Destiny: En tyv til mand

Sæson 1, Episode 1. Tag med Adeline, Nicklas og Sam, til Pripyat, som pludseligt er desperate for at komme væk. Men i byen som de troede var sikker, venter der en overraskelse ----- Destiny er en anderledes series, som forgår som en tv-serie. En movella for hver episode. Følg med i næste episode.

2Likes
1Kommentarer
131Visninger
AA

1. Min bror

Jeg kiggede konstant i sidespejlet, ventede på at sirenerne og de blå lys skulle starte, og komme efter os. Men intet kom der. Mørket var ved at falde på. Det gjorde mig en smule mere tryg. Det er nemmere at gemme sig så.

Vi kørte op af den velkendte indkørsel. Det er så lang tid siden, jeg sidst har  været her, mens intet ser ud til at være  forandret. Min bror kan godt  li' trygge rammer og rutiner, men jeg lever mere på den vilde side, sammen med min kæreste Sam. Vi parkeret bilen og gik hen og bankede på døren. Jeg kunne høre hans skridt nærme sig døren, og jeg tog en dyp indånding.  Vi har været skævt på hinanden siden vores mor døde, for nogle år tilbage. Vi har ikke set hinanden så ofte, så pinder mig at vi skal mødes på den her måde. Der er bare ingen andre jeg kan tage til. 

Han åbnede døren og rette straks sit blik imod mig, selvom Sam stod nærmest. Han virkede mere end overrasket, men hvad kunne jeg ikke sige.

"Adeline?" Hans brune pjuskede hår, sad som altid ned foran panden og hans smukke mahogni brune øjne, som kunne smelte en, kiggede nu ondskabsfuld på Sam. 

"Sam?" Hans overraskede tone, var nu byttet ud med en hadefuld en. Han har aldrig brudt sig om Sam, og aldrig forsøgt på at skjule det. Jeg forsøgte at bryde den akavede stemning.

"Hej Nicklas." sagde i den sødeste og venligste stemme, en lillesøster nu kunne sige. "Må vi komme ind?" 

"Det går an på hvad i vil." Han fjernede ikke sit blik fra Sam, og talte i en ukendt hadefuld stemme. Vi har haft nogle grimme skænderier gennem tiden, men aldrig havde jeg set ham sådan. Jeg tog et hurtigt kig langs vejen, i det fredelige nabokvarter  da jeg hørte en bil nærme sig. Sam havde også hørt den, kunne men gætte sig til på hans reaktion.  

"Men ved du hvad, vi skal sgu ind." Sam satte en hånd på Nicklas brystkast og skubbede ham tilbage. Jeg smuttede hurtigt ind, derefter kom de andre. Hans havde ikke forandret sig spor, selvom det nok var et år siden jeg sidst var her. 

"Her ligner sørme sig selv var." Sagde jeg som jeg stod malplaceret midt i hans stue, i hans rækkehus. Jeg sprang væk fra vinduet, da de blå lys, fra politibilen ramte hans hus. Nicklas sukkede opgivende og kiggede på mig, men hans rystede på hovedet.

"Hvad har i nu stjålet?" 

"Oh, bare en ring." Jeg forsøgte at for det at lyde som ingenting. 

"Til hvor meget?" Jeg fjernet min øjenkontakt at skyldfølelse, da jeg svaret:

"5.200kr." Jeg kunne mærke hans blik fjerne sig, og vidste det ville lande på Sam. Sikkert fyldt med beskyldning. Han sukkede atter. "Adeline? Må jeg snakke med dig alene?" 

Sammen gik vi ind på hans kontor. Min mave gjorde ondt af skyldsfølelse. Jeg var sikker på at han skulle til at råbe af mig, holde den helt store prædiken  om hvor forkert det var at stjæle, så jeg blev overrasket da jeg sagde:

"Adeline, hvad er det du ser i den mand?Han er en tyv, han har sat inde for tyveri og alligevel forstætter han, og hvis ikke var slemt nok, så for han også dig til at stjæle nu. " Jeg havde ikke mod til at sige noget imod "Hvor mange ringe har i efterhånden stjålen? 3?"  

"4"

"4.." Gentog han. "Altså hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten tro at i skulle .." Han gik næsten i chok, som han langsomt sagde det sidste ord. "..giftes." Hans brune øjne borede sig ind i min sjæl. "Sig ikke at i skal giftes?"

"Det var mening, det skulle havde været en overraskelse." Han sukkede tålmodigt. Pludseligt vendte mit mod tilbage."Hør her, jeg gifter mig med ham, om du kan li' det eller ej. Jeg elsker ham. Han ser mig ikke som den lille baby, som du gør. Han tror på mig, stoler på mig. Han har vist jeg kan klare mig selv." 

"Okay." Sagde han toneløs. Tydeligvis ikke en acceptering af mit valg, men heller ikke modstridgene. "Jeg ved hvor i kan tage hen, hvis i gerne vil gemme jer. Pripyat."   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...