Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

138Likes
585Kommentarer
183803Visninger
AA

30. Life Summary

"Next to your heartbeat, where I should be
 Keep it deep within your soul."

Ed Sheeran - Photograph

 

Niall P.O.V

Jeg kan starte med det simple? De gode eller de dårlige nyheder? Jeg er den slags, der altid ødelægger det hele for mig selv, ved at starte med de gode nyheder først... Og det kommer nok aldrig til at ændre sig.

De gode nyheder var Nellie voksede! Det var så underligt, at se hvordan hun begyndte at udvikle sig. I forhold til hvad vi havde læst, og hvad lægerne sagde, så var hun i tip top stand. Hun var er livligt lille barn, der glædeligt var interesseret i at udforske verdenen. Nina læste den ene dag, at når hun var nået de 4 måneder, så begyndte hun at kunne genkende lyde, hvilket også kunne ses, når hun begyndte at genkende flere og flere ting. Som for eksempel, når Nina oplyste at maden var klar, og hun så hældte Nellies mad over i en skål... Den lyd kendte hun! Den pige havde virkelig en kæmpe appetit, at selv jeg, en gang i mellem syntes hun kunne slå mig.

Det samme gjaldt også, for hendes bevægelser og lyde. Hun elskede at plumre rundt på hendes lille legetæppe, hvor enten Nina og jeg sad og legede med hende, med forskellige legesager og bøger, hvor hun så kom med små pludrende lyde, som lød som det absolut sødeste i mine ører.

Hun var så dejlig, og absolut den smukkeste pige jeg nogensinde havde set. Hendes mørkebrune hår mindede gevaldigt om hendes mors, mens at Nina mente, hun var snydt ud af næsen på sin far. Jeg kunne dog ikke selv se ligheden... endnu.

Ud over at vi var en lille bitte lykkelig kernefamilie, så var der dog også de dårlige nyheder.

Jeg så det i hvert fald som dårlige nyheder... Men så igen, det var det jo stadig. Specielt fordi her... cirka 4, eller rettere 5 måneder senere, hvor Nina og jeg snart havde kendt hinanden i 5 år. Hvilket i sig selv, var helt ufatteligt, at jeg nærmest ikke kunne tro det... Så lå ringen stadig i æsken, inde i skuffen under mine T-shirts.

Og jeg hadede mig selv for det.

 

"Er du sikker på, at du har det hele?" Spurgte Nina, mens hun satte sit hår op i en knold, og rettede på den sorte cardigan hun havde taget ud over sin blå kjole, hun havde købt ugen før, og som klædte hende på den absolut bedste måde. (Outfit i kommentar)

"Ja, jeg har! Jeg har været alene med hende før, Nina!" Sagde jeg og prøvede at berolige hendes nervøse nerver. Hun sukkede tungt og gik så m over til Nellie, der lå i sofaen på sin dyne og bed lidt i en lille lysegul rangle.

"Kan du være sød mod far, mens mor er væk?" Spurgte Nina, og tog lille Nellie op i sine arme og kyssede hende blidt på hovedet, så Nellie tog fat i stoffet på hendes kjole.

"Ville Harry komme?" Spurgte hun og sendte mig et smil. Jeg nikkede hurtigt. I dag var en af de første dage, hvor Nina havde aftalt en eftermiddag i byen sammen med Sadie efter at Nellie var kommet til. Det betød, at det også var en af de første dage hun skulle være væk fra Nellie i mere end en enkelt time eller to, og det var meget for hende.

"Kommer han samtidig med Sadie?" Spurgte hun hurtigt. Jeg tænkte lidt, men trak så på skuldrene.

"Måske... Hun bor jo hos ham nu, så mon ikke de kører sammen?" Spurgte jeg højt. Nina trak på skuldrene og rejste sig fra sofaen med Nellie i sine arme og gik over til mig.

"Så kommer Onkel Harold, og så skal de rigtige mandehørme omkring dig, hva, lille skat?" Sagde hun smågrinende ned til Nellie.

