Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2015
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse :)

137Likes
572Kommentarer
177795Visninger
AA

21. Better Times

OBS!! VIGTIGT SPØRGSMÅL TIL HISTORIEN I BUNDEN AF AUTHORS NOTE!!!

 

"I can tell that you needed my love,

and all I want is to give it to you"

Maroon 5 - New Love

 

"Er du virkelig nødt til at tage af sted?" Spurgte jeg og kiggede sørgmodigt på ham. Han sukkede lidt og lænede sig over mod min plads på passagersædet, og tog blidt fat i min hage, så han vendte mit ansigt mod hans.

"Jeg elsker dig, Nina." Sagde han og sendte mig et ømt smil. Jeg sukkede lidt.

"Jeg elsker også dig, Niall." Han grinede lidt, inden han så kyssede mig på munden, og jeg lagde mine hænder om hans nakke, for at holde ham tæt.

Selv om man efter alt det, der var sket det sidste stykke tid, så skulle tro, at Niall ville blive hjemme nu, så var der altså kun gået en sølle måned af touren, og den skulle for alvor til at blive skudt i gang nu, fordi drengene nu skulle flyve ud til resten af Europa.

Niall kyssede mig hurtigt på panden, inden vi begge trak os fra hinanden, og klikkede vores seler op, så Niall kunne få sine kufferter, og vi kunne gå ind i lufthavnen. Jeg sukkede lidt, og trak så min store sweater lidt mere omkring mig. (Outfit findes i kommentar) Niall smilede hurtigt, da han kom tilbage fra bagagerummet og nu havde sine kufferter med sig. Det var sjovt som så mange ting udviklede sig til noget helt andet, end det var startet med.

Som bare den simple ting, at drengene her for kun et par år siden, havde spurgt om mere frihed fra management. Det havde da skabt rimelig meget debat og sådan, men som de alle sagde, specielt Niall, så var det måske ikke så vigtigere altid, at have bodyguards med dem over alt, eller som dette, at altid køre i samme bil til alle destinationer. Niall havde på et tidspunkt fortalt mig, at han tænkte meget over det, at vi sagde farvel hjemmefra, fordi de før i tiden altid skulle mødes sammen, og så tage til lufthavnen sammen. Han havde altid set det som lidt nemmere, bare at mødes der henne. Det gav ham også mere tid med mig.

Ja, der var mange små ting, der tit ændrede sig over i en helt anden retning, end hvad det havde startet ud med.

Niall og jeg gik over mod indgangen til lufthavnen, hvor vi kunne se en stor sort bil holde. Jeg genkendte den hurtigt, som Liams bil, og også hurtigt chaufføren i bilen. Sophia. Jeg smilede hurtigt.

"Hvad så?" Spurgte Niall og klemte mine fingre blidt mellem hans. Jeg rystede bare forsigtigt på hovedet.

"Jeg synes bare det er sødt, at Liam har friet til Sophia. Jeg kan huske, hvor lykkelig hun så ud, da Liam fortalte det til nytår. De er virkelig også bare det bedste par i verden."

"Hvad så med os?" Spurgte Niall hurtigt, så jeg kiggede op på ham og smilede.

"Hvad så hvad med os?" Spurgte jeg drillende tilbage. Nu var det hans tur til at grine lidt.

"Jeg troede vi var det bedste par på jorden?" Sagde han drillende. Jeg grinede hurtigt.

"Så storsnudet du dog er, Horan." Sagde jeg og kyssede ham så hurtigt på kinden, inden vi fortsatte med at gå. Dog lagde jeg hurtigt mærke til, at han holdt sine øjne rettede ned mod mig, og blev ved med at kigge på mig. Jeg kiggede hurtigt fnisende op på ham.

"Hvad er der med dig?" Spurgte jeg, og kunne se hvordan hans fordybende blå øjne, nærstuderede mit ansigt, som han kun var den eneste, der nogensinde gjorde. Han smilede lidt.

"Jeg kigger bare på dig."

"Lad vær med det." Sagde jeg grinende, og snoede mine arme om hans. Han grinede dog ikke, så jeg kiggede op på ham, og så at han bare kiggede smilende på mig.

"Er du okay?" Spurgte jeg lidt nervøst. Han smilede lidt større.

"Jeg tænker bare." Sagde han. Jeg rynkede mine bryn uforstående sammen.

"På hvad dog?" Han smilede lidt, og stoppede så os begge lige foran hoveddørene ind til lufthavnen.

"På dig... På mig... Os." Sagde han. Jeg smilede rørt.

"Og hvad tænker du så på, med hensyn til mig.. dig... os?" Spurgte jeg. Hans øjne søgte med det samme ned til mine, mens han hånd lå kærligt og blidt mod min kind. Jeg lagde forsigtigt min hånd over hans, mens han kiggede på mig med et form for blik jeg ikke var sikker på, at jeg kunne tyde.

"Nina, jeg..." Jeg så straks nervøsiteten i ham, og prøvede at berolige ham lidt, ved at træde tættere ind til ham, så det blev lidt mere privat mellem os.

