Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177799Visninger
AA

17. Goodbye superstar

"And I can’t take the way that you look at me
 Is there any place you and I could be?
 And we could go away
 It all could go away"

Olly Murs - Tomorrow

 

Niall og jeg gik langsomt ved siden af hinanden, mens at lufthavnens bygning snart tårnede sig over os. Jeg kiggede hurtigt tilbage på et fly, der lige havde lettet og sukket så lidt for mig selv, så Niall kiggede ned på mig, og så klemte min hånd, så jeg prøvede at slappe lidt af. Men han skulle bare vide.

"Hvem er der inde ud over dig?" Spurgte jeg. Niall tænkte hurtigt.

"Kun Harry og Zayn, vil jeg mene. Louis og Liam tog vist af sted i går." Sagde han. Jeg nikkede lidt, og trak så vejret dybt ind, så Niall kiggede ned på mig igen.

"Er du helt okay? Du har været sådan der hele morgenen." Sagde han en smule bekymret. Jeg kiggede hurtigt op på ham, og nikkede så forsikrende til ham.

"Jeg er all right. Bare rolig." Sagde jeg smilende og kyssede ham så på kinden, så han smilede skævt, og så bukkede sig ned og kyssede mine læber ømt.

"Jeg er glad for, at du tog med, babe." Sagde han lavt. Jeg smilede bare hurtigt igen og lagde så armene om ham, så han lagde sine arme om mig, og trak mig ind til sig. Dette var ret heldigt for mig, fordi han så ikke kunne se mit opgivende ansigt, der hele tiden prøvede at holde mine sande følelser skjult.

Selv om dette bare var endnu en af de gange, hvor jeg endnu en gang skulle sende min elskede Niall ud i den store vide verden, så føltes den her gang som den absolut værste. Tanken om at Niall endnu en gang skulle forlade mig, gjorde meget mere ondt denne gang, end alle de andre mange gange, at det var sket før. Desværre vidste jeg godt hvorfor.

"Nina! Niall!" Lød det højt bag os, så jeg hurtigt slap min omfavnelse om Niall, og så kiggede bag ud, og hurtigt lyste op i et smil.

"Sadie!" Sagde jeg glædeligt, da synet af min lille blonde bedste veninde, kom gående henne af gangen ved siden af Harry. Hun kiggede hurtigt på Harry, som bare nikkede smilende, inden hun løb over mod mig og så slog armene om mig. Vi hilste alle lige hurtigt på hinanden, inden at jeg hurtigt diskret hviskede Sadie i øret.

"Tak fordi du gad komme, Sad." Sagde jeg taknemmeligt og slap hende fra krammet. Hun smilede skævt.

"Det manglede da bare, men... Er du helt okay? Du ser rimelig bleg ud, smukke." Hviskede hun bekymret tilbage og lagde så sin hånd mod min pande. Jeg veg dog hurtigt væk.

"Går du lige med mig på toilettet?" Spurgte jeg hurtigt, og prøvede at kigge normalt, men så samtidig også insisterende på hende. Hun kiggede en smule forvirret på mig, men nikkede så og gik med mig. Vi informerede lige drengene, inden vi gik.

Jeg gik i et stille og roligt tempo ved siden af hende, men lige så snart jeg så, at vi var ude fra drengenes synsvinkel og toilettet var lige ret forude, satte jeg i løb. Døren ind til toilettet flåede jeg hurtigt op, for at komme over til det nærmeste toilet, hvor jeg straks bukkede mig ind over, og komme af med det, jeg havde holdt inde hele morgenen.

"Ahh for helvede, Nina!" Sagde Sadie opgivende, efter at have løbet efter mig, og så straks gik ind og tog fat i min lange hestehale, så jeg ikke fik mit hår i munden. Jeg kunne mærke, hvordan tårerne løb ned af mine kinder, og at jeg havde svært ved at trække vejret, mens jeg kastede op, og kunne mærke hvordan det sved. Jeg tørrede mig hurtigt om munden og trak så ud i toilettet, inden jeg slog brættet ned, så jeg kunne sætte mig ned og gemme mine tårevæddede øjne i mine hænder.

"Du gør det kun værre for dig selv, ved at gøre det her, Nina... Det ved du godt, ikke?" Spurgte Sadie, mens hun satte sig på hug ned foran mig og strøg mig over håret. Jeg snøftede kort, men endte så alligevel med at lade tårerne tage overhånd.

