Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

138Likes
585Kommentarer
183697Visninger
AA

38. Forever? Part 2

"It's a beautiful night, we're looking for something dumb to do

hey baby, I think I wanna marry you!"

Bruno Mars - Marry you

 

​FORÅR 2019

 

Nina P.O.V

"Mor, Mor, mor!" Råbte en lille stemme, mens to usikre fødder løb hen til mig.

"Hej, prinsesse!" Sagde jeg og bukkede mig ned til den lille pige, med det krøllede hår, som var sat fint op i en lille knold, som havde fået en lille flowercrown omkring sig.

"Er jeg flot, moar?" Spurgte hun og drejede rundt, så det lyseblå stof på hendes kjole svingede rundt, mens hendes små fødder drejede rundt om sig selv, så jeg ikke kunne lade vær med at grine glædeligt af hende.

"Den smukkeste!" Sagde jeg og nussede hendes buttede kinder.

"Mor er også flot!" Sagde hun og sendte mig et stort grin, så man kunne se de flotte små tænder, som var begyndt at komme i flere og flere. Ligesom hos en hver anden 1,5 årig tumlings mund.

"Tak, min pige." Sagde jeg og bukkede mig ned og kyssede hendes næse, så hun sendte mig et stort smil, inden vi blev afbrudt af en prustende Sadie, som trådte ind i værelset, med det, der kunne minde om en kæmpe hvid sovepose.

"Brug for hjælp?" Spurgte jeg, så hun rakte tunge ad mig.

"Det er godt, jeg kun skal være førstebrudepige en' gang!" Klagede hun og lagde forsigtigt posen på sengen, så hun kunne lyne den op. Jeg grinede hurtigt.

"Hvem siger du kun er det en' gang?" Spurgte jeg hurtigt, så hun kiggede på mig.

"Mig!" Sagde hun og åbnede den hvide pose op, inden hun tog indholdet ud.

"Kom her over." Sagde hun, så jeg trak vejret tungt ind. Det hele skulle nok gå!

Jeg gik over til Sadie og så lige, hun sendte mig et stort smil, inden hun vendte mig rundt og strak mine hænder op i luften, så jeg kunne få min kjole på.

"Skal mor have kjole på ligesom mig?" Spurgte min nysgerrige datter fra sidelinjen, mens hun i sine hænder, holdt stramt om hendes allerkæreste eje. Den bamse, Niall havde købt til hende for så længe siden, som jeg havde set i supermarkedet.

"Mor skal være rigtig flot nu, skrubbe!" Sagde Sadie og kom med et hvin, da kjolen blev trukket over mig, og hun så kunne sno den sammen bag på, med de silkesnore, som var sat i. Jeg kiggede forsigtigt ned af mig selv og trak vejret lidt ind, og så til, mens at kjolen kom på plads, og til sidst sad helt ind til min krop. Perfekt lige som første gang jeg prøvede den.

"Er jeg flot?" Spurgte jeg og kiggede om på Sadie, som havde taget Nellie op i sine arme.

"Hvad siger du, skrubbe?" Spurgte Sadie og hoppede Nellie i sin favn. 

"Mor ligner en prinsesse ligesom Ellie!" Sagde Nellie storsmilende, så jeg hurtigt kyssede hendes pande. Sadie satte hende ned og pegede mig hen til det sminkebord, som hun havde inde på værelset i den lejlighed hende og Harry boede i. Niall havde spurgt om de ikke snart ville flytte til noget større, siden de efterhånden havde boet sammen i 1 år, men de klarede sig, forsikrede de begge. Også selv om vi andre vidste det anderledes. Hun tog sit krøllejern frem og begyndte at skille mit hår, mens jeg holdt mit blik rettet mod den hvide kjole på min krop, som fik mig til at indse, hvad der skulle ske.

"Er du nervøs?" Spurgte Sadie hurtigt, da jeg glattede stoffet ud, så det sad helt fint og glat på mig. Jeg kiggede på hende gennem spejlet, og sukkede lidt.

"Skal jeg være ærlig?" Spurgte jeg. Hun trak i mundvigen, men nikkede, så jeg udslap et grin.

"Jeg er hunderæd." Indrømmede jeg. Hun stoppede hurtigt med at krølle mit hår og lænede sig så ned og lagde sit hoved på min skulder.

"Du er smuk, Nina. Meget smukkere end du nogensinde vil kunne tro." Sagde hun, mens vores øjne mødtes i spejlet.

"Og jeg mener det." Tilføjede hun, så jeg ikke kunne lade vær med at fnise opgivende af hende, mens hun rettede sig op, og krøllede mit hår færdigt.

"Mind mig om, at hvis jeg begynder at tude, så giv mig min make up-taske, så jeg kan få rettet op på det. Vi vil ikke have sorte kinder i dag!" Sagde hun og sendte mig et stort smil, så jeg ikke kunne lade vær med at føle, hvordan sommerfuglene spredte sig i hele min mave af at tænke på, at det var snart var.

