Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177785Visninger
AA

31. Date

"Everything that you ever dreamt of, dissapering when you wake up

but there's nothing to be afrid of, even when the night changes

It will never change me and you."

One Direction - Night Changes

 

Nina P.O.V

Håret var blevet sat op, og make-uppen var også snart klar, og så var det bare at få kjolen på. Jeg sugede min mave lidt ind, men pustede så surt ud igen, så den lille bule kom frem igen. Det var små fem kilo vi talte om her! Men hvorfor gad de så ikke forsvinde lige så nemt som de andre havde gjort? Jeg sukkede lidt og gik så over til vores kommode, for at hive noget undertøj, som jeg hurtigt hev på, inden at jeg vendte mig mod den fine sorte figursyede kjole, der hang helt fint og nystrøjet på bøjlen, på skabshåndtaget. (Outfit findes i kommentar) I aften skulle nok blive en god aften. Jeg smilede lidt for mig selv, inden at jeg inde fra stuen af, hørte et højt brøl, der derefter blev erstattet af et højt barnegrin, så det straks varmede mit hjerte.

"Hvad laver i to aber?" Råbte jeg grinende ud til dem, så Niall højt råbte.

”Kom prinsesse, vi skal ind til mor!” Jeg ikke kunne lade vær med at smile, men dog blev smilet hurtigt til et grin, da Niall kom småløbende ind i soveværelset, med Nellie i hænderne, mens hendes egne fødder sprællede livskt i luften.

”Aww, lille skat, hvor er du blevet god!" Sagde jeg og satte mig ned på hug, så Niall forsigtigt lagde hende ned på gulvet og hun så lagde sig ned på maven, men så vendte sig om på ryggen, og sendte mig et stort pludrende smil.

”Ja, fars lille pige er fantastisk... Det er arvet efter hendes far!” Sagde Niall selvstolt, så jeg ikke kunne lade vær med at grine lidt

”Far føler sig rigtig stolt i dag, hva?” Spurgte jeg grinende, mens at Nellie kiggede nysgerrigt op på mig.

”Det er fordi at Far her, er en meget glad mand, fordi at ham og mor får en aften fri i aften!” Sagde han, så jeg sendte ham et glad smil.

"Det er mor også glad for." Sagde jeg og kiggede så ned på Nellie, inden jeg tog hende i armene og så hev hende op i min favn.

"Så er det godt, at vi sætter dig af på vejen hos mormor og morfar, hva skrubbe?" Spurgte jeg min lille pige, men hun var bare tralvt optaget af at kigge op på mig i stedet.

"Hvad kigger du på, din tosse?" Spurgte jeg grinende, så Niall kom med et lille fnys.

"Jeg forstår hende godt. Det er lidt uvirkeligt, at have en så vidunderligt smuk mor." Sagde han, så jeg hurtigt mærkede, at jeg blev lidt varm i kinderne.

"Hendes far ser også rimelig godt ud." Sagde jeg, så Niall grinede lidt, og så vendte sig, så jeg kunne se ham helt i hans sorte bukser, hvide tætsiddende trøje og den sorte blazer ud over.

"Lidt for casual?" Spurgte han forsigtigt, men jeg rystede bare hurtigt på hovedet.

"Helt perfekt." Sagde jeg og gik over og kyssede ham på næsen, så vi kunne påbegynde vores første aften ude alene sammen i det, der snart lignede et halvt år.

 

"Ihh, hvor jeg glæder mig!" Hvinede jeg, da Niall parkerede bilen omkring halvanden time senere ved en lille restaurant, han havde læst skulle have rigtig gode anmeldelser, og som lå i Brighton, som var en rimelig god mellemvej mellem Portsmouth og London, så det ville være nemt for os at hente Nellie igen.

"Det gør jeg også." Sagde Niall, da vi steg ud af bilen, og han så gik om og tog min hånd i sin.

"Jeg føler mig som en ung teenager, der ikke har været på en date i flere år." Indrømmede jeg og grinede lidt, så Niall også hurtigt grinede lidt og så flettede sine fingre sammen med mine.

