Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

140Likes
581Kommentarer
185624Visninger
AA

37. Forever? Part 1

"Like all those days and weeks and months I tried to steal a kiss
 And all those sleepless nights and daydreams where I pictured this,
 I'm just the underdog who finally got the girl."

One Direction - Truly Madly Deeply

 

"Sadie, hvor skal vi hen?" Spurgte jeg, da hun en times tid efter, havde tvunget mig i noget decent tøj, og fået lagt et pænt, men naturligt lag make up på mig. Bagefter havde hun tvunget mig ned i hendes bil, hvorefter hun så var kørt af sted med mig.

Bilen stoppede foran en kæmpe bygning, som blev brugt som et kendt koncertsted.

"Sad, jeg har ikke rigtig lyst til at tage ind og høre høj larmende musik nu.." Prøvede jeg, så hun hurtigt rystede på hovedet af mig.

"Giv det nu en chance, Nina! For min skyld!" Bad hun og gik over og tog min hånd i sin. Jeg sukkede lidt, men gik så en lille smule tøvende efter hende.

"Er der overhovedet nogle, der spiller i dag? Jeg synes ikke der er blevet reklameret med nogle spændende?" Spurgte jeg, mens vi gik hen mod bygningen og Sadie så kiggede på mig med et stort smil.

"Jeg synes ellers din yndlingssanger skulle spille snart." Sagde hun, men så rynkede jeg bare forvirret på mine bryn.

"Katy Perry?"

"Nej, din anden yndlingssanger!"

"Ed Sheeran er da kun lige i gang med at skrive sit næste album, spiller han stadig?" Spurgte jeg forvirret, så Sadie kiggede opgivende på mig.

"Nogle gange forstår jeg ikke, jeg er den kønne og du er den kloge!" Sagde hun hurtigt, men det forvirrede mig ikke mindre. Hun trak i mig og jeg blev mere og mere forvirret, da vi gik direkte forbi billetkontrollørerne, lige op af trapperne, og så stoppede foran dørene, som førte ind til koncertsalen. Jeg kiggede uforstående på Sadie, inden hun åbnede døren og puffede mig ind, og så døren smækkede i efter mig, uden hun selv gik med ind.

Hvad i...

Jeg kiggede mig rundt i den overraskende komplet tomme koncertsal, og mærkede hurtigt, hvordan mit hjerte straks slog nervøst i brystet på mig. 

"Hallo...?" Spurgte jeg forsigtigt, og kiggede ellers rundt efter det mindste tegn på mennesker i hallen, men intet!

"Er her nogen?" Spurgte jeg forsigtigt, men slog hurtigt et forskrækket gisp ud, da to projekterer oppe fra scenen af lyste hele salen op og blændede mig.

"Hvem der?!" Råbte jeg , da jeg gennem det stærke lys, så en person træde ud på den opsatte scene, så personens svage skikkelse kunne ses. Jeg blinkede et par gange og gik frem ad mod scenen, for at se hvem personen var, mens mine øjne vænnede sig til det skarpe lys.

"Hej Nina." Sagde personen, så han ikke stod lige i skæret af projektorerne, som var bag ham, så han blev tydeligere, og jeg straks genkendte ham.

"Niall?"

"Hej baby." Sagde han.

 

Niall P.O.V

Hun stod lige der foran mig. Og som altid, formåede hun, at gøre mig helt åndeløs.

"Niall, hvad laver du her?" Spurgte hun lavt, så jeg ikke kunne lade vær med at smile lidt.

"Det som jeg altid gør, baby... Fixer det, der aldrig var ment til at knuses." Sagde jeg, så hun kiggede op på mig. Jeg trådte lidt frem, så jeg kom hen til kanten af den store scene, der var blevet sat op, og rakte min hånd ud til hende.

"Kommer du ikke her op?" Spurgte jeg, så hun forsigtigt bevægede sig over mod mig, indtil hun tog fat i min hånd, så jeg kunne trække hende op til mig.

