Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177788Visninger
AA

3. I've missed you

" I can tell that you miss me, 'cause your eyes give it away"

Olly Murs - Did you miss me?

 

Alle drengene skiltes ved lufthavnen, da de alle skulle i fem forskellige retninger. Eftersom at det var Min bil, som Sadie og jeg var kørt hen til lufthavnen i, så var det mig, der sad bag førersædet på vej hjem (Med stor kommentering fra Nialls side af) Mens at Sadie tog bagsædet, og Niall passagersædet. Turen hjem havde været ufattelig hyggelig. Over årerne var Niall og jeg faldet mere til hos hinanden, hvilket betød at det blev mere og mere afslappet mellem mine forældre og ham, samt hans og mine... Og også ligeså med hans venner og mine, her indforstået Sadie og ham. Det var på en måde så rart at se, hvordan ham og Sadie tit havde de mærkeligste samtaler omkring ting, som ingen af os forstod noget af. På en måde kunne man vel sige, at de var venner... Men spurgte man ind til det, så mente de bare, at de var bekendte gennem mig. De var underlige fjolser, men de var mine underlige fjolser.

Vi kørte hjem til London, hvor Sadies bil stod ved lejligheden, som hun så tog hjem til Bristol, hvor hun nu havde fundet egen lejlighed også. Ja, hvor der dog var sket mange ting på 3 år.

Efter det tog Niall og jeg hans tasker, og prøvede at slæbe dem op af trapperne op til vores tagetages lejlighed.

"Har du puttet mursten eller sådan noget i?" Spurgte jeg, og hentydede til hans yderst tunge skuldertaske, som sikkert ville ende med at smadre hele min skulder og ryg.

"8 måneder fylder ret meget i." Sagde han grinende, da vi endelig nåede op på 3. sal (Lejlighedskomplekset var heldigvis kun på 3 etager!) Og jeg så fiskede efter nøglerne nede i min taske, så jeg kunne låse den fine brunetrædør op, ind til lejligheden.

"Du kunne da også bare have taget dine tasker med hjem, i stedet for at lade dem ligge i bussen." Sagde jeg, mens han hurtigt prustede lettet, da jeg fik låst døren op og vi så endelig kunne komme ind.

"Ja, men så ville det jo betyde meget mindre vasketøj til dig." Sagde han og blinkede hurtigt til mig, så jeg kiggede opgivende om på ham, men så rystede grinende på hovedet, inden at jeg satte hans taske ned, da vi kom ind i stuen, og han så gjorde det samme med sin kuffert og rygsæk.

"Arrgh! Hjemme!" Sagde han og strakte så i kroppen, inden at han løb over og smed sig på sofaen og udslap et langt veltilfredst suk. Jeg grinede lidt af ham.

"Du er så underlig, Horan." Sagde jeg og lagde min taske på spisebordet, inden at jeg gik over i køkkenet, som var en del af stuen, og så kiggede lidt i skabene.

Sulten havde nærmet sig mig, igen.

"Undskyld, jeg har bare savnet England ret meget den sidste uges tid!" Sagde han, inden at jeg kunne høre, at han rejste sig fra sofaen og gik her over. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet af ham, mens jeg lukkede skabet og kiggede i køleskabet i stedet.

"Eller rettere sagt... Så har jeg savnet en person ret meget den sidste uges tid." Sagde han, så jeg hurtigt lagde mærke til, at han var kommet tættere på, så jeg smilede lidt.

"Jeg kan også sige dig, at en hvis person også har savnet dig ret meget." Sagde jeg og smilede lidt mere, da jeg forsigtigt mærkede hans hænder lægge sig på mine arme. Jeg vendte hovedet og så at han trådte tæt ind til mig.

"Jeg har savnet dig, Nina." Sagde han helt tæt på mit øre, så det sendte små stød gennem min krop.

"Jeg har savnet dig mere." Sagde jeg, og smilede hurtigt for mig selv, da jeg hørte hans lave grin, inden at han vendte mig om og han så pressede sine læber mod mine.

