Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177805Visninger
AA

2. Homecoming popstar

"Let 'em wonder how we got this far,
 'Cause I don't really need to wonder at all
 Yeah after all this time
 I'm still into you"

Paramore - Still into you

 

Nina P.O.V

Jeg stillede mig endnu en gang på tæer og prøvede at spejde gennem mængden af mennesker, for at se om nogle genkendelige ville vise sig. Men endnu en skuffelse mødte mig, så jeg stillede mig ned på flad fod igen og udslap så et suk.

"Slap af, smukke. Flyet er nok bare lidt forsinket." Jeg kiggede hurtigt til siden, og så en lyshåret pige smile forsikrende til mig. Jeg tog en dyb indånding og prøvede at berolige mig selv, mens jeg viftede lidt med min hånd mod mit ansigt, for at køle mig selv ned. Men prøv lige at følg mig lidt... Der var gået en måned!

Ja okay... En måned var ikke længe, men for mig, føltes bare en' enkelt uge, som et helt år!

"De burde være ude nu.." Sagde jeg og bed mig lidt nervøst i kinden. Sadie sukkede hurtigt og gemte så opgivende sit ansigt i sine hænder.

"Nina... Der er kun gået en måned! I har jo nærmest lige set hinanden... I har bogstaveligt talt lige set hinanden. I skypede i går!" Grinede hun. Jeg kiggede hurtigt på hende.

"Det er på ingen måde det samme!" Sagde jeg insisterende. Hun sukkede bare hurtigt af mig, gik over og lagde armene om mig og knugede mig kærligt ind til sig.

"Jeg er sikker på, at han har savnet dig lige så meget, som du har... Bare slap af, Ni... Alting skal nok gå." Sagde hun og kyssede mig så hurtigt på kinden. Jeg smilede oprigtigt til hende, og forstod så mere og mere hvad hun sagde.

Sagen var jo bare, at jeg altid, et eller andet sted, havde været usikker. Jeg var ikke, og havde aldrig rigtig været typen, der sprang frem fra mængden, men mere bare holdt sig tilbage i baggrunden. Jeg havde eksperimenteret lidt med det en gang, men det endte lidt i en katastrofe. I husker sikkert sommeren 2013? Take me home-touren, hvis i skulle have lidt svært ved det?

Ja... Mere behøver vi vist ikke nævne.

Det var heldigvis længe siden nu. År faktisk.

3, for at være helt præcis.

Det kom altid mere og mere bag på mig, når jeg tænkte tilbage på, hvor lang tid der egentlig var gået. Specielt også fordi, at der var sket meget, på lidt tid.

Et var, at da dagen kom, hvor Niall og jeg nu havde været i sammen i et helt år, så føltes det helt surrealistisk. Specielt fordi der var sket meget på det ene år, og så alligevel, så havde vi nu været sammen i et år, 12 måneder, 365 dage, og vi elskede stadig hinanden mere end noget andet. Det samme gjaldt nu, hvor det ene år, snart var ved at nå op på 3.

Ja, tro det eller lad vær. Men i næste uge... Så havde vi været kærester, i 3 år. Jeg var stadig helt mundlam ved tanken om det, en gang i mellem. For hvordan kunne der allerede være gået 3 år? Hvordan kunne jeg have elsket Niall i 3 år, og stadig få sommerfugle i maven, når jeg så ham?

Det var jo bare den mest perfekte del af mit liv!

For ja, lidt selvglad og glædesfuld måtte man for en gangs skyld godt være, når man stadig var dybt forelsket i en fyr på 3. år, og som man til gengæld var på ferier med, fejrede helligdage med, brugte størstedelen af sine dage sammen med... Men det kunne nok også forklares bedre på den måde, at vi sidste år hentede nøglerne til vores første lejlighed sammen!

Efter at jeg var startet på Londons universitet, og rent ud sagt brugte størstedelen af min tid hos Niall, da det var nemmere for mig med transport til og fra skole, og sådan. Plus når jeg så ikke var der, så var Niall med hjemme hos mine forældre. Så sidste år, da studierne efter det første halvandet år, endelig var faldet lidt til ro, købte vi lejligheden i udkanten af London. Og selv om det krævede lidt arbejde, fordi den skulle renoveres en smule, så var jeg sikker på, at det var en af de bedste beslutninger som Niall og jeg længe havde truffet. Tanken om, at vi nu kunne kalde det vores klædeskab, i stedet for mine to skuffer i hans kommode, eller hans hylder i mit klædeskab. Vi behøvede ikke sætte mærkater på ting, som vi havde glemt hos hinanden. Vi behøvede ikke tænke på at køre hjem efter mere tøj, hvis vi var løbet tør hos hinanden. Vi behøvede ikke længere aftale, hvem, der sov hos hvem, og hvornår... For lige pludselig, så var det hele vores. Der var ikke noget med, at dele ting op, huske og glemme ting hos hinanden, have skuffer og hylder ledige til hinanden... For det hele var vores.  

