Imagines {5sos}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
Forskellige imagines med 5sos. :) Hvis du vil have en med dit navn m.m, så skal du bare kommentere, og fortælle emne, og navn. - skriver ikke dirty imagines.

36Likes
46Kommentarer
8105Visninger
AA

18. Luke finder ud af at du er gravid.

 

 


 

Du havde en underlig fornemmelse i maven, da du trådte ind foran døren til Lukes hus - og det var ikke kun på grund af graviditeten. Du tog en dyb indånding, og bankede på, fire lette bank. Efter få sekunder blev døren åbnet, og Luke stod lige foran dig. Du havde ikke fortalt ham noget endnu, for du var bange for hvad hans reaktion ville være. I var jo trods alt meget unge. 

"Hey, smukke." Han sendte sig et sødt smil, og lænede sig hen for at kysse dig. "Kom ind."

Du blev ført indenfor, og hen i stuen, hvor i satte jer ned i sofaen. Du kunne ikke undgå at smile lidt over hans at betragte dig på i smug; han kiggede lidt på dig, men så snart du rettede blikket mod ham, kiggede han mod noget bag dig.

"Såeh, vil du se en film eller noget." Du rystede på hovedet og knyttede dine hænder af nervøsitet. Han rynkede brynene, så du gav dig til at sige noget. 

"Jeg skal først fortælle dig noget, og jeg ved at du måske bliver vred, eller sådan noget, og beder mig om at gå eller måske-" "Bare sig det, jeg kan ikke forestille mig noget jeg ville blive vred over at du sagde." Afbrød han dig, og lagde sit hoved lidt på skrå. Det gjorde han tit når han lyttede. 

Du kunne mærke at du næsten gjorde dig klar til at løbe din vej, men du meddelte din ben om at de ikke skulle gøre noget dumt, for det ville være åndsvagt nu. Du tog endnu en dyb indånding, satter noget hår om bagved dit øre, og satte dig til rette i sofaen. 

"Jeg, ørhm.. Du ved, jeg er ørhmm.. Gravid." Du skubbede nærmest ordet ud af munden, og gav dig selv et indre slag på skulderen over hvor kejtet det lød. Luke sad bare og stirrede på dig, med et blik man ikke kunne tyde. "Og du er faren."

Lukes blik ændrede sig langsomt fra det fuldstændig følelsesløse til et helt smeltet, og varmt. "Virkelig?" 

Du nikkede, og kunne se hvordan det langsomt gik op for ham, at han skulle være far. Han begyndte at smile endnu mere kejtet end du før talte, og gav dig så et knus, hvor han knugede dig indtil ham. Du stoppede med at holde vejret, og lagde dine arme om ham i lettelse. Der sad i bare, i hinandens arme, fuldstændig og helt og adeles lykkelige.

 

Lukey:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...