Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177817Visninger
AA

28. Perfect

"Oh, darling, place your head on my beating Heart, I'm thinking out loud
 Maybe we found love right where we are."

Ed Sheeran - Thinking Out Loud

 

Niall P.O.V

Vi blev på hospitalet i en lille uges tid, fordi som lægerne selv havde sagt, så var det vores allerførste barn, og der var derfor en helt masse ting, som vi skulle lære ved det at være nybagte forældre. Her i blandt, rutiner. Lægerne sagde, at det var super vigtigt, at vi allerede fra dag 1 af, fik skabt nogle rutiner, for at skabe den bedste start for vores datter, og det havde gået super godt, så lægerne sagde, at de var fuldkommen trygge ved, at sende os hjem i dag.

"Så ønsker vi jer ufatteligt meget held og lykke!" Lykønskede Clarice, som havde været en af de faste læger, der havde set til os i ugens løb. På en måde var det spændende og sjovt, at tænke på, at når vi ville være hjemme igen i lejligheden i midtlondon om en lille halv times tid, så ville vi nu have vores egen lille datter med, men det var samtidig også trist og skræmmende, fordi vi nu skulle være helt alene med hende, og selv klare de små strabadser med hende uden opsyn, samt at vi nu skulle forlade den trygge lille fødestue. Det var både spændende og skræmmende.

"Tusind tak, fordi i tog så godt i mod os. Vi ville sikkert ikke have klaret det uden jer." Sagde Nina ydmygt, mens hun beskyttende holdt Nellie trygt ind i sin favn, beklædt i den tygge lille flyverdragt, som Ninas mor havde fundet til hende, til hjemrejsen.

"Fornøjelsen er helt på vores side. Vi er bare glade for at hjælpe den lille familien Horan." Sagde hun og sendte os et stort og varmende smil. Jeg smilede hurtigt tilbage til hende, inden at jeg tog Ninas tasker og hang over min skulder og så lagde en hånd betryggende på hendes ryg, for at støtte hende lidt på vejen ud. Vi gik direkte over til bilen, som jeg hurtigt låste op, så vi kunne sætte os ind. Nina satte sig ind på passagersædet, med vores lille pige i armene, som hun holdt sine funklende øjne rettet helt forelsket ned på. Jeg smilede bare lykkeligt, da jeg satte mig ind, og så tændte for bilens motor, så Nina hejste sit hoved og kiggede smilende op på mig.

"Er vi klar?" Spurgte jeg. Hun smilede bare endnu større, så det varmede mit nærmest nyforelskede hjerte, inden hun rækkede sig lidt over mod mig, og jeg så lænede mig ned mod hende, for at lade hende kysse mig.

"Jeg elsker dig." Sagde hun, så jeg kyssede hende igen.

"Jeg elsker jer." Sagde jeg, så hun sendte mig et vidunderligt lille grin, så jeg hurtigt kyssede hendes kind.

"Og lad os så komme hjem!" Sagde jeg, så hun grinte igen, mens jeg trådte på speederen, og så satte bilen i gang. Jeg lagde min hånd ned på gearstangen, hvorefter Nina hurtigt lagde sin varme bløde hånd oven på min, så jeg smilede lidt for mig selv, og så vendte min hånd, for at flette vores fingre sammen, og så beholde min hånd der resten af vejen hjem.

 

Vi kiggede begge to hurtigt op på den høje bygning, hvor vores lejlighed lå øverst, og Nina kiggede hurtigt på mig.

"Klar?" Spurgte hun. Jeg tog bare hendes hånd i min og trådte over til hende, for at kysse hendes læber, og derefter læne mig ned mod Nellie, der var faldet i søvn i sin mors trygge favn, som jeg forsigtigt kyssede på panden.

"Lad os komme hjem." Sagde jeg og gik over til hoveddøren, og åbnede den, så vi kunne gå ind i opgangen og træde op af de mange trapper, indtil vi kom til 3. sal, hvor vores lejlighed lå. Jeg tog hurtigt nøglerne til døren op af min lomme, og kiggede så smilende om på Nina, som kiggede smilende tilbage på mig, mens hun havde hævet Nellie i sine arme og kyssede hendes hoved blidt. Jeg låste døren op, og så endelig efter så længe... var vi hjemme. Alle tre.

"Så lille skat, se hvor vi er." Sagde Nina hviskende og vuggede Nellie i sine arme, så der få sekunder efter kunne høres små knirkende lyde fra det lille barn, så vi vidste at hun var vågen. Jeg smilede hurtigt, da jeg gik over og tog Nellie op i mine arme, så Nina kunne få sit overtøj af, og også komme ordentligt hjem.

"Se Ellie, det her er dit hjem nu... Her skal vi alle tre bo." Sagde jeg til hende og hævede hende højt i mine arme, så jeg kunne kigge ind i hendes dybblå øjne, og hurtigt prikke hende på næsen, så hun hurtigt rakte sine små bitte hænder op til mine fingre og greb forsigtigt fat om dem, med den smule motorik hendes lille spæde krop havde udviklet allerede.

