Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177716Visninger
AA

32. Chaos

Jeg undskylder..

"To keep the goddess on my side

she demands a sacrifice"

Hozier - Take Me To Church

 

Det tog små tre kvarter, at køre til Portsmouth, for at hente Nellie hos mine forældre. Det var egentlig kortere tid end normalt, heldigvis, men det skyldtes mest, at der ingen trafik var på motorvejen der hen, til en forandring. Niall parkerede bilen ude foran mine forældres hus, inden vi hurtigt steg ud begge to og så gik op mod døren. Jeg bankede på og ventede lidt sammen med Niall. Han havde nogle gange spurgt mig grinende om, hvorfor jeg ikke bare gik ind, da det jo var mine forældre, samt at det var det hus, som jeg selv var opvokset i? Men så igen, så havde han bare grint af mig, fordi jeg jo var for venligtsindet, til bare at vade ind i mine forældres hjem, uden at blive inviteret først.

"Hvorfor gik du ikke bare ind?" Spurgte min far grinende, da han åbnede døren for os, så Niall hurtigt grinede af mig sammen med ham, og så gik ind sammen med mig. Jeg rystede bare på hovedet af dem begge to.

Jeg nåede dog lige at træde ind, inden jeg hørte lyden af en ulykkelig gråd, og så så min mor komme ud til os med Nellie i sine arme, som havde tårer trillende ned af sine små babykinder, og så yderst ulykkelig ud.

"Åh gud, hvad sker der?" Spurgte Niall straks og gik hurtigt over og tog Nellie fra min mor, og trak hende ind i sin favn.

"Jeg ville ikke ringe til jer, og ødelægge jeres aften... Men der gik ikke meget lang tid, efter i var kørt, før hun lige pludselig blev helt stille, og så begyndte at græde."

"Hvad startede det?" Spurgte Niall, mens han prøvede at tysse lidt på Nellie.

"Vi ved det ikke... Hun var ikke sulten, eller træt, for hun blev bare ved med at græde." Sagde min far, så jeg hurtigt kunne mærke, hvordan mit hjerte sprang et slag over, af at høre min lille datter græde så ulykkeligt, som hun gjorde nu.

"Lille skat dog, hvorfor er du så ked af det?" Spurgte Niall og krammede hende ind til sig. Hun puttede sig bare helt ind til ham, og greb stramt fat om hans T-shirt, som om at hun bare ville være helt tæt på ham.

"Savnede du far?" Spurgte jeg, mens jeg kiggede overvejende på hende. Min far fnyste hurtigt.

"Måske savnede den lille pus bare sin mor og far?" Tænkte han højt. Vi kiggede alle fire hurtigt på hinanden.

"Nu er det her jo vores første aften ude, som så også ville sige, at det er den første aften... væk fra hende.." Indså Niall og kiggede hurtigt på mig, så jeg kiggede medlidende ned på vores lille pige, som sikkert ikke havde forstået, hvorfor mor og far tog af sted.

"Lille skat dog." Sagde jeg og gik over og tog hende over i mine arme, og knugede hende ind til mig, mens hun forsigtigt havde stoppet sin ulykkelige gråd.

"Det er ikke fordi, det er for tidligt vi tog en aften ude... vel?" Spurgte jeg lidt nervøst, og kiggede på min mor. Hun rystede dog bare hurtigt på hovedet.

"Absolut ikke, kæreste... Det har været helt fint." Lovede hun, men jeg følte mig stadig ret led, ved at have taget af sted med Niall, for at ulykkeliggøre vores lille Ellie.

"Det håber jeg i hvert fald ikke." Sagde jeg lavt for mig selv, og kyssede så Nellie trøstende på hovedet.

Vi fik sagt farvel til min mor og far, og fik sat os ud i bilen igen. Jeg havde Nellie på mit skød sammen med mig, og sad og trøstede hende lidt, mens at Niall startede bilen, så vi kunne komme hjem.

