Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177791Visninger
AA

38. Forever? Part 2

"It's a beautiful night, we're looking for something dumb to do

hey baby, I think I wanna marry you!"

Bruno Mars - Marry you

 

Nina P.O.V

"Mor, Mor, mor!" Råbte en lille stemme, mens to halvusikre fødder løb hen til mig, så jeg hurtigt bukkede mig ned og smilede stort.

"Hej, prinsesse!" Sagde jeg smilende og bukkede mig ned til den lille pige, med det halvlange krøllede hår, som var sat fint op i en flot lille knold, som havde fået en lille flowercrown omkring sig.

"Er jeg flot, moar?" Spurgte hun og drejede rundt, så det lyseblå stof på hendes kjole svingede rundt, mens hendes små fødder drejede rundt om sig selv, så jeg ikke kunne lade vær med at grine glad af hende.

"Den smukkeste!" Sagde jeg og nussede hendes søde buttede tumlingekinder.

"Mor er også flot!" Sagde hun og sendte mig et stort grin, så man kunne se de flotte små tænder, som var begyndt at komme i flere og flere. Ligesom hos en hver anden 2 årig tumlings mund.

"Tak, min pige." Sagde jeg og bukkede mig ned for at kysse hendes næse, så hun sendte mig et stort grinende smil, inden at vi blev afbrudt af en prustende Sadie, som trådte ind i værelset, med det, der kunne minde om en kæmpe hvid sovepose.

"Brug for hjælp?" Spurgte jeg med et forsigtigt grin, så hun hurtigt opgivende rakte tunge af mig.

"Det er godt, at jeg kun skal være førstebrudepige en' gang!" Klagede hun og lagde forsigtigt "soveposen" forsigtigt ned på sengen, så hun kunne lyne den op. Jeg grinede hurtigt.

"Hvem siger at du kun er det en' gang?" Spurgte jeg hurtigt, så hun hurtigt kiggede bag ud på mig.

"Mig!" Sagde hun hurtigt, og åbnede så forsigtigt den hvide pose op, inden hun kunne tage indholdet ud.

"Kom her over." Sagde hun storsmilende til mig, så jeg hurtigt trak vejret forventningsfuldt ind. Det hele skulle nok gå!

Jeg gik over til Sadie og så lige, at hun sendte mig et stort smil, inden hun bad mig om at vende mig rundt og strække mine hænder op i luften, så jeg kunne få min kjole på.

"Skal mor have kjole på ligesom mig nu?" Spurgte min lille nysgerrige datter fra sidelinjen, mens hun i sine hænder, holdt stramt om hendes allerkæreste eje. Den bamse, som Niall havde købt for så længe siden, som jeg havde set i supermarkedet.

"Mor skal være rigtig flot nu, skrubbe!" Sagde Sadie og kom hurtigt med et hvin, da kjolen blev trukket over mig, og hun så kunne sno den op bag på, med de silkesnore, som var sat i. Jeg kiggede forsigtigt ned af mig selv og trak vejret lidt usikkert ind, og så til, mens at den kom på plads, og til sidst sad helt ind til min krop, så perfekt som første gang jeg prøvede den.

"Er jeg flot?" Spurgte jeg og kiggede om på Sadie, som havde taget Nellie op i sine arme.

"Hvad siger du, skrubbe?" Spurgte Sadie og hoppede Nellie lidt i sin favn. 

"Mor ligner en prinsesse ligesom Ellie!" Sagde Nellie storsmilende, så jeg hurtigt gik over og kyssede hendes pande. Sadie satte hende ned og pegede mig hen til det sminkebord, som hun havde inde på værelset i den lejlighed hende og Harry stadig boede i. Niall havde spurgt om de ikke snart ville flytte til noget større, siden de efterhånden havde boet sammen i 2 år, men de klarede sig fint, forsikrede de begge. Også selv om vi andre vidste det anderledes. Hun tog forsigtigt sit krøllejern frem og begyndte at skille mit hår ad, mens jeg selv holdt mit blik rettet ned mod den hvide kjole på min krop, som fik mig til at indse, hvad der snart skulle ske.

"Er du nervøs?" Spurgte hun hurtigt, da jeg glattede stoffet ud omkring min mave og arme, så det sad helt fint og glat på mig. Jeg kiggede hurtigt op på hende gennem spejlet, og sukkede så lidt.

"Skal jeg være ærlig?" Spurgte jeg og kiggede på hende. Hun trak lidt i mundvigen, men nikkede, så jeg udslap et forsigtigt grin.

"Jeg er hunderæd." Indrømmede jeg og pustede nervøst ud. Hun stoppede hurtigt med at krølle mit hår og lænede sig så ned og lagde sit hoved forsigtigt på min skulder.

"Du er smuk, Nina. Meget smukkere end du nogensinde vil kunne tro." Sagde hun, mens vores øjne mødtes i spejlet.

"Og jeg mener det." Tilføjede hun hurtigt bag efter, så jeg ikke kunne lade vær med at fnise en smule opgivende af hende, mens hun rettede sig op, og krøllede mit hår færdigt.

"Mind mig om, at hvis jeg begynder at tude, så få lige Harry til at give mig min make up-taske, så jeg kan få rettet op på det. Vi vil ikke have sorte kinder i dag!" Sagde hun og sendte mig et stort smil, så jeg ikke kunne lade vær med at føle, hvordan sommerfuglene spredte sig i hele min mave af at tænke på, at det snart var nu.

"Moster Sadie, mor skal køre nu!" Råbte Nellie hurtigt, mens hun løb ind i værelset og hurtigt løb over og hev fat i det hvide stof på Sadies kjole. 