Jeg kunne mærke hvordan savnet var den mest tydelige følelse i hans kys, samtidige med at hans varme berøringer brændte min hud og fik sommerfuglene til at gå amok. Jeg lagde hurtigt mine arme om hans nakke, da han førte sine hænder ned mod mit liv og så trak mig helt ind til sig, så vi stødte på hinanden. Jeg rodede ham lidt i håret, så han udviklede kysset og med sin ene hånd forsigtigt lagde sig lidt mere ind over min mave, inden at han vippede sin hånd ind under min trøje, så hans hænder rørte min nøgne hud. Jeg smilede hurtigt, da han bevægede sin hånd lidt, men da han i et kort sekund lige strejfede min mave, trak jeg mig automatisk hurtigt fra ham, så kysset stoppede. Han kiggede undrende på mig og trak så hurtigt sin hånd nervøst til sig. Jeg kunne godt se, at min lille bevægelse havde været underlig, og specielt også øjeblikket nu, hvor vi bare stod og kiggede på hinanden. Jeg blinkede hurtigt et par gange, inden at jeg tog mig sammen og så smilede til ham.

"Vi burde spise, du har lige haft en lang flyvetur." Sagde jeg og kærtegnede hurtigt hans kind, så han sendte mig et smil, inden at han lagde sin hånd i min nakke og så lænede sig ind og kyssede min pande.

"Selvfølgelig... Hvad vil du have?" Spurgte han. Jeg smilede hurtigt og følte mig taknemmelig over, at han ikke spurgte mere ind til hændelsen.

"Hmm... Jeg kunne virkelig godt spise Pizza.. Du ved, den vi plejer?" Sagde jeg og kiggede smilende på ham. Han grinede bare hurtigt, inden at han kyssede min kind og blinkede til mig.

"Det er min pige." Jeg grinede lidt og så ham så gå over til sin jakke, der lå i sofaen, for at fiske sin telefon frem, for at ringe til restauranten. Dog mens jeg kiggede på ham, faldt mine tanker hurtigt tilbage på det Sadie sagde tideligere, mens jeg mærkede sommerfuglefornemmelsen i min mave, så jeg sukkede lidt for mig selv igen.

 

Niall P.O.V

Følelsen af endelig at sove i sin egen genkendelige, elskede seng, var nok noget af det bedste, ved at komme hjem. Ligesom følelsen af, endelig at være hjemme i de trygge vandte og hjemlige omgivelser. Problemet var så bare, at nu hvor jeg havde skiftet bolig, og nu delte lejligheden med nogen, så blev det endnu sværere at være så længe væk. Ikke fordi jeg savnede lejligheden mere, men mere den person jeg delte lejligheden med. Jo mere og mere jeg knyttede mig til Nina, og jo længere tid jeg var sammen med hende, så forstærkedes mit savn til hende når jeg var væk, også mere og mere.

Specielt denne her måned havde været ret streng. Jeg ved ikke hvorfor det kun var de korte perioder, i stedet for de længere, som gjorde savnet til hende større? Måske fordi jeg var væk i kort tid, og derfor fokuserede mere på, at jeg snart kom hjem til hende?

Jeg rystede lidt på mit hoved, mens at jeg flakkede lidt med øjnene fra sollyset, der stod ind i soveværelset fra de fratrukne gardiner. Jeg gabte hurtigt, inden at jeg vendte mig om på siden og ville lægge armen om Nina, som sov ved siden af mig... Men mærkeligt nok, så var der ingen Nina. Jeg åbnede hurtigt øjnene helt, for at bekræfte at hun ikke lå der. Jeg mærkede lidt på hendes dyne og kunne føle, at den stadig var varm, så hun måtte lige være gået.

"Nina?" Spurgte jeg hurtigt ud i rummet, men der kom intet svar tilbage. Jeg steg hurtigt op fra sengen og kaldte igen, mens jeg kløede mig søvnigt i nakken, men igen, så kom der intet svar tilbage. Jeg gik hurtigt ud af soveværelset, så jeg kom ud i stuen, hvor jeg hurtigt kiggede mig omkring efter hende, men heller ikke her var hun.

