Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

138Likes
585Kommentarer
183073Visninger
AA

32. Chaos

Jeg undskylder..

"To keep the goddess on my side

she demands a sacrifice"

Hozier - Take Me To Church

 

Det tog tre kvarter, at køre til Portsmouth for at hente Nellie hos mine forældre. Det var kortere tid end normalt, men det skyldtes mest, at der ingen trafik var på motorvejen til en forandring. Niall parkerede bilen ude foran mine forældres hus, inden vi steg ud og gik op mod døren. Jeg bankede på og ventede på der blev lukket op. Niall havde altid syntes det var sjovt, at jeg ikke bare gik ind, da det jo var mine forældre samt det hus, jeg selv var opvokset i? Men så igen, så var jeg for venligtsindet, til bare at vade ind, uden at blive inviteret først.

"Hvorfor gik du ikke bare ind?" Spurgte min far grinende, da han åbnede døren, så Niall grinede og gik ind sammen med mig. Jeg rystede på hovedet af dem begge to.

Vi nåede dog lige at træde ind, inden lyden af ulykkelig gråd lød, og min mor kom ud med Nellie i sine arme, som havde tårer trillende ned af sine kinder, og så helt ulykkelig ud.

"Hvad sker der?" Spurgte Niall straks og gik over og tog Nellie fra min mor, og trak Nellie ind i sin favn.

"Jeg ville ikke ringe til jer, og ødelægge jeres aften... Men der gik ikke meget lang tid, efter i var kørt, før hun begyndte at græde."

"Hvad startede det?" Spurgte Niall, mens han prøvede at tysse lidt på Nellie.

"Vi ved det ikke... Hun var ikke sulten, eller træt. Hun blev bare ved med at græde." Sagde min far, så mit hjerte gjorde helt ondt over, at høre min datter græde så ulykkeligt.

"Lille skat, hvorfor er du så ked af det?" Spurgte Niall og krammede hende ind til sig. Hun puttede sig bare helt ind til ham og greb stramt fat om hans T-shirt, som om at hun ville være helt tæt på ham.

"Savnede du far?" Spurgte jeg, mens jeg kiggede overvejende på hende. Min far fnyste hurtigt.

"Måske savnede den lille pus bare sin mor og far?" Tænkte han højt. Vi kiggede alle hurtigt på hinanden.

"Nu er det jo vores første aften ude, hvilket også er den første aften væk fra hende.." Indså Niall og kiggede hurtigt på mig, så jeg kiggede medlidende ned på vores lille pige, som sikkert ikke havde forstået, hvorfor mor og far tog af sted.

"Det var ikke for tidligt vi tog en aften ude... vel?" Spurgte jeg nervøst, og kiggede på min mor. Hun rystede hurtigt på hovedet.

"Absolut ikke, kæreste." Lovede hun, men jeg følte mig stadig ret led, ved at have taget af sted med Niall, for at ulykkeliggøre vores lille Ellie.

"Det håber jeg ikke." Sagde jeg og kyssede Nellie trøstende på hovedet. Vi fik sagt farvel til min mor og far, og fik sat os ud i bilen. Jeg havde Nellie på mit skød sammen med mig og trøstede hende, mens Niall startede bilen.

"Er hun okay igen?" Spurgte han og førte hånden over, for at ae hende på kinden, mens hun puttede sig ind til mig. Jeg sukkede tungt.

"Er du sikker på, vi ikke har gjort det for tidligt?" Spurgte jeg. Niall kiggede mig hurtigt i øjnene.

"Det er okay, babe. Nellie er omkring et halvt år, vi kan jo ikke være omkring hende for evigt.."  Sagde han, mens han drejede om et hjørne. Jeg kiggede hurtigt på ham.

"Vi er hendes forældre, Niall... Er det ikke meningen, at vi altid skal være omkring hende?" Spurgte jeg. Han sukkede.

"Jo, men... Jeg har bare læst et sted, det også er vigtigt de bliver selvstændige allerede fra en tidlig alder af.." Sagde han, så jeg krammede Nellie ind til mig.