Klart, at det var underligt at vænne sig til i starten, men jo mere vi begge to bearbejdede tanken, jo bedre lød det.

Ligesom tanken, der kørte rundt i mit hoved om, at Niall og jeg faktisk slog os mere og mere ned sammen.. For ja, vi var kærester på snart 3. år, med hver vores planlagte fremtid, i vores lejlighed. Det hele kunne nærmest ikke blive bedre... Eller...

Jeg tog hurtigt en dyb indånding, inden at jeg drejede lidt på armbåndet på mit håndled og kiggede på de to hjerter, der var hægtet sammen, mens at tankerne kørte lidt rundt inde i hovedet på mig, og jeg endnu en gang kiggede nervøst op mod ankomst-dørene, og så åndede tungt ud.

"Bare rolig, smukke. Du ser fantastisk ud." Sagde Sadie hurtigt til mig og rakte hånden ud og aede mig på albuen. Jeg vendte hurtigt mit hoved og smilede så til hende, inden at hun kiggede lidt ned af mig.

"Hvornår vil du fortælle ham det?" Spurgte hun. Jeg mærkede hurtigt sommerfuglene blafre lidt mere rundt i maven på mig, og åbnede så munden for at svare, men blev hurtigt afbrudt, da lyden af døre åbnede sig, og Sadie og jeg så kiggede over på ankomstdørene, hvor folk begyndte at komme ud fra.

Efter omkring en hel dags nervøs ventetid, hvor Sadie havde sovet hjemme hos os, for at jeg kunne prøve at dulme spændtheden bare en lille smule, inden at vi kørte ud til Heathrow lufthavn, i det kolde vejr, sammen med det, der havde lignet tusinde andre, med samme tanker. Så stod vi endelig her og skulle hente 5 savnede mennesker.

Og i et kort øjeblik, så var det som om at tiden nærmest gik i stå, da jeg mærkede Sadies hånd glide ned af min arm, da mit hjerte sprang et slag over, mens sommerfuglene for alvor gik amok inden i mig. Mit hjerte begyndte med en hulens fart, at banke vildt i brystet på mig, da jeg så den første velkendte skikkelse komme frem bag dørene. En høj, bredskuldret og lettere beskægget fyr, der var klædt i en sort addidas trøje, smilede stort, da hans øjne mødte mine. Det samme gjorde de to næste fyre, som også smilede stort til mig, da jeg så dem. Den ene lidt højere end den anden, med en lidt mørkere hud og flot sort hår, der var sat tilbage med et hårbånd (De havde alle sammen prøvet den hårtrend af, efterhånden) Den anden, med lidt skæg ligesom den første, mens at hans hår var en flot brun leverpostejsfarvet nuance, som stod godt til hans unikke flotte øjne. Jeg kiggede videre på den 4. person, som gav mig et kæmpe smil, der var et ægte Harry-smil, som kunne få alle pigers hjerter til at smelte... Alle andre end mit.

Mit var allerede helt fortabt, da mine øjne mødte den 5. og sidste person, men som til gengæld også var ham som jeg havde glædet mig allermest til at se. Han rettede lidt på remmen på den taske, der hang ved hans side, mens en kuffert var i hans anden hånd, inden han hævede hovedet, og vi fik øjenkontakt. Han lignede sig selv. De samme brede skuldre, samme højde, der var højere end min, så jeg tit skulle stå på tæer, hvis jeg skulle kysse hans næse. Det samme lystblegede hår, men som alligevel stadig havde de typiske brune udgroninger i siderne. Dog var det lidt kortere end sidst, så han var sikkert blevet klippet, (men det gjorde ham slet ikke mindre attraktiv.) Og så til sidst, de samme blå øjne, som endnu en gang smeltede mit hjerte, og fik tusinde sommerfugle til at flavre rundt i maven på mig.

"Niall." Sagde jeg og grinede lidt over mit nærmest hvinende toneleje, så hans latter hurtigt kunne høres i mine ører.

"Hey Baby." Sagde han, så jeg smilede lidt større (Hvis det overhovedet var muligt), inden at jeg så rystede lidt på hovedet af os begge to, og så løb over til ham. Han smed hurtigt sine takser, inden han slog armene om livet på mig og knugede mig så omfavnende ind til sig, så han kunne snurre mig rundt.

"Ihh, hvor har jeg savnet dig!" Sagde han smågrinende, mens han strøg mig over håret. Og som jeg som regel er, så prøvede jeg, at afholde mig selv fra, ikke at græde. Folk ville måske sige, at vi bare var to forelskede fjolser... (på 3. år) Men jeg var ligeglad! Jeg savnede altid Niall, når han var af sted.

