Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177727Visninger
AA

7. Daily life

"You're all the things I've got to remember
 You're shying away, I'll be coming for you anyway"

A-Ha -Take On Me

 

Ugerne gik lidt i et med hinanden, og inden længe var vi allerede halvvejs igennem december, og julehumøret var allerede i top! Jeg plejede som sådan, aldrig rigtigt at nå at komme ind i den store julestemning, men lige i år, så var det noget helt andet! Sneen var allerede begyndt at dale udenfor, så der nu lå et flot og fint, hvidt lag sne hen over England, mens at himlen som regel var oplyst i den flotteste klare lyseblå vinterfarve, så man jo nærmest ikke kunne andet, end at komme i julestemning.

Der hjemme var det super hyggeligt. Niall havde fundet diverse juleting frem, og var så småt begyndt at pynte op, fordi han bare gik der hjemme, og trissede rundt, mens jeg var på arbejdet. Her den ene dag, havde han endda lavet de bedste julesmåkager, som jeg forgudede ham for, fordi jeg elskede dem. Og når jeg siger elskede, så mener jeg det... For jeg spiste omkring 7 af dem, da han hev dem ud fra ovnen! Jeg gav graviditeten skylden.

Det var også derfor, at jeg de seneste dage bare mest gik og ventede på, at timerne ville snegle sig, bare en lille bitte smule, lidt hurtigere afsted, fordi at det bare var så dejligt derhjemme! Selvfølgelig var mit arbejde også rigtig spændende, da jeg efter tre år på min uddannelse, nu brugte det sidste år, som jeg skulle bruge på halvt at studere, og halvt praktisere i en virksomhed, nu sad her. Jeg havde været så heldig... (Også med lidt hjælp fra Zayn, der kendte chefen. Lucky me!) Havde fået lov til at få en praktikplads inde på et af Londons bedste Publiceringsbureauer, og det var absolut det bedste jeg nogensinde havde prøvet! Alle folkene var så søde, og havde været så åbne overfor mig, da jeg startede på praktikperioden i sommers. Og det, at jeg var så vild med at læse, og at jeg fandt historier så fascinerende, var jo bare det største plus for mig, da jeg fik at vide, at min opgave var, at læse de historier, som folk sendte ind, og så rette dem igennem, og så sende dem videre til de højerebefalende, som så kunne tage beslutningen, om det var værd at udgive. Indtil videre var jeg stødt på mange, både gode som mindre gode eksempler.

Det sjove var også, at Niall mange gange havde skulle høre på mig, når jeg havde taget udkasts med hjem, for at rette dem, og så havde snakket med ham om det, for at han så flere gange efter havde sagt, at jeg selv en eller anden dag burde skrive mit eget. Jeg måtte da indrømme, at tanken lød fascinerende og at jeg også fik lidt små ideer, men så igen... Hvad skulle jeg dog skrive om?

"Henry, jeg har et udkast her, som jeg tror kunne have ret stort potentiale!" Sagde jeg hurtigt, da jeg var gået op på min chefs kontor, for at aflevere det færdige udkast. Han tog smilende imod og kiggede det så hurtigt igennem.

"Perfekt, søde Nina. Jeg sender det til Selma, og så kan vi lige høre hendes bedømmelse." Sagde han og smilede hurtigt til mig. Jeg nikkede og vendte ellers om på foden, da han pludselig sagde:

"Nina, min kære... Vent lige et øjeblik." Jeg kiggede hurtigt tilbage på ham.

"Problemer, chef?" Spurgte jeg hurtigt, men han smilede bare, inden han pegede på stolen overfor hans skrivebord.

"Tag venligst plads." Sagde han venligt, men inden i, så var jeg allerede ved at sprænge af nervøsitet. Havde jeg gjort noget galt?

"Hør, inden du siger noget, så vil jeg meget gerne undskylde, hvis jeg..."

"Søde Nina dog, bare rolig... Jeg gør ikke det her for at advare dig... Jo, jeg advarer dig, men slet ikke på den vis." Sagde han forsikrende, men jeg var alligevel stadig ret nervøs.

"Hvad er det så du ville..."

"Jo, ser du. Sagen er, at vi får en ny praktikant ind hos os her i næste uge..."

"Ej, hvor dejligt! Vi har også manglet en siden Katherine flyttede til Washington." Pointerede jeg hurtigt, så Henry straks nikkede smilende.