"Jeg synes bare, vi skal hjælpe hende alt vi kan, så længe som muligt." Sagde jeg og kiggede hurtigt på Niall efter respons. Jeg kunne se, han ville sige noget, men han sagde dog ingenting og kørte i stedet bare om et hjørne, og ind på en tankstation.

"Tanken er ved at være tom, så jeg tanker lige." Sagde han. Jeg nikkede hurtigt.

"God ide. Skal jeg købe noget inde i kiosken i mens?" Spurgte jeg foreslående. Han tænkte lidt og nikkede, så jeg smilede og hurtigt lænede mig over og kyssede ham, inden vi steg ud af bilen. Jeg rettede lidt på mit hold om Nellie og gik så sammen med hende over parkeringspladsen og hen til tankkiosken. Der var ikke mange der inde, og medarbejderen så ud til at være i gang med at gøre rent, så jeg gik bare lidt mellem rækkerne af ting og sager og kiggede. Jeg fandt en pose slik og en Cola over ved kølemontren, inden jeg gik til disken og kiggede ud, for at tjekke om det gik med Niall og bilen. Dog så jeg, hvordan et par sorte biler kørte ind på pladsen, så et eller andet, sagde mig, at jeg havde set dem et andet sted før. Derfor var der også noget i mig, som fik en ubekvemt følelse frem, da bilerne blev parkeret lidt væk fra Niall af, og en masse personer trådte ud og så gik direkte hen mod Niall... med kameraer.

"Åh nej!" Sagde jeg hurtigt, da Niall også opdagede dem, og så kiggede forskrækket omkring sig, da nogle af dem gik mod ham med mikrofoner, mens de andre begyndte at blitze vildt med de store kameraer.

Paparazzierne.

Jeg greb fat om Nellie og gik så hurtigt hen mod udgangen. Niall kiggede hen mod mig, så kameraerne og personerne med skriveblokkene og mikrofonerne, også vendte deres opmærksomhed mod mig. Fuck!

Niall nåede lige at løbe over parkeringspladsen og hen til mig, inden to biler mere, kørte ind på parkeringspladsen.

"De fulgte efter os, Niall!" Sagde jeg hurtigt, så jeg så hans frustrerede blik, inden han nikkede, og lige nåede at kigge sig tilbage, inden kaosset brød løs.

”NIALL!” Råbte de alle, mens de blitzede på livet løs med deres kameraer. Jeg kiggede frem på Niall, som kiggede undskyldende på mig, inden et par høje skrig kunne høres lidt væk, så Niall og jeg så, at tre piger var gået forbi tankstationen og havde opdaget deres store teenageidol. De begyndte at fumle med kameraer, og en af dem tog sin telefon op og skreg kort efter, at selveste Niall Horan var i byen.

Niall tog hurtigt fat i min arm, for at hive mig gennem strømmen af tilløbende fans og nysgerrige journalister og paparazzier, som alle skreg efter at høre en udtalelse eller to fra Niall for at skabe nyt sladder og forsidehistorier på deres store kendte blade. Mit hjerte bankede hårdt i brystet på mig og fyldte min krop med en følelse, der lettere kunne beskrives som angst. Specielt da vi nåede over til bilen, hvor vi fik sat os ind, og paparazzierne så begyndte at banke på ruderne.

"Niall." Sagde jeg nervøst, så han tog stramt fat om min hånd og startede bilen, helt ligeglad med om han ramte nogle eller ej.

"Niall, pas på..." Prøvede jeg og kunne se frustrationen i hans øjne, mens han bakkede ud og kiggede hen på paparazzierne, som straks satte sig ind i deres biler, så vi vidste, der var ingen vej uden om. Niall gassede op, og kørte hen ad vejen, så nervøsiteten steg i mig. Det hele havde vendt sig 180 grader inden for alt for kort tid. Jeg kiggede over på Niall, da jeg hurtigt kunne se en form for mørke, havde lagt sig ind over hans øjne, mens han med et meget stramt greb om rattet, kørte med alt for høj fart.

"Niall, sænk farten..." Sagde jeg, men han kiggede bare hårdt lige ud, mens at verdenen udenfor suste forbi i alt for høj fart.

