min hånd i sin. Jeg kiggede overvejende på hende, og tænkte hurtigt, at Sadie var sådan en slags veninde, som alle piger har brug for, i sit liv.

 

"2 minutter." Læste jeg på vejledningen bag på æsken, og lagde så den lille hvide pind på toiletsædet, mens jeg satte mig ned på gulvet og kiggede allerede utålmodigt på den.

Hvad hvis den var negativ?

Hvad hvis den var positiv?

Jeg sukkede tungt, og viftede lidt med æsken i mine hænder, da jeg hurtigt hørte hoveddøren åbne sig.

"Jeg er hjemme!" Råbte Nialls velkendte stemme hurtigt, som ellers plejede at sende sommerfugle gennem mig, men nu skabte den allerstørste panik.

"Hej!" Råbte jeg tilbage, og kiggede hurtigt nervøst rundt, inden jeg tog pinden og proppede ned i dens æske, og straks kiggede efter et gemmested.

"Hvordan var kaffedaten med Sadie?" Spurgte han. Jeg prøvede at finde et gemmested på toilettet, mens jeg hurtigt råbte tilbage:

"Helt fin.. Hun har det okay igen." Jeg prøvede virkelig at bevare roen.

"Årh, det er jeg glad for at høre." Sagde han, mens jeg kunne høre ham gå frem og tilbage ude i stuen.

"Nina, kan vi lige snakke sammen?" Råbte han hurtigt igen, så jeg hurtigt pakkede æsken bag toilettet, så Niall ikke ville få øje på den, inden jeg gik ud til ham.

"Hvad vil du sige?" Spurgte jeg roligt. Dog kunne jeg straks se nervøsiteten i hans øjne, da han med en smule tunge skridt gik over til mig.

"Du ved... Det møde vi var til... med bandet?"

"Oh ja, det er rigtigt! Hvordan gik det? Endnu en forlængelse af kontrakten?" Spurgte jeg smilende. Han grinede forsigtigt, men rystede så på hovedet.

"Nej... Noget i samme stil... Men noget andet.." Sagde han og kiggede mig så i øjnene, så jeg så hans nervøse udtryk.

"Niall... Hvad er der sket?" Spurgte jeg og kunne straks høre min egen stemmes nervøse toneleje på hans vegne. Han sukkede tungt, og kiggede så ned i jorden.

"En tour." Jeg mærkede hurtigt, hvordan alt stivnede inden i mig, og jeg så holdt mit blik rettet fremad.

"En tour..?" Gentog jeg lavt.

"Jeg ved godt, at jeg lovede, at jeg ville være mere hjemme efter den 5-årige kontrakt, og at du lige var med på europa-tourneen, og den korte verdens-tourne sidste gang.."

"Hvor lang tid?" Afbrød jeg og kiggede så på ham, så han også kiggede på mig.

"Det er ikke så længe...Og vi får endda pauser, og..."

"Niall." Sagde jeg hurtigt, så han stoppede.

"Hvor længe?" Spurgte jeg, så jeg hurtigt kunne høre, hvordan han trak vejret dybt ind.

"Vi starter i næste måned, og er væk til November." Indrømmede han, så jeg hurtigt mærkede, hvordan mit hjerte faldt til jorden.

"Så du vil være væk i... 7 måneder."

"7 måneder." Sagde vi begge samtidig. Jeg sukkede hurtigt, og lagde så mine arme om mig selv. Niall sukkede hurtigt.

"Baby, jeg er virkelig ked af det... Men det er en stor chance, for at komme helt ud til de allersidste steder vi ikke har været endnu, og..." Sagde han, mens han gik over og lagde sine arme om mig, så han kunne trække mig ind i sin favn.

"Jeg forstår. Jeg er virkelig glad på jeres vegne og at i får de her store muligheder, men..." Startede jeg. Han trak hurtigt mit hoved op, for at kigge mig i øjnene.

"Hey! Jeg er heller ikke vild med at forlade dig, okay? Du ved, hvor hårdt det er..." Prøvede han. Jeg sukkede hurtigt, og endte så med at nikke.

"Jeg hader bare, at vi er væk fra hinanden... Jeg troede, at Modest ville være lidt medfølende for en gangs skyld, efter sidste tour..." Indrømmede jeg. Han sukkede lidt, og klemte mig så ind i sin favn igen.

