Portens Vogterer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2014
  • Opdateret: 17 jul. 2014
  • Status: Igang
Kender i det med at i ikke føler at i passer ind? At jeres liv hører til et andet sted? Sådan har David det. David er en dreng på 19 år, der indtil videre har boet i en lille fattig by. Alt var så kedeligt her i hverdagen, og det gik kun ud på at overleve. Men David havde denne lille følelse indeni sig, han følte at det ikke var her han skulle være, men komme ud på et eventyr. David havde denne lille drøm om at blive til noget stort en dag, men hans onkel og fætter sagde at det bare var noget pjat. Han gik i længere tid og faldt stille tilbage i rutinen med at kun at skulle overleve og arbejde, men så kom dagen hvor hele hans liv ændrede sig.

0Likes
0Kommentarer
115Visninger

1. Drømmen

En lille landsby omringet af korn marker, med huse så gamle og faldefærdige og skove længere ude ved markernes horisont. Lugten af røget kød der daler ned gennem gadernes støvede sider. Børn der render rundt og leger, hjælper til og udvikler sig. Unge drenge der står ude på markerne og slås med pinde. Smeden der står og banker jern til rustninger, våben og redskaber.

Den hvide sne dalede ned fra den askegrå himmel og lagde sig som et fint lag på husenes stråtage. Man kunne tydeligt mærke at vinteren var på vej, og den ville bestemt ikke være barmhjertig.

Øjnene slog op og pupilerne krøb hurtigt sammen. Alt var hvidt og lyset gav genskær over det hele, det var smukt og ligesom et rigtigt vinterparadis. David lod sine øjne falde rundt på de forskellige boder, mens han langsomt gik forbi dem, med tunge og lange skridt, hænderne var selvfølgelig i lommerne.

David stoppede op ved en kro og kiggede op på dets skilt. Han kiggede igen ned og rundt omkring sig, inden han valgte at gå indenfor. Her var der nu meget hyggeligt, varmt og bekvemt, men der var nu også en god stemning og ild i pejsen. Folk havde røde øre, kinder og næse og en opmuntrende skrållende stemme og udstråling. David tog sin lange jakke af og gik hen og satte sig ved et bord ved pejsen. Der kom en mandelig tjener hen til David og satte begge håndflader i bordet ''Når, hvad skulle det være sønnike?'' Spurgte manden med en hæs stemme hvorefter han så gav nogle host fra sig. David kiggede stille op ad ham indtil hans øjne mødte mandens. ''En omgang Herresborg'' Kom der ud fra Davids mund som var efterfulgt af et nik fra Mandens side og så forsvandt han.

David kunne ikke lade vær' med at smuglytte til en gammel fuld mand, der sad over i hjørnet med en masse mænd omkring sig. '' Det er rigtigt! Alt det vi kender til, vil ændre sig, vinteren kommer, folk dør, en frelser vil træde frem og det bliver nye og lyse tider, men først! En kæmpe mørke over os alle!!! Væsnernes eksistens kommer til syne, men de er ikke alle gode!! '' Sagde han på den der dramatiske måde og bøjede sig helt frem. Sikke en dramaqueen tænkte ikke blot Daavid, men alle der sad inde i den lille lune kro.

Manden kom tilbage med Davids Herresborg og stilte den hårdt ned på bordet, så noget af drikken, sprøjtede op på Davids tøj. David så op på ham med et halv irriteret blik og lagde dernæst nogle penge på bordet for den. Manden tog pengene og gik igen. Hvad var det dog der havde irriteret manden så meget, at han næsten ville hælde det hele ud over David? David så igen hen på manden og tænkte lidt over tingene. David havde faktisk følt at der ville ske noget stort, at han ikke skulle være her. David lod sit blik glide ned og lod sit blik hvile ned i sin Herresborg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...