"Det har du heller ikke, baby." Sagde han, så jeg rødmede lidt og så skubbede drillende til hans skulder. Vi fortsatte lidt ned ad gaderne, indtil vi kom til en stor høj bygning, og Niall så klemte mine fingre mellem hans og sendte mig et underligt smil.

"Træd ind, Frøken Andrews." Sagde han og åbnede døren ind til den store høje bygning, så jeg nikkede imponeret. Men dog ikke nær så imponeret, som da vi trådte ind i bygningen, så den afslørede, hvad den indeholdt.

Velkomsthallen var så fænomenal, og tjenerne, der ledte os ind til restauranten, tog straks helt mæglet fra mig, da dørene ind til den store spisesal blev åbnet.

"Åh gud, Niall... Hvor fandt du den her henne?" Spurgte jeg måbende, så han grinede lidt og trådte op på siden af mig, og så kyssede mig blidt på kinden.

"Intet er for godt til min kæreste." Sagde han og blinkede hurtigt til mig, så jeg ikke kunne lade vær med at smile rørt over hans formelle gestus. Vi blev vist hen til et bord, som stod lidt bagerst, så det også blev lidt mere intimt og privat, som Niall og jeg bedst kunne lide det. Gennem årene, som Niall og jeg efterhånden havde været sammen, så havde vi efterhånden også lært, at hvis man bare lige ville en aften i byen, uden at paparazzierne skulle komme og blitze med deres store kameraer i hovederne på os, så handlede det også om at få de pladser i biografer, cafeer, parker og restauranter, hvor det var lidt mere privat, så der var mindre chancer for at de ville komme og spolerer det hele. Det var en del af at være en stor berømthed, samt at være en stor berømtheds kæreste.

"Hvad kunne frøknen og herren tænke sig at drikke?" Spurgte tjeneren os, da vi havde sat os ned ved det flotte og smukt pyntede runde bord. Jeg tænkte mig lidt om, sammen med Niall, inden at vi spurgte om deres bedste vin, og tjeneren så straks fortalte os glædeligt om den, så vi endte med at tage den, sammen med to glas vand. Niall takkede tjeneren, som så gav os menukortene, så vi kunne finde noget mad.

"Jeg er simpelthen så sulten!" Sagde jeg og skimmede kortet igennem, mens at jeg kunne høre Niall grine lavt af mig.

"Samme her... Men det kommer vel ikke bag på dig?" Spurgte han, så jeg kiggede op på ham, og så hurtigt rystede på hovedet, så han grinede lidt, og så også kiggede ned på kortet. Der gik små 5 minutter, før tjeneren kom tilbage med vores drikkevarer og nu var klar til at tage i mod vores bestillinger. Niall og jeg bestilte begge en tre-retters menu, så tjeneren hurtigt smilte og takkede, inden han tog i mod menukortene igen, og så gik sin vej, så han kunne give køkkenet vores bestillinger.

"Må jeg tage lejligheden til at sige, at du ser formidabel ud, Nina." Sagde Niall smilende til mig, så jeg hurtigt kunne mærke, at mine kinder blev varme.

"Tjo... Jeg ville ellers gerne have haft kommet af med al graviditetsvægten nu... Men de sidste kilo er rimelig svære.." Undskyldte jeg og dækkede hurtigt min mave til. Til min store overraskelse rystede Niall bare hurtigt på hovedet.

"Det synes jeg faktisk ikke... Jeg synes mere du bare skal forblive sådan der. Du er smuk, Nina. Du var rimelig tynd før, det klæder dig faktisk. Du har fået nogle søde kinder." Sagde han, så jeg ikke kunne lade vær med at smile lykkeligt over ham.

"Hvad skulle jeg dog nogensinde gøre uden dig?" Spurgte jeg og smilede taknemmeligt til ham. Han smilede bare stort tilbage til mig igen.

"Så er det godt, at jeg ikke går nogle vejne, hva?" Sagde han drillende, men alligevel fik det et eller andet til at rumle rundt inde i hovedet på mig. Tanker om, om Niall og jeg nogensinde skulle være andet end bare kærester... Eller om der måske lå mere i vente for os?

