Som Natten, så Dagen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2016
  • Status: Igang
En pige, der såmænd har set sig selv ganske almindelig, bliver kidnappet fra sin hjemby, Miami. Strattford, Amelia. Sytten år gammel. Én far, én lillebror. Hvad er der specielt ved hende? Der er noget, ingen har fortalt hende. En viden, der sætter både hendes liv og en hel Verden på spil. Vampyrerne er efter hende. Hun er nemlig slet ikke fra Menneskenes Verden. Jeg har allerede røbet for meget. Denne viden er fortrolig. Hvis du er fra min Verden, har du sikkert allerede gættet dig frem til resten, så jeg kan lige så godt sige det: Hun er Englenes Gud.

27Likes
32Kommentarer
13872Visninger
AA

1. PROLOG

16.06.1813

 

Mennesket ved med Sikkerhed, at Jorden er flad. De, der siger Andet bliver henrettet ved Hængning eller Halshugning. En gang i Fremtiden, ved I lige så sikkert som dengang, at Jorden er rund og ikke ender. Men hvor sikre kan Mennesker være på Noget? Alt, hvad I ved om jer selv, bygger på en Teori. Teorien om The Big Bang. Alt dette og Følgerne af det, helt til frem til jeres Arts Eksistens på Jorden, er et Gæt, en logisk tænkende Fysiker byggede op for blot hundrede År siden.

   I tager Fejl. Jorden ender et Sted. I ved det bare ikke. Det er, som hvis man har taget en Appelsin, forsøgt at pakke den ind i en Serviet og bundet en Snor om det resterende af Servietten. Jeres Verden befinder sig under Servietten. Der er ingen Måder at komme ud på. Undtagen ved den lille bitte Åbning, hvor Snoren aldrig vil kunne lukke tæt om Servietten. Dette Punkt ligger midt i Atlanterhavet. Dette Punkt er et Hul, en Port eller en Åbning til en anden Verden. En Verden, I aldrig har kendt til. En anden Dimension, en anden Udgave af Jorden.

   I den hidtil ukendte Verden lever Væsner, I kun har drømt om. Væsner, hvis Grusomhed overgår Alt. Væsner, hvis Godhed blænder dem. Umenneskelige Skabninger. Skabninger som jeg. En gang var min Verden akkurat som jeres. Folk blev født, de levede og de døde. Livets Gang kort fortalt. Livets Gang for Mennesker.

   For længe, længe siden faldt to Kometer fra det ydre Rum ned på Jorden i min Dimension. Disse Kometer udledte to radioaktive Gasarter, vi aldrig før havde kendt til. Indåndede man nok af det, spaltede, ommøblerede og forandrede Generne sig. De muterede sig og udviklede nye, mere komplicerede Måder at sætte sig sammen på. De Oprindelige kom til. Engle og Vampyrer var født. Jeg var født. Over nogen Tid opdagede de ramte Mennesker så småt deres nytilkomne Kræfter. Nogen af dem bemærkede deres underlige Hang til Blod. Deres Lyst til at bide i Folk og deres kattelignende Tandsæt. Andre vågnede op og mødte deres morgenfriske Selv i Spejlet. Og deres Vinger. Vinger, de ikke kunne røre, kun se i Reflektioner. Vi overtog Menneskenes Verden. I starten var der i hundrede vis af os. Nu er vi kun få tilbage. Hvorfor? Krig.

   Modsat I Mennesker, der har hundrede forskellige Måder at tro på, følger både Engle og Vampyrer den samme Tro. Vores Guder eksisterer bare i virkelig Form modsat jeres, der blot bygger på Fantasi.

   I vores verden er der én Overgud. Equintas, kalder vi Ham. Han står for Balancen mellem Alt. Englene bekriger Vampyrerne, og Vampyrerne bekriger ligeså Englene. Godt og Ondt, som I ville sige. Vi foretrækker Dag og Nat. Lys og Mørke. Nogle Engle har formørkede Sind og er trådt til Vampyrernes Side. Nogle Vampyrer har det stik modsat og er kommet Englene til Hjælp. De stikker Halerne mellem Benene, de tøsede Forrædere.

   Og Menneskene? I er Ingenting værd. I er svage, blot Føde for os.

   Eftersom Equintas symboliserer Balance, er der nødt til at være Modsætninger i Verdenen. Sønnen af Natten og Datteren af Dagen.

   Både Vampyrer og Engle kan så let som Ingenting hidkalde Sønnen ved et par latinske Ord. Ja, selv Equintas viser sig af og til. Men ingen har indtil videre formået at få Datteren til at personificere sig for hverken Vampyr, Menneske eller Engel. Dette må der findes Forklaring på. Og jeg har i Sinde at finde den Forklaring og bringe Hende tilbage.

 

 Jaque Bareilles

 

 

 

 

 

 

 

Life is all about Balance

- Too Much and too Little can Kill.”

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...