"Er hun okay igen?" Spurgte han og førte hurtigt hånden over, for at ae hende forsigtigt på kinden, mens hun puttede sig ind til mig. Jeg nikkede forsigtigt, men endte så med at sukke tungt af mig selv igen.

"Er du sikker på, at vi ikke har gjort det her for tidligt?" Spurgte jeg en smule nervøst. Han sukkede tungt og kiggede så mig hurtigt i øjnene.

"Det er okay, babe. Nellie er omkring et halvt år, vi kan jo ikke være omkring hende for evigt.."  Sagde han, mens han drejede om et hjørne. Jeg kiggede dog hurtigt på ham.

"Vi er hendes forældre, Niall... Er det ikke meningen, at vi altid skal være omkring hende?" Spurgt e jeg hurtigt. Han sukkede lidt.

"Jo, men... Jeg har også bare læst et sted, at det også er vigtigt, at de bliver selvstændige, allerede fra en tidlig alder af.." Sagde han, så jeg hurtigt krammede Nellie lidt mere ind til mig.

"Jeg synes bare, at vi skal hjælpe hende alt vi kan, så længe som muligt." Sagde jeg og kiggede hurtigt på Niall efter respons. Jeg kunne dog godt se, at han ville sige noget, men han sagde ingenting og kørte i stedet bare om et hjørne, og så ind på en tankstation.

"Hvad så?" Spurgte jeg og prøvede at give ham en venlig og kærlig tone. Han sendte mig et smil, inden han klikkede sig fri.

"Tanken er ved at være tom, så jeg tænke, at jeg lige ville tanke." Sagde han. Jeg smilede hurtigt.

"God ide... Skal jeg købe noget inde i kiosken i mens?" Spurgte jeg foreslående. Han tænkte lidt og nikkede så smilende, så jeg smilede igen og så hurtigt lænede mig over og kyssede ham kort, inden vi steg ud af bilen. Jeg rettede lidt på mit hold om Nellie og gik så sammen med hende over parkeringspladsen og hen til tankkiosken. Der var ikke så mange der inde, og medarbejderen så ud til at være i gang med at gøre rent, så jeg gik bare lidt mellem rækkerne af ting og sager og kiggede lidt rundt. Jeg tog en pose slik og en Cola over ved kølemontren, inden jeg gik over til disken, og så hurtigt kiggede ud, for at tjekke om det gik med Niall, og det at tanke bilen. Men dog så så jeg, hvordan et par sorte biler kørte ind på pladsen, og der var et eller andet, der sagde mig, at jeg havde set de dem, et eller andet sted før, hvilket også var derfor, at noget ind i mig fik en underlig lidt ubekvemt følelse frem i mig, da jeg så hvordan bilerne blev parkeret lidt væk fra Niall af, og at en masse personer trådte ud af bilerne og så gik direkte hen mod Niall... med kameraer.

"Åh nej!" Sagde jeg hurtigt for mig selv, da jeg så, at Niall også havde opdaget dem, og så hurtigt kiggede forskrækket omkring sig, da nogle af dem gik hen mod ham med mikrofoner, mens de andre begyndte at blitze vildt med de store kameraer.

Paparazzierne.

Jeg greb hurtigt mere fat om Nellie og gik så hurtigt hen mod udgangen, og så kun lige hvordan skydedørene gik op, så Niall kiggede hen mod mig, så kameraerne og personerne med skriveblokkene og mikrofonerne, også vendte deres opmærksomhed mod mig. Fuck!

Niall nåede lige, at løbe over parkeringspladsen og hen til mig, inden at to biler mere, kørte ind på parkeringspladsen.

"De fulgte efter os, Niall!" Sagde jeg hurtigt nervøst, så jeg hurtigt så hans frustrerede blik, inden han nikkede, og så lige nåede at kigge sig tilbage, inden kaosset brød løs.

