Summer love 3 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 1 jan. 2017
  • Status: Færdig
De er tilbage! Niall, Nina og alle deres venner er tilbage i slutningen på Summer Love-serien! Og det kan kun blive spændende! 3 år har Niall og Nina nu været sammen, og alt er det rene paradis. De er flyttet sammen, lever i deres eget lille paradis sammen med deres venner og bare er Niall og Nina som vi kender dem. Og dog, er alting alligevel ikke det samme... For hvad sker der når alt ændre sig, når Nina igen holder hemmeligheder for Niall, når gamle bekendte dukker op igen... Og når Niall har fundet sin eneste ene? * Dette er 3'eren i summer Love serien, jeg anbefaler at læse de to første, for bedre forståelse.

140Likes
585Kommentarer
185034Visninger
AA

34. All over again

OBS: DER ADVARES MOD INTENSE SCENER

"All my life, you stood by me, when no one else, was ever behind me

all these lights they can't blind me, with your love

nobody can drag me down"

One Direction - Drag Me Down

 

Jeg kiggede forskrækket op på James, som kiggede lige så chokeret ned på mig, mens hans hænder stadig var om mine arme.

"James..." Men han maste bare sine læber mod mine igen. Jeg prøvede at skubbe til hans bryst, for at få ham væk, men han tog bare hårdere fat om mig.

"Du skal ikke benægte det, Nina... Bare sig, du elsker mig, ligesom jeg elsker dig!" Sagde han insisterende mod mine læber, mens jeg prøvede at vride mig ud af hans greb.

"James, please..." Prøvede jeg, men han pressede bare sine læber endnu hårdere og insisterende mod mine igen.

"James, hold op.." Sagde jeg og skubbede hårdt til ham, så han trak sig fra mig og kiggede på mig med glødende øjne.

"Elsker du mig ikke?" Spurgte han, mens mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig.

"James, jeg..."

"Nina!" Lød det hurtigt ude fra gangen, så James og jeg vendte vores hoveder mod den nytilkomne. Mit hjerte sprang et slag over.

"Niall!" Lød det hurtigt fra mig, nærmest som et gisp. Han stod lige foran os med et stort overrasket blik, sikkert kunne være en tro kopi af mine egne. Vi stirrede kort på hinanden, inden James tog fat om min arm og hev sig om bag sig.

"Du skal ikke gå for tæt på ham, Nina." Sagde han, så Niall kiggede uforstående på os.

"Skrid hjem, Niall... Du har intet at gøre her!" Vrissede James hårdt mod Niall, så uforståeligheden spredte sig over Nialls ansigt.

"Så det er her du har været hele den tid?" Spurgte han. Jeg ville gerne svare, men jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle sige. Selv om jeg åbnede munden, for at se om det kunne hjælpe, kom James mig i forkøbet.

"Hvor skulle hun ellers være gået hen? Hun kunne umuligt være blevet hos dig, din psykopat!" Spyttede han, så jeg hurtigt tog hårdt fat om hans arm, mens Niall kiggede overvejende på ham.

”Hvad helvede?” Spurgte han og kiggede forvirret på os begge to.

"Jeg har hørt, hvad du gjorde, Niall. Hvordan kan du overhovedet leve med dig selv?" Spurgte James, mens han prøvede at holde mig tilbage bag ham. Niall kiggede vredt på James.

"Undskyld mig?" Spurgte Niall overrasket.

"Synes du ikke, du har skabt nok skade allerede?" Spurgte James hurtigt med en vred tone, så Niall kiggede på mig.

"Det er slet ikke som du tror... jeg... Nina, please... tal med mig?" Spurgte han og gik hurtigt tættere på. James greb strammere fat om mig og trådte bag ud, så vi kom væk fra hinanden igen.

"Niall, gå hjem..." Sagde James, så Niall kiggede overrasket på James.

