Be strong for me

Harry er en sanger, som alle vil komme sammen med. Men en dag så møder Harry badboyen Louis Tomlinson, som alle er bange for. Harry falder for Louis, men Louis gør det ikke helt nemt for Harry, for Louis er ikke bare en man falder for. Harry giver ikke så nemt op, men finder hurtig ud af, hvor led Louis kan være. Det giver Louis bagslag, når han en dag er rigtigt led over for Harry. Giver Louis p og lader Harry få ham? Eller ender det alt sammen i et kæmpe rod for dem begge?

3Likes
5Kommentarer
415Visninger
AA

4. Mit sande jeg

Louis' part.

 

Jeg og Zayn siger ikke noget til hinanden hele vejen hjem til hans hus. Zayn parkere bilen foran sit hus og tager fat i min arm. Jeg kigger vredt på ham. "Du får ikke lov til at før jeg har forklaret." Siger Zayn. Jeg sukker. "Hvad er der at forklare du kyssede Niall?" Siger jeg såret. "Det ved jeg. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men det er dig jeg elsker. Please giv mig en chance til?" Beder Zayn. Jeg kigger ned i jorden og sukker. "Fint så kun denne ene chance." Siger jeg opgivende. Jeg stiger ud af hans bil og går ind i huset. Jeg tager mine ting og tager hjem uden at sige farvel til Zayn. Jeg går ud på gaden. Jeg får øje på Eleanor og Perrie. Jeg ignorer dem, da de går hen til mig. "Hey Louis, ved du om Zayn er hjemme?" Råber Perrie efter mig. Jeg stopper op og sukker, men vælger så ikke at svare hende. Perrie kigger surt efter mig. Jeg går videre og støder ind i Stan og Liam. Liam kigger mærkeligt på mig. Jeg kigger på dem og sukker. "Hey mate. Hvad er der i vejen?" Spørger Liam. "Der er ikke en skid i vejen bare bland dig helt uden om." Siger jeg vredt. Liam kigger underligt på mig. "Slap da lige af. Vi er da venner." Siger Liam roligt. "Tsk venner? I ved jo ikke en skid om mig, når det kommer til stykket." Jeg går forbi dem og begynder med at løbe. Jeg løber hele vejen hjem. Jeg går ind ad døren og løber op på mit værelse. Jeg ligger mig på sengen og græder, det er første gang i mange år, at jeg græder, for jeg græder normalt aldrig, men lige nu er alting bare noget lort. Phoebe kommer ind. Hun sætter sig på min seng. "Noget i vejen, Lou?" Spørger hun bekymret. Jeg vender mig om og kigger på hende. "Alting er bare noget rod lige nu." Siger jeg grædende. Jeg sætter mig op og krammer hende. "Fortæl mig det hele." Siger hun. Det kan godt være, at Phoebe er meget yngre end mig, men jeg kan altid regne med hende. Hun er den bedste lillesøster enhver storebror kunne ønske sig. "Igår tog jeg hjem til Zayn. Vi sad og drak hjemme ved ham. Han spørger mig lige pludselig om, om jeg er bøsse. Vi begynder så med at kysse og til sidst har vi sex. Jeg bliver forelsket i ham og han i mig. Vi er kærester, men her imorges valgte vi at pjække fra skole og tage på min yndlings café, der møder vi så Harry Styles, som er sammen med hans ven. Vi går så hen til dem og snakker med dem, så kan jeg mærke en underlig følelse i min krop, jeg er også forelsket i Harry Styles. Jeg og Harry går op og bestiller mad til os alle fire, da vi går tilbage til Niall og Zayn, så sidder de og kysser." Jeg begynder med at græde rigtigt meget nu. Phoebe trøster mig. "Jeg tror ikke det var Zayns mening at såre dig, det kan være han blev overrasket over, at han kunne være forelsket i topå en gang ligesom dig." Siger Phoebe trøstende. "Det kan godt være du har ret. Han havde det også skidt med det bagefter, men han fik stadigvæk Nialls nummer, men det er okay, for jeg fik også Harrys nummer." Siger jeg. Phoebe skubber sig lidt væk fra mig. "Seriøst fik du Harry Styles' nummer?" Jeg nikker og smiler. Phoebe gisper. "Så skal du da ikke være ked af det, men glad for det er jo alle pigers drøm, at møde ham og alt det der, og du er en fyr, og du har mødt ham." Jeg griner og klør mig i nakken. "Men tilgiv Zayn, og så slå op med ham, hvis han gør det en gang til." Siger Phoebe. Jeg sukker og nikker. Phoebe går ud igen. Jeg finder min mobil frem og ser at jeg har fået en besked fra Zayn. "Undskyld min skat. Det var virkelig ikke min mening, at gøre det der imod dig, jeg blev bare ramt af en masse følelser, som jeg ikke kunne styre. Jeg elsker dig og kun dig. Knus din Zayn." Jeg sukker og svare ham. "Det er okay, skat, men ikke gør det igen, for næste gang koster det vores forhold. Knus din Louis." Jeg lægger mobilen fra mig og går nedenunder. Jeg kan se min mor er ude i køkkenet. Jeg prøver på at gå forbi uden at hun opdager mig, men forsent. "Og hvor tror du så lige at du skal hen?" Siger hun hånligt. "Jeg går mig en tur." Siger jeg stille. "Nej det gør du ikke. Du har stuearrest, fordi du ikke sagde, hvor du tog hen igår." Siger hun vredt. Jeg sukker og går ud af døren. Jeg går hen mod Zayns hjem igen, fordi jeg har ikke lyst til at være hjemme, når min mor er der. Jeg går forbi et hotel, hvor jeg får øje på Harry og Niall. Harry får øje på mig og smiler. Jeg ignorer det og går videre. Jeg får skyldfølelse, fordi jeg ikke smilet tilbage, men det kan jeg ikke tage mig af lige nu. 