"Og ved du hvad, prinsesse? Far, Onkel Harry og Moster Sadie, har allerede lavet en dejlig seng til dig inde hos mor og far, så hvis du skulle blive bange om natten, så er vi lige ved siden af dig." Fortalte jeg og referrerede til den lille tremmeseng, som Harry, Sadie og jeg havde været ude og købe, bare for at forberede så mest muligt, til denne dags begivenhed, så Nina og jeg ikke skulle stå med det. Vi havde også fået købt en masse andet nødvendigt, så der ikke var noget Nellie ville komme til at mangle. Nellie sparkede lidt i sine lille lysegule sparkedragt, så jeg ikke kunne lade vær med at grine, og vende mig om og spørge rørt til Nina:

"Er det muligt, at mit hjerte kan banke så hurtigt, bare ved tanken om, at hun kun er vores?" Spurgte jeg, så hun hurtigt grinede lidt, og så gik over til os, så vi alle tre stod samlet.

"Helt sikkert." Sagde hun, så det var min tur til at grine. Jeg rakte Nellie over til hende, så hun modtog hende og tog fat under hendes arme, så hun kunne lægge hendes hoved hvilende op ad hendes skulder. Jeg smilede meget større, end jeg troede var fysisk muligt, så jeg hurtigt kyssede Ninas kind.

"Jeg tænkte på at lave noget te?" Spurgte jeg, hun sukkede lette og nikkede så hurtigt.

"Meget gerne!" Sagde hun. Jeg nikkede hurtigt til hende, inden hun snakkede videre til Nellie, mens jeg gik ud i køkkenet og hurtigt fandt kopper frem, og elkedel, hvor jeg hældte vand i, som jeg så satte til at koge, så jeg hurtigt tog mig til at iagtage min nye lille familie gå rundt inde i stuen. Nina smilede stort, mens hun snakkede til Nellie og gik rundt og viste hende rundt i lejligheden, så jeg kunne mærke hvordan en lykkelig følelse spredte sig i hele kroppen på mig.

Jeg havde aldrig følt mig så lykkelig før som nu.

Jeg smilede hurtigt, da jeg så hvordan Nina og jeg hurtigt fik øjenkontakt, og hun så vendte Nellie mod mig, og tog hendes hånd for at vinke til mig, så jeg ikke kunne lade vær med at grine af dem, mens at tankerne hurtigt begyndte at hvirvle rundt i mit hoved.

Du elsker hende og i har et barn sammen nu. Du er lykkelig sammen med hende. Hvorfor spørger du hende ikke bare? Lød min egen stemme inde i mit hoved, så jeg hurtigt kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede lidt hurtigere i brystet på mig, mens at tankerne fortsatte. Harry har ret, i har været sammen så længe nu. I er allerede en familie, hvorfor blive ved med at vente på det rette øjeblik, når øjeblikket er lige nu og her?

Jeg blev afbrudt i min tankestrøm, da edkedlen annoncerede, at den var færdig med at koge vandet, så det var klart til at blive hældt over i kopperne med tebrevene i. Jeg lavede den varme drik og hældte lidt mælk i begge to, inden jeg tog kopperne og så bevægede mig ind i stuen og over til sofaen, hvor Nina og Nellie havde sat sig. Nina smilede stort til mig, da jeg satte kopperne og så satte mig ned ved siden af hende.

"Hendes øjne er så smukke." Sagde jeg, så Nina hurtigt grinede lidt.

"Det er dine smukke øjne, Niall." Sagde hun, mens hun aede vores datter forsigtigt på kinden. Jeg smilede lidt, mens at tankerne fortsatte inde i hovedet på mig. Hun sidder med jeres datter! Jeres datter, jeres datter sammen. I er allerede en familie nu!

"Ligner hun mig så meget?" Spurgte jeg smilende. Nina nussede hendes lille hånd, og kiggede så lidt i mellem os.

"Det synes jeg, ja." Sagde hun og sendte mig et stort smil. Jeg grinede dog over en lille anderledeshed.

"Hendes hår er mørkt." Påpegede jeg. Nina smilede og nikkede så.

"Det kan være, at det er min fortjeneste... Men helt ærligt, jeg fortjener også lidt credit efter alt det slid hun puttede mig igennem. Synes du ikke også det, lille skat?" Spurgte hun og kiggede smilende ned på Nellie, som bare gabte højt med sin lille tandløse mund.

"Hun minder mig om den der drage fra "Sådan træner du din drage"." Sagde jeg og pegede fnisende på hendes tandløse gummer, så Nina hurtigt grinede højt.

"Kalder du hende for et flyvende tandløst firben?" Spurgte hun og kiggede grinende over på mig. Jeg smilede hurtigt, men rystede så grinende på hovedet.