"Men du ser også dejlig ud, Niall." Komplimenterede jeg bare hurtigt tilbage, så han lagde sine hænder ud på bordet, og rakte ud efter mine, så jeg lagde mine egne oven i hans. Han kiggede på mig med et eller andet underligt tænkende blik, så jeg hurtigt rynkede mine bryn.

"Hvad tænker du dog på?" Spurgte jeg med et forsigtigt grin, så han sendte mig et smil.

"Alt muligt." Sagde han, men den troede jeg alligevel ikke helt på.

"Som hvad dog?" Spurgte jeg og kiggede nysgerrigt på ham. Han kiggede mig hurtigt i øjnene.

"Dig... mig... Os." Indrømmede han, så jeg hurtigt kunne mærke, hvordan tankerne spillede sig i mit hoved igen. Hvad mon han tænkte på omkring os? Hvad hvis han tænkte på det, som jeg også selv havde tænkt på omkring os? Han skulle til at åbne munden igen, da tjeneren kom tilbage med vores forret, så vi slap hinanden, og så satte os tilbage for at spise.

Det smagte vidunderligt godt, og vi snakkede sådan lidt frem og tilbage omkring dagliglivet der hjemme, og alt det, der ellers skete omkring os.

"Hvordan går det egentlig med James?" Spurgte Niall, da han tørte sig om munden og lagde sin serviet ved siden af sin tallerken, så tjenerne kunne komme  og tage vores forretter.

"Tjo, jeg vil mene Henry har nævnt, at når han også er færdig her til næste år, så ville Henry da gerne se ham tilbage på bureauet igen.

"Og hvad så med dig?" Jeg sukkede lidt.

"Jeg ved det ikke... Jeg har ikke rigtig spurgt." Sagde jeg og trak på skuldrene. Nu var det Nialls tur til at sukke lidt.

"Babe, du kan jo godt lide det sted, hvorfor spørger du ikke bare, om du har en fremtid der, i stedet for at være så beskeden?" Spurgte han forstående, så jeg sendte ham et forsigtigt smil, men så trak lidt på skuldrene igen. Tjenerne kom over med hovedretten, så Niall og jeg gik i gang med at spise igen. Der gik dog kun et par minutter, inden at jeg så spurgte:

"Hvad med dig?" Niall kiggede hurtigt op på mig.

"Hvad med mig, hvilket?" Spurgte han. Jeg smilede hurtigt.

"Ja, hvad med dig og dit "arbejde"?" Spurgte jeg smilende.

"Tjo... I år er vist et af de enkelte år, hvor vi ikke skal på tour... Management mente ellers, at det kunne være risikabelt i starten, fordi de troede, at folk så ville glemme os. Vi laver jo også enkelte koncerter en gang i mellem, så vi blev enige om, at det ikke var så slemt alligevel." Fortalte han.

"Bare du selv synes om det, så er det jo fint nok." Sagde jeg forstående og stikkede lidt til min mad, inden at jeg hørte Niall fnyse lidt.

”Hun har virkelig sådan et stort hjerte, Nina." Sagde han, så jeg kiggede op på ham, og så at han sad og smilede stort af mig. Jeg rynkede brynene lidt forvirret.

"Nogle gange, så tror jeg at det går alt for sjældent op for mig, hvor meget jeg egentlig ikke fortjener dig..." Jeg mærkede hurtigt mit hjerte springe et slag over.

"Hvad mener du... Du fortjener mig da..." Sagde jeg en smule nervøst, så han kiggede op på mig og sendte mig et forsigtigt smil.

"Jeg mener mere på baggrund af alt det vi har været igennem..." Sagde han forsigtigt, så jeg hurtigt sukkede tungt for mig selv. Ja, mig og Niall havde været nogle ret dumme ting igennem sammen. Man kunne altid vælge at se forskelligt på dem, med forskellige perspektiver, men det var ikke det, det her handlede om.

"Men vi kom igennem dem." Sagde jeg og lagde min hånd over hans, så han kiggede op på mig, og sendte mig et stort smil.

"Ja... Derfor er det helt uvirkeligt for mig, at vide, at efter det hele... så sidder vi her nærmest 5 år efter, og vi er stadig sammen." Sagde han helt lettet. Jeg smilede stort til ham.

