Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177724Visninger
AA

9. Christmas wishes

"You're the shining distraction that makes me fly home"

One Direction - Fool's gold

 

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at de stressende, samt sene arbejdstimer, kun hold den dag... Men ak! Det var måske ikke smart af mig, at sige ja til alle de timer, specielt ikke når det gjaldt hjemmefronten. At den 24. December var den første dag, hvor jeg ikke skulle tideligt op på arbejde, for så først at komme hjem sent igen om aftenen... Det havde skabt sine diverse problematikker, må jeg ærligt og redeligt indrømme. Niall var i hvert fald i et alt for glædeligt humør.

Jeg vidste godt selv, at det var min skyld, at Niall var så afstandssøgende, men det provokerede mig stadig rimelig meget. Specielt da jeg julemorgen, den 24. vågnede op, og så at han allerede var stået op. Jeg kunne slå mig selv.

Specielt også fordi, at når jeg prøvede at snakke til ham, omkring hvad planen var for dagens program, inden at hans og min familie kom og fejrede julen i aften. Han havde enten bare nikket, eller givet korte og hurtige svar, der nærmest ikke engang kunne måles i sætninger. Hvor jeg dog elskede, når Niall var skuffet og mopset.

Og jeg elskede ham endda endnu mere, da jeg senere på eftermiddagen, hvor vi nærmest havde undgået hinanden de mange forestående timer, mødte ham ude i køkkenet, efter at han havde været ude, for at hænge noget julepynt op i gangen, og havde klaret de allersidste indkøb. Jeg så, hvordan han stod og pakkede de sidste indkøbsposer sammen, inden at han hurtigt så mig, da jeg lænede mig op af køkkendisken i skiftet mellem køkkenet og stuen, og han så vendte sig væk fra mig.

"Er du seriøst stadig mopset?" Spurgte jeg og krydsede mine arme over hinanden foran mit bryst, mens jeg gik længere ind i køkkenet. Han grinede lidt, inden han smilende vendte sig om, og så kyssede mig på kinden.

"Selvfølgelig er jeg ikke det." Sagde han, men jeg genkendte allerede den sarkastiske tone i hans stemme, så jeg sukkede opgivende.

"Niall, jeg..."

"Bare drop det, Nina. Jeg synes da helt klart, at det er fedt, at gå her hjemme og gøre alle de ting som jeg troede vi skulle, på baggrund af gamle aftaler og traditioner, og du så i stedet hellere vil arbejde over... Men fint med mig, jeg er alligevel også blevet så vant til at være alene efterhånden." Jeg kiggede hurtigt chokeret på ham.

"Seriøst, Niall! Det er mit arbejde du snakker om... Ville du hellere have, at jeg sagde min chef i mod og så ville stå for risiko, at blive fyret?" Spurgte jeg og kiggede alvorligt på ham. Han fnyste hurtigt.

"Rent faktisk, er det ikke dit job, men din praktikplads.. Babe." Sagde han, så jeg hurtigt måbede lidt.

"Jeg synes virkelig ikke, at du er fair nu!" Sagde jeg, og kunne mærke, at jeg faktisk blev såret.

"Nina... Hver dag, så brød du en aftale... Vi havde en aftale hver dag, som du brød." Pointerede han, men jeg syntes stadig, at det var en latterlig pointering.

"Men jeg er jo hjemme nu? Kan de sidste par dage så ikke være ligemeget?" Spurgte jeg irritabelt. Han sukkede lidt.

"Nina, det er jo overhovedet ikke det, det handler om! Jeg siger, at du sårer mig, ved at bryde aftaler. Jeg havde virkelig glædet mig til at fejre julen sammen med dig i år!" Sagde han og kiggede seriøst på mig. Jeg sukkede endnu mere irritabelt end før.

"Og det tror du ikke, jeg havde? Wow, Niall... Tænk lige på andre end dig selv, en gang!" Sagde jeg hurtigt. Jeg syntes virkelig, at han overså nogle ret så vigtige ting her.

"Det er jo ligesom det jeg gør! Jeg tænker jo kun på dig i de her dage... Nina, du har ikke lavet andet end at spise, sove og arbejde... Du ender med at bruge al din energi, og jeg tror ikke, at det er særlig sundt."

