Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

138Likes
585Kommentarer
183052Visninger
AA

31. Date

"Everything that you ever dreamt of, dissapering when you wake up

but there's nothing to be afraid of, even when the night changes

It will never change me and you."

One Direction - Night Changes

 

Nina P.O.V

Håret var blevet sat op, make-uppen var også snart klar, og så var det bare at få kjolen på. Jeg sugede min mave lidt ind, men pustede så surt ud igen, så den lille bule kom frem. Det var kun fem kilo vi talte om her! Hvorfor gad de så ikke forsvinde lige så nemt som de andre havde gjort? Jeg sukkede og gik over til vores kommode, for at vælge noget undertøj, som jeg hurtigt hev på, inden at jeg vendte mig mod den fine sorte figursyede kjole, der hang fint og nystrøjet på bøjlen, på skabshåndtaget. (Outfit findes i kommentar) I aften skulle blive en god aften. Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg inde fra stuen af, hørte et højt brøl, der derefter blev erstattet af et højt barnegrin, som varmede mit hjerte.

"Hvad laver i to aber?" Råbte jeg grinende til dem, så Niall råbte.

”Kom prinsesse, vi skal ind til mor!” Jeg kunne ikke lade vær med at smile, men smilet blev hurtigt til et grin, da Niall kom ind i soveværelset, med Nellie i hænderne, mens hendes egne fødder sprællede livskt i luften.

”Aww, lille skat, hvor er du god!" Sagde jeg og satte mig ned på hug, så Niall forsigtigt satte hende ned på gulvet og hun så lagde sig ned på maven, men så vendte sig om på ryggen, og sendte mig et stort pludrende smil.

”Det er arvet efter hendes far!” Sagde Niall selvstolt, så jeg ikke kunne lade vær med at grine lidt

”Far føler sig rigtig stolt i dag, hva?” Spurgte jeg grinende, mens Nellie kiggede op på mig.

”Det er fordi far er en meget glad mand, fordi ham og mor får en aften fri i aften!” Sagde han, så jeg sendte ham et glad smil.

"Det er mor også glad for." Sagde jeg, inden jeg tog Nellie i armene og hev hende op i min favn.

"Så er det godt, vi sætter dig af på vejen hos mormor og morfar, hva, skrubbe?" Spurgte jeg til min lille pige, men hun var tralvt optaget af at kigge op på mig.

"Hvad kigger du på, din tosse?" Spurgte jeg grinende, så Niall kom med et lille fnys.

"Jeg forstår hende godt. Det er lidt uvirkeligt, at have en så smuk mor." Sagde han, så jeg blev lidt varm i kinderne.

"Hendes far ser også rimelig godt ud." Sagde jeg, så Niall grinede lidt, og m vendte sig, så jeg kunne se ham helt i hans sorte bukser, hvide tætsiddende trøje og den sorte blazer ud over.

"Lidt for casual?" Spurgte han hurtigt, men jeg rystede på hovedet.

"Helt perfekt." Sagde jeg og kyssede ham på næsen, så vi kunne påbegynde vores første aften ude alene i det, der snart lignede et halvt år.

 

"Ihh, hvor jeg glæder mig!" Hvinede jeg, da Niall parkerede bilen halvanden time senere ved en lille restaurant, han havde læst skulle have rigtig gode anmeldelser, som lå i Brighton.

"Det gør jeg også." Sagde Niall, mens vi steg ud af bilen, og han så gik om og tog min hånd i sin.

"Jeg føler mig som en ung teenager, der ikke har været på en date i flere år." Indrømmede jeg og grinede lidt, så Niall også grinede og så flettede sine fingre sammen med mine.

"Det har du heller ikke, baby." Sagde han, så jeg skubbede drillende til hans skulder. Vi fortsatte ned ad gaderne, indtil vi kom til en stor høj bygning, og Niall klemte mine fingre mellem sine og sendte mig et smil.

"Træd ind, Frøken Andrews." Sagde han og åbnede døren ind til den høje bygning, så jeg nikkede imponeret. Dog ikke nær så imponeret, som da vi trådte ind i bygningen, så den afslørede, hvad den indeholdt.

Velkomsthallen var så fænomenal, og tjenerne, der ledte os ind til restauranten, tog straks helt mæglet fra mig, da dørene til den store spisesal blev åbnet.

"Åh gud, Niall. Hvor fandt du det her henne?" Spurgte jeg måbende, så han grinede og trådte op på siden af mig, og kyssede mig på kinden.