"Ja. Vi er stadig Niall og Nina." Sagde jeg og klemte hans hånd blidt i min. Han smilede stort.

"Jeg elsker os... Ved du det?" Spurgte han, efterfulgt af et lille grin, så jeg ikke selv kunne lade vær med at grine, men så jeg at han så fik et lidt alvorligt ansigtsudtryk i øjnene igen.

"Jeg mener det, Nina... Jeg elsker os... Som os sammen. Som du og jeg... Det er nok noget af det jeg elsker allermest." Sagde han, så jeg satte mig lidt tilbage i min stol og kiggede ventende på ham.

"Jeg kan ikke se mig selv med andre end dig, Nina..." Sagde han, så hans ord fik mit hjerte til at hamre hurtigere og hurtigere i brystet på mig.

"For mig, er der kun dig..." Sagde han og kiggede mig lige ind i øjnene.

"Og det vil det altid være..." Mit hjertes puls sad helt op i halsen på mig, da jeg så, at han stak hånden ned i sin lomme.

"Eller det ønsker jeg i hvert fald, at det skal være." Afsluttede han og trak forsigtigt hånden langsomt og nervøst op...

"Er i klar til desserten?" Afbrød Tjeneren, der var dukket op ved siden af vores bord, så Niall hurtigt stak hånden hurtigt ned i sin lomme igen, så jeg kunne mærke, hvordan en sten hurtigt lagde sig tungt ned på mit hurtigt bankende hjerte.

"Øhm... Ja, klart!" Sagde Niall hurtigt, og smilede til tjeneren, der så tog vores spiste hovedretter og Niall så satte sig lidt akavet fremad, og lænede sine albuer på bordet. Jeg prøvede hurtigt, at søge efter hans blik, men det var som om, at han prøvede at undgå mit.

"Niall..." Prøvede jeg, men blev igen afbrudt, da tjeneren kom tilbage med vores desserter. Niall takkede tjeneren og gik så hurtigt i gang med desserten, mens jeg ikke rørte min.

"Uhh, den er god den her!" Sagde han refererende til den cheesecake vi havde fået, men jeg holdt bare mit blikket rettet mod ham.

"Niall, hvad var det du ville..."

"Du burde virkelig smage den... Prøv." Sagde han og tog en bid på sin gaffel og så rakte over mod mig, med et stort smil. Jeg sukkede tungt, men smilede så skævt til ham, og lænede mig over bordet, for at tage bidden af gaflen. Jeg nikkede som tegn på, at cheesecaken smagte rigtig godt, så han sendte mig et stort smil, og vi så spiste videre i stilhed.

Jeg hadede den her stilhed. Jeg ville gerne vide, hvad det var han var i gang med at sige før vi blev afbrudt. Og hvad var det han var i gang med at hive op af sin lomme? Noget inden i mig brændte efter at vide om han måske havde været på vej til at spørge mig om... Ja... det helt store spørgsmål. Et eller andet sted, så var der noget inden i mig, der på en måde, virkelig håbede, at det var det han ville have spurgt mig om... Ligesom jeg efterhånden nok havde håbet i omkring et års tid... Eller lige siden jeg vidste, at vores forhold ville holde i længere tid, end et enkelt år eller to... Lige siden starten.

"Kan du ikke spise mere?" Spurgte han mig efter et stykke tid, hvor jeg vågnede op fra mine dybe tanker, og så at jeg bare havde siddet og stukket lidt til kagen. Jeg smilede hurtigt til ham, og rakte ham så min dessert, så han hurtigt blinkede til mig, og så begyndte også at spise min dessert.

"Har din mave aldrig en stopknap?" Spurgte jeg, mens jeg prøvede at afholde mig selv fra at grine. Han kiggede hurtigt på mig, og trak så ærligt på skuldrene, så jeg ikke længere kunne holde mit grin inde.

"Du er noget for dig selv, Niall James Horan." Sagde jeg, så han kiggede op på mig og selv udstødte et lille grin.

"Kun for dig, baby." Sagde han, så jeg bare rystede på hovedet af ham.