"Er du sikker på, at du ikke bare er lidt jaloux, fordi jeg så ikke har energi tilbage til dig?" Spurgte jeg, og kunne faktisk ikke helt lade vær med at grine lidt over, hvor latterligt alt det her egentlig var.

"Ved du hvad... Det er lige meget. Dine forældre kommer om cirka en time... Jeg skal i bad, og have dækket bord og sådan." Sagde Niall hurtigt opgivende, ligesom han altid endte med at gøre, i vores diskussioner. Jeg sukkede hurtigt.

"Niall, jeg mente det ikke på den måde.." Men han var allerede gået ud af køkkenet, da jeg gik efter ham. Jeg sukkede lidt. Sikke en fantastisk måde, at starte julen på!

Jeg hadede virkelig, når Niall og jeg gik sure væk fra en diskussion, fordi så var der sikkert en kæmpe chance (som sædvanlig) for, at vi bare ville diskutere det endnu mere senere. Jeg sukkede opgivende og gned mit ansigt trøstende i mine hænder, inden jeg fortsatte ud af køkkenet, og ind i stuen, hvor jeg hurtigt begyndte at rydde op.

 

Omkring en time efter, hvor jeg havde kæmpet med at få sat mit hår, fordi det først ikke gad blive redt ud, så jeg var begyndt at glatte det, men  da det derfor også havde mislykkedes, var jeg i stedet gået i gang med at flette det og sætte det op i en knold bag på... Men det var også nemmere sagt end gjort. Jeg fik det dog op til sidst, efter utallige og alt for mange tidskrævende forsøg. Jeg gik hurtigt over til den kjole, som jeg havde taget frem til aftenens anledning. Den var helt fin, hvid og enkel, men jeg "spejsede" den lidt op, med et par bordeaux røde hæle, samt de normale øreringe og Nialls armbånd. (Outfit findes i kommentar) Kjolen hang lige ved siden af Nialls skjorte, som jeg havde strøget i morges til ham. Jeg sukkede lidt, inden at jeg tog bøjlerne og lagde dem over på sengen, inden at jeg hev min kjole af bøjlen og trådte i den. Jeg prøvede at nå lynlåsen omme på ryggen, men da det intet held gav, sukkede jeg bare højlydt af mig selv. Jeg gned mine tindinger opgivende, da et par skridt forsigtigt kunne høres, komme ind i soveværelset.

"Brug for hjælp?" Lød Nialls blide stemme et par skridt bag mig. Jeg vendte mig om mod ham, og gav ham et taknemmeligt nik. Han var i bar overkrop, da hans skjorte jo lå her inde, og han havde taget de sorte bukser på, direkte efter sit bad, for cirka tre kvarter siden. Jeg kunne mærke, hvordan min kinder brændte lidt, da han lagde sin ene hånd på min hofte, mens han forsigtigt lynede lynlåsen op bag på.

"Sådan der. Flot som altid." Sagde han, så jeg hurtigt mærkede varmen i mine kinder, af hans søde ord. Jeg vendte mig hurtigt om mod ham, og rakte ham hurtigt hans skjorte, og hjalp ham den på, så han kunne knappe knapperne, inden at jeg gik over til vores klædeskab.

"Vil du have en blazer, jakke, halløjsa ud over... Eller et slips, måske?" Spurgte jeg og kiggede smilende tilbage på ham. Han prustede tænkende.

"Giv mig min sorte bomberjakke." Sagde han. Jeg kiggede hurtigt på hans sammenfoldede jakker, på den ene hylde, inden jeg fandt den, og så kastede den over til ham.

"Hvordan ser jeg ud?" Spurgte han, et par sekunder efter, da han havde fået jakken på. Jeg kiggede tilbage på ham, og smilede straks.

"Du er meget flot, Niall." Sagde jeg og gik over til ham, så han straks rakte sin hånd ud mod min, for at tage den i hans og hive mig ind til ham. Jeg kiggede hurtigt på ham, inden at jeg lagde mine arme om hans brystkasse og trak mig ind til ham, så han lagde sine arme om mine skuldre.

"Undskyld, hvis jeg virkede uretfærdig før... det er bare det, at... Jeg har bare savnet dig... Rigtig rigtig meget.." Indrømmede han, så jeg smilede lidt for mig selv, inden at jeg løftede mit hoved, for at kigge op på ham.