"Nina, kunne du tænke dig, at..."

"At hvad?" Spurgte jeg forsigtigt og kiggede ham i øjnene, mens han kiggede dybt ind i mine.

"Nina, vil du g..."

"Niall! Nina!" Blev vi hurtigt afbrudt, da to personer gik over mod indgangen.

"Sadie! Harry!" Råbte jeg glad tilbage, og gav lidt slip på Niall. Jeg kiggede hurtigt tilbage på ham, og så straks hvordan frustration og irritation havde overtaget hans øjne.

"Er du okay... Var det meget vigtigt det du ville spørge mig om?" Spurgte jeg og aede ham blidt på hånden. Han sukkede hurtigt.

"Nej... Nej, det er lige meget. Det er ikke så vigtigt."  Sagde han og sendte mig et kort smil. Jeg kunne godt se, at det nok havde været vigtigt, det han skulle sige, men jeg stillede mig bare hurtigt lidt op på tæerne, så jeg kunne nå hans næse med mine læber og kysse den blidt, inden jeg gik over til Sadie og Harry.

Vi gik alle fire ind i lufthavnen, hvor drengene havde aftalt at mødes alle fem. Jeg sukkede hurtigt. Sidste gang vi havde været her, havde situationen været komplet anderledes, end den var nu. Specielt i forhold til Niall og jeg.

Jeg gik hurtigt over til Sadie, da vi alle lige hurtigt havde hilst på hinanden, og drengene så lige kort samledes.

"Er du okay?" Spurgte Sadie og lagde sine arme om mine skuldre og krammede mig ømt. Jeg smilede hurtigt og nikkede så sikkert til hende. Alt var godt. Alt kunne nærmest ikke være bedre. Hun smilede hurtigt, og krammede mig så igen.

"Ihh, alting er bare så godt nu. Det er som om, at alt bare er blevet bedre nu!" Sagde hun helt muntert. Jeg grinede lidt.

"Er du helt okay? Du virker underligt glad i dag." Sagde jeg grinende. Hun fik lidt røde kinder og kiggede hurtigt frem, så jeg kunne se, at Harry kiggede bag ud på hende, men så fjernede sit blik, da de fik øjenkontakt.

"Jeg fortæller det senere." Sagde hun og prøvede at holde et kæmpe Sadie-smil inde. Noget var på færre, det vidste jeg.

"Nå, Paul og Mark har taget kufferterne, så vi skal bare igennem nu." Informerede Harry hurtigt, da han gik om til Sadie og jeg. Jeg nikkede lidt, og kiggede så på Harry, der så ud som om han ventede på et eller andet. Jeg kiggede hurtigt på ham, og forstod straks. Jeg nikkede kort og flyttede mig så, så han kunne træde hen til Sadie, og de så snakkede lavt sammen. Jeg gik over til Niall, og så at han også kiggede på Harry og Sadie, der stod rimelig tæt og kiggede... ja, det så nærmest ud som om, de kiggede sørgmodigt på hinanden.

"Tror du, at...?" Spurgte Niall forsigtigt, men jeg måtte ærligt trække på skuldrene, da jeg kunne se, at Harry bukkede sig ned mod hende, men så kun lagde armene om hende i en dog meget lang og tæt omfavnelse, men så ikke mere. Jeg smilede skævt for mig selv, og lagde så mit hoved op af Nialls skulder, så han kiggede halvsmilende ned på mig, og så lagde armene om mig.

"Jeg kommer til at savne dig." Sagde jeg og lagde mine arme om hans brystkasse. Han sukkede lidt, og lagde så sine arme tættere om mig.

"Jeg kommer også til at savne dig, baby." Sagde han og kyssede mig så på hovedbunden. Jeg indåndede dybt, for at indånde hans velkendte og hjemlige duft, som jeg ikke ville komme til at dufte til, i alt for lang tid nu.

"Jeg elsker dig... så meget." Sagde han efter et stykke tid, hvor jeg bare havde nydt hans duft og omfavnelse. Jeg sukkede tungt.

"Jeg elsker dig mere." Sagde jeg og knugede ham så tæt ind til mig, mens han kort gjorde det samme, inden han kiggede ned på mig, og så kyssede mig langt og inderligt.

"Jeg kommer til at savne dig så meget." Sagde han og lænede sin pande mod min. Jeg lukkede mine øjne i, for at nyde vores sidste sekunder sammen.

"Vi ses snart." Sagde jeg og kyssede ham en sidste gang, inden at han gik over til Harry. Jeg begyndte at gå over mod Sadie, da jeg hurtigt blev hevet tilbage af Niall, der var løbet tilbage til mig. Han maste sine læber mod min i et inderligt og følelsesladet kys, inden han storsmilende lagde sin hånd på min mave og storsmilende så sagde:

"Jeg kommer til at savner jer." Jeg grinede hurtigt, inden han så vendte om og løb efter drengene. Sadie smilede stort, da jeg vendte mig om mod hende og gik sammen med hende ud af lufthavnen.