Vi blev færdige med middagen, og jeg var overlykkelig for, at vi endelig havde fået en aleneaften ude sammen efter så lang tid. Vi rejste os fra bordet, og Niall fik betalt, mens jeg tog vores jakker, og han så kom over til mig bagefter, så vi kunne gå ud sammen.

"Skal vi gå en tur? Vejret er skønt lige nu." Foreslog han. Jeg nikkede hurtigt, og snoede så min arm om hans.

"Hvor vil du hen, min dronning?" Spurgte han. Jeg grinede lidt.

"Alle steder... Bare du er med mig." Han kiggede mig hurtigt smilende i øjnene og lænede sig så frem og kyssede min pande.

"Altid." Jeg smilede lykkeligt af ham, og fortsatte så hen ad gaden sammen med ham.

 

Jeg ved ikke hvor længe vi gik, men det føltes bare så befriende, endelig kun at være sammen, kun Niall og jeg. Vi snakkede om alt og intet, og jeg følte mig nærmest helt nyforelsket i ham, fordi vi endelig kunne tilbringe lidt alene tid sammen. Det var skønt.

Niall grinede højt, af en sjov erindring fra gamle dage, og jeg grinede hurtigt sammen med ham. Nialls latter var noget af det mest unikke, men samtidig også det bedste ved ham. Når jeg hørte Nialls latter kunne jeg aldrig lade vær med at føle sommerfuglene blafre rundt i maven på mig. Niall var virkelig det bedste, der nogensinde var sket for mig.

"Åh gud, hvor jeg elsker dig en gang i mellem." Grinede han og lagde armen om mine skuldre, for at hive mig ind til sig, og kysse mig på hovedbunden. Jeg smilede bare og snoede så mine arme om hans bryst.

"Jeg elsker dig meget mere." Sagde jeg og gik ind foran ham, for at stille mig på tæer, for at kysse hans næsetip, men han tog hurtigt fat om mine kinder, for at presse mine læber mod hans mund i stedet, så han kunne kysse mig ordentligt, i et langt og varmt elsket kys.

"Umuligt." Sagde han, så jeg ikke kunne lade vær med at smile stort af ham, og så læne mig op mod ham igen, for at kysse hans læber igen. Denne gang tog han så hold om mine kinder, for at holde dem oppe ved ham, så han kunne udvikle kysset en smule, så jeg lagde mine hænder om hans nakke og følte, hvordan sommerfuglene gik helt amok inden i mig.

Dog blev vi for det, der virkede alt for mange gange afbrudt igen denne aften, dog var det ikke tjeneren, der afbrød os denne gang, men blitz.

"Niall Horan!" Skreg nogle mænd hurtigt foran os, så Niall og jeg slap hinanden, og så på de tre mænd, med store kameraer, der blitzede lige i hovederne på os.

"For helvede!" Bandede Niall hurtigt, og tog min hånd og så hurtigt gik væk fra paparazzierne. Jeg sukkede hurtigt opgivende. Lige når jeg troede, at aftenen ville blive helt perfekt, så skete det værsttænkelige.

"Niall Horan!" Skreg de alle bag os, så Niall og jeg hurtigt satte i løb.

"Jeg føler lidt, at det her er sket før." Sagde jeg, så Niall kiggede grinende på mig.

"Touche´" Sagde han og drejede hurtigt hen mod parkeringspladsen, hvor han havde parkeret bilen. Vi gemte os hurtigt, os så hvordan paparazzierne løb direkte forbi os, så vi sukkede fnisende ud.

"Tror du ikke bare, at det er nemmere, hvis vi tager hjem og henter Ellie nu?" Spurgte han. Jeg nikkede bare grinende, og fulgte så med ham over til bilen, hvor vi hurtigt satte os ind og spændte os fast. Så var det bare at hente Nellie igen, men det skulle snart vise sig, at være den værste beslutning den aften...

_____________________________________________________________________________________________

Er det okay at indrømme, at jeg ikke kan vente mere på de næste sidste kapitler?

OG TUSIND TAK FOR AT FÅ SL 1 OVER DE 200 LIKES! DEN HAVDE SØLLE 35 DA JEG AFSLUTTEDE DEN! Jeg kan ikke tro det! Heller ikke at Summer Love 3 har cirka 71500 visninger!!!! Græder af glæde!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...