"Vi er faktisk rimelig decent, vil jeg gerne lige sige." Forsvarede jeg hurtigt. Nina kiggede bare grinende på mig og nikkede uoverbevist på sit hoved, så jeg ikke kunne lade vær med at grine af hende. Jeg greb fat om hendes liv og trak hende hen til mig. Hun udstødte et højt grin, så mit hjerte sprang et slag over, inden jeg lagde min hånd om hendes nakke, og trak hendes ansigt mod mit, så jeg kunne kysse hende. Hun sendte mig et stort smil og kyssede mig en gang til. Dog lagde jeg mine hænder om hendes kinder denne gang, for at holde hende ind mod mig, så jeg kunne mærke, at hun udviklede kysset, og vi så trådte tættere på hinanden. Jeg slap taget om hendes kinder og lagde mine hænder ned om hendes hofter, for at trække hende så tæt ind til mig, som muligt. Hun trak vejret dybt ind, da jeg bevægede mine hænder lidt længere ned af hendes lænd...

"Jesus altså, hvorfor skal i altid stå og snave!" Klagede en velkendt hæs stemme, der efterfølgende blev afløst af et lyst grin.

"I gør os single folk helt jaloux!" Sagde Sadie, så jeg kyssede Ninas pande og vendte mig om mod Harry og Sadie, der var ankommet. (Og som endnu en gang, eller nærmere som sædvanlig, kunne man næsten sige, bare var gået ind, uden at meddele deres ankomst først)

"Så er det godt i begge to er single, så i bare kan tage hinanden, så vi kan få den her lille mærkelig atmosfære omkring jer væk." Drillede jeg hurtigt, inden de begge sendte hinanden et blik, og Sadie så rystede på hovedet, inden hun gik over til Nina og vendte sin opmærksomhed mod sit gudbarn. (Ja, hun fik sin vilje! Moster Sadie... Ihh guder!)

"Hvad med du fjerner det savl der fra din hage, og lukker arret?" Drillede Harry tilbage, så jeg tog min hånd op til min hage, for at tørre mig. Vi stillede os hen til indgangen til køkkenet og kiggede på de to kvinder foran os, som begge stod og beundrede det lille barn i Ninas arme.

"Hvordan kan noget i hele verden være så dejligt?" Udbrød Sadie, da hun fik Nellie over i sine arme, og Nellie så tog fat i en af hendes lang lyse lokker og studerede mellem sine hænder, som det lille nysgerrige individ hun nu var. Harry gik over til Sadie.

"Det er fordi, hun skal tilbringe en hel dag sammen med sin yndlings onkel!" (Han insisterede) Nina, Sadie og jeg kiggede alle tre på hinanden og vendte øjne af Harry.

"Det så vi godt!" Sagde han og talte åbenbart for både ham og Nellie.

"Ja ja, tumpe!" Sagde Sadie drillende til ham, så han bare grinede lidt og så gik over til hende med Nellie i sine arme. Nina, der var gået over til mig, lagde armene om mig, mens jeg så på, at Sadie og Harry kiggede smilende på hinanden, mens at Sadie nussede Nellie i Harrys arme.

"De kunne være søde sammen, kunne de ikke?" Spurgte Nina hurtigt. Jeg fnyste.

"Ja ja, men det ændrer ikke på det faktum, at vi allerede har sagt det til dem 117 gange før, og vi så har fået det samme svar 117 gange igen." Sagde jeg, så hun kiggede op på mig.

"Jeg vil savne dig de næste par timer." Sagde hun.

"Jeg vil savne dig mere." Sagde jeg og bukkede mig ned for at kysse hendes pande, så hun sendte mig et kærligt smil.

"Hvis i er færdige med at æde hinanden med øjnene, så er jeg faktisk rimelig sulten!" Klagede Sadie hurtigt. Jeg kiggede opgivende på hende, så hun rakte tunge ad mig.