”NIALL!” Begyndte de alle at råbe, mens at de begyndte at blitze på livet løs med deres kameraer. Jeg kiggede hurtigt frem på Niall, som kiggede undskyldende bag ud på mig, inden at et par høje skingre skrig kunne høres lidt væk fra os, så Niall og jeg hurtigt så, at tre piger, var gået forbi tankstationen, og havde opdaget deres store teenageidol. De begyndte alle hurtigt at famle med kameraer, og en af dem tog sin telefon op og skreg kort efter, at selveste Niall Horan var i byen.

Niall tog hurtigt hårdt fat i min arm, for at hive mig gennem strømmen af tilløbende fans og nysgerrige journalister og paparazzier, som alle skreg efter at høre en udtalelse eller to fra Niall for at skabe nyt sladder og forsidehistorier på deres store kendte blade. Det var en korrupt medieverden det hele!

Jeg kunne mærke, at det her fik mit hjerte til at banke hårdt i brystet på mig og fyldte min krop med en følelse, der lettere kunne beskrives som angst. Specielt da Niall og jeg hurtigt nåede over til bilen, hvor vi fik sat os ind, og de alle så begyndte at banke på ruderne.

"Niall..." Sagde jeg nervøst, så han hurtigt tog stramt fat om min hånd og så startede bilen, og hurtigt bakkede bag ud, helt ligeglad med om han ramte nogle eller ej.

"Niall, pas nu på..." Prøvede jeg, og kunne se vreden og frustrationen i hans øjne, mens han fik bakket ud og så kiggede hen på paparazzierne, som straks løb over og satte sig ind i deres biler, så vi straks vidste, at der var ingen vej uden om. Niall gassede hurtigt op, og kørte så straks hen ad vejen, så jeg kunne mærke nervøsiteten stige i mig.

Det hele havde godt nok vendt sig 180 grader inden for alt for kort tid, bare på en' enkelt aften. Jeg kiggede skræmt over på Niall, da jeg kunne se, hvordan en form for mørke, havde lagt sig ind over hans øjne, mens han med et meget stramt greb om rattet, kørte med en alt for høj fart.

"Niall, sænk farten..." Sagde jeg forsigtigt, men han fortsatte bare med at kigge hårdt lige ud, mens at verdenen uden for bilen suste forbi i alt for høj en fart.

"Niall, du får en bøde, når du kører så stærkt her!" Prøvede jeg igen, men igen, så var der absolut ingen respons, så jeg kunne mærke, hvordan angsten og panikken spredte sig inden i mig. Specielt da jeg kunne se, at Nellie også begyndte at blive en smule påvirket af alt det, der foregik omkring hende, som også gjorde hende bange.

"Niall, please sænk farten!" Prøvede jeg og hævede min stemme en smule og lagde så forsigtigt en hånd på hans skulder, men han rystede den  bare hurtigt af sig.

"FOR SATAN, NIALL, SÆNK SÅ FARTEN!" Skreg jeg hurtigt, så det var som om, at han vågnede op og så drejede voldsomt på rattet, inden han kørte ind til siden, og så fik styr på kørslen igen. Jeg sad skrækslagent tilbage i sædet, med en grædende og bange Nellie i mine arme.

"Vi er hjemme om et lille kvarter... Det skal nok gå." Sagde han og lagde sin hånd over på min arm og klemte mig forsigtigt, mens jeg prøvede at trøste Nellie. Efter det kørte vi bare i stilhed, mens at mit hjerte bankede hårdt i brystet på mig, og panikken stadig dulmede lidt inden i mig.

 

Dog, selv om Niall havde sagt, at det nok skulle gå... Så små 20 minutter efter, nåede vi hjem til London, men som sædvanligvis, når små problemer kommer op, så er der altid de kaossale efterfølgere. Som nu, hvor at Niall var nødt til at stoppe flere meter væk fra opgangen til vores lejlighed, fordi at hele gaden var fyldt med skrigende fans og kamerablitzende paparazzier. Kaoset var ikke engang begyndt endnu.