"Du kan ikke være her, Niall. Det er ikke sikkert for Nina, og det er ikke sikkert for Nellie..." Nialls øjne lynede hurtigt op.

"Nellie... Er Ellie her? Nina, er hun her?" Spurgte han hurtigt, så benævnelsen af vores datter straks fik ham til at miste den vrede attitude og skifte over til en sårbar en.

"Du må ikke se hende, Niall. Det er ikke sikkert for hende!" Sagde James hårdt. Jeg trådte hurtigt frem.

"James, det er okay... Lad os tale sammen bare i fem minutter. Det er okay!" Prøvede jeg og kunne se, Niall tog et tøvende skridt hen i mod os. James kiggede hurtigt på mig.

"Nina, hvad hvis han bare sårer eller skader dig igen? Nina, du er ikke sikker hos ham..."

"Hvad fanden fabler du om!?" Vrissede Niall hurtigt og trådte hen til os, så James trak mig om bag sig igen.

"Niall, du kan ikke være sammen med Nina længere... Ikke efter, hvad du gjorde... Hun er ikke i sikkerhed hos dig længere."

"Sikkerhed? Undskyld mig, hvem fanden tror du du er?" Spurgte Niall hurtigt.

"Niall, du skal gå... Jeg vil ikke have dig i mit hjem. Jeg føler mig ikke sikker med du er her..."

"Hvorfor taler du om mig, som om jeg er en voldsforbryder? Lad mig for helvede tale med hende!" Vrissede Niall frustreret og trådte frem mod mig, men James skubbede ham hårdt tilbage til hans tideligere position.

"Tag hjem, Niall!" Sagde James hårdt. Jeg gik hurtigt frem og så, Niall kiggede sørgmodigt på mig.

"Er det det' du ønsker, Nina?" Spurgte han med en form for knækkethed i sit toneleje, som skar i mit hjerte. For pokker, det her var jo Niall! Min Niall. Den Niall jeg havde delt hele mit liv med de sidste 5 år! Min Niall, ville aldrig have gjort sådan noget her. Han var knust, det kunne alle jo se.

"Niall, jeg..."

"Gå hjem, Niall." Afbrød James mig, så jeg hurtigt kiggede op på ham. Niall kiggede på James igen, og det var tydeligt, han ikke havde lang tid igen, før han ville sprænge.

"Hold kæft og lad mig tale med min kæreste!"

"Kæreste? Niall, den måde du behandlede Nina på, er ikke en måde man behandler sin kæreste på! Du sårede hende virkelig og selvom hun sikkert vil tilgive dig for alt, så tager jeg hånd over det nu..."

"Hvad fanden bilder du dig ind? Du ved ikke en skid om noget som helst!" Vrissede Niall. James rystede på hovedet.

"Nej, Niall, jeg ved ikke meget... Men jeg ved nok. Jeg ved nok til at vide, du ikke er det bedste for Nina. Derfor vil jeg gerne have, du forlader mit hjem og lader os være." Sagde James bestemt. Niall pustede hurtigt vredt.

"Os? I er måske en familie nu? Er det det i har lavet de sidste dage... det du har lavet? Leget far, mor og barn med min familie?!" Spurgte han rasende, så mine indre alarmklokker begyndte at ringe.

"Nina er meget bedre tjent her! Niall, i har en datter! En lille datter, der har brug for ro, rutiner og stabilitet, noget du aldrig ville kunne give hende..."

"Hvad fuck ved du om noget som helst? Hvad fanden bilder du dig ind, at sige det der, når du absolut ingenting ved!" Vrissede Niall og trådte tættere på James, mens han knyttede sin hænder sammen, så jeg hurtigt trådte frem, men blev skubbet tilbage af James igen.

"Niall, Nina bliver hos mig. Hvor hun er i sikker og væk fra dig."

"Så det er din plan? At holde hende væk fra mig? Hvem fanden tror du du er?" Spurgte Niall rasende. James kiggede alvorligt på Niall og sagde.