"Intet er for godt til min kæreste." Sagde han og blinkede til mig, så jeg ikke kunne lade vær med at smile rørt over hans formelle gestus. Vi blev vist hen til et bord, som stod bagerst, så det blev lidt mere intimt og privat, som Niall og jeg bedst kunne lide. Gennem årene, som Niall og jeg efterhånden havde været sammen, havde vi efterhånden lært, at hvis man ville en aften i byen, uden at paparazzierne skulle komme og blitze med deres store kameraer i hovederne på os, så handlede det om at få de pladser i biografer, cafeer, parker og restauranter, hvor det var lidt mere privat, så der var mindre chancer for at de ville komme og spolerer det hele. Det var en del af at være en stor berømthed, samt at være en stor berømtheds kæreste.

"Hvad kunne frøknen og herren tænke sig at drikke?" Spurgte tjeneren os, da vi havde sat os ned ved det flotte og smukt pyntede bord. Jeg tænkte mig lidt om, sammen med Niall, inden vi spurgte om deres bedste vin og tjeneren straks fortalte os om den, så vi endte med at tage den, sammen med to glas vand. Niall takkede tjeneren, som gav os menukortene, så vi kunne finde noget mad.

"Jeg er simpelthen så sulten!" Sagde jeg og skimmede kortet igennem.

"Samme her... Men det kommer vel ikke bag på dig?" Spurgte Niall, så jeg kiggede op på ham, og rystede på hovedet, så han grinede lidt. Der gik små 5 minutter, før tjeneren kom med vores drikkevarer og var klar til at tage i mod vores bestillinger. Niall og jeg bestilte begge en tre-retters menu, så tjeneren tog i mod menukortene igen, og så gik sin vej, så han kunne give køkkenet vores bestillinger.

"Må jeg tage lejligheden til at sige, at du ser formidabel ud, Nina." Sagde Niall smilende, så mine kinder blev varme.

"Tjo... Jeg ville ellers gerne have haft kommet af med al graviditetsvægten nu... Men de sidste kilo er svære.." Undskyldte jeg og dækkede min mave til. Til min store overraskelse rystede Niall hurtigt på hovedet.

"Det synes jeg faktisk ikke... Jeg synes mere du bare skal forblive sådan der. Du er smuk, Nina. Du var rimelig tynd før, det klæder dig faktisk. Du har fået nogle søde kinder." Sagde han, så jeg ikke kunne lade vær med at smile lykkeligt over ham.

"Hvad skulle jeg dog nogensinde gøre uden dig?" Spurgte jeg og smilede taknemmeligt til ham. Han smilede bare stort tilbage til mig igen.

"Så er det godt, jeg ikke går nogle vegne, hva?" Sagde han drillende, men alligevel fik det et eller andet til at rumle inde i hovedet på mig. Tanker om Niall og jeg mon nogensinde skulle være andet end bare kærester?

"Men du ser også dejlig ud, Niall." Komplimenterede jeg hurtigt tilbage, så han lagde sine hænder på bordet og rakte ud efter mine, så jeg lagde mine egne oven i hans. Han kiggede på mig med et tænkende blik, så jeg rynkede mine bryn.

"Hvad tænker du på?" Spurgte jeg med et forsigtigt grin, så han sendte mig et smil.

"Alt muligt." Sagde han, men den troede jeg alligevel ikke helt på.

"Som hvad?" Spurgte jeg og kiggede nysgerrigt på ham. Han kiggede mig i øjnene.

"Dig... mig... Os." Indrømmede han, så tankerne spillede sig i mit hoved igen. Hvad mon han tænkte på omkring os? Hvad hvis han tænkte på det, som jeg også selv havde tænkt på? Han skulle til at åbne munden, da tjeneren kom tilbage med vores forret, så vi slap hinanden og satte os tilbage for at spise.

Det smagte vidunderligt godt, og vi snakkede sådan frem og tilbage omkring dagliglivet der hjemme, og alt det, der ellers skete omkring os i mens.

"Hvordan går det med James?" Spurgte Niall, da han tørte sig om munden og lagde sin serviet ved siden af sin tallerken, så tjenerne kunne komme  og tage vores tomme tallerkner.

"Henry har nævnt, at når han også er færdig her til sommer, så ville han gerne se ham tilbage på bureauet igen.

"Og hvad med dig?" Jeg sukkede.

"Jeg ved det ikke... Jeg har ikke spurgt." Sagde jeg. Nu var det Nialls tur til at sukke lidt.

