Mit liv ændret sig på 6 måneder - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2014
  • Status: Igang
Jeg mistede dem på 6 måneder? Hvordan skal jeg overhovedet overleve? Der er sket en masse lige siden, men der er stadig en som altid har været der. en som har været der igennem alt det her lort. Og hvem det er? Det er selveste Justin Bieber. Jeps. Min bedste ven. Men hvordan vil Justin tage det alt det skade jeg har gjordt på mig selv. Han kommer til at hade mig. Hvordan skal jeg fortælle ham min forelske i ham. Alt ændre sig efter det. Hvordan tager han det her? Han har jo også hans musik`?

0Likes
0Kommentarer
45Visninger
AA

1. Det sværeste nogensinde.

Min krop kollapser og jorden kommer nærmere. Men hvorfor bliver jeg så ked af det? Jeg vidste jo godt det ville ske. Tanken om han er væk? Er forfærdelig. Tanken om jeg aldrig kommer til at se ham smile igen. Tanken om at jeg aldrig skal mærke ham kramme igen. Alt. Det er væk. Han er væk. Tårerne triller stadig ned af kinderne på mig og jeg kan ikke styre mine vejrtrækninger.  Alle rund omkring mig græder også. Jeg mærker en hånd på min ryg. Jeg tager mig sammen og kigger op i min mors grønne øjne, som er fyldt med tåre. Jeg rejser mig op og krammer hende hårdt. Min venstre hånd tager fat i hendes T-shirt, for at være 100% sikker på hun er her. Jeg lader mine tåre rende, men mine vejrtrækninger er blevet værre. Jeg kan ikke forstå han er væk? Jeg er ikke så gammel. Hvorfor nu? Han lovede mig han vil være her til min konfirmation. Det er ikke kun ham som er væk, men også hende? På 6 måneder? Det har totalt ødelagt mit år. Nej ikke kun min dag, ikke kun min uge, ikke kun min måned, nej hele min skide lorte år. Hvordan skal jeg nogensinde klare mig uden jer?