"Nina?" Spurgte jeg, mens jeg gik over til køkkenet, for at se om hun kunne have lagt en seddel, eller et eller andet. Men intet! Jeg begyndte at blive lidt nervøs. Nina plejede altid at sige, hvis hun gik, eller i det mindste lægge en seddel. Jeg prustede lidt og gik hen mod soveværelset igen, for at se om der kunne være noget, som jeg kunne have overset, da en underlig lyd stoppede mig. Jeg kiggede hurtigt ud mod toilettet, hvor lyden var kommet og rynkede brynene lidt.

"Nina?" Spurgte jeg og nærmede mig toilettet forsigtigt, mens den hostende lyd kom med jævne mellemrum. Jeg trak hurtigt ned i håndtaget og åbnede døren.

"Nin..." Men mere nåede jeg ikke at sige, inden at mine øjne faldt ned på Nina, der sad foroverbøjet ind over toilettet, så jeg hurtigt lagde to og to sammen.

"Åh nej, Nina... Er du okay?" Spurgte jeg hurtigt, og satte mig ned ved siden af hende, mens hun opgivende lagde sit hoved på sin arm, der hvilede på toilettet.

"Jeg har det fint." Sagde hun og sukkede lidt. Jeg lagde hurtigt mine hænder på hendes arme, og hjalp hende over til vasken. Hun tændte hurtigt for vandet, så hun kunne skylde sin mund for opkastsmagen, mens jeg skyllede ud i toilettet og så rakte hende et håndklæde. Hun gav mig hurtigt et taknemmeligt smil, inden hun tog lidt mere vand og så spyttede det ud i vasken.

"Skal jeg hente noget til dig?" Spurgte jeg. Hun smilede lidt, men rystede så på hovedet.

"Nej? Ikke et glas et eller andet... noget frugt... Måske en smoothie?" Spurgte jeg til sidste med et grin i stemmen, da jeg hurtigt huskede på det Sadie havde sagt om Nina i går. Nina kiggede dog bare hurtigt på mig.

"Jeg kunne godt bruge en smoothie." Sagde jeg og prøvede at holde mit grin inde, da hun kiggede halvsmilende på mig.

"Ikke sjovt?" Spurgte jeg og måtte bide mig selv i læberne, for ikke at grine. Da hun gjorde det samme, men rystede på hovedet.

"Jeg synes det er sjovt." Sagde jeg, så hun grinede lidt og kastede håndklædet i hovedet på mig.

"Du er ikke sjov." Sagde hun og gik så forbi mig. Jeg nåede dog lige at gribe hendes håndled, så jeg kunne trække hende tilbage og ind i mine arme.

"Har du tænkt dig at fortælle mig, hvad der foregår på et tidspunkt?" Spurgte jeg og kiggede ned på hende, så hun kiggede op på mig. Jeg kunne hurtigt se, hvordan hun tænkte et eller andet grundigt igennem og faktisk endte med at åbne munden og sige:

"Niall, jeg..." Men så stoppede hun og kiggede mig i øjnene, mens jeg kiggede ventende på hende. Og så gjorde hun det som hun altid gør, når jeg vidste hun holdt et eller andet skjult. Hun sukkede og rystede kort på hovedet.

"Jeg elsker dig." Sagde hun. Jeg smilede lidt og bukkede mig så ned og kyssede hende.

"Jeg elsker dig mere." Sagde jeg og kyssede hende så igen.

Jeg ville da gerne indrømme, at jeg undrede mig over, hvorfor hun opførte sig så underligt. Mine tanker omkring det var allerede startet op i går, bare ved Sadies lille kommentar, og jo mere tid der gik, og jo mere jeg tænkte over Ninas handlinger, så undrede jeg mig også mere og mere.

Hun gemte et eller andet.

_____________________________________________________________________________________________

Hvad tror i, er Ninas lille hemmelighed?

- Jeg er så mega spændt på sl 3, i ved slet ikke, hvor vildt det er, og hvor længe jeg har ventet på, at begynde at skrive den!!
Ligesom med de forestående historier, vil der være outfits og sange til kapitlerne. Det er jo så hyggeligt :)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...