"Babe, du kan jo godt lide stedet, hvorfor spørger du ikke bare, om du har en fremtid, i stedet for at være så beskeden?" Spurgte han forstående, så jeg trak på skuldrene igen. Tjenerne kom over med hovedretten, så Niall og jeg gik i gang med at spise igen. Der gik dog kun et par minutter, inden at jeg spurgte:

"Hvad med dig?" Niall kiggede op på mig.

"Hvad med mig?" Spurgte han. Jeg smilede hurtigt.

"Ja, hvad med dig og dit "arbejde"?" Spurgte jeg.

"Tjo... I år er vist et af de enkelte år, hvor vi ikke skal på tour... Management mente ellers, det kunne være risikabelt, fordi de troede, folk ville glemme os. Vi laver også enkelte koncerter en gang i mellem, så vi blev enige om, at det ikke var så slemt alligevel." Fortalte han.

"Bare du selv synes om det, så er det jo fint." Sagde jeg forstående og stak lidt til min mad, inden jeg hørte Niall fnyse lidt.

”Du har virkelig et stort hjerte, Nina." Sagde han, så jeg kiggede på ham, og han smilede af mig. Jeg rynkede brynene forvirret.

"Nogle gange, tror jeg det går alt for sjældent op for mig, hvor meget jeg egentlig ikke fortjener dig..." Mit hjerte sprang et slag over.

"Hvad mener du? Du fortjener mig da..." Sagde jeg hurtigt, så han kiggede på mig og sendte mig et forsigtigt smil.

"Jeg mener mere på baggrund af alt det vi har været igennem." Sagde han forsigtigt, så jeg fik helt ondt i hjertet.

"Men vi kom igennem dem." Sagde jeg og lagde min hånd over hans, så han kiggede op på mig, og sendte mig et stort smil.

"Ja... Derfor er det helt uvirkeligt for mig, at vide at efter det hele... så sidder vi her 5 år efter, og er stadig sammen." Sagde han helt lettet..

"Vi er stadig Niall og Nina." Sagde jeg og klemte hans hånd blidt i min. Han smilede stort.

"Jeg elsker os... Ved du det?" Spurgte han, efterfulgt af et lille grin, så jeg ikke selv kunne lade vær med at grine.

"Jeg mener det, Nina... Jeg elsker os... Os sammen. Det er noget af det jeg elsker allermest." Sagde han, så jeg satte mig lidt tilbage i min stol og kiggede på ham.

"Jeg kan ikke se mig selv med andre end dig, Nina..." Sagde han, så hans ord fik mit hjerte til at hamre hurtigere i brystet på mig.

"For mig, er der kun dig..." Sagde han og kiggede mig i øjnene.

"Og det vil det altid være..." Mit hjertes puls sad helt op i halsen på mig, da jeg så, at han stak hånden ned i sin lomme.

"Eller det ønsker jeg i hvert fald, det skal være." Afsluttede han og trak forsigtigt hånden langsomt og nervøst op...

"Er i klar til desserten?" Afbrød Tjeneren, der var dukket op, så Niall stak hånden ned i sin lomme igen, så en sten lagde sig tungt ned på mit hjerte.

"Øhm... Ja, klart!" Sagde Niall hurtigt og smilede til tjeneren, der tog vores spiste hovedretter og Niall så satte sig lidt akavet fremad og lænede sine albuer på bordet. Jeg søgte hans blik, men det var som om, han undgik det. .

"Niall..." Prøvede jeg, men blev afbrudt, da tjeneren kom tilbage med vores desserter. Niall takkede og gik i gang med desserten, mens jeg ikke rørte min.

"Uhh, den er god den her!" Sagde han refererende til den cheesecake vi havde fået, men jeg var ikke færdig med samtalen.

"Niall, hvad var det du ville..."

"Du burde virkelig smage den... Prøv." Sagde han og tog en bid på sin gaffel og rakte over mod mig, med et stort smil. Jeg smilede skævt til ham, og lænede mig så over bordet, for at tage bidden af gaflen. Jeg nikkede som tegn på, at cheesecaken smagte godt, så han sendte mig et stort smil, og vi så spiste videre i stilhed.

Jeg hadede den her stilhed. Jeg ville vide, hvad han ville sige. Og hvad det var han hev op af sin lomme? Noget i mig brændte efter at vide om han måske havde været på vej til at spørge mig om... det helt store spørgsmål. Et eller andet sted, så var der noget inden i mig, der på en måde virkelig håbede, det var det han ville have spurgt mig om... Ligesom jeg efterhånden havde håbet omkring et års tid... Eller lige siden jeg vidste, vores forhold ville holde i længere tid, end et enkelt år eller to... Lige siden starten for at være helt eksakt.

