Destiny: En tyv til mand

Sæson 1, Episode 1. Tag med Adeline, Nicklas og Sam, til Pripyat, som pludseligt er desperate for at komme væk. Men i byen som de troede var sikker, venter der en overraskelse ----- Destiny er en anderledes series, som forgår som en tv-serie. En movella for hver episode. Følg med i næste episode.

2Likes
1Kommentarer
132Visninger
AA

2. Til sikkerheden

"Hvor er det lige præcis vi skal hen?" Sam stoler tydeligvis ikke på Nicklas. Kan muligvis ha' noget at gøre, med at det var hans sidste partner der fik ham fængslet. 

"Pripyat. Det er en spøgelsesby nær pripyat søen. Den blev forladt i 1986 efter en radioaktiv ulykke." Nicklas kørte bilen, som var hans ejen. Vi havde besluttet af efterlade min hos ham, da der var mindre sandsynlighed for at vi blev stoppet i en familie bil. Området var goldt og der var ingen biler at se. Kunne skyldes at klokken snart var midnat. 

"Hvor smart er det at tage til en radioaktiv sted?" Endnu en anklage, der klaregøre hans mistro til Nicklas.

"Byen er ikke længere radioaktiv." Nicklas lød sikker i sin sag, men ikke sikker nok til Sam troede på ham.

"Hvordan kan du vide det?"Spurgte han i en mistroisk tone og en selvsikker sidestilling. 

"Stol på mig." Sam udstødte et mistroisk støn. Resten af turen var i stilhed. Jeg kiggede op på nattenhimlen, som vi kørte og natten blev mørk. Mine tanker var omkring Nicklas og min fortid, samt om Sam og min fremtid. Nicklas og jeg havde altid været så gode venner, lige indtil vores mors bortgang. Måske ødelægger jeg vores chance for at blive så tætte igen, ved at gifte mig med Sam.

Jeg vågnet, som bygninger tårnet op omkring mig. Over alt jeg kiggede var der forfaldte gamle højhuse og andre bygninger, samt utæmmet natur, der tydeligt havdet overtaget byen. Vi må være i Pripyat. Stedet var smukt, men på samme tid skræmmende. Nicklas kørte langsom bilen igennem byen, mens vi sammen ledte efter et tilflugtsted. 

Mange af vinduerne i højhusene var knuste, samt murstenene  var ved at smuldre.  Græsset stod højt og planter vokset op af husene. Rustne biler stod parkereti vejsiden, efterladt siden Ulykken. 

Jeg må ha' lignet et spørgsmålstegn, da jeg fik øje på en splinter ny bil stå foran en stor hvid bygning. Et hotel, ville jeg gætte fra det store ødelagte navneskilt på taget. 

"Nicklas..?" Sagde jeg nervøs. Men inden jeg noget at sige mere, kom noget løbene ud fra en busk og ind foran vores bil. Jeg må ha' set syner, da jeg så 2 horn. Nicklas svingede bilen til siden, for ikke at ramme det store dyr. Jeg blev kastet ind i døren, derefter over mod Sam, da Nicklas svingede bilen den anden retning for ikke at ramme en lygtepæl. Nicklas mistede kontrollen over bilen, som vi kørte sidelæns. Bilens dæk mistede. jordkontakten, og bilen trillede rundt.

Det var ikke til at finde hovede og hale i det hele. Lys og mørke skifte ukontrolleret,  Bilen stoppede, da vi taget ramte jorden for 4 eller 5 gang. Mit blik var sløret, men jeg ville forblive vågen.  Jeg kigget hen på Sam. Blod løb ned langs hans ansigt. Panikken ville havde spredt  sig i hele min krop, hvis ikke det var for, at det hele virket så urealistisk. 

Jeg forsøgte at åbne døren, men stoppede da jeg så noget bevæge sig. Jeg blev bange, da tanken om det muligvis var dyret igen, strejfet mig. Men det var intet dyr. 

En mand stod ikke så lang fra bilen. Med en enkel bevægelse, nærmest fløj bildøren af hængslerne. Jeg kneb øjne i, i forsøg på at fokusere mig om manden, men det resulteret i, at mine øjne lukket i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...