"Jeg har også savnet dig, Niall." Sagde jeg, så han sendte mig et stort, men stadig lidt genert smil, inden at jeg stillede mig på tæer, og han bukkede sit hoved ned mod mig... Men typisk nok, så blev vi afbrudt, af dørklokken.

"Vi har gæster, miss Andrews." Sagde Niall hurtigt, og kyssede mig så hurtigt på panden, mens jeg sendte ham et forsigtigt smil.

"Hvis du kigger til anden, så byder jeg dem velkomne." Sagde jeg og slap vores omfavnelse, inden at jeg gik ud og bød mine forældre velkomne til vores juleaftensmiddag.

Niall og jeg blev vel nok bare for altid, de typiske Niall og Nina. Selv de dummeste diskussioner, kunne ikke skille os ad. Niall og jeg ville jo altid blive gode igen... Det kunne jeg vil godt begynde at indse. Jeg smilede lidt for mig selv, inden at jeg gik ud i stuen, hvor Niall allerede stod sammen med sine og mine forældre, samt Greg, Denise og Theo, som straks løb over og slog armene om mine ben.

"Tante Nina!" Huede han glad, så jeg smilede stort tilbage til ham, og så kiggede op, og fik øjenkontakt med Niall, som smilede nærmest lige så meget som jeg selv, inden at Greg klappede ham på skulderen, og han så kiggede væk fra mig, og jeg selv vendte min opmærksomhed mod Theo, og hans mor, der gik over og tilsluttede sig os.

 

Julen var og havde altid været en af mine yndlingshøjtider. Det dejlige lille scenarie, hvor du sidder ved det lækreste middagsbord sammen med dine elskede, inden at du fortsætter aftenen med at danse om de smukkeste oppyntede juletræer, før at man sætter sig ned, og deler sjove historier om diverse gaver og betydninger, havde altid betydet meget for mig. Specielt her de senere år, fordi jeg ikke længere kun fejrede den med min mor og far, men også med Niall og hans familie. Det var meget mere specielt, end hvad man lige skulle tro. Vi var en stor familie.

”Hvad med dit kørekort, Nina… Du fik det i sommers, ikke?” Spurgte Maura høfligt, da vi alle sad under aftensmaden og nærmest spiste os proppede i den lækre julemiddag. Jeg smilede lidt forlegent, men nikkede så.

"Ja, det gjorde jeg.. Jeg er dog stadig under træning, men jeg synes det går okay..." Sagde jeg ydmygt, da Niall kom med et grin.

”Okay? Babe... Ikke for noget, men du stinker… Jeg er altid ved at få et hjerteanfald, når du kører!” Sagde han. Jeg kiggede hurtigt sammenbidt på ham, da vores familier grinede lidt.

"Ligesom sin kære mor." Sagde min far grinende, så min mor hurtigt kiggede chokeret på ham. 

"Hvad er der galt med mine kørerevner? Jeg synes de er meget gode." Sagde hun, så Bobby og Greg grinede sammen med min far.

”Du er en fare for samfundet, min kære... Ikke andet!” Klukkede min far, så også selv jeg grinede af hans lamme jokes. Niall, som sad ved siden af mig, lagde hurtigt sin hånd ned under bordet, så han kunne placere den på mit lår. Jeg smilede lidt, og lagde så forsigtigt min hånd oven på hans, og foldede mine fingre ind i hans, mens at de hyggelige og fascinerende familie samtaler fortsatte, mens alle spiste glædeligt.

"Far, hvornår får vi gaver?" Spurgte Theo dog utålmodigt efter en times tid, hvor vi også havde fået dessert og det hele. Niall grinede lidt, inden at han forsikrende sagde til Theo:

"Vi tager ud nu, lille buddy, så skal vi nok snart danse rundt om juletræet." Theo klappede straks i hænderne, så alle grinede lidt, inden at Niall og jeg rejste os, og begyndte at tage ud. Jeg gik ud i køkkenet med folks tallerkner og tog en balje frem, så de kunne blive vasket, da jeg et par øjeblikke senere, mærkede et par arme lægge sig om mig.

"Jeg elsker dig, Nina Andrews." Sagde Niall hviskende ind i mit øre, så jeg grinede lidt, og så lagde mine hænder oven på hans.