"Kan du ikke spise mere?" Spurgte han mig efter et stykke tid, hvor jeg vågnede op fra mine dybe tanker, og bare havde siddet og stukket lidt til kagen. Jeg rakte ham min dessert, så han blinkede til mig, og begyndte også at spise min dessert.

"Har din mave aldrig en stopknap?" Spurgte jeg, mens jeg prøvede at afholde mig selv fra at grine. Han trak ærligt på skuldrene, så jeg ikke længere kunne holde mit grin inde.

"Du er noget for dig selv, Niall James Horan." Sagde jeg, så han kiggede op på mig.

"Kun for dig, baby." Sagde han, så jeg rystede på hovedet af ham.

Vi blev færdige med middagen, og jeg var overlykkelig for, vi endelig havde fået en aleneaften ude sammen efter så lang tid. Vi rejste os og Niall betalte, mens jeg tog vores jakker og han så kom over til mig bagefter, så vi kunne gå ud sammen.

"Skal vi gå en tur? Vejret er skønt." Foreslog han. Jeg nikkede og snoede min arm om hans.

"Hvor vil du hen, min dronning?" Spurgte han. Jeg grinede lidt.

"Alle steder... Bare du er med mig." Han kiggede mig hurtigt i øjnene og lænede sig så frem og kyssede min pande.

"Altid." Jeg smilede lykkeligt af ham og fortsatte så hen ad gaden sammen med ham.

 

Jeg ved ikke hvor længe vi gik, men det føltes bare så befriende, endelig kun at være sammen Niall og jeg. Vi snakkede om alt og intet, og jeg følte mig nærmest helt nyforelsket, fordi vi endelig kunne tilbringe lidt alene tid sammen.

Niall grinede højt, af en erindring fra gamle dage, og jeg grinede sammen med ham. Nialls latter var det mest unikke, men samtidig også det bedste ved ham. Når jeg hørte Nialls latter kunne jeg aldrig lade vær med at føle hvordan sommerfuglene blafrede rundt i maven på mig. Niall var virkelig det bedste, der nogensinde var sket for mig.

"Åh gud, hvor jeg elsker dig en gang i mellem." Grinede han og lagde armen om mine skuldre, for at hive mig ind til sig og kysse min hovedbund. Jeg snoede mine arme om hans bryst.

"Jeg elsker dig meget mere." Sagde jeg og gik ind foran ham, for at stille mig på tæer og kysse hans næsetip, men han tog hurtigt fat om mine kinder og pressede mine læber mod hans mund i stedet, så han kunne kysse mig ordentligt.

"Umuligt." Sagde han, så jeg ikke kunne lade vær med at smile af ham, og kysse hans læber igen. Denne gang tog han hold om mine kinder, for at holde dem oppe ved ham, så han kunne udvikle kysset en smule. Jeg lagde mine hænder om hans nakke og følte, hvordan sommerfuglene gik helt amok inden i mig. Dog blev vi for det, der virkede som alt for mange gange i aften afbrudt igen. Dog var det ikke en tjener, der afbrød os denne gang, men blitz.

"Niall Horan!" Skreg nogle mænd foran os, så Niall og jeg slap hinanden,og så de tre mænd, med store kameraer, der blitzede lige i hovederne på os.

"For helvede!" Bandede Niall og tog min hånd og gik væk fra paparazzierne. Jeg sukkede opgivende. Lige når jeg troede, aftenen ville blive helt perfekt, skete det værsttænkelige.

"Niall Horan!" Skreg de bag os, så Niall og jeg satte i løb.

"Jeg føler, det her er sket før." Sagde jeg, så Niall kiggede på mig.

"Touché" Sagde han og drejede hen mod parkeringspladsen, hvor han havde parkeret bilen. Vi gemte os så paparazzierne løb direkte forbi os.

"Tror du ikke bare, at det er nemmere, hvis vi tager hjem og henter Ellie nu?" Spurgte han. Jeg nikkede og fulgte med ham over til bilen, hvor vi hurtigt spændte os fast, så vi kunne hente Nellie. Det skulle vise sig, at være den værste beslutning den aften...

_____________________________________________________________________________________________

Er det okay at indrømme, at jeg ikke kan vente mere på de næste sidste kapitler?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...