"Luam holder der nede." Sagde hun, så både Sadie og jeg kiggede grinende på hinanden, fordi at af alle drengenes navne, så var Liams navn det, som Nellie havde sværest ved at udtale. Også selv om at Harry havde været et af de navne hun udtalte helt korrekt først og hurtigst, underligt nok.

"Er du klar?" Spurgte Sadie hurtigt sprudlende, så jeg hurtigt kiggede mig selv i spejlet, og så tog fat om ringen på min højre hånd.

Ja, jeg var absolut helt og ærdeles klar!

 

Niall P.O.V

"Er du klar, buddy?" Spurgte Harry mig, mens at vi stod inde i den store sal og alle ventede på det snart smukke øjeblik. Jeg og Harry hilste på de forskellige familiemedlemmer og venner, der kom, mens at jeg kunne mærke, hvordan øjeblikket nærmede sig, og jeg fik sværere og sværere ved at trække vejret, mens at nervøsiteten ramte mig mere og mere også.

"Så klar som jeg muligvis kan være." Svarede jeg hurtigt, da Ninas mormor og morfar kom op og hilste på mig, og Harry så præsenterede sig pænt og høfligt.

"Fuglen er i reden!" Informerede Louis os hurtigt, da han gik op til Harry og jeg, mens han pakkede sin telefon ned i lommen. Jeg trak vejret dybt ind og rettede hurtigt på den sorte smoking jeg havde fået skræddersyet.

"Hvem var det, der fandt på de mærkelige kodenavne?" Spurgte Harry hurtigt grinende.

"Dig, din klapspade!" Sagde Louis og rodede ham hurtigt i hans store krøller, så de begge grinede højt, og lettede lidt på min ellers så nervøse stemning.

"Har i set kjolen?" Spurgte jeg hurtigt, for bare at få mine tanker lidt væk, selv om min hjerne blev ved med at minde mig om, at hun var på vej her hen i dette øjeblik, hvilket betød at det hele snart ville ske.

"Nope, Nina var ellers rimelig Loose omkring det, men Sadie påstod at det ville bringe uheld, hvis nogen som helst så hende i kjolen før brylluppet."

"Jeg troede kun det gjaldt for gommen..." Sagde Louis forsigtigt, inden han blev afbrudt, af at kirkeklokkerne begyndte at ringe.

"Åh gud." Sagde jeg hurtigt, mens at alle forsigtigt begyndte at finde sig ind på deres pladser, og Louis hurtigt klappede mig på skulderen, inden han gik ned til de forreste rækker af min side af familien, hvor Zayn også sad, sammen med min mor og far.

"Er du klar?" Spurgte Harry mig, da vi stillede os op på de pladser, hvor vi hørte til, og jeg så hørte hvordan kirkeklokkerne stoppede, og der så kun lige var stille i et halvt minuts tid, inden at den velkendte melodi blev spillet højt, og alt opmærksomheden blev vendt ned mod enden af kirken, hvor dørene langsomt blev lukket op, så jeg hurtigt mærkede, hvordan sommerfuglene begyndte at blafre vildt i min mave.

Foran kom Sadie gående med en stor buket og blinkede hurtigt til mig, mens at jeg kunne mærke, hvordan min maves tusinde sommerfugle blafrede endnu mere, da den søde lille blomsterpige kom gående med en kurv blomster, som hun smed forsigtigt forbi sig, men som hun hurtigt glemte alt om, da hun kiggede op og Harry så vinkede forsigtigt til hende, så hun gik lidt hurtigere, og så løb forbi Sadie og over til Harry, så hele kirken grinede af Nellies bedårende barnlige adfærd, men jeg glemte dog hurtigt alt om det, da mine øjne mødte det, som fik flere folk i kirken til at gispe højt.  

Hun kom gående op ad gulvet med armen snoet om sin fars, som sendte mig et stort smil, inden at mit blik mødte hendes og hun forsigtigt mimede:

"Hej." Jeg smilede stort og foldede forsigtigt mine hænder ind i hinanden og mimede forsigtigt tilbage:

"Hey." Hun sendte mig et stort smil, inden at hun slap sin fars hånd og jeg så rakte min hånd ud til hende, til at tage, så jeg kunne trække hende op til mig. Hun hev forsigtigt lidt op i den guddommeligt smukke kjole, som sad så smukt på hende, at jeg kunne sværge, at bare synet af hende, her foran mig, i den her kirke... gjorde mig åndeløs.

"Du er virkelig smuk." Hviskede jeg, mens at vi stillede os med ryggen mod kirken og fronten mod præsten. Hun sendte mig et smukt og forsigtigt smil, så jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte sprang et slag over.

"Åh gud, du er så smuk." Sagde jeg igen, og kunne hurtigt mærke, hvordan et sløret lag, lagde sig hen over mine øjne, så jeg hurtigt måtte tørre mine våde øjne.

"Er du okay?" Hviskede hun og klemte forsigtigt min hånd. Jeg kiggede bare hurtigt på hende og nikkede bare.

"Jeg er lykkelig." Sagde jeg, mens at musikken tonede hen og kirken så blev lagt hen i stilhed.

Dog måtte jeg ærligt indrømme, at jeg var meget mere end lykkelig. For hun var min.

Hun var endelig min.

_____________________________________________________________________________________________

Et kort kapitel, men det næste er længere. Jeg tænkte bare jeg ikke ville pine jer længere, så jeg vil lige give jer første del af slutningen nu.

Slutningen på Niall og Ninas fortælling kan læses i epilogen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...