"Tak, Niall." Sagde jeg og knugede ham hurtigt ind til mig, inden at han vendte mig om, og så pressede sine læber mod mine. Jeg grinede først lidt, men endte så med at lægge lige så meget i det som ham, så jeg lagde mine hænder på hans skuldre, og han lagde sine om min talje. Jeg trak mig hurtigt fra ham og nuldrede så hurtigt vores næser mod hinanden, så han grinede lidt og hurtigt kyssede mig igen, inden at vi gik ind til de andre.  

 

"Nå, lad os så se, hvad du finder." Sagde Bobby og tog i mod den gave, som Theo havde valgt, som gavevælger, inden at han satte sig over til sin mor og kiggede spændt, sammen med os andre, på hvem gaven mon var til. Vi var snart færdige med alle gaverne, men der var stadig et par stykker tilbage. Også selvom vi alle allerede havde fået en masse gode gaver, som vi var sikre på at kunne bruge.

"Til Nina, fra... Niall." Sagde Bobby og rakte gaven over til mig. Jeg smilede hurtigt til Niall, da jeg mærkede den bløde pakke, og så begyndte at pakke op.

Og jeg må ærligt indrømme, at min hjerte sprang et slag over, da pakkens indhold viste sig for mig.

"Aww, hvor er det sødt!" Sagde Maura glædesfuldt fra pladsen ved siden af mig, da jeg hev den lille hvide babytrøje op fra papiret og læste teksten "I was made of love", inden at jeg kiggede lidt på den lillebitte størrelse trøje, før at mine øjne vandrede ned på pakken, og jeg hurtigt grinede lidt.

"Du fik øje på den, og du smilede bare så meget, da du så den, og jeg var alligevel der nede her for et par dage siden, så.." Forklarede Niall, da jeg tog den lille bamse fra supermarkedet op i mine hænder, og hurtigt viftede lidt med dens arme.

"Hvorfor har Tante Nina fået legetøj, mor?" Spurgte Theo nysgerrigt, mens jeg kiggede lidt forstenet ned på bamsen og babytrøjen.

"Det er ikke til Nina, Theo... Det er til babyen i Ninas mave." Forklarede Denise, men det gjorde ikke Theo mindre forvirret.

"Har hun spist en baby?" Spurgte han. Jeg grinede lidt, inden at jeg blinkede lidt med øjnene, og hurtigt opdagede, at jeg faktisk havde fået tårer i øjnene, som jeg hurtigt blinkede og tørrede væk.

"Mange tak, Niall... Jeg er meget glad for dem. Rigtig rigtig meget... Men har du fri på torsdag?" Spurgte jeg og kiggede storsmilende op på ham, mens en enkelt tårer slap ud over min øjenkrog. Han rynkede forvirret sine bryn.

"Øhh... Ja, det vil jeg mene... Hvorfor?" Jeg trak hurtigt på skuldrene.

"Jeg tænkte bare, om du kunne være interesseret i at komme med til den første scanning af dit barn?" Spurgte jeg smågrinede, inden han kiggede forbløffet på mig.

"Har du endelig fået tid?" Spurgte min mor storsmilende. Jeg nikkede lidt. Tiderne med lægen havde altid passet lidt skævt med forskellige andre aftaler, men nu havde jeg endelig fået tid, og jeg tænkte, at dette var den bedste måde, at fortælle det på. Niall smilede stort, inden han hoppede op fra gulvet og sprang over, for at kysse mig og smile stort til mig.

"Vi skal se vores lille baby!" Sagde han helt oppe over skyerne.

"Glædelig jul, Niall." Sagde jeg, mens at de andre hurtigt kom med input omkring min graviditet, så følelsen af, at vi alle snart blev en stor samlet familie, virkelig spredte sig i mig.

_____________________________________________________________________________________________

Jeg har hørt, at i savner lidt drama... Og jeg er også ked af, at der gik så lang tid, før at der kom bare lidt mere, end kærestesnak mellem Niall og Nina... Men jeg lover jer, det hele er med vilje... Og kun fordi at jeg er sikker på, at når først dramaet kommer, så vil i ønske, at det ikke fandtes...

Men hvad tror i der komme til at ske?

Og glæder i jer til at høre om den lille Ninall baby <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...