"Moster Sadie, mor skal køre nu!" Råbte Nellie hurtigt, mens hun løb ind i værelset og hurtigt løb over og hev fat i det hvide stof på Sadies kjole. 

"Luam holder udenfor." Sagde hun, så Sadie og jeg kiggede grinende på hinanden, fordi af alle drengenes navne, så var Liams navn det, Nellie havde sværest ved at udtale. Også selv om at Harry havde været et af de navne hun udtalte helt korrekt først og hurtigst, underligt nok.

"Er du klar?" Spurgte Sadie, så jeg kiggede mig selv i spejlet, og tog fat om ringen på min højre hånd.

Jeg var absolut helt og ærdeles klar!

 

Niall P.O.V

"Er du klar, buddy?" Spurgte Harry, mens vi stod i den store sal og alle ventede på det smukke øjeblik. Vi hilste på de forskellige familiemedlemmer og venner, der kom, mens øjeblikket nærmede sig og jeg fik sværere og sværere ved at trække vejret. Nervøsiteten ramte mig også mere og mere.

"Så klar som jeg muligvis kan være." Svarede jeg, da Ninas mormor og morfar kom op og hilste på mig, og Harry præsenterede sig pænt og høfligt.

"Fuglen er i reden!" Informerede Louis os, da han gik op til Harry og jeg. Jeg trak vejret dybt ind og rettede hurtigt på den sorte smoking jeg havde fået skræddersyet specielt til anledningen.

"Hvem var det, der fandt på de mærkelige kodenavne?" Spurgte Harry grinende.

"Dig, din klapspade!" Sagde Louis og rodede ham i hans store krøller, så de begge grinede højt, og lettede lidt på den nervøse stemning.

"Har i set kjolen?" Spurgte jeg, for at få tankerne lidt væk, selv om min hjerne blev ved med at minde mig om, hun var på vej her hen i dette øjeblik, hvilket betød det hele snart ville ske.

"Nope, Nina var ellers rimelig loose omkring det, men Sadie påstod det ville bringe uheld, hvis nogen som helst så hende i kjolen før brylluppet."

"Jeg troede kun det gjaldt gommen..." Sagde Louis, inden han blev afbrudt, da kirkeklokkerne begyndte at ringe.

"Åh gud." Sagde jeg hurtigt, mens alle fandt sig ind på deres pladser, og Louis hurtigt klappede mig på skulderen, inden han gik ned til de forreste rækker af min side af familien, hvor Zayn også sad, sammen med min mor og far.

"Er du klar?" Spurgte Harry, da vi stillede os på de pladser, vi hørte til. Jeg hørte hvordan kirkeklokkerne stoppede, og der var kun lige stille i et halvt minuts tid, inden den velkendte melodi blev spillet højt og alt opmærksomheden blev vendt mod enden af kirken. Dørene blev langsomt åbnet op, så sommerfuglene begyndte at blafre i min mave.

Forrest kom Sadie med en stor buket og blinkede hurtigt til mig, så min maves tusinde sommerfugle blafrede endnu mere, da den søde lille blomsterpige kom efterfølgende med en kurv med blomster, som hun smed forbi sig, men som hun hurtigt glemte alt om, da Harry vinkede til hende, så hun løb forbi Sadie og over til Harry, så hele kirken grinede af Nellies bedårende adfærd. Jeg glemte dog hurtigt alt om det, da mine øjne mødte det, som fik flere folk i kirken til at gispe højt.  

Hun havde armen snoet om sin fars, , mens hun kiggede frem og sendte mig et stort smil og forsigtigt mimede:

"Hej." Jeg smilede stort og foldede mine hænder ind i hinanden og mimede tilbage:

"Hey." Hun sendte mig et stort smil, inden hun slap sin fars hånd og jeg så rakte min hånd ud til hende, så jeg kunne trække hende op til mig. Hun hev op i den guddommeligt smukke kjole, som sad smukt på hende, så jeg kunne sværge, at bare synet af hende... gjorde mig åndeløs.

"Du er så smuk." Hviskede jeg, mens vi stillede os parate. Hun sendte mig et smukt smil, så mit hjerte sprang et slag over.

"Åh gud, du er smuk." Sagde jeg igen, og mærkede, hvordan et sløret lag, lagde sig hen over mine øjne, så jeg hurtigt måtte tørre dem.

"Er du okay?" Hviskede hun og klemte min hånd. Jeg kiggede hurtigt på hende og nikkede.

"Jeg er lykkelig." Sagde jeg, mens musikken tonede hen og kirken blev lagt hen i stilhed. Dog måtte jeg ærligt indrømme, jeg var meget mere end lykkelig. For hun var min.

Hun var endelig min.

_____________________________________________________________________________________________

Slutningen på Niall og Ninas fortælling kan læses i epilogen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...