I år er det 5 år siden. Jeg er 18 år. Og jeg græder stadig over det. Dumt ikke? Fuldstændig. Men det er som om når vi snakker om dem her hjemme at jeg kun tænker negativt?  Jeg tænker kun på da de fik det dårligt og døde af det. Det er som om min hjerne ikke har forstået de ikke er her? Som jeg tror de kommer en eller anden dag, som om jeg ikke vil indse at de faktisk er døde og aldrig kommer igen? Efter de er væk har alt gået galt. Jeg snakker ikke med halvdelen af min familie. Jeg har mistet mit forhold til min tætteste faster. Jeg har mistet de to personer som jeg ikke følte jeg kunne leve uden. Men overraskende lever jeg endnu? Jeg havde det skide svært i de første måneder. Og med tiden har det blevet bedre, det er det 100%. Men utrolig nok er der en person som har været der gennem alt det her. Justin. Selveste Justin Bieber er min bedsteven. Han ved alt om mig og om min fortid. Men ikke om det som er sket mens han har været på tourne. Der er sket forfærdelig ting. som stadig sker. Han kommer snart på besøg i 3 uger? Jeg fortæller ham det der. Ikke nu? Han kommer imorgen. Men jeg ved ikke om jeg kan?  jeg bliver nød til at lægge alle kortene på bordet. 
Jeg vågner ved at jeg kan høre en råbe efter mit navn neden under. Den stemme jeg har savnet så forfærdelig meget. Den stemme som kan få mit hjerte til at smelte. Jeg rejser mig hurtigt fra sengen og når slet ikke at kigge mig i spejlet inden jeg løber neden under. Jeg stopper da jeg ser Justin stå og kigge rundt. Jeg vidste at jeg fik hans opmærksomhed fordi jeg nærmest kastede mig ud over trappen. Justin for øje på mig, smider alt hvad han har i hænderne og løber hen til mig. " NATASJA"! skriger han og krammer mig hårdt ind til sig. " Justin" hvisker jeg næsten så stille at jeg ikke tror han hørte det. Jeg kan mærke min skuldre bliver våd. Han græder. Så begyndte mine tåre selvfølgelig også. Med min venstre hånd tager jeg fat i hans T- shirt for at sikre mig at han faktisk er her. Det velkendene parfume går igennem mine næsebor. Jeg har virkelig savnede ham. Der er gået 6 måneder siden sidst. Godt nok har vi skypet, men det er ikke det samme. Han trækker sig ud af krammet og jeg ser hans våde røde øjne borer sig ind i mine. " Jeg har savnet dig så forfærdelig meget Tazz" Ja, han kaldte mig Tazz, fordi, ja det ved jeg ikke. Men det sødt. " Du læser mine tanker Justin" Jeg smiler forsigtigt til ham. Vi står stadig med kroppene presset op imod hinanden, det er på ingen måde akavet. Det bare sådan vores venskab er. " Gud du er har fået kortere hår?" siger han. " Ja, efter jeg har farvet det sagde firsøren at det ville være sundt for mit hår at blive klippet rimelig kort" sagde jeg smilende til ham. Jeg kommer pludselig tilbage til virkeligheden. Bare fordi Justin er her, betyder det ikke at det hele er godt igen. Mit blik ændre sig fra glad til trist. " Hvad er der galt, Tazz" spørg Justin bekymret. " Ohh, skam ikke noget jeg er bare glad for at se dig igen"  halv lyver jeg. Alt er lort. Jeg skær i mig selv. Desværre er det blevet en " vane" at jeg gøre det hver aften inden jeg går i seng. Og fordi Justin er her, ændre den "tradition" sig ikke. Klokken er ved at være 12 og jeg begynder at blive træt. " Jeg går lige i bad" smiler jeg til Justin. Vi sad og så film. 21 Jumpstreet. Fucking sjov film, men jeg bliver nød til det. Jeg går ind på mit værelse og finder undertøj og en stor bluse. Jeg bevæger med tungene skridt ind på badeværeslet. Jeg sætter min mobil til min lidt store højtaler. Mere fordi så Justin ikke kan høre når jeg græder. Nu skal jeg fortælle dig hvordan jeg er " endt" her. Jeg mistede min Farmor og Farfar. De betød virkelig ALT for mig. mere end mine forældre faktisk. Efter det, blev jeg en "rod" jeg drak mig stiv hver weekendt, tog stoffer, knaldede med alle jeg kunne komme i nærheden af. Og utrolig nok, hjalp Justin mig. Han sat mig på afvænning. Hvor jeg boede i 2 år. Og efter det bor jeg her, I en lille lorte lejlighed , og jeg arbejder i Starbucks. Det er et lorte job, men jeg tjener okay godt. Efter alt det er her sket, vil mine forældre ikke snakke med mig mere. Men fuck dem. Jeg kan sagtens uden dem. Jeg sætter en af Justins sange på og træder ind i det varme vand. Jeg sætter mig på gulvet i bruseren, finder mit blad. Det ligger i en lille hvis porcelæns skål ved siden af håndvasken. Flot sted? men jeg for aldrig besøg, jeg må heller sætte den et andet sted hen. Nu hvor Justin er her. Jeg skære først 5 snit ved hoften. Så ved armen. De steder jeg altid har gjort det. Utroligt at Justin aldrig har opdaget det. Jeg har nærmest " vist" dem til ham uden har har lagt mærke til det. Jeg vasker blodet væk og gøre det man gøre når jeg er i bad. Jeg tager undertøjet på og den store bluse, med lange ærmer. Så man ikke kan se arne selvfølgelig. Jeg tager min mobil og går ud til Justin som smiler til mig. Jeg har sådan dårlig samtidighed over at jeg lige har skåret i mig selv, med Justin i rummet lige ved siden af. " Skal vi ikke gå i seng, jeg er ved at været rigtig træt"? spørg jeg. " Jo, jeg er også mega træt"! Jeg små griner. Vi ligger os ind i min dobbelt seng. Der plejer vi at ligge. " jeg går lige ud og børster tænder" siger Justin og går. Jeg ligger og kigger op i mit hvide loft. Jeg høre pludselig en stort bang ude på badeværeslet. Jeg rejser mig en fart og løber der ud. Jeg åbner døren i en hurtig bevægelse. Justin står med mit blad i hånden, det blad jeg brugte tideligere. Min lille fine porcelæns skål er smadret i tusinde stykker. Jeg kigger først på gulvet også Justin som står og ryster med bladet i hånden. Jeg kan se der er blod rester på. Jeg for med det samme tåre i øjne. Justin står også med tåre i øjne. Jeg prøver at få et ord ud af munden, men jeg kommer kun ud med få ord " Jeg.. Justin...Det.." jeg siger ikke mere da jeg bryder ud i tåre og løber ind på mit værelse og smider mig i sengen. Min bedsteven har lige opdaget at jeg skære i mig selv. Jeg skulle have snakker med ham imorgen om det. For fanden også. Jeg høre døren går op. Jeg mærker Justin sætte sig i sengen, i min side og ligger en hånd på min skuldre. " Natasja, er du ikke sød at snakke til mig" siger han stille. Natasja kalder han kun mig når han har savnet mig eller når det er alvorligt.  Jeg vender mig om og ser ind i et par våde øjne. Han sætter sig længere ind på sengen. Vi sidder overfor hinanden. Jeg trækker op i mit ærme, så jeg blotter mine ar for ham. Han tager fat i mit håndled, føre det om til hans mund og kysser arene. En efter en. Det gjorde ondt hver gang. ikke fordi det gjo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...