 

Harry's part.

 

 Jeg og Niall går tilbage mod hotellet uden at sige noget. Niall bryder tavsheden. "Er du sur på mig?" Spørger han nervøst. Jeg kigger trist på ham og ryster på hovedet. "Nej jeg er såret." Siger jeg trist. Niall tager fat i min hånd. "Du må virkelig undskylde, jeg ved ikke lige hvad der skete for mig." Jeg smiler blidt til ham. "Du er forelsket i to personer det er helt normalt." Siger jeg beroligende. Niall smiler. Vi går ind på hotellet. Jeg sætter mig på sofaen i Tv stuen. Niall sætter sig ved siden af mig og lægger sig op ad mig. Jeg lægger mine arme omkring ham. Jeg kigger ud af vinduet og får øje på Louis, som ikke kan se, at Niall lægger op ad mig. Jeg smiler til Louis, som går videre uden at smile tilbage til mig. Jeg sukker dybt og er forvirret over, hvorfor Louis ikke smilet tilbage til mig, men det kan jo være ham og Zayn har problemer efter det der skete imorges. Jeg kigger ned på Niall, som er faldet i søvn. Jeg smiler og stryger hans kind blidt. Jeg burde være sur på Niall, men det er jeg ikke, for det var jo bare et uskyldigt kys, og jeg er jo ikke en skid bedre selv, for jeg flirtede jo med Louis. Så jeg kan ikke forstå, hvis Louis stadigvæk er sur på Zayn. Jeg kysser Nialls pande elskeligt. Niall smiler i søvne og putter sig tættere ind til mig. Niall vågnede. Han kigger træt op på mig. "Du er virkelig underlig, for du burde være sur på mig efter jeg kyssede med en anden." Siger Niall. Jeg sukker og skubber ham ned fra sofaen. Niall kigger op på mig og griner. Han sætter sig på mig og kysser mig blidt. "Jeg er ikke sur på dig og jeg ved ikke hvorfor." Siger jeg. Niall rejser sig op. "Lad os gå op på værelset." Siger Niall og hiver mig op fra sofaen. Vi går op på værelset. Niall lægger sig på sengen og jeg lægger mig ved siden af ham. Niall kysser mig blidt. Jeg laver cirkelbevægelser på hans mave. Niall stønner blidt. Niall ruller om på ryggen og trækker op i hans trøje, så jeg kan lave bevægelserne direkte på hans hud. Jeg laver bevægelserne igen mens jeg kysser hans mave. Niall stønner og leger med mit hår. Niall tager sit tøj af og det samme gør jeg. Jeg kigger på Niall "Vi skal ikke have sex. Kan vi ikke bare ligge og nusse?" Niall nikker og smiler. Vi lægger os ned på sengen igen. Vi kysser hinanden lidenskabeligt. Niall nusser mit hår blidt. Sådan her ligger vi i noget tid. Niall ligger sig på ryggen og falder i søvn. Inden jeg selv har tænkt mig at få noget søvn, finder jeg min mobil frem og skriver en besked til Louis. "Hey. Hvorfor smilet du ikke tilbage til mig, da jeg smilet til dig. Er du sur på mig eller hvad?"  Jeg lægger mobilen fra mig, og lægger mit hoved på Nialls bryst. Jeg venter med at sove til Louis har svaret mig. 