"Præcis, jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der har tænkt det. Tak, søde Nina." Sagde han og blinkede hurtigt. Mange ville sikkert tænke på, at Henry flirtede, men hvis man kendte ham ordentligt, som jeg efterhånden snart havde gjort i et halvt års tid, så vidste man, at han gjorde det der med alle, men ikke nær så meget som hans kæreste George, som til en pointering var model for et eller andet kendt bureau inde i centrum, så man godt kunne ærge sig over, at han var på det andet hold, med det udseende han havde. Men det ændrede heller ikke på, at ham og Henry var det sødeste par jeg længe havde set.

"Men for at komme til sagen, så får vi en praktikant, og eftersom at du er så vidunderlig fantastisk til dit job, så ville jeg høre om du måske... Ville være mentor for praktikanten?" Spurgte han, og jeg må indrømme, at jeg nærmest tabte mæglet.

"Vil du... have mig... som mentor?! Men... Jeg er jo... Jeg er jo også selv kun en praktikant!" Sagde jeg hurtigt, mens jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte begyndte at banke i mit bryst.

"Ja, og? Du er god til dit job, Nina. Du er faktisk meget mere end god til det... Det er derfor jeg tænkte, at du ville være perfekt til jobbet!" Sagde han smilende. Jeg tog hurtigt mine hænder op til mit ansigt, for at dække min måbende mine.

"Åh gud, det er jeg virkelig beæret over... Tusind tak!" Sagde jeg og kunne nærmest ikke lade vær med at smile. Henry grinede lidt, inden han rakte hånden over.

"Jeg regner selvfølgelig med, at du vil gøre dit bedste, så der måske er chance for, at vi får endnu en lige så god praktikant som dig?" Sagde han. Jeg nikkede bare hurtigt på hovedet.

"Selvfølgelig... Jeg skal nok gøre alt hvad jeg kan!" Sagde jeg. Han grinede lidt.

"Perfekt, så kan vi altid snakke om din bonus bagefter." Sagde han og rejste sig fra sin stol. Jeg kiggede hurtigt lidt forundret på ham.

"Bonus?" Spurgte jeg. Han kiggede hurtigt nikkende på mig.

"Ja? Du skal da ikke gå mindrelønnet fra sådan en opgave." Sagde han, så jeg nærmest var ved at måbe endnu mere. Jeg var faktisk målløs.

"Wow... tusind tak!" Sagde jeg og følte mig nærmest helt tom for ord. Henry blinkede bare hurtigt til mig, inden at han så sagde, at jeg sagtens kunne gå. Jeg nikkede hurtigt, inden at jeg så vendte om på hælen, og forsigtigt gik ned af trappen til kontorene nedenunder, hvor jeg sad, inden at jeg satte mig ned, og så tillod mig selv at få et mindre glædesflip!

 

"Og så får jeg oven i købet en bonus, siger han... Niall, kan du tro det!" Hvinede jeg, mens jeg nærmest ikke kunne holde mig selv fra at hoppe op og ned af glæde.

"Jeg er stolt af dig, Baby!" Sagde Niall hurtigt og lagde så armen om mig og kyssede mig på munden. Jeg lagde glædesfuldt armene om ham og kyssede ham et par gange mere, inden jeg slap ham og så tog hold om hans hånd, som jeg så svingede lidt frem og tilbage, mens vi gik i mellem de mange hylder. Da det snart var ved at være juletid, havde Niall og jeg aftalt, at han efter arbejde ville hente mig, så vi kunne tage ud og handle alt det ind som vi overhovedet kunne, så vi for en gangs skyld kunne være i god tid, til julen.

"Gad vide hvem praktikanten er." Tænkte jeg lidt, mens Niall hurtigt stoppede op ved nogle dåser med majs.