"Du ville jo aldrig have kunnet give hende et ordentlig liv, Niall. Se på hende; Du kan ikke indbringe en ung kvinde og et lille barn ind i din verden. Med tours, koncerter, rejser, interviews... Det er ikke et stabilt liv for en familie, det ved du godt selv." Nialls øjne blødte lidt op, og hvordan hans rasende blik blev erstattet af et mere forstående og sørgmodigt et.

"Jeg siger kun det her for Ninas, Nellies og din skyld, makker... Det ville jo alligevel aldrig kunne gå. Så tag hjem, Niall." Sagde han og lagde forsigtigt en hånd oven på Nialls skulder, så Niall hurtigt kiggede på den, inden han kiggede på mig.

"Er det også sådan du føler, Nina?" Spurgte han knust. Jeg kunne mærke tårerne, trillede ned af mine kinder, mens jeg kiggede ind i Nialls hjerteknuste øjne. James trak sin hånd til sig, og gik over og lagde armen om mig.

"Tag hjem, Niall... Det er bedst for alle." Sagde han. Niall kiggede i mellem os, inden han trådte et par skridt bag ud, og så til sidst vendte sig om og begyndte at gå. Jeg vred mig hurtigt ud af James' greb og trådte frem.

"Niall, vent..." James hev mig dog hurtigt tilbage.

"Lad vær, Nina. Du er ikke i sikkerhed hos ham. Du skal være hos en, der elsker dig, og vil gøre det gennem alt. Det kan sådan en som ham ikke kapere." Sagde han og bukkede sig ned, for at presse sine læber mod mine igen, mens han holdt mig fast. Dog til min store forskrækkelse, blev han revet hårdt tilbage og banket hårdt ind i væggen af Niall.

"Nu hører du lige her, din store kraftidiot!" Råbte Niall højt, så jeg gispede forskrækket og James hurtigt lagde sine hænder om Nialls greb om hans nakke.

"Hvad fanden bilder du dig ind, at tro, du kan tage Nina fra mig? Tror du, du er noget, eller hvad?" Spurgte Niall rasende, så en blodåre sprang frem på halsen på ham.

"Du fortjener hende ikke, Horan!" Kvækkede James, så Niall hev ham væk fra væggen og skubbede hårdt til ham.

"Hold din kæft!" Rasede han og skubbede James hårdt i brystet, så jeg straks genkendte hele scenariet og hurtigt for over og hev hårdt i Nialls arme.

"Niall, stop!" Bad jeg, og kunne mærke, hvordan hele hans krop brændte af alt det raseri, der hobede sig op inden i ham.

"Du kan ikke tage hende fra mig!" Vræste Niall, mens James sig lidt på nakken, mens han med hen af samme onde blik i sine øjne, kiggede vredt på Niall.

"Du ejer hende ikke, Niall!" Vræste han tilbage. Niall trådte hurtigt frem.

"Nina hører til hos mig!" Sagde han, så jeg nærmest blev helt forarget over den Niall, der stod foran mig. Jeg havde aldrig i hele den tid jeg havde kendt ham, set eller hørt ham, sådan her... Det var helt fremmed.

"Niall, please!" Bad jeg, så Niall kiggede bag ud på mig, så jeg kunne se, hvor såret hans øjne blev, da de mødte mine. Jeg trådte forsigtigt frem mod ham, inden at James vrissede.

"Hvordan kan du leve med dig selv, Horan? Det eneste gode du nogensinde kunne gøre for Nina, ville være bare at forlade hende. Du fortjener hende ikke... ikke efter alt du har puttet hende igennem... popdreng." Jeg ville ønske, jeg havde været hurtigere til at stoppe ham, men jeg nåede kun lige at se, hvordan det slog klik i Nialls øjne, og han så vendte sig brat om mod James, inden Niall for frem mod ham og skubbede så hårdt til ham, så han bankede tilbage i sofabordet. Han nåede kun lige at ømme sig kort, inden Niall for frem mod ham, og slog ham hårdt i kæben.