Niall satte mig ned og kiggede så på mig, med et stort smil, så jeg gjorde det samme.

"Er du blevet klippet? Jeg synes det ser kortere ud, end da i rejste." Spurgte jeg. Han ruskede lidt i sit hår og smilede skævt.

"Jeg tænkte, at det trængte... Er det okay?" Spurgte han og kiggede så hurtigt på mig. Jeg lagde bare hurtigt mine arme om hans brystkasse og stillede mig på tæer, for at lade mine læber plante et blidt kys på hans næsetip, inden jeg sagde:

"Det går an." Han rystede grinende på hovedet af mig, inden at han lagde begge hænder på mine kinder, og så bukkede sit hoved ned, for at putte sine læber mod mine i et kys. Jeg lagde hurtigt mine arme lidt mere om ham, mens at jeg kunne mærke, hvordan han dybdegjorde kysset lidt. Jeg smilede hurtigt, inden at jeg lagde min ene arm op til hans nakke, og så stillede mig lidt på tæer, for at kysset skulle blive bedre... lige indtil at et falskt host hørtes bag os.

"Hvis det er okay med jer, så er vi nogle, som godt kunne tænke sig at komme hjem, inden at myldretiden begynder her om en halv time." Sagde Sadie hurtigt. Niall fnyste hurtigt, inden at han slap mine læber og hurtigt gav mig et hurtigt kys på læberne og i panden, før han rettede sig op og smilede til Sadie.

"Jeg har også savnet dig, Sad." Sagde han. Jeg grinede lidt, da jeg hørte Sadies fnys og de andre drenges fnisen, inden at jeg hurtigt hjalp Niall med taskerne, og tog en hans håndbagage over skulderen, mens han selv tog sin rygsæk og kuffert, og så hurtigt rettede lidt på sin T-shirt og hættetrøje og så gik efter de andre sammen med mig ved hans side.

Jeg kiggede hurtigt op på ham, og smilede så lidt for mig selv, inden at jeg hurtigt snoede min ene arm ind i hans og holdt min anden hånd oven på. Han kiggede ned på mig og sendte mig så et stort smil, før han rettede lidt på håndtaget på hans kuffert i den ene hånd, før at han løftede sin anden hånd lidt tilbage og så tog fat i min hånd, for at holde mig i hånden.

En sølle måned kunne virkelig få savnet op. Savn efter sådan nogle simple ting som et kram, at holde ham i hånden, og kysse ham. Men nu var han her, hos mig igen efter deres 6. worldtour nu var slut, og jeg så kunne se frem til, at have ham hjemme hos mig i lidt længere tid, end bare et par uger nu. At han var væk på tour var hårdt, men at vide, at jeg stadig kunne besøge ham en gang i mellem, og at han så ville være hos mig i lang tid igen bagefter, gjorde alligevel det hele det værd.

Vi nåede hen til de andre, som stod ved køen til at komme ud, sammen med en masse andre mennesker, så jeg prustede lidt, og Niall så trak mig tættere ind til sig, så jeg lagde min frie arm om ham.

"Seriøst, jeg håber sådan at vi kan køre forbi en tank eller et eller andet på vejen. Jeg er ved at dø!" Protesterede Liam hurtigt, så jeg hurtigt mærkede trangen stige op i mig.

"Åh ja! En smoothie ville være så vidunderligt lige nu." Sukkede jeg hurtigt drømmende for mig selv, så Sadie straks kiggede om på mig.

"Igen? Købte du ikke også en på vejen her til?" Spurgte hun grinende. Jeg hævede det ene øjenbryn.

"Gjorde jeg?"

"Hvad handler det om?" Spurgte Harry hurtigt. Sadie grinede lidt, inden hun kiggede tilbage på Niall.

"Tag dig i agt, Nialler. Nina har haft de særeste spisevaner den sidste måned. Forbered dig i sær på smoothies!" Sagde hun grinende, så Niall kiggede smågrinende ned på mig.

"Plejer du ikke at hade konsistensen af dem?" Spurgte han undrende. Jeg rullede hurtigt med øjnene, mens de andre grinede lidt, og jeg så fik øjenkontakt med Sadie, som kiggede småsmilende på mig. Jeg slap hurtigt Nialls hånd og stillede mig så lidt bagved sammen med Sadie, da drengene gik ud og skulle chekce ud på vejen, mens Sadie og jeg holdt os i baggrunden. Jeg pillede lidt ved mine fingre, da Sadie forsigtigt lænede sig ind til mig.

"Skulle jeg have været mindre direkte?" Hviskede hun hurtigt. Jeg svarede ikke, men sukkede bare hurtigt.

Ja... meget var sket på 3 år.

______________________________________________________________________________________________

JeG ER SÅ ÜBER SPÆNDT, KAN IKKE MERE!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...