"De kan umuligt have fundet en lige så tosset som dig." Sagde han og blinkede hurtigt drilskt til mig. Jeg rullede bare med øjnene opgivende af ham, inden at jeg gik lidt frem, så han strakte sin arm, fordi han som regel altid gik lidt langsommere end mig. Mens jeg kiggede lidt på hylderne og gik lidt i min egen verden, så jeg bare slap Nialls hånd og så gik videre for mig selv. Jeg stoppede op, da jeg kom ned til nogle store partiborde, hvor noget hvidt og pelset hurtigt fangede mine øjne. Jeg tog forsigtigt det lille objekt op i mine hænder, og smilede lidt, da jeg kiggede ned på den lille bamse. Den var formet som en ganske almindelig hvid teddybjørn, i et ganske blødt og hvidt pelsstof, mens at dens store øjne funklede fra lyset og den lille sorte næse var syet sammen med snoren ned til munden, og en sød lille ternet sløjfe sad om dens hals. Jeg smilede lidt for mig selv, og mærkede hurtigt hvordan en lille boblende følelse straks poppede op i mig, så jeg kom til at smile lidt mere. Jeg vendte hurtigt om på hælen, men faldt straks tilbage, da jeg med det samme fik banket ind i en person foran mig.

"Fuck!" Bandede personen foran mig, da jeg bogstaveligt talt faldt bagover og ned på min numse. Jeg klagede hurtigt lidt over faldet, mens at et par løbende skridt hurtigt lød over i mod min retning, og et par arme så kort efter kunne føles om mit liv, og Niall så hjalp mig op.

"Hvad pokker... Er du okay, baby?" Spurgte han bekymret, mens han hjalp mig op at stå. Jeg vred hurtigt ansigt, da jeg mærkede et lille jag i halebenet og op gennem lenden. Niall kiggede hurtigt nervøst på mig, men jeg tog bare en hurtigt indånding, og kunne mærke, hvordan det langsomt gik over.

"Det går." Forsikrede jeg hurtigt Niall, så han sukkede lettet, inden at vi begge kiggede hen på personen, jeg var banket ind i.

"Undskyld, jeg så dig ikke, og jeg ville bare lige vende mig om, og så var du der, og... Jeg er altså virkelig ked af det!" Undskyldte personen, som viste sig at være en høj fyr med mørkebrunt hår og små stretches i ørerne.

"Det går nok.." Sagde jeg forsikrende, da jeg helst ikke ville skabe en scene. Niall sukkede hurtigt og kiggede så på den unge fyr.

"Du kunne i det mindste have set dig for." Sagde han. Jeg tog hurtigt fat i hans hånd, så han kiggede på mig, og jeg så hurtigt sendte ham et forsikrende smil om, at det altså var okay. Jeg vidste godt, at Niall var meget overbeskyttende. Den unge fyr, undskyldte et par gange igen, inden han bukkede sig ned og så tog den lille, hvide pelsede bamse og rakte over til mig.

"Undskyld mange gange." Sagde han, så jeg tog imod den lille bamse. Jeg nikkede forstående til ham, inden han venligt ønskede os fortsat god dag, og så gik videre gennem butikken. Jeg kiggede hurtigt ned på den lille bamse i mine hænder, da Niall hurtigt fnyste lidt.

"Nar." Sagde han og tog så min hånd i sin. Jeg sukkede lidt, og gik så videre med ham, mens jeg kiggede lidt på den lille bamse i min hånd og så smilede en sidste gang for mig selv, inden jeg lagde den fra mig. Niall kiggede hurtigt med rynkede bryn på mig.

"Ville du ikke have den?" Spurgte han smilende. Jeg kiggede lidt tilbage på den, inden jeg kiggede smågrinende på ham.

"Hvorfor? Det er jo bare en bamse?" Spurgte jeg. Han smilede skævt og trak lidt på skuldrene.

"Jeg tænkte bare, at..." Og så kiggede han hurtigt mig i øjnene, så jeg smilede til ham, og han så smilede lidt bredere.

"Lige meget." Sagde han og flettede så vores fingre sammen, mens vi fortsatte gennem butikken og jeg bare nød vores stille og rolige daglige liv, som så ud til, at blive bedre og bedre!

_____________________________________________________________________________________________

Endnu en gang, tusinde mange tak for jeres søde ord!

Er super glad for jeres meninger om traileren! Er virkelig glad for jeres ord, men vil bare lige minde jer om, at traileren er lavet for et stykke tid siden, da jeg ikke havde så mange ideer til historiens gang, så jeg gør opmærksom på, at der kan komme ændringer, i forhold til hvad traileren viser! Men jeg har efterhånden tænkt det hele igennem, og jeg har fundet frem til hele historiens gang nu!

Og jeg kan kun sige...

GLÆD JER!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...