"Niall, du får en bøde, når du kører så stærkt!" Prøvede jeg igen, men der var absolut ingen respons, så angsten og panikken spredte sig i mig. Specielt da Nellie blev en smule påvirket af alt det, der foregik omkring os, som gjorde hende bange.

"Niall, please sænk farten!" Prøvede jeg og hævede min stemme en smule og lagde en hånd på hans skulder, men han rystede den hurtigt af sig.

"NIALL, SÆNK FARTEN!" Skreg jeg, så det var som om, han vågnede op og så drejede voldsomt på rattet, inden han kørte ind til siden, og så fik styr på kørslen igen. Jeg sad skrækslagent tilbage i sædet, med en grædende Nellie i mine arme.

"Vi er hjemme om et kvarter... Det skal nok gå." Sagde Niall og lagde sin hånd over på min arm og klemte den, mens jeg prøvede at trøste Nellie. Efter det kørte vi bare i stilhed, mens mit hjerte bankede hårdt i brystet på mig, og panikken stadig dulmede i mig.

 

Selv om Niall havde sagt, det nok skulle gå... Så små 20 minutter efter, nåede vi hjem til London, men som sædvanligt, når små problemer kom op, så var der de kaossale efterfølgere. Som nu, hvor Niall var nødt til at stoppe flere meter væk fra opgangen til vores lejlighed, fordi hele gaden var fyldt med skrigende fans og kamerablitzende paparazzier. Kaoset var ikke engang begyndt endnu.

"For satan!" Bandede Niall og bankede på rattet. Jeg bed mig frustreret i læben. Niall og jeg havde kun købt den lejlighed der, fordi den havde en beliggenhed væk fra alle. Men nu så det ud til, at de alle sammen havde opdaget, hvor Niall Horan boede.

"Hvad gør vi?" Spurgte jeg og gemte hurtigt Nellies hoved ind mod min hals. Niall bankede endnu en gang hårdt på rattet, inden han åbnede døren og steg ud, så den kæmpe flok af fans og paparazzier straks for hen mod os. Niall gik hurtigt om på den anden side, for at hjælpe mig ud, før vi blev omringet.  

"NIALL HORAN!" Skreg de alle sammen, mens blitzene blændede os. Jeg prøvede at kigge ned i jorden og tage det helt roligt, men blitzene blev bare værre og fansenes skrig tog til, så jeg hurtigt holdt strammere om Nellie, hvis lille hjerte, bankede alt for hurtigt i forhold til hvad det skulle hos et lille bitte barn.

"NINA! VIS OS PIGEN!"

"LAD OS FÅ ET RIGTIGT FAMILIE BILLEDE!" Råbte de, inden der pludselig blev revet i mig, så Niall og jeg blev trukket fra hinanden. Jeg kiggede straks panisk op, og mærkede hvordan Nellie græd i mine arme.

"Niall..." Sagde jeg ængsteligt, mens han fortsatte frem ad, og ikke havde set, at flokken havde delt os.

"Niall!" Råbte jeg, så han hurtigt kiggede om på os, inden han stoppede og så straks vendte om mod os. Men da de alle blev ved med at skubbe og mase, var det nærmest umuligt for ham. Lige indtil, han tog hårdt fat i en af paparazzierne og skubbede ham ind i nogle, så der lød et par skrig et sted fra, og jeg selv kom med et forskrækket gisp, inden Niall nåede hen til os og tog Nellie ind i sine arme, inden han trak mig ind til sig, så jeg kunne mærke hans vildbankende hjerte. De skubbede vildt til os, og det var som om, at efter så mange år, så havde Niall for alvor fået nok. Han greb fat i flere og skubbede dem væk, og jeg var nødt til at være ærlig og sige, han skræmte mig.

"Niall, tag det roligt!" Prøvede jeg, da han nærmest bankede døren op til opgangen og så spurtede op af trapperne sammen med mig og Nellie. Han fik os hurtigt låst ind i lejligheden, så han satte Nellie ned på gulvet og så gik over og låste døren, som blev banket og hamret på, af dem alle sammen.

"Niall..." Sagde jeg, så det var som om, det hele gik amok.

"Fuck, fuck fuck fuck, FUCK!" Vrissede han højt, så Nellie græd.

"Niall, slap af!" Prøvede jeg og tog Nellie op i mine arme.