"Niall, NEJ!" Skreg jeg og for over og prøvede at hive ham væk fra James, der prøvede at vride sine arme fri fra Niall.

"Du kan ikke tage hende fra mig, dit svin!"

"Du ejer hende ikke, Niall! Du bestemmer ikke, hvad hun må!" Råbte de, mens jeg prøvede at hive Niall væk.

"Jeg beder jer, stop!" Råbte jeg desperat.

"Hvorfor skrider du ikke bare, Horan? Det vil løse alt!" Sagde James hårdt.

"Jeg forlader ikke den person jeg elsker!" Råbte Niall, så mit hjerte sprang et slag over.

"Elsker? Hvad fanden ved du om at elske? Du ser knapt nok din egen kæreste, og når du så gør... skader du hende bare!" Niall slap grebet om James i chok, men det var et dårligt træk, fordi James så tog chancen til, at slå Niall hårdt på kæben, så det var hans tur til at falde bag over. James sprang på ham, og slog ham, så jeg skreg skrækslagent.

"Fat det nu, popdreng! Du vil aldrig kunne give Nina hvad hun har brug for! Du vil aldrig kunne være der for hende... Ja, du kan sikkert ikke engang være en ordentlig far for din egen datter!" James ord var alt for ondskabsfulde, og jeg kunne se, det ramte noget i Niall. Selv om han prøvede at vriste James af sig, var det som om et eller andet, svækkede ham.

"Indse det, Niall. Du vil aldrig kunne være der for dem. Du vil være ham på billederne... Et minde. Det er det eneste du vil være, Horan. Et sølle minde, der troede han kunne eje hele verden, men som ikke engang kunne beskytte sin egen familie!" Niall brølede højt og tog sin hånd til sig, som han brugte til at gribe hårdt fat om James' hals og så banke ham bag ud, så de kom op på benene og Niall så bankede ham op mod væggen.

"Hør her, Dean! Du ved ikke en enkelt lille brøkdel om mig... Jeg ved ikke, hvad det er du prøver at bilde mig ind, eller hvad du har bildt Nina ind, men jeg vil gøre alt for min familie. Og jeg vil aldrig... aldrig! Lade en idiot som dig, stå i vejen for, at jeg kan være sammen med min familie igen!" Han knyttede næven og bankede James hårdt i ansigtet, så blod flød ud af hans næse.

"Niall!" Skreg jeg.

"Jeg vil aldrig nogensinde se dig, nærme dig mine venner, eller min familie igen, for ellers bliver du en meget lidt levende mand, okay?" Sagde Niall og kiggede James alvorligt i øjnene. James kiggede bare tomt ind i Nialls, så Niall råbte højt.

"OKAY?!" En lav skinger barnegråd fyldte rummet, så jeg hurtigt kiggede over mod enden af stuen, hvor Nellie var blevet lagt, før kaosset brød løs. Niall slap forsigtigt grebet om James, så han røg ned af væggen, og tog sig til næsen, mens Niall med en skælvende krop gik over mod vores grædende datter, og samlede hende op. Han puttede hendes dyne omkring hende og gik over til mig og lagde Nellie forsigtigt i min favn, inden han gik over til James, og bukkede sig ned og rev hans hvide T-shirt op, og så holdt op med hans blødende brækkede næse.

"Jeg skulle hilse fra Harry." Afsluttede han, inden han rejste sig og gik over og tog min hånd i sin, så jeg kunne mærke, hvordan han rystede, og vi så forlod lejligheden og det mareridt, jeg aldrig nogensinde havde troet, jeg skulle gennemleve igen.

_____________________________________________________________________________________________

Fik James hvad han fortjente? Eller var Niall for blød? Og hvad tror i Nialls sidste kommentar om Harry kunne betyde? ;)

Og hvad tror i der kommer til at ske nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...