 

Louis' part. 

 

Jeg står ude foran Zayns hus. Jeg tripper lidt på fødderne, fordi jeg ved ikke om jeg bare skal gå ind eller hvad jeg nu skal. Jeg er bange for at Stan og Liam er der, for så kan jeg ikke snakke med Zayn om vores lille problem. Fordi de andre må ikke vide, at vi kommer sammen. Jeg går op ad hans indkørsel, og banker på døren. Zayn åbner døren og krammer mig. Jeg krammer ham tilbage og kysser hans nakke. "Undskyld at jeg sårede dig, Louis." Hvisker Zayn. Jeg smiler "Jeg ved godt, at det ikke var med vilje, men gør det ikke igen." Hvisker jeg tilbage. Zayn smiler og nikker. Vi går ind i huset og går ind i den store stue. Jeg kan mærke at min mobil vibrerer i min lomme. Jeg tager den op og ser at den er fra Harry. Jeg sukker irriteret. Jeg læser beskeden. "Hey. Hvorfor smilet du ikke tilbage til mig, da jeg smilet til dig. Er du sur på mig eller hvad?"  Jeg svare på hans besked. "Hey. Fordi vi først lige har mødt hinanden. Vi kender ikke hinanden, du ved ikke hvordan jeg er i virkeligheden. Jeg er ikke den smilende type. Jeg er en badboy og jeg gør forfærdelige ting mod andre. Nej jeg er ikke sur på dig." Jeg går hen til Zayn, som kan se, at jeg ser irriteret ud. "Hvem har lige sparket dig i røven?" Spørger Zayn. Jeg sukker. "Det er bare Harry, som tror at efter vi har mødt hinanden en gang, så er vi bedste venner. Han kan tro om igen. Jeg er ikke sådan en type der bliver venner med en kendt." Siger jeg irriteret. Zayn klapper mig blidt på maven. "Og nu har du tænkt dig, at vise ham, hvordan du i virkeligheden er?" Spørger Zayn lidt irriteret. Jeg nikker. Zayn bliver rasende. "Louis, for helvede du kan da ikke behandle ham på den måde. Det er kun de andre elever på skolen vi behandler sådan ikke de kendte! Han behandlede dig ordentlig dengang vi mødte ham, for han kunne jo bare være uhøflig og sagt at vi skulle skride. Så tag dig sammen og bliv voksen i stedet for at opfører dig som et lille barn, der tror du er mere end alle os andre!" Råber Zayn vredt. Jeg bliver overrasket over, at Zayn tør at snakke sådan der til mig, fordi det er mig der er lederen i banden ikke ham. "Undskyld det må du virkelig undskylde, at jeg er ved at ødelægge det bånd du er ved at have med Niall. Undskyld at jeg ikke er en sød person, som du lige pludselig er blevet på en dag." Siger jeg hånligt. Zayn giver mig en lussing. "Skrid." Siger Zayn. Jeg finder mine ting og løber ud af døren. Hvad fanden har jeg lige gjort, jeg har mistet min bedsteven. Zayn har ret, jeg er et lille barn. Jeg stopper op og skriver til Zayn. "Undskyld. Det var ikke min mening at opfører mig på den måde overfor dig. Det har du ikke fortjent. Du har fortjent en der er sødere og flinkere mod dig end jeg er. Jeg ved godt det her en forkert måde at slå op på, men du fortjener bedre." Jeg begynder med at gå hjem ad. Min mobil vibrerer. Displayet viser at beskeden er fra Zayn. "Du har lige mistet din bedsteven. Flot Louis virkelig flot. Du har ikke engang nosser nok til at slå op med mig face to face. Du fortjener en der kan sætte dig på plads." Jeg får tårer i øjnene. Jeg sletter Zayns nummer og alle de billeder jeg har på min mobil med ham. Jeg støder ind i Stan og Liam på gaden. De kigger mærkeligt på mig. "Hvordan kunne du behandle Zayn på den måde?" Siger Stan trist. Jeg sukker. "Lad vær med at blande jer, når vi har en hemmelighed i slet ikke kender noget til." Siger jeg irriteret. Liam og Stan sukker. "Zayn har fortalt os det hele. I nåede at komme sammen i en dag og så smider du det hele væk." Siger Liam trist. "Fedt nu kan i lige så godt råbe det ud til hele verden med at jeg er bøsse." Siger jeg vredt. "Louis, det har vi ikke lyst til, men Zayn har, fordi du såre alle du kommer i nærheden af." Siger Stan. Jeg sukker og går forbi dem. Har Zayn virkelig lyst til at fortælle alle om min lille hemmelighed? Jeg begynder med at græde. Forhelvede Louis, stop dig selv. Du er en badboy, og en badboy tuder aldrig. Jeg tørre mine øjne og går hjem. 