"Niall, hvad er det her?" Spurgte hun og kiggede rundt om os i den tomme sal. Jeg sukkede tungt.

"Nina, jeg kan ikke det her... Jeg kan ikke klare det der altid sker mellem os. Jeg savner dig.." Sagde jeg, så hun lukkede sine øjne opgivende i.

"Niall, please..."

"Nina, hør på mig! Jeg vil virkelig gerne rette op på det her, hvis bare du giver mig tid..."

"Niall, vil du ikke nok lade vær. Jeg kan ikke klare mere af alt det her frem og tilbage-hejs... jeg er virkelig ked af det." Sagde hun og vendte sig hurtigt væk, så jeg sukkede tungt.

"Nina, jeg ved, jeg er rigtig dårlig til det her med taler og sige tingene ordentligt.." Sagde jeg, mens mit hjerte begyndte at slå hurtigt i brystet på mig, da jeg kunne se dørene længere fremme, begyndte at åbnes.

"Specielt når det bare er os to, så panikker jeg helt, men..." Nina kiggede forvirret lige ud og så hurtigt forbavset tilbage på mig.

"Jeg er vant til at tale til flere mennesker ad gangen, og så fungerer vi jo bedst med et publikum på.." Sagde jeg, da dørene blev slået op og flere mennesker løb ind og begyndte at fylde salen op. Nina kiggede med store øjne på os.

"Niall, hvad er det her?" Spurgte hun chokeret, så jeg grinede lidt, da flere af de mange fans, som jeg havde fået til at komme via en hemmelig begivenhed, som drengene havde hjulpet mig med at oprette, alle jublede højt.

"Det er mig og dig, baby." Sagde jeg, da Sadie løb ud på scenen til mig med en mikrofon, inden hun blinkede til Nina, som sendte hende et forbavset blik.

"Har i det godt der ude?" Spurgte jeg hurtigt, så hele salen rungede med skrig og huen.

"I skal lige vide, hvor glad jeg er for, i alle kunne komme med så kort varsel! Det betyder alt for mig." Sagde jeg, så hele publikum huede igen.

"Men så igen, så er det heller ikke første gang, vi alle mødes under sådanne lejligheder." Sagde jeg og stillede mig tilbage foran Nina, som stadig kiggede en smule forbavset på mig.

"Nina Andrews..." Startede jeg, og blev helt overrasket over at hele salen straks hujede og klappede igen, så selv Nina kiggede overrasket bag ud på det store publikum.

"For lidt over 5 år siden, skete der noget helt utroligt. Jeg troede, vi bare skulle holde en helt almindelig koncert, og det gjorde vi skam også, men det var mere det, der skete bag efter, som stadig forbløffer mig en gang i mellem. Det giver mig endda stadig endeløse nætter, hvor jeg spekulerer på, om jeg nogensinde vil vågne op, og finde ud af, det hele bare var en stor, lang, uvirkelig... men også ufattelig vidunderlig drøm." Nina gav mig hurtigt et smil.

"For den dag, der mødte jeg dig. Og selv om jeg har mange datoer, som har ændret meget i mit liv, så er jeg stadig helt sikker på, at ingen af dem nogensinde ville kunne komme op på højde med den dato." Sagde jeg, så vores øjne mødtes.

"Jeg elsker den dato, Nina... men der er også mange datoer her efter, som kunne slå alt. Som foreksempel den dato, hvor vi tog på date, og jeg endelig fik lov til at kysse dig. Den dato, hvor jeg endelig kunne sige, at du var min kæreste. Den dato, hvor jeg kunne offentliggøre til hele verden, at jeg ikke længere var alene... Den dato, jeg tog dig med til USA... Nina, der er så mange datoer og øjeblikke, som jeg elsker over alt på hele jorden, som kun skete inden for det første år, hvor jeg kendte dig. Men her de senere år, så begynder jeg virkelig at indse, hvor mange af de her datoer, der virkelig betyder noget for mig. Ikke fordi de har nogen speciel betydning, men fordi de aldrig ville have været til, uden den eneste dato, for fem år siden. Ingen af de datoer ville være til uden dig." Sagde jeg, så hun rørte lidt på sig, så jeg vidste hun forstod hvad jeg mente.