"Hver gang, Nina! Hver gang jeg tror, det hele nok skal gå, og livet er perfekt... så kommer de!" Vrissede han og rodede rasende i sit hår. Jeg trådte lidt tilbage, da Nialls vrede skræmte mig.

"Niall, de er væk snart, det er jeg sikker på..." Prøvede jeg, men han vendte sig bare hurtigt om mod mig, og råbte:

"Forstår du det ikke, Nina? Hver gang alting er ved at blive perfekt, så kommer de og ødelægger DET HELE!" Jeg trådte tilbage.

"Niall, det er en del af det- Det ved du.." Jeg prøvede at være rolig, men det blev sværere og sværere, efterhånden som det hele udviklede sig.

"Jeg er træt af det, Nina! Jeg er så træt af det! Jeg kan ikke holde det ud mere!"

"Niall, stop nu!  Du ved, at hvis du går ud og laver en scene, vil det skabe dig problemer.." Prøvede jeg, så han vrissede højt igen.

"Jeg er ligeglad! Jeg er træt, af deres pis! Jeg er fucking ligeglad, om det vil skabe mig problemer, eller ej. Jeg går der ud, og hvis jeg er nødt til at slå en af dem ihj..."

"NIALL, STOP!" Var det min tur til at råbe.

"Nej, Nina! Jeg er så fucking træt af, de evigt og altid skal ødelægge det hele." Sagde han og gik hen mod døren, så alt slog klik inden i mig, og jeg hurtigt satte Nellie ned og spurtede over mod ham.

"Det gør du ikke!" Råbte jeg og hev i hans arm, så han vendte sig om mod mig og rasede.

"Slip mig, Nina!"

"Hvad sker der med dig? Hvorfor opfører du dig sådan!?" Spurgte jeg, så han nærmest brasede frem mod mig og jeg var ved at falde, da jeg trådte tilbage.

"Det her, er hvad der sker!" Rasede han og hev en lille blå stofæske op af sin lomme og kylede hen ad gulvet, så den åbnede sig og et smykke faldt ud - en ring.

"Jeg hader de forpulede møgsvin. I aften skulle have været en perfekt aften, men de skal altid komme og ødelægge det hele!"

"Niall, slap nu af! Du skræmmer os!" Sagde jeg bange og kiggede på ham. Han kiggede et kort øjeblik på mig, inden der blev banket på døren og vreden faldt ind over ham igen.

"Niall!" Skreg jeg og tog fat i ham, men til min store forskrækkelse, vendte han sig hurtigt om og skubbede mig hårdt væk, så jeg væltede bag over mod kommoden og fik revet lampen, der lyste stuen op ned, så den smadrede. Jeg kiggede skrækslagent op på ham, og så kun lige, hvordan han kiggede skræmt ned på mig, og på det han aldrig troede han ville gøre, inden døren til vores ellers så trygge lejlighefd blev banket op og de alle sammen for indenfor, så det jeg før havde troet, for altid ville have være et sikkert og godt sted at være, nu blev smadret. De for alle over mod Niall, så jeg rejste mig og gik over og tog Nellie i min favn og løb ind på værelset og smækkede døren hårdt i.

"Så så, skat, mor skal nok få os væk herfra. Det lover jeg! Mor passer på dig." Lovede jeg med tårer trillende ned af mine kinder. Jeg lagde hende på sengen og hev en taske op, som jeg hurtigt puttede mine nærmeste ting ned i, samt tøj til Nellie, inden jeg svang den over min skulder og tog Nellies dyne og den bamse, som Niall havde givet hende til jul, og gemte hende godt ind i dynen. Jeg gik ud af værelset, og løb hurtigt over mod døren ud til opgangen. Jeg kiggede kort tilbage på Niall, som stod i vores hjem og var omringet af paparazzier og journalister, inden han kort fik øje på mig, mens jeg med tårer løbende i store strømme ned af mine kinder... Flygtede fra kaosset.

"Så skat, mor passer på dig. Jeg passer på dig." Lovede jeg grådkvalt til min lille skræmte datter.

______________________________________________________________________________________________

Er det lovligt at græde en lille smule?

Det gør jeg i hvert fald..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...