 

Harry's part.

 

Jeg ser, at Louis har svaret på min besked. "Hey. Fordi vi først lige har mødt hinanden. Vi kender ikke hinanden, du ved ikke hvordan jeg er i virkeligheden. Jeg er ikke den smilende type. Jeg er en badboy og jeg gør forfærdelige ting mod andre. Nej jeg er ikke sur på dig."  Jeg sukker dybt, men lader så være med at svare Louis. Hvordan kan en person, der kiggede så meget efter en med de kærligste øjne være så led? Jeg må lære ham bedre at kende, for at finde ud af, hvorfor han er så led overfor andre. Jeg kigger på Niall, som ikke sover mere. "Hvad er der i vejen?" Spørger han bekymret. Jeg viser ham beskeden fra Louis. Niall sukker. "Jeg kan ringe til Zayn og spørger hvad der er i vejen med Louis. Hvis det er?" Siger Niall hjælpsomt. Jeg nikker. Niall rejser sig op og finder sin mobil frem. Han går ud på badeværelset og ringer til Zayn. Efter et stykke tid kommer han ind på værelset igen med tårer i øjnene. Jeg løber hen til ham og krammer ham. "Hvad sagde Zayn?" Spørger jeg bekymret. "Louis har slået op med ham over sms. Louis har været hånlig over for Zayn. Zayn kan ikke kende Louis mere, for normalt når de er sammen, så opfører Louis sig ikke på denne her måde." Græder Niall. Jeg trøster Niall. "Men hvorfor græder du?" Spørger jeg undrende. "Fordi Louis sagde,at han havde skrevet med dig og sagt hvordan han i virkeligheden er, så sagde Zayn, at det er kun de elever over på skolen, de må være sådan overfor. Og sagde Louis hånligt, at Zayn virkelig må undskylde at han havde ødelagt det bånd der var mellem mig og Zayn." Niall kigger op på mig. "Du må tage en snak med Louis. Jeg tror du er den eneste han lytter til." Jeg ryster på hovedet. "Han er led overfor alle, Niall. Så hvorfor skulle han så lytte til mig?" Siger jeg. Niall sukker. "Jeg ved det ikke." Vi lægger os tilbage på sengen. Niall putter sig tæt indtil mig og græder. Jeg trøster ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...