"Der er så mange datoer i den her verden, som jeg elsker over alt på hele jorden. Specielt en' dato, har virkelig fået en kæmpe betydning for mig. Det er ikke fordi, datoen er gammel... Lidt over 7 måneder cirka. Jeg tror godt, du ved hvilken dato jeg taler om, baby. Den 16. November... Og så igen, så kommer det store twist, at uden dig, så vil den dato aldrig nogensinde have haft så stor en betydning." Sagde jeg, så hun lagde sine arme beroligende om sig selv, så jeg kunne se, hendes øjne begyndte at blive blanke.

"Vi har en datter nu, Nina... En absolut, vidunderlig, dejlig datter." Sagde jeg, så hele salen skreg og huede for fuld kraft, så jeg slet ikke kunne holde mit smil inde.

"Og uden dig, Nina, så ville jeg aldrig nogensinde have mødt Nellie. Uden dig, vil ingen af de datoer, nogensinde have eksisteret... Uden dig, ville intet af det her nogensinde have været det samme!" Sagde jeg, så en enkelt tåre trillede ned af hendes kind.

"Og det får mig til at tænke, Nina; Hvad hvis det havde været en anden, som jeg havde delt de datoer med... Men så tænker jeg mig om, for ved du hvad, Nina? Det ønsker jeg ikke. For tanken om dig sammen med en anden, gør mig helt knust. Jeg kan ikke lide det. Overhovedet ikke. Slet ikke faktisk. Selv den gang du fortalte mig om din nye kæreste, da vi ikke var sammen, så var jeg sikker på, at jeg ville vente til, du ikke længere var sammen med ham, så jeg kunne få dig tilbage, for Nina... Jeg vil ikke være sammen med andre end dig. Lige siden jeg mødte dig for første gang, så har du fyldt hele min verden. Der er altid en del af dig i alt hvad jeg gør, alt hvad jeg tænker, og alt hvad jeg føler. Det hele er ikke det samme uden dig. Derfor ønsker jeg kun at være sammen med dig, det er alt. I et hundrede liv, i et hundrede verdener, i en hver version af dig, så ville jeg finde dig, og jeg ville vælge dig, og det ville stadig være dig jeg ville være sammen med. Selv med 8 milliarder mennesker i verden... så vil jeg altid vælge dig." Jeg stoppede, da mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig, og at det blev sværere for mig, at holde et lige toneleje, og at holde det blanke lag væk fra mine øjne.

"Jeg er så forelsket i dig, Nina, at det slår mig ihjel at tænke på en verden uden dig. Jeg vil ikke give op på os... aldrig nogensinde igen. Det er umuligt for mig, at miste mine følelser for dig, Nina. Du kan skubbe mig så langt væk som du kan, men det vil ikke ændre på noget, for jeg kan ikke stoppe med at elske dig. Du vil altid, betyde absolut alt for mig!" Jeg så hurtigt, hvordan hun sendte mig et stort smil, mens at tårerne trillede uhæmmet ned af hendes kinder, mens jeg selv prøvede at holde mine tilbage.

"Jeg elsker dig så ufatteligt højt, Nina og selv om jeg kunne forsøge at forklare dig det med ord, tusindvis af gange, så vil det aldrig føles som nok... men jeg har jo selvfølgelig en anden mulighed." Sagde jeg og smilede til hende, da den første tåre faldt ned af min kind.

"Jeg kan jo altid synge det for dig." Hele salen gik fuldstændig amok, og Nina lagde hånden om armbåndet om hendes håndled, så et lille håb spredte sig i mig. Jeg kiggede bag ud, og så at drengene, sammen med Sadie, som havde Nellie i sine arme, stod klar til at hjælpe mig. Jeg kiggede tilbage på Nina.

