Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1485Visninger
AA

21. Westeros (Marie)

Jeg var overlykkelig for at se Emma igen. Det gik op for mig, hvor meget jeg havde savnet hende. Jeg havde virkelig haft brug for en ordentlig ven midt i al elendigheden. Vi gik til slottet alle sammen, undtagen Apollon, til hans store fortrydelse. Men solen kunne ikke så godt blive i Westeros....den havde ligesom et job, og det faktum at det var en rød sportsvogn hjalp ikke ligefrem. Emmas verden var en middelalder verden, og sportsvogne måtte vel kategoriseres som djævelskab. Vent var der en djævel i deres mytologi?

Vi nåede slottet ret hurtigt. Der var ingen der rigtig sagde noget, fordi alle havde travlt med at komme til et uforstyrret sted. Jeg opfangede dog Septhis ikke særlig venlige blikke på Emma. Jeg håbede birkelig det kun havde noget at gøre med farven på hendes kjole, så vidt jeg kunne huske, betød lilla i det gamle Egypten kaos, men jeg havde stærk på fornemmelsen at det var mere end det. Det var lige det jeg manglede, mine to bedste venner oppe og skændes. Snart ville jeg nå et punkt, hvor jeg blev skingrende sindssyg.

Jeg greb begge deres hænder, og lod Emma føre os længere ind i hendes verden.

Til mit held, havde hun advaret mig en del, eller ville jeg sikkert være blevet så bange, at jeg ville gå til. Alting var så underlige, at jeg som noget nyt var fuldstændig mundlam. Emma førte an til hendes kvarter, hvor en kvinde, som jeg havde stærk på fornemmelsen enten var slave, eller havde været det, efter nogle få ord fra Emma, skyndte sig afsted for at finde noget tøj til os. Først der fik vi tid til at se hinanden ordenligt an. Emma var vokset. Ikke så meget fysisk, men hun var blevet voksen at se på, siden jeg sidst havde set hende. Hun så glad ud, og måden hun bar sig frem på, gjorde det tydeligt at hun var den perfekte prinsesse. Som var hun født til det, hvilket hun jo også var. Men der var også et nyt udtryk i hendes øjne. Noget der mindede uhyggeligt meget om melankoli eller sorg.

Lukas så bedre ud end sidst. Han var tydeligvis ikke kommet sig over Camila endnu, men det var heller ikke menneskeligt at forlange af ham. Uniformen klædte ham og han virkede stolt af sit arbejde.

Så var der ham den anden vagtmand. Han præsenterede sig som Loras. Jeg brød mig ikke om ham. Han sendte Emma lidt for lange blikke. Sam lod også til at have set det. Han veg ikke fra Emmas side og deres hænder knugede om hinanden. Han virkede rolig, men hans dræberblikke, som blev gengældt af Loras, var ikke til at overse.

Septhis virkede utilpas, men sagde ingenting. Endnu. Jeg troede stadig hun planlagde et eller andet ondt mod Sam.

Sam fik hurtigt præsenteret Septhis og Emma og hende nikkede høfligt til hinanden. Som tidligere, havde jeg en forventning om at det ikke var overstået endnu. 

Jeg kastede et kort blik på Ned, men så hurtigt væk igen. Emma opfangede bevægelsen og smilede, og lagde sin fri arm om mig og kiggede over på Ned.

"Hvordan går det så med jer to turtelduer?" spurgte hun glad og gav Sams hånd et klem. Septhis himlede overdrevent med øjnene, mens Ned så væk. Emma kiggede fra mit nedslåede blik til Ned der kiggede ud af vinduet. "Hvad er der sket?" spurgte hun. Ingen af os svarede, selv Sam så væk. Hvis jeg ikke havde vidst bedre ville jeg have troet, at han vidste noget jeg ikke gjorde...

Septhis var den der fuldstændig skødesløst slyngede svaret ud i hovedet på Emma.

"Nehm har åbenbart slået op med Marie. Og tydeligvis ikke særlig pænt." Emma stirrede på Septhis et langt øjeblik. Først så hun vred ud, som om hun troede at hun løj for hende. Men så ændrede hendes udtryk sig, og hun kiggede på mig som for at få svar. Jeg kiggede på hende og en enlig tåre fandt vej til mit øje. Øjeblikkeligt gled en mørk skygge over hendes øjne. Dernæst et hvidglødende raseri. Hun snurrede rundt mod Ned og kun fordi Sam havde fat i hende, var hun ikke allerede sprunget på ham med næb og klør. 

"HAN GJORDE HVAD?" skreg hun edderspændt rasende og hev og sled for at komme til at slå ham. "Du, slog op med hende? Hvorfor ville nogen gøre det? Den lede lille undermåler af en.....jeg skal personligt sørge for at dronningegarden-" Hun stoppede brat op ved min lille bevægelse med håndleddet, som om nogen af taget luften ud af en oppustet balon. 

"Lad han være. Han er IKKE det hver!" jeg var gået helt hen til ham og stod og stirrede på ham med sorg, vrede..... Og had.  Jeg spyttede det sidste ord ud i ansigtet på ham og vendte om på hælen for at gå tilbage til Emma og Septhis, men ombestemte mig og drjede rundt igen, og brugte styrken bag bevægelsen til at slå ham med min knyttede næve direkte i ansigtet. Der var dødstille i rummet. De andre stod bare og stirrede, på nær Septhis, der smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...