"Lærer i to aldrig at enes?" Spurgte Nina opgivende, men alligevel med et grin i sammen. Sadie og jeg kiggede på hinanden, og endte med at trække på skuldrene. Harry grinede og rettede lidt på sit hold om Nellie, så han kunne kramme Nina farvel, efter at hun havde sagt farvel til mig, og han så kunne sige farvel til Sadie. Dog lagde jeg godt mærke til det lille kys han plantede på hendes kind, som han ikke regnede med, nogle af os så, men som vi alligevel gjorde, fordi Nina hurtigt sendte mig et stort smil, da Sadie og hende gik ud af døren.

"Ja ja, "bare venner" siger i, ja ja." Drillede jeg, så Harry sukkede af mig, da han lagde Nellie over på sit lille legetæppe, så han kunne gå over til mig i køkkenet.

"Hold nu kæft!" Sagde han.

"Du ved godt, dine lyserøde kinder og hjerteøjne afslører dig rimelig meget, ikke?" Sagde jeg, så han gav mig fingeren, og gik over og åbnede vores køleskab, men så lukkede det i igen.

"Jeres køleskab er tomt." Konstaterede han, så jeg ikke kunne lade vær med at grine.

"Vi skal også handle i dag." Sagde jeg. Det fik ham dog bare til at lyse helt op.

"Mener du det? Skal vi ud... sådan ud i den virkelige verden?!" Udbrød han overrasket. Jeg nikkede, men blev så nærmest løbet ned, da han for ind i stuen og samlede Nellie op og huede.

"Har du hørt det, engel? Vi skal på eventyr!"

"Vi skal bare handle?" Sagde jeg, så han kiggede på mig.

"Alt hvad der sker uden for disse 4 vægge, er en udflugt i sig selv, Niall!" Sagde han insisterende, så jeg ikke kunne lade vær med at grine af ham.

Ja, livet var nu egentlig rimelig godt.

 

"Det er sidste gang jeg tager ud og handler sammen med dig!" Klagede jeg opgivende og rev indkøbslisten ud af hånden på ham. Harry surmulede mmm og rystede i Nellies dinglende ben, der hang ned over hans skuldre, fordi han havde sat hende op på hans skuldre. Jeg havde egentlig en ide om, at det var det eneste hun kunne lide ved ham, men det hang nok sammen med, at det var fordi hun fik lov til alt af ham - som det, at hun kunne sidde og rode i hans store krøller.

"Du sagde jeg skulle sige, hvad der stod på listen, og så siger jeg jo bare, hvad der står!" Sagde han. Jeg sukkede tungt.

"Ja, men hvis du nu kunne gøre det i den rækkefølge det står i, så vi kan følge rækkerne i stedet for at gå frem og tilbage i timevis." Sagde jeg og smed en pose æbler ned i indkøbsvognen.

"Okay, skal ske... far!" Sagde han og blinkede til mig, så jeg bare sukkede tungt af ham.

"Hvad siger du, Ellie-pigen? Er farmand underllig?" Spurgte han og rystede i hendes ben, så hun kom med et grin, så jeg kiggede om på dem og lod Harry række hende ned til mig.

"Nej, Ellie elsker sin far, ikke også?" Spurgte jeg hende og tog hendes hånd i min, så hun kiggede op på mig og sendte mig et stort tandløst smil.

"Ja, far elsker også dig." Sagde jeg og holdt hende ind til mig, og lod Harry tage styringen over vognen.

"Og alligevel har din søde far ikke modet til at spørge din mor om hun vil gifte sig med ham." Sagde Harry flabet, så jeg kiggede på ham.

"Hvis jeg skal spørge Nina om hun vil gifte sig med mig, så skal du også fortælle dine følelser for Sadie!" Sagde jeg hurtigt, så han stoppede op.

"Du er dum nu, ved du det?" Spurgte han og lagde fornærmet sine arme over kors. Jeg grinede lidt af hans barnlige handling.