"Nej nej... Jeg kalder hende en drage!" Sagde jeg, så Nina bare kiggede på mig, inden hun brød ud i høj latter.

"Du er sådan en idiot." Sagde hun grinende. Jeg trak bare på skuldrene.

"Ja, men jeg er din idiot." Sagde jeg, så hun stoppede med at grine, og så kiggede på mig med et lidt seriøst ansigt. Hun sendte mig et forsigtigt smil, mens hun lænede sig over mod mig, og lagde sin hånd kærtegnende på min kind, og så kyssede mig i et langt kys.

"Jeg elsker dig, Niall. Helt ind til det inderste af mit bankende hjerte." Sagde hun og kiggede ind i mine øjne med hendes hasselbrune. Jeg sendte hende et forsigtigt skævt smil.

"Jeg elsker dig meget mere." Sagde jeg, og kunne mærke, hvor ærligt og åbent det hele føltes. Alt var så lykkeligt og godt. Det var... Perfekt.

"Det hele er så perfekt nu." Sagde hun hurtigt, som om hun kunne læse min tanker, som kun hun af alle mennesker kunne. Jeg smilede lidt større.

"Jeg ved det." Sagde jeg, så hun sendte mig et lige så stort smil tilbage, og så kiggede ned på Nellie igen.

”Hun er så perfekt.” Sagde hun, mens hun strøg hende over hovedet. Jeg smilede stort, mens jeg kiggede på den lille pige.

"Hun er meget mere end perfekt." Sagde jeg, så Nina grinende lidt igen, mens hun kiggede fokuseret ned på det lille bitte barn.

"Hun er vores.. Det er det, der gør hende og alt det her så perfekt." Sagde hun stille og roligt. Jeg fortsatte bare med at smile.

"Hun er kun perfekt, fordi at..." Jeg stoppede, og tog mig selv i at kigge på Nina, og i et kort øjeblik betragte hende. Betragte den unge kvinde, med det lange brune letkrøllede hår, og de smukke hasselbrune øjne, samt de dejlige bløde lyserøde læber, som bare ved en' enkelt let berøring mod mine egne, kunne få mine knæ til at føles som gele'. Hendes stemme lød som violiner i mine ører, hendes latter som engleklang, hendes bevægelser kunne få mit hjerte til at springe flere slag over, hendes berøringer kunne få mig til at miste vejret i flere sekunder, hendes øjne kunne gøre mig nyforelsket hver gang jeg kiggede ind i dem, hendes smil kunne fylde hele min krop fra yderste hårrod til yderste tåspids med sådan en lykke, som jeg aldrig troede var mulig, men så var der også hende. Hele hende. Hele hendes person, hele hendes udstråling, hele hende... Alt det og så meget mere, gjorde at jeg var sikker på, at jeg aldrig nogensinde havde elsket en person, så meget som hende. Hvilket både var skræmmende og fascinerende, fordi jeg slet ikke vidste, at en person kunne elske en anden person så meget, men også fordi jeg var fuldt ud sikker på, at jeg aldrig ville kunne elske en anden person på samme måde som jeg elskede Nina. Nina var... Ja..

"Du er perfekt." Sagde jeg og holdt mine øjne rettede forelsket mod hende. Hun kiggede mig i øjnene, så jeg mærkede, hvordan hun tog vejret fra mig, fik mit hjerte til at springe flere slag over, fik hele min krop til at føles som gele', og fik den største form for lykke, som jeg nogensinde havde følt i hele mit liv, til at sprede sig i hele kroppen på mig.

Harry havde ret. Jeg behøvede ikke en ekstraordinær grund til at spørge hende. Vi behøvede ikke være nødsaget til at gøre noget ekstraordinært, eller tage nogle specielle steder hen. Alt det var overflødigt, fordi det hele jo i sidste ende bare handlede om hende og mig. Om mig og hende. Om Nina. Om mig. Om os.

Jeg behøvede ikke søge efter det perfekte øjeblik mere, for uanset hvor meget jeg så end ville søge, så ville intet nogensinde komme til at føles så perfekt som dette øjeblik lige nu. Det var jeg fuldstændig sikker på.

Så selv om det virkede som den mest tossedeste ide i hele verden lige nu, så vendte jeg mit hoved mod hende og spurgte først:

"Nina?" Hun "hmm'ede" forsigtigt, mens hun kiggede ned på Nellie med sit smukke fortryllende smil, så jeg endte med at sige:

”Vil du gifte dig med mig.” Og så kiggede hun op på mig, så vores øjne mødtes.

______________________________________________________________________________________________

Ciffhangers er begyndt at blive en ting jeg er ved at være god til nu!!

Men nå, jeg vil ikke spørge om specifikke ting, men bare lade jer om at kommentere, med mindre i selvfølgelig intet har at påpege?

Jeg er i fuld gang med at skrive, så næste kapitel kommer snart!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...