"Jeg kan ikke, Sadie... Jeg kan ikke... Jeg kan ikke..." Gentog jeg panisk for mig selv, så hun hurtigt tyssede på mig.

"Nina, det hele skal nok gå. Jeg synes bare, at du burde sige det..."

"Nej!" Afbrød jeg hende hurtigt.

"Sadie, jeg kan ikke fortælle ham det... Ikke nu... Det er alligevel for sent." Sagde jeg tomt. Hun sukkede tungt.

"Nina, det er aldrig for sent... Du gør kun det her værre ved at vente til allersidste øjeblik. Og selv om jeg er virkelig ked af, at sige det, så er det øjeblik kommet... Du er nødt til at sige det, Nina... Tænk på hvis det var dig selv?" Prøvede hun, mens jeg tørrede mine øjne. Jeg prøvede at kontrollere min vejrtrækning, men det virkede nærmest nyttesløst.  

"Jeg er jordens værste menneske!" Sagde jeg træt, og snøftede opgivende ind. Sadie prustede hurtigt.

"Der er værre, smukke." Jeg kiggede hurtigt på hende, så hun sukkede og så lagde sin hånd ømt mod min kind.

"Jeg er lige her, Nina... Det ved du godt, ikke?" Spurgte hun, og mindede mig endnu en gang, selv om jeg vidste, at det efterhånden var ved at være alt for mange gange hun efterhånden havde gjort det, at hun altid ville være min bedste veninde. Jeg snøftede lidt igen, og nikkede så. Hun smilede skævt, og rejste sig så, for at hjælpe mig op, og så hurtigt rette lidt på mit hår og make up.

"Sådan der... smuk som altid." Forsikrede hun, så jeg smilede lidt. Vi gik ud fra toilettet igen, og jeg så godt hurtigt Nialls lidt nervøse blik, da han så mig.

"Seriøst, nu svarer du mig altså ærligt. Er du helt okay?" Spurgte han og gik hurtigt over til mig. Jeg så hurtigt, hvordan Sadie sendte mig et blik, inden hun gik over til Harry og Zayn, der også var dukket op. Jeg sukkede hurtigt.

"Har jeg gjort noget forkert?" Spurgte Niall hurtigt lavt, så jeg vidste det kun var os, der snakkede. Jeg kiggede forsigtigt ind i hans dybe blå øjne, og kunne sagtens huske tilbage på den gang for nærmest 3 og et halvt år siden, hvor jeg så ind i dem for allerførste gang, og stadig den dag i dag, fik den følelse, som jeg fik allerførste gang jeg kiggede ind i dem.

"Jeg..." Startede jeg hurtigt, så jeg så hvordan han trådte lidt tættere på mig, og kiggede mig bekymret ind i øjnene.

Hvad hvis jeg nu fortalte ham det, og han så ville blive glad? Hvad hvis alle de bekymringer jeg dannede inden i mit hoved, var helt ubrugelige, fordi Niall aldrig ville gøre sådan? Hvad hvis jeg fortalte ham det, og han ville svinge mig rundt i glæde, og blive så ufattelig glad, så jeg vidste, at jeg aldrig skulle have bekymret mig til at starte med?

"Jeg..." Men så igen... Hvad nu hvis det han sagde den dag om, at det måske var bedst for begge parter, at der slet ikke var noget barn? Hvad nu hvis jeg fortalte ham det, og han så ville fortælle mig, at han da var glad på mine vegne... men at han ikke ønskede det? Hvad nu hvis han så tog af sted på tour, og det så var det allersidste jeg nogensinde ville se til ham igen? Hvad nu hvis jeg fortalte ham hele sandheden, og den så ville ødelægge... det hele?

"Baby?" Spurgte han og kiggede mig bekymret i øjnene, så jeg kunne mærke, hvordan den første tårer trillede ned over min ene øjenkrog.

"Jeg kommer bare sådan til at savne dig." Sagde jeg endelig til sidst, så han hurtigt smilede og så kyssede mig på munden, inden han lagde armene om mig, og så fik alt inden i mig til at skrige.

"Jeg kommer til at savne dig mere." Jeg grinede lidt, men håbede på, at Niall bare tog det som et glædeligt grin, i stedet for et sorgfuldt et, som jeg godt vidste, at det var.