"I lige måde, buddy!" Sagde jeg grinende, så han rystede på hovedet af mig.

"Nej Niall, jeg mener det faktisk... Er det fem år i har været sammen efterhånden nu? Hvorfor spørger du hende ikke bare?" Spurgte han.

"Du får mig til at føle, du nærmest vil tvinge mig til at spørge hende?" Sagde jeg.

"Og hvad hvis jeg vil?" Spurgte han hurtigt.

"Ægteskab skal ligesom ikke være i tvang, vel?"

"Hvis alle ved, at de er de rette for hinanden, og at nærmest hele verdensbefolkningen ønsker det... så jo?" Sagde han, så jeg ikke kunne lade vær med at grine igen.

"Okay fint, men så skal du også vise dine sande følelser frem for Sadie!" Sagde jeg hurtigt, så han sendte mig et opgivende blik og gik frem foran mig, for at undgå øjenkontakt, som han kun gjorde, når han ikke ville konfrontere situationer, han godt selv vidste, han ville ende med at tabe.

"Ha!" Hoverede jeg triumferende, efter hans sky handling, så han sendte mig et opgivende blik.

"Hvordan går det ellers? Du ved sådan... I det hele taget?" Spurgte han, mens vi gik gennem frugtafdelingen. Jeg prustede.

"Nina er spændt på at starte op på arbejdet igen når barslen er slut. Hun har savnet det." Sagde jeg.

"Er det så ikke også hendes sidste år i praktikken nu?" Jeg nikkede.

"Jo. Hende og James afslutter begge praktikken i år." Sagde jeg, mens jeg tog et par forskellige ting ned i indkøbsvognen.

"James... den idiot!" Bandede Harry lavt for sig selv, så jeg ikke kunne lade vær med at grine.

"Du hader ham stadig?" Spurgte jeg smilende, og huskede godt tilbage på den korte tid efter, at Sadie og James var gået fra hinanden, hvor Harry gik surmulende rundt, og hadede alle former for relationer til den fyr. Igen et af de første rimeligt store tegn på, at hans følelser, for Ninas blonde barndomsveninde, var begyndt at ændre sig. Men benævnelsen af følelser for hende, blev straks afvist af ham... Men det var også Harry.

"Men hun er jo glad igen." Pointerede jeg dog, så Harry kiggede om på mig, og sendte mig et skævt smil, inden han nikkede og stoppede ved siden af mig, for at tage fat om Nellie og sætte hende op på hans skuldre igen. Det klædte ham, at gå rundt med at barn.

Vi fortsatte igennem den nærmest uendelige butik, da jeg stoppede op ved brødet, og kiggede om på Harry, for at spørge ham om noget, da jeg så at han stod med en banan i hånden, der var taget utallige bider af, mens at han havde Nellie i favnen, og brækkede stykker af til hende.

"Harold!" Klagede jeg hurtigt.

"Hun var sulten!" Forsvarede han.

"Hun er en 4 måneder gammel baby..."

"5." Sagde han hurtigt, så jeg kiggede opgivende på ham.

"Stykkerne er for store, hun har ikke engang tænder!"

"Har du set den her banan? Den er så moden, at bare din tunge rører den, så er den allerede mast." Sagde han og pludrede så lidt til Nellie, som gnaskede lidt på et bananstykke, han havde givet hende. Jeg rystede på hovedet, og skulle til at sige noget tilbage til ham, da en stemme hurtigt hørtes bag os:

"Niall?" Harry og jeg kiggede på hinanden og jeg kunne hurtigt se, vi begge straks genkendte stemmen.

"Niall.. Niall Horan?" Spurgte stemmen, så jeg kiggede hen mod den og fik øje på... Ja, utroligt, men sandt...

"Emily?" Sagde jeg og genkendte hurtigt den lille affarvede blondine, der havde været med i den kæmpe affære med Rebecca i 2014 og Take me home-touren.