"For satan!" Bandede Niall hurtigt og bankede hårdt i rattet. Jeg bed mig frustreret i læben. Niall og jeg havde kun købt den lejlighed der, fordi den havde sådan en god beliggenhed... Væk fra alle. Men nu så det ud til, at de alle sammen havde opdaget, hvor Niall Horan boede.

"Niall, hvad gør vi?" Spurgte jeg og gemte hurtigt Nellies hoved ind mod min hals, og holdt hende tæt ind til mig. Niall bankede endnu en gang hårdt i rattet, inden han åbnede døren og steg ud, så den kæmpe flok af fans og paparazzier straks for ned mod os. Han gik hurtigt om på den anden side, for at hjælpe mig ud, inden at vi blev omringet.  

"NIALL!"

"NIALL!"

"NIALL HORAN!" Skreg de alle sammen, mens at blitzene blændede os for fuld drøn. Jeg prøvede bare at kigge ned i jorden og prøve at tage det helt roligt, men blitzene blev endnu værre og fansenes skrig tog til, så jeg hurtigt holdt lidt strammere om Nellie, hvis lille hjerte, jeg kunne mærke, bankede alt for hårdt i forhold til hvad det skulle hos et lille bitte barn.

"NINA! VIS OS PIGEN!"

"LAD OS FÅ ET RIGTIGT FAMILIE BILLEDE!" Råbte de alle, og lige pludselig blev der revet i mig, og Niall og jeg blev afskærmet fra hinanden. Jeg kiggede straks panisk op, og mærkede hvordan Nellie begyndte at græde i mine arme.

"Niall..." Sagde jeg angst, men kunne se, at han fortsatte frem ad, og ikke havde set, at hele flokken havde delt os.

"Niall!" Råbte jeg, så han hurtigt kiggede panikslagent om på os, inden at han stoppede og så vendte om mod os. Men da de alle blev ved med at skubbe og mase, var det nærmest umuligt for ham... Lige indtil, at han tog hårdt fat i en af paparazzierne og så skubbede ham hårdt væk ind i nogle, så der lød et par skrig et sted fra, og jeg selv kom med et forskrækket hvin, inden han gik hen til mig og hurtigt tog fat i Nellie og tog hende ind i sine arme, inden han lagde armen om mig og trak mig tæt ind til sig, så jeg kunne mærke hans vildbankende hjerte i hans brystkasse. De skubbede alle vildt til os, og det var som om, at efter så mange år, så havde Niall for alvor fået nok. Han greb fat i flere og bankede dem ind i hinanden, og jeg var nok nødt til at være ærlig og sige, at han faktisk skræmte mig.

"Niall, tag det roligt!" Prøvede jeg, da han nærmest bankede døren op til opgangen, og så spurtede op af trapperne sammen med mig og Nellie. Han fik os hurtigt låst ind i lejligheden, så han satte Nellie ned på gulvet og så gik over og låste døren, som blev banket og hamret på, af dem alle sammen.

"Niall..." Sagde jeg forsigtigt, men så var det som om, at det hele gik amok inden i ham.

"Fuck, fuck fuck fuck, FUCK!" Vrissede han højt, så Nellie græd endnu mere.

"Niall slap af!" Prøvede jeg og gik hurtigt over og tog Nellie op i mine arme.

"Hver gang, Nina! Hver gang jeg tror, at det hele nok skal gå, og livet er ved at blive perfekt... så kommer de!" Vrissede han og rodede rasende i sit hår. Jeg trådte lidt tilbage, mens jeg kunne mærke, at Nialls vrede, skræmte mig.

"Niall, de er væk snart, det er jeg sikker på..." Prøvede jeg, men han vendte sig bare hurtigt om mod mig, og råbte:

"Forstår du det ikke, Nina? Hver gang alting er ved at blive perfekt, så kommer de og ødelægger DET HELE!" Jeg trådte forskrækket tilbage.

"Niall, du ved det sker... det er en del af det.." Jeg prøvede at være rolig, men jeg kunne godt mærke, at det blev sværere og sværere for mig efterhånden som den her samtale udviklede sig.