"Nå, turtelduer... Hvis vi for en gangs skyld, skal nå vores fly, så skal vi altså sige farvel nu." Sagde Harry hurtigt bag os. Niall kyssede mig hurtigt igen, inden han slap mig og så gik om til drengene og Sadie og tog sin taske og kuffert. Sadie ønskede hurtigt drengene god tur, inden hun krammede Niall og så gav Harry en ordentlig krammer, inden at hun gik over til mig, hvor Niall stadig stod ved mig.

"Jeg elsker dig, og jeg er hjemme før du ved af det." Sagde han, og kyssede mig kort på læberne. Jeg smilede hurtigt, selv om jeg kunne mærke, at det var virkelig svært for mig, ikke bare at bryde ud i gråd på stedet.

"Jeg elsker dig mere." Sagde jeg hurtigt, så han hurtigt blinkede til mig, inden han vendte sig om fra mig, og gik over til drengene ved rulletrappen op til boardingarealet.

"Kom." Sagde Sadie og lagde hånden forsigtigt på mit håndled, så hun kunne vende mig om, og vi kunne tage hjem. Dog kunne jeg ikke lade vær med hele tiden at kigge tilbage på den unge mand jeg elskede allerhøjest i hele verden, men som jeg nu vidste, at jeg ville såre på en af de værst tænkelige måder, og det slog så ufatteligt dybe skår i mit hjerte.

"Vent..." Sagde jeg hurtigt, og løsnede min hånd fra Sadies greb. Hun kiggede hurtigt undrende på mig, da jeg gik tilbage mellem de mange mennesker, der allerede havde samlet sig omkring os, og jeg så råbte:

"Niall!" Jeg satte straks i løb, og råbte så igen:

"Niall, vent!" Jeg så hurtigt, hvordan Niall næsten oppe ved toppen af trappen vendte sig om og fik øje på mig.

"Niall!" Råbte jeg. Han kiggede hurtigt på Harry og Zayn, der tog hans ting, inden han løb ned af trappen, og jeg så med det samme spurtede over til ham.

"Nina?" Sagde han forsigtigt, i det at jeg spurtede over og så slog armene om halsen på ham, og bare begyndte at græde.

"Jeg elsker dig, Niall." Sagde jeg grådkvalt ind i hans skulder, og kunne mærke, hvor svært det var for mig ikke at ryste over hele kroppen. Han klemte bare armene trygt om mig og kyssede mig på siden af hovedet.

"Jeg er hjemme om nogle uger igen, baby." Lovede han, men hvis bare han vidste, hvorfor det egentlig var, at jeg græd.

"Du er bare nærmest lige kommet hjem." Sagde jeg snøftende. Han grinede lidt, inden han trak sig fra mig, og lagde sine hænder på mine kinder.

"Jeg kommer snart hjem til dig igen, okay?" Spurgte han. Jeg sukkede snøftende, og nikkede så, så han hurtigt lagde sin pande mod min, inden han hev mit ansigt op, og så kyssede mig dybt og følelsesladet. Jeg lagde hurtigt mine arme om ham, og kunne mærke hvor mere og mere ondt det gjorde.

"Jeg elsker dig, Nina Andrews." Sagde han og kyssede mig igen. Jeg smilede lidt og nikkede så, så han kyssede mig på panden, og hurtigt trak min hånd op, så han kunne kysse hans armbånd på mit håndled.

"Jeg vil altid være her." Lovede han, og kyssede mig en allersidste gang, inden han vendte om, og så løb op af rulletrappen og forsvandt for mit åsyn. Han var rejst.

Jeg sukkede tungt og kunne mærke, hvordan tårerne tog til, så jeg hurtigt mærkede et par arme lægge sig om mine skuldre.

"Jeg er lige her, Nina... Bare rolig." Sagde Sadie betryggende i mine ører, så jeg vendte mig om, og lod hende rokke mig forsigtigt i sin favn.

"Det skal nok gå... Alting skal nok gå." Lovede hun, selvom jeg godt vidste, at hun løj.

Jeg havde ødelagt det hele.

______________________________________________________________________________________________

Nina overtænker tingene alt for meget, og skaber alt for meget drama, kan vi ikke alle blive enige om det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...