"Åh gud... Harry?" Spurgte hun med et kæmpe smil, da Harry gik over til os. Jeg så hvordan han hurtigt gik et par skridt bag ud, da Emilys øjne faldt ned på det barn, der sad i Harrys favn, da hun udstødte et par pludrende babylyde.

"Åh gud... Harry er du?" Spurgte hun og sendte os begge et stort smil. Et Emily-smil. Harry grinede lidt, og hævede Nellie i sine arme.

"Det er Nellie." Sagde jeg og pegede på den hende. Emily gik over, og aede Nellie på hovedet.

"Sagde du ikke altid, Harry, at hvis du fik en pige skulle hun hedde Darcy?" Spurgte hun. Harry og jeg kiggede hurtigt på hinanden.

"Det er ikke Harrys datter... Hun er min." Sagde jeg, så Emily straks kiggede med store øjne på mig.

"Hvem er hendes mor?" Spurgte hun helt genert lige pludselig. Jeg smilede lidt.

"Hvem tror du?" Sagde jeg med et smil, så hun hurtigt grinede lidt, og så sendte mig et stort smil.

"Så holdt i virkelig, hva?" Spurgte hun. Jeg nikkede.

"Har du ikke set nyhederne? Det var på forsiderne i omkring to uger." Sagde Harry grinende, så jeg vendte mine øjne af ham. Hun grinede lidt.

"Jeg har haft lidt travlt med College og sådan... Rent faktisk er vi her over på studietur lige nu. Min studiegruppe er spredt lidt rundt omkring." Sagde hun og pegede omkring sig, så jeg forstod, hvorfor hun egentlig var i England. Vi smilede lidt til hinanden, så jeg kunne mærke den akavede stemning, mellem os, inden Harry spurgte:

"Rebecca?" Emily kiggede på ham, inden hun kiggede over på mig.

"Jeg ved godt, at i hader hende... Men i er ikke de eneste." Sagde hun. Jeg kiggede på hende.

"Du forsvandt bare så hurtigt..." Sagde jeg og huskede på, at vi den gang havde snakket om, at da alt det med Rebecca skete, så forsvandt Emily.

"Lad os bare sige, jeg godt vidste, Rebecca kunne være for meget en gang i mellem... Og jeg prøvede faktisk at stoppe hende... Men det var vel bare dråben til sidst, tror jeg.." Sagde hun, så jeg nikkede forstående.

"Men... ser du hende.."

"Jeg har ikke snakket med hende siden." Harry kiggede overrasket på hende.

"Slet ikke?" Emily rystede på hovedet, så Harry og jeg kiggede på hinanden, inden jeg kiggede tilbage på Emily, som sagde:

"Jeg må også videre, men jeg er glad for, det går så godt for jer... Jeg må læse lidt, for at se hvordan det hele står til." Sagde hun med et smil, så Harry og jeg grinede, inden vi gik fra hinanden.

"Niall!" Lød det dog hurtigt fra hende, da vi var kommet væk fra hinanden. Jeg vendte mig om og kiggede på hende, da hun sendte mig et stort smil.

"Dig og Nina er perfekte, okay? Lov mig, du aldrig giver slip på hende." Sagde hun. Jeg sendte hende et smil, inden jeg vendte mig om mod Harry igen.

"Hvorfor har jeg en ide om, at de mærkeligste ting altid sker for os i supermarkeder?" Tænkte han højt, så jeg ikke kunne lade vær med at grine.

"Supermarkeder er der, mennesker mødes, min ven!"

_____________________________________________________________________________________________

Jeg vil bare lige minde jer om at SL1 er 1 like fra at ramme de 200 likes!

Jeg dør den dag det sker, okay?!

Men så i dag, så slog det mig lige, hvor kort tid, der egentlig er tilbage til at SL-serien slutter... Og det ved jeg faktisk ikke, om jeg er mentalt klar til endnu? Det tror jeg ikke jeg er...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...