"Jeg er træt af det, Nina! Jeg er fucking træt af det! Jeg kan ikke holde det ud mere!"

"Niall, stop nu!  Du ved, at hvis du går ud og laver en scene, så vil det skabe dig problemer.." Prøvede jeg, men så vrissede han bare højt igen.

"Jeg er ligeglad! Jeg er træt, af deres forpulede pis.. Jeg er fucking ligeglad, om det vil skabe mig problemer eller ej. Jeg går der ud, og hvis jeg er nødt til at slå en af dem ihj..."

"NIALL, STOP SÅ!" Var det min tur til at råbe, så Nellie straks græd endnu højere.

"Nej, Nina! Jeg er så fucking træt af, at det evigt og altid skal ødelægge det hele." Sagde han og vendte sig om og gik forsigtigt hen mod døren, så jeg mærkede hvordan alt slog klik inden i mig, og jeg så hurtigt satte Nellie ned og spurtede over mod ham.

"Det gør du ikke!" Råbte jeg og hev straks i hans arm, så han hurtigt vendte sig om mod mig og rasede.

"Slip mig, Nina!"

"Hvad sker der med dig, hvorfor opfører du dig så underligt!?" Spurgte jeg skræmt, så han nærmest brasede frem mod mig, så jeg næsten var lige ved at falde, da jeg måtte træde tilbage.

"Det her, er hvad der sker!" Rasede han og hev en lille blå stofæske op af sin lomme og kylede hen ad gulvet, så den åbnede sig og et lille smykke faldt ud - en ring.

"Jeg hader de forpulede møgsvin. I aften skulle have været en perfekt aften, men de skal altid komme og ødelægge det hele!"

"Niall, slap nu af! Du skræmmer os!" Sagde jeg bange og kiggede bønfaldende op på ham. Han kiggede et kort øjeblik en smule nervøst på mig, inden der blev banket hårdt på døren, og vreden så faldtt ind over ham igen.

"Nej, Niall!" Skreg jeg og tog fat i ham, men til min store forskrækkelse, vendte han sig hurtigt om mod mig og skubbede mig hårdt væk, så jeg væltede bag over mod kommoden og fik revet lampen, der lyste stuen op, ned, så den smadrede. Jeg kiggede skrækslagent op på Niall, og så kun lige, hvordan han kiggede skræmt ned på mig, og på det han aldrig troede han ville gøre, inden at døren ind til vores ellers så trygge lejlighefd gik op, og de alle så for indenfor, så det jeg før havde troet, for altid ville være et sikkert og godt sted at være, nu blev brudt. Jeg så, hvordan de alle for over mod Niall, så jeg hurtigt rejste mig og gik over og tog Nellie i min favn og løb ind på værelset og smækkede døren hårdt i.

"Så så, skat, mor skal nok få os væk herfra... Det lover jeg! Mor passer på dig." Lovede jeg med tårer trillende ned af mine kinder og jeg lagde hende ned på sengen og hurtigt hev en taske op, som jeg hurtigt puttede mine nærmeste ting ned i, samt tøj til Nellie, inden jeg svang den over min skulder og så tog Nellies dyne og den bamse, som Niall havde givet mig til jul, til hende, og så gemte hende godt ind i dynen, inden jeg gik ud af værelset, og hurtigt løb over mod døren ud til opgangen. Jeg kiggede kort tilbage på Niall, som stod i vores hjem og var omringet af paparazzier og journalister, og så kort fik øje på mig, inden jeg med tårer løbende i store strømme ned af mine kinder... Flygtede fra kaosset.

"Så skat, mor passer på dig. Jeg passer på dig." Lovede jeg grådkvalt til min lille skræmte datter.

______________________________________________________________________________________________

Er det lovligt at græde en lille smule?

Det gør jeg i hvert fald..

Men i hvert fald, hvad tror i mon der sker nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...