"For et par år siden skrev jeg en sang, Nina, som jeg ved du elsker. Garanteret fordi, den her sang er skrevet til dig. Sagen er dog den, at jeg virkelig elsker den sang, men så igen, så er der også en anden sang, som har en lidt større betydning for mig... for os. Specielt fordi den minder mig om dig, og bedst kan forklare dig, hvor meget jeg egentlig elsker dig..." Hele salen skreg sangens titel, så Nina tog sine hænder op foran sit ansigt, for at skjule hendes følelsesladede ansigt.

"Drenge?" Spurgte jeg og kiggede om bag mig, hvor Harry, Zayn, Liam og Louis hev instrumenter og mikrofoner frem til os alle fem. Sadie gik over til Nina med Nellie i hendes arme, mens at musikken begyndte at spille, og Liam startede:

"Am I asleep, am I awake, or somewhere in between? I can't believe that you are here and lying next to me. Or did I dream that we were perfectly entwined? Like branches on a tree, or twigs caught on a vine?" Jeg smilede forsigtigt til Nina, mens hun smilede stort og rørt til mig, da det så blev min tur.

"Like all those days and weeks and months I tried to steal a kiss, and all those sleepless nights and daydreams where I pictured this. I'm just the underdog who finally got the girl, and I am not ashamed to tell it to the World." Tårerne sad allerede i mine øjne, inden vi startede omkvædet.

"Truly, madly, deeply, I am foolishly, completely falling. And somehow you kicked all my walls in. So baby, say you'll always keep me truly, madly, crazy, deeply in love with you. In love with you" Liam sang sit vers, mens at jeg prøvede at søge efter Ninas blik, men hun blev ved med at holde sig for ansigtet, mens hun græd, så selv Sadie fik tårer i øjnene. Zayns vers kom:

"Wish I could freeze this moment in a frame and stay like this, I'll put this day back on replay and keep reliving it. 'Cause here's the tragic truth if you don't feel the same, my heart would fall apart if someone said your name." Og så begyndte hele salen at synge med på omkvædet, så jeg ikke kunne lade vær med at smile over hele mit ansigt.

"And truly, madly, deeply, I am, foolishly, completely Falling. And somehow you kicked all my walls in. So baby, say you'll always keep me, truly, madly, crazy, deeply in love with you." Louis' vers kom, og jeg trådte et skridt frem mod Nina.

"I hope I'm not a casualty, hope you won't get up and leave. Might not mean that much to you, but to me it's everything, everything." Jeg kiggede ud over publikum og nåede lige at råbe, at de alle skulle synge med, inden det sidste vers kom:

"Truly, madly, deeply, I am foolishly, completely Falling. And somehow you kicked all my walls in. So baby, say you'll always keep me, truly, madly, crazy deeply in love with you. In love with you." Jeg lagde min hånd under Ninas hage, så hun fjernede sine hænder og kiggede op på mig. Hun fældede et par tårer, mens at hele salen klappede og jeg kun lige nåede at træde tilbage og tage mikrofonen i min hånd igen, inden at hele salen huede højt.

"Nina... Jeg elsker dig så meget, og selv om jeg ved, det altid går galt for os, og tingene går i stykker en gang i mellem, så vil jeg stadig elske dig igennem alt. I tykt og tyndt. I medgang og modgang, og helt til døden os skiller, så vil jeg elske dig." Hele salen blev hurtigt lagt hen i stilhed, mens jeg kun lige nåede at hive æsken op af lommen, inden Nina kiggede chokeret på mig.

"Så et eller andet sted, har jeg vel kun en' enkelt ting tilbage at sige.." Sagde jeg og gik ned på knæ.

"Nina Andrews, vil du gifte dig med mig?"

_____________________________________________________________________________________________

<3 <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...