"Vi går ind i bedre tider. Jeg kan mærke det." Sagde hun håbefuldt, så jeg ikke kunne holde mig selv fra at grine.

"Hvorfor er du så glad? Du bliver nødt til at fortælle mig det!" Sagde jeg insisterende. Hun sukkede lidt med et smil.

"Vent til vi kommer over til bilen." Sagde hun. Jeg sukkede bare opgivende. Det var så typisk Sadie altid at udskyde så noget vigtigt der, så længe hun kunne. Vi nåede dog hurtigt hen til bilen, da der ikke var så meget trafik på parkeringspladsen, som der nogle af de andre gange ellers havde været, og fik sat os ind, så jeg hurtigt kunne vende mig mod Sadie.

"Spyt ud, humørbombe!" Sagde jeg og kiggede ventende på hende. Hun sukkede lidt, men smilede så stort igen.

"Okay.. Okay... Kan du huske, at jeg nævnte, at jeg havde været på date med James?" Spurgte hun.

"James Dean, ham fra mit arbejde?" Spurgte jeg for lige at få det bekræftet igen, da tanken stadig virkede mærkelig i mit hoved. Sadie nikkede ivrigt.

"Ja! Men altså, den første date var så fantastisk... og der gik faktisk kun en uges tid, inden vi tog på en date igen, og så efterfølgende gik vi ud sådan rimelig ofte..."

"Hvad? Sadie, hvorfor fortæller du mig intet? Hvor mange dates har i lige været på?" Sadie hoppede nærmest i sædet.

"4!"

"4!? Har du været på 4 dates med James Dean, og intet fortalt mig?!" Udbrød jeg, men stoppede så hurtigt mig selv.

"Men hey! 4 dates er da mange... vil det så ikke nærmere sige, at i nærmest er..."

"JO!" Jeg kunne have svoget, at hvis der var kørt en bil bag mig, så havde de kørt op i mig, for jeg bremsede hurtigt hårdt i.

"Er du blevet kærester med James Dean!?!" Halvråbte jeg nærmest. Sadie hoppede nærmest sprudlende i sit sæde.

"Er det ikke vidunderligt? Han er så dejlig, Nina, du vil slet ikke kunne forstå det! Han sender mig blomster hver uge, og vi tager i biografen, og han holder mig i hånden, og kysser mig, og siger de allersødeste ting, og så for slet ikke at tale om hans evner i..."

"SADIE!" Stoppede jeg hende hurtigt, da jeg godt kunne se, hvor det her førte hen. Og det ville simpelthen være for akavet, da det var James vi snakkede om.

"Han er stadig min kollega, så spar mig helst for detaljerne, tak!" Sagde jeg bedende. Sadie fik lidt røde kinder, men satte sig ellers tilfreds tilbage i sædet. Jeg kunne dog alligevel ikke lade vær med hurtigt, at have Harry i baghovedet. Men jeg turde ikke spørge, og det kunne jo selvfølgelig også være, at de virkelig bare var venner, som Sadie så tydeligt havde fortalt... også selv om deres blikke sagde noget andet en gang i mellem.

"Det var det jeg sagde, Nina. Vi går ind i bedre tider nu. Mit liv kører på skinner, jeg fik lønforhøjelse i sidste uge, jeg er kærester med James lækkerbisken Dean, jeg har de bedste omkring mig... Alt er bare blevet bedre nu!" Sagde hun glad, og så kunne jeg ikke helt lade vær med at smile lidt for mig selv.

Hun havde jo ret. Det var bedre tider, vi alle var ved at gå ind i nu. Og så kunne man jo kun være taknemmelig for, at det var det', det hele havde ændret sig til. For som Sadie sagde, så kørte hendes liv på skinner, og det samme kunne man klart sige, at mit og Nialls også endelig gjorde. Alting havde ændret sig til det bedre, og alting blev også bare bedre og bedre, for hver dag der gik. Livet var endelig begyndt at være på vores side nu.

Ja. Det var bedre tider nu.

_____________________________________________________________________________________________

Er det slemt, hvis jeg småarbejder på en spinoff til Summer Love, men hvor den omhandler birollerne, altså Sadie, James Dean og Harry? For jeg har de bedste ideer til en historie om dem!!!

Men ja! Jeg har bare skrevet de sidste to timer, og der kom endelig et kapitel ud, så undskyld mange gange, for den lange ventetid!! Jeg hader når der går for lang tid i mellem. Jeg har bare været så optaget det sidste stykke tid, og først fundet ordentlig tid nu!

Plus jeg nemt distraherer mig selv, ved at forbedrede trailers, personbannere og kapitler til min nye Niall Horan-fanfictionen, som om ganske kort tid, også får sit første uddrag.

Men ja! Jeg er på læseferie nu, og har lige et par fridage at gøre godt af, så jeg skriver og skriver så meget jeg kan!

 

OBS!! Vigtigt spørgsmål!

Hvad ville være det bedste/sødeste/kæreste?
At Niall og Nina får en pige,

eller at de får en dreng?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...