"Hver gang jeg er væk fra dig, er som et stik i hjertet, my lady." Sagde han, så jeg smilede lidt, og så lagde mine arme om ham.

"Jeg elsker også dig, Niall." Sagde jeg, så han grinede lidt, inden han kyssede mig i hovedbunden.

"Jeg elsker dig mere." Jeg smilede lidt og rettede så mit hoved op fra hans skulder, og kyssede hans kind, inden at han gav slip på mig, og jeg så gik ud i køkkenet, da det fra før hurtigt poppede op hos mig igen, og fik mig til at stoppe.

"Niall." Sagde min stemme hurtigere, før min hjerne havde tænkt det hele igennem.

"Nina?" Spurgte han med et grin i stemmen, mens at han gik forbi mig og ud i køkkenet, hvor han åbnede køleskabet, for sikkert at finde en snack.

"Jeg kom til at tænke på noget." Sagde jeg hurtigt.

"Sig frem, babe." Sagde han og trak en juicekarton ud, som han straks tog en tår af. Jeg prøvede at tage lidt mod til mig, og kløede mig lidt nervøst bag øret.

"Vil den her tour så betyde, at vores lille... "projekt" er udskudt?" Jeg kiggede hurtigt op på ham, og så så, hvordan han selv stoppede lidt med alle hans handlinger.

"Er der noget du vil fortælle mig, Nina?" Spurgte han, så jeg straks mærkede nervøsiteten ramme mig.

"Er du...?" Jeg kiggede straks op på ham.

"Der er gået måneder, Niall... Havde det virket, var det nok sket." Sagde jeg hurtigt. Niall kiggede hurtigt på mig, og jeg kunne med det samme ane sørgmodigheden ramme hans øjne.

"Så du er ikke..."

"Nej... Er det okay?" Spurgte jeg hurtigt nervøst, og kiggede ventende på ham, mens han tyggede sig lidt i kinden.

"Måske er det et tegn... Du er alligevel kun 21. Det er ret tideligt." Sagde han hurtigt, så jeg hurtigt mærkede hvordan en klump samlede sig i maven på mig.

"Det har du ikke nævnt som et problem.." Sagde jeg forsigtigt. Han sukkede lidt og gav mig så et forsigtigt smil.

"Det er måske bare dårlig timing. Hvad med, at vi finder ud af det igen om et års tid... eller måske to? Så kan det være, at vi begge to er mere slået ned, og bedre kan opfostre et barn under bedre forhold til den tid." Sagde han og kyssede mig hurtigt på læberne, inden han gik ud i stuen, og efterlod mig nærmest helt lammet tilbage.

"Og det er det ikke nu?" Spurgte jeg hurtigt, mens jeg langsomt vendte mig om og gik forsigtigt ind i stuen. Niall sukkede lidt.

"Måske ikke? Jeg skal på tour, og du vil være alene med det hele... Plus, du er stadig i gang med praktikpladsen... Ville det ikke nærmest ødelægge ret meget?" Spurgte han, mens jeg var på vej over mod badeværelset. Jeg kiggede hurtigt tilbage på ham.

"Jo... Jo, du har sikkert ret... Ja, det ville nok ødelægge alle vores planer." Bekræftede jeg og fortsatte hurtigt ud på badeværelset. Jeg nåede ikke engang at reagere, før jeg faldt ned på knæ ved siden af toilettet, hvor jeg havde gemt æsken, og flåede så straks resultatet ud. Og jeg gispede straks højt.  

"Er du okay, baby?" Råbte Niall inde fra stuen af. Jeg kiggede bare ned på den hvide pind i min hånd, der nu viste de to røde streger, og puttede den så hurtigt ned i æsken, som jeg gemte indenunder min trøje, mens at mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst.

"Ja ja... Der er ingenting!" Råbte jeg bare, mens jeg kunne mærke, hvordan min verden faldt sammen.

______________________________________________________________________________________________

Jeg græder så meget over det her... Håber ikke i synes det er for kliche' agtigt, og hellere er lige så spændte, som jeg er på de næste kapitler, for det her sætter virkelig det hele i gang!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...